Indholdsfortegnelse

1600

De tyske '"Zunft"-skikke trænger herind ved denne tid samtidig med en betydelig indvandring af tyske håndværkere ("de zünftige svende" – zunft = laug).

Tobaksrygning begynder omtrent ved denne tid i Norden. Christian IV lagde i begyndelsen brugen hindringer i vejen.

Københavns udseende var i 15-tallet blevet betydeligt forbedret. Hertil bidrog meget, at byen havde fået egne teglgårde. Tidligere var det kun offentlige bygninger og enkelte rigmænds huse, som var grundmurede, men nu bliver udgiften til brændte sten og tagsten overkommelige for borgerne. Der bygges derfor adskillige stenhuse, men flest af bindingsværk, ofte i 2 etager og med gavl mod gaden. Store og anselige gårde med et karakteristisk ydre var byggede af de indflyttede adelige og velhavende borgere. Slottet og et par kirker var blevet prydet med tårne og spir. Alligevel havde den by, som Christian IV overtog i hovedsagen et middelalderligt præg; dens omfang var lille, der var endnu overmåde mange lave og småhuse, gaderne var højst urenlige, brolægningen elendig, og deres bredde indskrænkedes betydeligt ved fremspringende trapper og boder på fortovene. Havneforholdene var utilstrækkelige, bl. a. fordi den gamle havn opfyldtes af Møllekanalens affald. Sundhedsforholdene var yderst slette, og antallet af dødsfald synes stadig at have ligget over antallet af fødsler, i de mange pestår endda betydeligt over. Befolkningstilvæksten skete da gennem indvandring. Politisk var magten i byen efter de to borgerrejsninger efter de fire "borgerkonger" gået over til kongen og adelen. Også de monopoler lavene havde skaffet sig, begynder at komme i konflikt med regeringens, økonomiske planer.

Den første botaniske have i Danmark anlægges på Studiegårdens grund ved nuværende Krystalgade; den indeholdt i hovedsagen kun lægeplanter.


1601.

En ny universitets bygning indvies 26. juni.

Befaling gives, at alle landsbykirkeklokker undtagen den største i hver kirke skal afleveres "rigets arkeli til bestyrkning og forbedring", d.v.s. til kanonfabrikation.


1602.

København, Helsingør og Malmlø får 20. april eneret på den islandske handel, der i 1619 organiseres i Det islandske Kompagni med hjemsted i København, hvorunder tillige lægges handelen på Finmarken og Færøerne, og som i 1631 fik ret til hvalfangst og kaperi. Kompagniet opløstes 1662.

Grunden lægges til Proviantgården på Slotsholmen, fuldført 1609.

Christian IV køber Christen Eriksens gård ved Gammel Strand og bygger her Kongens Gæstegård; den flytter i 1621 til Ellen Marsvins Gård på hjørnet af Læderstræde og Højbrostræde (nu Højbro Plads), senere kaldet Stenbukkens Gård; brændte 1795.


1605.

Tugthuset oprettes i kongens gamle farvergård i Farvergade som en opdragelsesanstalt for forældreløse børn, som der skulle lære husgerning og håndværk. De blandedes dog snart med voksne betlere, prostituerede osv.

En grønlandsekspedition fører 5 grønlændere til København. (28. juli).


1606.

Christian IV påbegynder omdannelsen af byens middelalderlige befæstning, idet han bygger 9 hele og 2 halve bastioner efter hollandsk mønster; tværsover Bremerholm forlænges volden indtil stranden, og dens grav bygges som skibshavn under navnet Holmens Kanal. Fra Vestervold føres volden langs stranden lidt syd for Møllekanalen (nu Løngangstræde) indtil den bro, som lægges tværs over dybet til Slotsholmen, og som i 1620 overbygges med tag og kaldes Løngangen. Også Slotsholmen befæstes. I 1608 bygges den murede hjørnebastion, hvori Kongens Bryghus blev indrettet i 1619. Det hele voldarbejde var afsluttet omkring 1620. En ny Østerport opføres i den fremrykkede vold (på nuværende Kongens Nytorv).

Christian IV opkøber mange haver uden for byen – mellem Nørre- og Østerport. Rosenborg Slots opførelse påbegyndes (fuldendes 1617). Oprindelig var det slottets ladegård, men da den ny ladegård ved Sankt Jørgens Sø var færdig, ophørte dette, og den 5. marts 1624 kaldes det nye "Iysthus" for første gang Rosenborg. Haven skulle være slottets lyst- og køkkenhave i stedet for den nedlagte have på Bremerholm.

Kongen giver befaling til anlægget af Nytorv på den plads, som indtoges af byens tjeneres boder og Rådhusgården med byens hestemølle, samt at ombygge rådhuset (1. december). Det fuldbyrdes i de følgende 4 år.


1607.

Helligåndshospitalet flyttes fra Helligåndshuset til Gæstgivergården Gl. Vartov (tidligere Rosbæk Møllegård) ved Strandvejen. Tugthuset (Børnehuset) flyttes fra Farvergade til Helligåndshuset. Her, i det gamle klosters 4 længer, udviklede sig landets første virkelige tekstilmanufaktur med stordrift: klæde-, linned- og bommesivæveri, possement- og tapetmageri, perlestikkeri m.m. I 1625 kulminerede fabrikationen med ca. 700 beskæftigede lemmer.


1608.

Et stadsguardeinembede oprettes.

En pille til stadens vartegn, "Leda med svanen", opsættes på Havfrugrunden ud for indløbet til den ny flådehavn ved Tøjhusef (se 1795 og 1868).


1609.

En ny "Stadens Avlsgård" opføres i Hestemøllestræde på hjørnet af Lavende1stræde.

Exorcismen (djævlebesværgelsen) ved dåben bliver obligatorisk ved denne tid.

Springvandsfiguren "Caritas" på Gammeltorv opstilles.

Jægersborg (Ibstrup) Slot opføres; senere ombygget og i 1761 nedbrudt.

Vor Frue Kirke får et nyt spir og Sankt Petri Kirke forsynes med spir.

Forordning af 26. juni bestemmer, at lensmændene skal sende alle "føre og stærke løsgængere" til arbejde i tugthuset i Helligåndshuset.


1610.

Københavns borgervæbning oprettes 26. februar.

Et nyt gjethus opføres ved Pilestræde i stedet for det hidtidige i Sankt Klare Kloster.

Vand- og brødstraffen omtales første gang.

Det nyanlagte Nytorv indrettes til kødtorv.


1611.

Der nævnes første gang stadsmusikanter i København.


1613.

Christian IV ophæver al laugstvang (19. juni). Laugenes rettigheder måtte dog genoprettes 1621, men under statskontrol.


1614.

Anlægget af forstaden Vesterbro påbegyndes. Den bestod væsentlig af boder for fattigfolk.

Opførelsen af skipperboderne i kongens gamle køkkenhave over for Holmens store smedie (senere Holmens Kirke) påbegyndes, fuldført 1621 (Dybensgade, Laksegade, Hummergade, Størestræde etc.). Det var rækkehuse. Efter ildebranden 1728 forsynedes de genopførte huse mellem Admiralgade og nuværende Bremerholm med påmalede numre, hvorfor de i daglig tale kaldtes "Numrene". De brændte 1795.


1615.

En garver nævnes første gang i København.

Sankt Klare Kirke nedrives.

Magistraten fastsætter maksimalløn for dragere, arbejdsmænd og lignende –fra 5- 16 skilling daglig.


1616.

Det første Ostindiske Kompagni oprettes 17. marts. Kongen lod 1619 dets kompagnihus bygge ved Gammel Strand, vest for Kongens Gæstegård. 1618 sejler Ove Gjedde ud med 5 skibe og erhverver Trankebar i Indien; kompagniet opløstes 1650 efter at have lidt store tab.

Nørreport ombygges og forskønnes.

Ejendommen Amagertorv 6 – med urette kaldet Dyvekes Gård (se 1516) – opføres af borgmester Mathias Hansen.


1617.

Fuglestangen til afretning af fugle til falkejagt rejses på det sted, hvor senere Tagenshus lå.

Stadens teglgård flyttes fra en plads uden for Østerport til markerne på den senere Blågårds grund. Den blev ødelagt under belejringen 1658 og ikke senere genopbygget.

Vesterport ombygges og forskønnes.


1618.

Christian IV. udskriver en skat over hele landet for derfor at lade bygge en fæstning på Amager. Dette er det første skridt til anlæggelsen af Christianshavn på Refshalegrunden. Samtidig begynder opførelsen af Knippelsbro dengang kaldet den store Amagerbro (fuldendt 1620). En plan over den ny by med 8 radialt udstrålende gader om et centraltorv var udarbejdet året i forvejen, men blev aldrig udført.

Løven i kamp med hesten (i Rosenborg Have), byens ældste verdslige skulpturmonument, fuldføres.

Børnehuset anlægger et valkeværk ved Strandmøllen, et lignende fandtes ved Stampen. I det hele blev Mølleåen kraftcentret for hovedstadens "manufakturer" (industri) i den følgende tid (se bl. a. 1552, 1628, 1640, 1643, 1648, 1664).

Ved anlægget af den ny Frederiksborgvej erstattes fjælebroen over Peblingesøen af en dæmning med en bro (1618-20).

Bådsmændenes Sygehus, oprindelsen til det senere Kvæsthus, oprettes ved denne tid (se 1658).

Forsikring mod søskade omtales første gang (i et dokument for Ostindisk Kompagni).

En tysk tragedie opføres på Slotspladsen.


1619.

Der udstedes et kongebrev af 5. april, hvorefter enhver, der vil opføre en god bygning på Christianshavn, vil få skøde på grunden og skattelettelser i flere, år. Det første skøde udstedes 1622. Omkring den nye by opføres en vold med 5 bastioner.

Borgmester Mikkel Vibe får den 18. april tilladelse til at oprette et gæstgiveri på Vesterbro med skytteri (nuværende Vesterbrogade 69 og 71), begyndelsen til Vesterbros senere mangfoldige forlysteIsesliv.

Christian IV giver Ordrup Sø og 3 fiskedamme ved Gl. Vartorv til byen i mageskifte for Lersøen, Peblingesø, Sankt Jørgens. Sø og Sorte Dam (15. april).

Vold og grav (senere kaldet Rosenåen) graves vest for Sankt Jørgens Sø. Der med begynder de udenværker (Ladegården, Store Ravnsborg og Ny Vartov) vest for søerne, som først fuldførtes omkring 1645.

Pest raser atter i byen i dette og det følgende år. Antallet af døde opgives til mindst 7000.

Christian IV udsender 9. maj Jens Munks ekspedition for at finde Nordvestpassagen.

Veksler omtales første gang.

Der graves en kanal (senere kaldet Peymanns Rende) fra Sortedamssøen til Rosenborg slotsgrav, som derved fyldes med vand.

Der indrettes et fængsel på hjørnet af Nytorv og Slutterigade (nuværende Domhus' grund).

Der forordnes fæstningsarrest på Bremerholmen. I "Trunken" indrettes plads til 200 lænkede "slaver" i 2 rum. De beskæftiges dels på galejer, dels ved arbejde på Holmen.

Holmens Kirke indvies 5. september (se 1563).

Børsens opførelse påbegyndes. Fuldført 1640.


1620.

Det påbydes 18. maj, at alle drenge og piger i riget mellem 12-14 år, der strejfer om uden levebrød, skal, indsættes i tugthuset i København.

Det første sæbesyderi anlægges i København af en tysker med kgl. privilegium. Det ophørte, snart og det næste anlagdes først 1660. En samtidig påbegyndt olieproduktion varer også kun kort.

Der gives to hollændere bevilling til oprettelsen af et sukkerraffinaderi (vistnok det første her i landet). Det støttedes ved et importforbud for sukker 1624, men klarede sig dog kun i kort tid.

Christian IV indkalder ved påsketid silkevævere fra Nederlandene. Gaden, hvori de boede, fik navnet Silkegade, men dette første kongelige silkevæveri gik i løbet af få år i forfald. Fra nu af arbejder kongen bevidst på at gøre landet, industrielt selvforsynende (merkantilismen) for en væsentlig del i form af statssocialisme.

Flyttedage omtales første gang.


1621.

Christian IV køber 1. januar Sankt Jørgens Hospitals jord og mageskifter Ryvangen i Gentofte mark med Københavns by, som afgiver Kalvehaven syd for Ladegården og vest for Sankt Jørgens Sø, samt et stykke af Vesterfælled, og kongen lægger hertil den nu nedlagte landsby Solbjergs jord, alt til mark for den nye Ladegård (ved nuværende Åboulevard), hvor der bl. a. var plads til 500 kreaturer til hoffets forsyning.

Beskatning af brændevin indføres første gang vel i forordning af 16. februar.

En universitetskommission kræver, at studiet af medicin, botanik og anatomi fremtidig skal dyrkes efter naturen mere end efter bøger. En ny strålende æra i dansk naturforskning indledes hermed. Der skal sørges for en kirurgisk uddannelse af barberer.

Det islandske Kompagni overtager grundene langs stranden (ved senere Ny Toldbodgade) og anlægger her en mægtig reberbane, der i 1673 indrettedes til økonomibygning for Sophie Amalienborg (s.d.).

Christian IV befaler magistraten at fastsætte brød- og kødtaksten.

Et saltraffinaderi oprettes på Christianshavn af en hollænder. Indførsel af salt forbydes, men efter 6-7 års forløb må værket standse.


1622.

Københavns store galge flyttes fra pladsen udenfor Vesterport ud til Pesthusfælleden. (Bagved pladsen, hvor "Folkets Hus" på Enghavevej ligger).

Bakkehuset nævnes første gang som vangehus; det omdannedes 1718 til kro ved den gamle Roskilde Landevej. Kroen flyttes senere til Vesterbro, da den ny kongevej (nuværende Roskildevej) anlægges (se 1776), under navnet Slotskroen. Denne nedrives 1906.

Prammændenes Laug og Københavns Malerlaugs skråer.


1623.

Regensen indvies l. juli. Den blev dog først færdig 5 år senere.

Københavns Murer- og Stenhuggerlaugs skrå 7. marts.


1624.

Christian IV lægger den første grund til Danmarks postvæsen ved forordningen af 24. december. Det skulle styres af købmændene.

Kongen tillader Abraham von Tongelo m.fl. at oprette en veksel-, låne-, be- talings- og købmandsbank 18. februar Banken trådte dog vistnok aldrig ud i livet.

Kongen befaler 20. august, at der skal "lægges bro" på hovedvejen uden for Vesterport indtil Valby. Den senere Vesterbrogade benævnes her "Den lange Stenbro".

Den sidste del af Sankt Klare Kloster nedrives.

Magistraten ansætter en brofoged til at føre tilsyn med brolægningen, der stadig var husejernes sag.

Der opføres 2 blokhuse i stranden nord for Sankt Anne Grund, et på hver side af sejlløbet, og en pallisadespærring sættes på Refshalegrunden.

En voldsom pest raser i dette og det følgende år. Henved 5000 mennesker bliver dens bytte.


1625.

Efter langvarige forhandlinger i København året forud bestemmer kongen sig i januar til at gribe ind i Trediveårskrigen og drager i maj til Tyskland. Københavns borgere får ordre til at holde sig forsynet med krudt, bly og lunter samt proviant for et år og vagttjenesten organiseres med et muligt angreb for øje. I det hele lider også hovedstaden meget ved den ulykkelige krig, der først sluttede ved freden i Lübeck 27. maj 1629.

En ny toldforordning med lav told på råstoffer og høj told på færdigvarer er udtryk for den merkantilistiske tendens i tiden, der var en følge af, at København. var blevet midtpunkt for Østersøhandelen; de mange i de foregående år startede "manufakturer" er dog allerede da i stærk tilbagegang, dels som følge af forbrugernes misfornøjelse med kvaliteten af de danske varer (sæbe, silketøj m.m.), dels som følge af rigsrådets modstand mod kongens statssocialistiske politik. Industrien bliver fra nu af mere privat præget og trives kun småt, bl. a. som følge af den nu begyndte ulykkelige krig.

Sankt Petri spir blæser ned under en storm 10. februar.

Sankt Annæ Kirkegård anlægges, hvor 15 år senere opførelsen af Sankt Annæ Rotunda begyndte. Her begravedes bl. a. fangerne fra Bremerholm og andre forbrydere.

1626 og følgende år.

Dannes flere private vandkompagnier, der i mange år forsynede byen med vand ved ledninger fra de omliggende søer.

Sankt Anne Skandse opføres, den første begyndelse til Kastellet.


1627.

Retterstedet på Nytorv indrettes og den første henrettelse dér finder sted 14. august.


1628.

En kirke udenfor Nørreport på den gamle pestkirkegård (se 1546) indvies den 18. juni. Den var bygget efter kongens befaling og ved Vor Frue Kirkes midler. Den blev nedbrudt, da belejringen forestod 1658.

Toldboden flyttes til det vestlige blokhus ved Sankt Anne Bro, omtrent dens nuværende plads.

Den gamle kornmølle ved Brede omdannes til krudtmølle.

Tre smede fra Solingen får privilegium på oprettelsen af en le- og knivfabrik i København; i 1643 får den ret til anlæg af en slibe- og polermølle ved Mølleåen (Rådvad); kort efter udvides den med en hammermølle. Leværket var blandt de manufakturer, der klarede sig bedst og længst. Dets mølle genoprettedes efter belejringens ødelæggelser ved Stampen i 1670.

Holmens Skole oprettes af Christian IV.

Parykker omtales første gang i Danmark (i et synodialforbud).

Under en stærk storm blæser Spiret på Sankt Nikolaj Kirke og et af de små spir på Vor Frue Kirkes tårn ned.


1629.

Christian IV lader en grøft og et dige opkaste fra Nørreport til Sankt Anne Skandse, der skal afgrænse det nye kvarter "Sankt Anne By". Diget var begyndelsen til den ny Østervold, som dog endnu i 1658 var ufuldendt. Det nye kvarter, som herved inddroges i byen, forøgede byarealet til det dobbelte. Det kaldtes i Frederik III's tid "Ny København" og omfatter de nuværende Sankt Annæ kvarterer. Der udarbejdes en plan til anlæg af en stjerneformet by om et ottekantet centraltorv, der dog aldrig gennemførtes (som for Christianshavn, se 1618), men hvorom endnu rester i Nyboders plan vidner.

Lundebispens gård mellem Østergade og Nikolaj Plads opføres.

Store Vibenshus bliver vagthus ved den af Frederik II anlagte landevej fra København til Frederiksborg. Store Vibenshus brændte 1925.


1630.

Fattigvæsenet omorganiseres. En direktion sættes i spidsen for det. Silkehuset omdannes til "Konventhus".

"Den store Stenbro" eller den ny Helsingørvej anlægges fra byen (omtrent fra det senere Kongens Nytorv) gennem Nyboder til den i 1647 opførte ny Østerport. Den forsvandt, da stjerneplanen gav plads for Rüses plan (se 1663). En rest af "Den store Stenbro" er Gammelvagt i Nyboder. En rest af den ældre Helsingørvej var den nedlagte Helsingørgade.

Helligåndshospitalet flyttes fra Vartov (se 1607) ved Strandvejen til (nuværende) Trianglen på Østerbro, men beholder navnet Vartov (Ny Vartov). Denne firfløjede gård var en bastion i Christian IV's fremskudte befæstning (se 1619), der i 1658 måtte overgives til den svenske hær (ligesom Ladegården) og blev ødelagt under belejringen.


1631.

De første 24 huse af Nyboder opføres.

Kongen lader bygge Tagenshus ved "fuglestangen" som vangehus i Rådmandsrnarken.

Sankt Petri Kirkes nordre korsfløj opføres, den søndre tilføjes 1634.


1632.

Kongens Bryghus brænder og ombygges.


1633

Der føres vandledninger af bly fra Peblingesøem gennem stranden over til Christianshavns Torv, hvor der opsættes en blåmalet post.

Gammel Mønt-kvarteret, hvor Møntergården tidligere havde ligget i Sankt Klare Kloster, udparcelleres til bebyggelse.


1634.

Christian IV fejrer sin ældste søns, den udvalgte Prins Christians, bryllup med prinsesse Magdalene Sibylle 5. oktober, formentlig det pragtfuldeste bryllup, der nogensinde har været fejret i København. I anledning heraf blev Højbro og Holmens Bro fra træbroer omdannet til stenbroer. Til at forestå de musikalske fremførelser blev indbudt den berømte tyske komponist Heinrich Schütz, der samtidig udnævntes til kgl. kapelmester, i hvilken stilling han 1634-35 og 1642-44 fik stor betydning for musiklivets udvikling. Ved samme lejlighed opføres tre tyske skuespil, og der arrangeres turneringer, balletter, optog og meget andet.

Det første avisprivilegium gives den 29. juni til to indvandrede tyskere.

En notarius publicus ansættes første gang.

Københavns Skipperliaugs skrå af 22. december. Laugshuset lå i Lille Kongensgade.


1635.

Københavns Garverlaug stiftes.


1636.

Et guineisk-afrikansk og et østersøisk kompagni oprettes, begge dog uden større held og af kort varighed.

I dette og det følgende år raser pesten atter, og antallet af døde anslås af Ole Worm, dee i modsætning til de fleste læger blev i byen, til 5000.

Borgmester Mikkel Vibes gård, Strandgade 30

32, samt naboejendommen nr. 28, de ældste gårde på Christianshavn er opført.


1637.

Grundstenen til Trinitatis Kirke og Rundetårn lægges 7. juli. Kirken var oprindelig kun studenterkirke, blev i 1660 sognekirke.


1638.

Bytinget havde hidtil været holdt under åben himmel, der opføres nu et træhus nord for rådhuset med tag og kakkelovn til dets brug.


1639.

Christianshavn gøres til en selvstændig købstad 8. juni, hvad den forblev til 1674.

En særlig domstol for søretssager oprettes.

Det først fundne guldhorn. (fra Gallehus) overbringes kongen, der skænker det til den udvalgte prins Christian som drikkebæger. Det overdrages Ole Worm at undersøge og beskrive. det (bogen derom udkom 1641).

En elefant (indisk) kommer til København.


1640.

Børsbygningen fuldendes. På begge bygningens langsider var gravet kanaler, så skibene kunne lægge til og varerne anbringes i lagerkældrene under Børsen; i det hele taget blev Børsen i sin ældre skikkelse mere et varemagasin end en børs.

Magistraten opretter en skrive- og læseskole, ophørt 1682.

Den latinske korsang i kirkerne afskaffes og afsyngelse af danske salmer indføres.

En tysk drejer får privilegium på anlæg af en geværfabrik (musketter og pistoler i Lyngby gamle kornmølle.

Rentemester Henrik Müller opfører en gård på Østergade, den senere Efter- slægtens Gård; nedrevet 1913.

Opførelsen af en vældig rundkirke, Sankt Annæ Rotunda, inden for den ny Østervold begyndes. Den blev aldrig helt færdig på grund af krigen og finansnøden i Christian IV's sidste regeringsår (se 1663), Dens fundamenter kom for dagen ved udgravningen til Polyteknisk Læreanstalts ny bygning: 60 m i diameter og med 12 gavle. Den skulle være søfolkenes kirke. Holmens Kirke ombygges og udvides til korskirke 1640-41.

En midlertidig trækirke på Christianshavn indvies 22. maj.


1641.

Nyboder fuldendes. Det var dog kun den del, som ligger sydvest for Suensonsgade; hvad der ligger nordøst for denne, blev opført 1785-95. Af Christian IV's Nyboder er nu kun en længe (ved Sankt Pauls Gade) tilbage.

Der anlægges en kongevej til Roskilde.

Et kompagnihus for Islandsk Handel opføres på Skarnholmen, hvor nu Thorvaldsens Museum ligger.

Sankt Petri Menighedsskole oprettes. 1642. Rundetårn (kaldet Regenstårnet) fuldføres. (Se 1656).

Told på tobak indføres.

 


1643.

11. december-terminen anordnes. I 1656 bliver også 11. juni termin.

Strandmøllen omdannes til papirfabrik (nedlagt 1898); børnehusets valkemølle flytter til Rådvad.

En gennemgribende reform af forholdsregler ved brand gives ved anordning af 11. januar Skorstene skal fremtidig anbringes inde i husene og med piben ud gennem taget.

Krig med Sverige og Nederlandene begynder ved juletid ("Den Thorstensonske fejde"). Atter lider byen under ekstraskatter, hvervning, vagthold m.m.


1644.

Det første anatomiske teater (auditorium) oprettes på universitetets grund. Det var udstyret med en kongeloge, som senere Frederik III ofte benyttede.

Christian IV skænker sin frille Vibeke Kruse den store have langs nuværende Ny- havn, hvor senere Charlottenborg og den botaniske have anlagdes.

Christian IV løber – om bord på "Trefoldigheden" – ud med flåden 29. juni for personlig at tage del i krigen (slaget på Kolberger Heide).

Admiral Peder Galt henrettes på Slotspladsen 31. august på grund af dårlig ledelse af flåden i krigen i juli.


1645.

Professor Simon Paulli indbyder i februar byens borgere (og navnlig barbersvendene) til mod betaling at overvære, dissektionen af en halshugget kvinde. Demonstrationen varede i 14 dage og overværedes af mange fornemme folk. Den fortsattes af andre. Lig måtte i disse tider ofte fremskaffes ved tyverier fra kirkegårde og rettersteder.

Kongen udnævner Ole Vind til kgl. konfessionarius efter at have hørt gentagelsen af hans prædiken i Vor Frue Kirke om hoffets "unoder".

"De seks (oprindelig syv) Søstre" (eller Nybørs), seks (syv) ens renæssancehuse, ved Knippelsbro opføres af rentemester Henrik Müller (se 1900).


1647.

Tøjhuset brænder 12. februar efter en eksplosion under granatpåfyldning, genopføres i de følgende år.

Admiralsgården opføres i bindingsværk ved Den store Stenbro; fra 1661 i privateje; blev efterhånden udparcelleret og de sidste rester af den gamle gård (Store Kongensgade 21-25) nedrevet 1899.

En ny navigationsskole (for marinens ungdom) oprettes på Bremerholm (ved nuværende Hummergade).

Den ny Østerport opføres for enden af "Den lange Stenbro" ved Nyboder. Den kaldes Helsingørs Port.


1648.

Christian IV's begravelse finder sted d. 18. november, efter at han døende var blevet ført fra Frederiksborg til Rosenborg. Hans frille Vibeke Kruse forjages straks af Korfitz Ulfeldt fra Rosenborg, og den 23. november krones Frederik III til konge. Da dronningen dagen efter skulle krones, var æresporten pillet ned, hvilket gav anledning til mange rygter, især rettet mod det UIfeldtske parti. Det er første gang, at en konges ligbegængelse foregår i København.

Rentemester Henrik Müllers boldhus opføres på den nuværende Kancellibygnings, "Den røde Bygning"s plads. Der var tillige herberg. Samme år anlægger han et kobberværk ved Mølleåen (Hjortholm), hvortil han i 1652 føjer et kobber-, messing- og jernværk ved Nymølle. Fra ca. 1670 drives Hjortholm-, nu Frederiksdalværket af dronning Charlotte Amalie som uld- og skarlagenmanufaktur, papirmølle m.m.

Simon PauIli udgiver på kongens befaling det grundlæggende værk "Flora Danica". Bogen blev skrevet på latin, men af en student oversat til dansk. Den bekæmper bl. a. stærkt den tiltagende brug af te og tobak.

Tugt- og børnehuset i Helligåndshuset nedlægges; indtil 1843 bevaredes mindet derom i gadenavnet "Tugthusporten".


1649.

Der oprettes et privilegeret saltværk på Slotsholmen, men det bestod kun i få år.

Der udarbejdes en detailleret plan til bebyggelse af "Ny København"; man nåede dog ikke stort længere end. til gadernes afstikning, inden Svenskekrigen udbrød.

Den første plan til opfyldning og bebyggelse af kvarteret Frederiksholm (Kalveboderne) approberes.


1650.

Det første ostindiske kompagni ophæves.

Helligåndshuset sælges til Helligåndskirken. Den gamle vestfløj bevaredes som begravelseskapel.

En i august pålagt accise på øl og brændevin fremkalder stærkt røre i borgerskabet, der kræver ligestilling med adelen, som var fritaget for denne afgift.

Forordning af 29. maj forbyder at bebygge fortovene med boder, bislag m.m. Dette forbud måtte dog stadig gentages.

Frederik III forandrer Skarnholmens navn til Slotsholmen (som den efterhånden ved opfyldning var smeltet sammen med).

Magstræde 17-19, to endnu bevarede senrenæssance-gavlhuse opføres ved denne tid.


1651.

Byens arbejdere går i et optog til slottet for at demonstrere mod statholderen, Korfitz Ulfeldt, hos hvem de har længere tids løn til gode.

Alle jøder udvises 6. februar.

Københavns Vinhandlerlaugs skrå af 7. april.

Frederik III overdrager 2. juni Ladegårdsmarken til 20 hollændere fra Amager, der bygger Ny Hollænderby eller Ny Amager omtrent på det sted, hvor nu Allégade findes. Ladegården bliver hospital for afsindige og pestsyge.

Der opføres første gang en lille kirke på Frederiksberg. Den ødelagdes under belejringen 1659.

Vandtsnidernes og kræmmernes laug forenes til Det store danske Købmandskompagni. Fællesskabet ophørte 1688.

Sagen mellem Corfitz Ulfeldt og Dina Winhofers sætter byen i stærk bevægelse. Dina henrettes 11. juli. Korfitz Ulfeldt med familie forlader i al hemmelighed København 14. juli.

Pest raser atter i byen.

Kunstkammeret nævnes første gang.

Ved toldrulle af 13. august forstærkes de merkantilistiske tendenser i toldlovgivningen.


1652.

Der oprettes et afrikansk og et grønlandsk handelskompagni.

Frederik III ansætter Robert Colnet som kgl. glasbrænder. Glashytten lå ved Vandkunsten, men blev ødelagt under belejringen.

Et kongebrev af 9. februar opfordrer lensmændene til at sende landets fornemste runestene ind til anbringelse på Trinitatis Kirkegård. Af de 13, som ankom, reddedes kun 4 ved branden 1728. De er siden 1867 på Nationalmuseet.

Universitetsbiblioteket flyttes til Trinitatis Kirkes loft.


1653.

Frederik III overdrager postvæsenet til en privatmand, Poul Klingenberg.

50 landflygtige bøhmiske klædemagere får privilegium til at udøve deres erhverv her og anvises plads i en stor bygning på Ladegårdens grund. De fik skatte- og toldfrihed. Deres virksomhed var en art, erstatning for Tugt- og børnehusets fabrikation.

Thomas Bartholin offentliggør i maj sin opdagelse af lymfekarrene (navnet skyldes ham) og vinder derved verdensry.


1654.

En heftig pest (bubon) raser i byen og bortriver 8551 mennesker (d.v.s. en trediedel af befolkningen), deriblandt Ole Worm, der ikke som andre læger ville forlade byen, og som havde mistet to hustruer i pestårene 1629 og 36.

Den første muddermaskine til kanalernes rensning anskaffes.


1655.

Ole Worms Museum skænkes til Det kgl. Kunstkammer.

Et saltkompagni oprettes. Ophævedes 1662, men efterfulgtes af flere andre under modstand fra Nederlandene, der så deres handel truet af disse monopoler.


1656.

Nørreport, som nu flyttes til enden af Frederiksborggades gamle del, fuld- føres.

Trinitatis Kirke indvies 31. maj.

Observatoriet på Rundetårn – det næstældste statsobservatorium i verden – tages i brug.


1657.

I dette år, men især i begyndelsen af 1658, da svenskekongen Carl Gustav var gået over isen til Sjælland, arbejdes der med stor iver på de meget mangelfulde fæstningsværker. Ved freden den 18. februar 1658 undgik byen belejring denne gang.

De portugisiske jøder får 19. januar tilladelse til at drive handel (men ikke fæste bo) her i landet.

Stempelafgift ("skat på sejgletpapir") indføres.

Sukkerraffinaderiet "Phønix" ved Slotholmsgade oprettes af Det afrikanske Kompagni (privilegium af 3. november 1755). Driften ophørte 1888.


1658.

I et andragende til kongen af 9. juni kræver borgerne en række friheder samt et byråd på 32 mand. Mens den svenske hær nærmer sig byen, lover kongen i et brev af 10. august, at København og Christianshavn skal blive frie rigsstæder, medbestemmende i alle rigets anliggender specielt told og accise, og med ligestilling for borgerne i en række hidtil adelige forrettigheder. Dette løfte animerer borgernes forsvarsvilje stærkt.

Livgarden til fods oprettes 30. juni under navn af Kongens Livregiment, fra 1684 kaldet "vor garde".

Svenskekongen står igen d. 11. august foran byen, hvis forstæder var sat i brand af forsvarerne, og belejringen begynder. Den hollandske flåde med hjælpetropper og proviant ankommer d. 29. oktober.

Svenskerne anlægger en befæstning over Brønshøj og Bellahøjbakkerne. Brønshøj Kirke indrettes til arsenal.

Kvæsthuset indrettes efter gentagne flytninger i Sejlhuset på Bremerholm.


1659.

Stormen på København. natten mellem 10. og 11. februar afslås ved lige anstrengelse fra borgeres, studenters og krigsmænds side. Hovedkampen fandt sted mellem nuværende Vartov og Kongens Bryghus. Sejren fejredes dagen efter med gudstjenester i alle kirker. Men belejringen fortsattes, og byen led meget af kulde og sult.

Ved privilegierne af 24. marts opnår byen de attråede friheder som løn for dens fortjenester for landets frelse. Den 14. april vælges for første gang 32 borgerepræsentanter blandt de "fornemme borgere" samt 4 håndværkere. Disse friheder indskrænkedes dog snart grundigt (se 1661).

Byen får ny tilførsel af proviant fra hollandske skibe.

Den 25. august sluttes våbenhvile og føres fredsforhandlinger i 5 "fredshuse", barakker, der rejstes i Rådmandsmarken.


1660

Svenskerne opgiver belejringen efter Carl Gustavs død 12. februar og drager bort 31. maj, efter at fred var sluttet i København. 26. maj. Byens porte åbnes 11. juli, og bønderne møder atter på torvene 13. juli.

Under krigen var størstedelen af de mange "manufakturer" ved Mølleåen ødelagt. De genopstår dog lidt efter lidt.

Stænderne -adel, gejstlighed og borgerstand – samles på Københavns Slot 10. september og vedtager 13. oktober, at kongen skal være arvekonge, og at håndfæstningen skal hæves. Herved blev enevoldsmagten faktisk indført. Denne beslutning skyldtes især borgmester Hans Nansen og biskop Svane. Den 18. oktober foregår arvehyldningen på Slotspladsen.

Hans Nansens berømte ordskifte med adelens fører Otte Krag finder sted på Højbro 9. oktober.

Borgerlige får lov at holde karosser.

Sæbesyderiet på Christianshavns Vold anlægges i november af en hollænder, der i 1668 tillige får privilegium på at drive oliefabrik. Det var enevældens første manufaktur.

Geheime-statsrådet og kancelliet oprettes 4. november.

Konsumtionen (accise) indføres ved forordning af 18. november.


1661.

Frederik III udsteder 24. juni nye privilegier for København. Disse blev i hovedsagen betydningsløse, og der er kun grund til at nævne følgende bestemmelser: præsident, borgmester og råd skal vælge 32 af de bedste og fornemste borgere, med hvem de skal rådslå om, hvad der kan tjene til stadens og menighedens bedste, såvel som om dens indtægter og udgifter. Herved skabtes den kommunale forvaltning, som i det væsentlige bevaredes til 1840. Kongen skænkede byen Roskilde lehn (Bistrup gods), hvorved den fik en ejendom, der senere blev meget værdifuld.

Højesteret oprettes 14. februar med lokaler på slottet. Også borgerlige kunne blive medlemmer af denne ret.

Livgarden til hest oprettes.

En ny kirke opføres på Frederiksberg. Den lå vest for Pile Allé.

Portpenge (l skilling af hver vogn) indføres ved forordning af 12. marts; de skal anvendes til gadernes renholdelse.

Det forbydes 4. juni at. bygge mellem fæstningslinien og søerne (Københavns første demarkationslinie).

Bønderne i Sundbyerne får ordre til at flytte til Christianshavn indenfor voldene (af militære grunde).

Der gives første gang bevilling (af 24. april) til afholdelsen af auktioner ("kommishandel") i København. Der ansattes én, senere to, auktionsmestre.

Paraplyer begynder at komme i brug ved denne tid.


1662.

Nye kompagnier for den islandske og færøske handel dannes.

I 1662 og følgende år arbejdes der ivrigt på fæstningsværkerne for at udbedre de mangler, som havde vist sig under belejringen. – Sankt Anne Skandse ombygges til Kastellet Frederikshavn af den hollandske ingeniør Henrik Rüse (senere baron Rysensteen). Byens volde gøres højere og bastionerne større, og Vestervold føres fra Vesterport til dybet i stranden ved den i 1690 fuldendte Langebro. Løngangen nedbrydes og grunden til Frederiksholms Kvarter (Kalveboderne) opfyldes.

Gamle Kongevej anlægges.

Frederik III bygger" Prinsessernes Gård", hvis hovedfløj nedbrændte i 1753, men hvis sidelænger svarer til de nuværende indgangsbygninger til Frederiksberg Have.

Der gives 12. december tilladelse til oprettelse af en "skauborg" (skueplads); der spilles tyske stykker, først i Boldhuset, senere i et selvstændigt teater på Slotspladsen; teatret nedreves 1666.

Frederik III skænker fattigvæsenet en gård på Christianshavn til indrettelse af et nyt børnehus; i løbet af få år blev det tillige en tvangsarbejdsanstalt for voksne, hvori dreves en omfattende fabriksvirksomhed (spindehus), og fra 1734 tillige rasphus, dvs.: arbejde ved raspning af farvetræ. Det fik i 1660erne tre valkemøller i gang ved Mølleåen; men det viste sig også nu vanskeligt at få varerne afsat til private, og hovedaftageren var militæret.

De danske præster i København klager til kongen over, at hele den store befolk- ningsforøgelse i disse år kommer den tyske menighed til gode.


1663.

I det store terræn. som Christian IV havde indlemmet i byen, begynder den private bebyggelse efter den i 1650 anlagte, nu af H. Rüse ændrede plan med parallelgader. Store (dengang kaldet Ny) Kongensgade var den første gade, der fuldendtes. I befolkningen var der megen uro over planen, da man troede, at længdegaderne blev anlagt, så de kunne bestryges af kanoner fra Kastellet.

Der udstedes for første gang privilegium på en stivelsefabrik i Danmark; den var anlagt på Christianshavn.

Frederik III giver bevilling til at indrette Charlottenlund Skov til et folkeligt forlystelsessted.

En italiensk opera-ballet kommer til Danmark (debuterer ved en hoffest på Frederiksborg).

Den ufuldendte Sankt Annæ Rotunda kirke sprænges i luften 20. maj, og materialerne anvendes til andet byggeri. Den store grund benævnes i den følgende tid Sankt Annæ Kirkegård og benyttes bl. a. som eksercerplads indtil den efterhånden bebygges (Guldhuset, Stokhuset, Sølvgades Kaserne m.m.).

Kongeporten (Sjællandsporten) og Norgesporten i Kastellet opføres.

Langs Rosenborg Have (hvor nu Kronprinsessegade ligger) anlægges en palmaille for det da så yndede boldspil (engelsk: Pall mall).

Borgervæbningen, der tidligere stod under magistraten, omordnes til et særskilt korps, hvis officerer og menige aflægger ed til kongen.

Leonora Christine Ulfeldt hensættes 8. august som fange i Blåtårn. Corfitz Ulfeldt henrettes in effigie på Slotspladsen 13. november.


1664.

Corfitz Ulfeldts gård nedrives og pladsen jævnes. Derved fremkommer Gråbrødretorv, hvor skamstøtten opstilles.

Der ansættes for første gang en stadsbygmester 12. maj.

Fæstningens materialegård flyttes fra Rigensgade til Frederiksholms Kanal (26- 28); ombygget 1740.

Tøjhuset genopretter manufakturet ved Rådvad til krudtfabrik og sliberi for hugvåben.

Sognepræsterne får befaling om ugentlig at indgive beretning om fødsler, dødsfald og dødsårsag (19. august).

En 70 m bred palmaille-gade (til boldspil) anlægges ved denne tid uden for Østerport.

En italiener, M. A. Tonti, får 16. november eneret på at forfærdige, forhandle og udleje portechaiser. Brugen af disse vedvarede i ca. 100 år.

Falkonergården bygges.

Strandgades Kaserne (den ældste del) opføres som privatbygning. Den blev først i 1789 kaserne.

Kastellet modtager sin første indkvartering 28. oktober.


1665.

En avis indeholder 8. januar det første avertissement i Danmark: En lærer i bogholderi tilbyder undervisning.

Kaffe indføres.

Det første tobaksspinderi (privilegeret) anlægges i København (i Studiestræde); det efterfulgtes allerede i 1770 af 3 nye privilegerede spinderier i København.

Et nyt pesthus (navnlig for venerisk syge og fra 1697 sindssyge) opføres ved Kalvebod Strand, hvor senere "Belvedere" lå (omtrent ved hjørnet af nuværende Sønder Boulevard og Ny Carlsbergvej).

Hospitalet Vartov, hvis befæstede bygninger ved Trianglen var ødelagt under belejringen, og som derefter havde haft husly forskellige steder i byen, køber hjørnet af Farvergade og Vestervold (ombygget 1726 ff.).

Frederik III underskriver Kongeloven 14. november, men den offentliggøres først 1709.

Et nyt pragtfuldt spir opsættes på Sankt Nikolaj Kirke, der havde været kullet siden 1628 Det blev forbillede for det nuværende.


1666.

Anders Bording begynder udgivelsen af "Den danske Mercurius" i august, den første avis på modersmålet. Den udkom en gang månedlig og gav på vers oversigter over den forløbne måneds begivenheder og udkom til Bordings død 1677. Den fik dog flere, mindre vellykkede efterligninger i de følgende år.

Der gives tilladelse til oprettelsen af en offentlig fægteskole.

Holmens Kirkegård ("Bådsmandskirkegården") på Østerbro indvies 10. august.


1668.

Vesterport, der tidligere stod forenden af Vestergade, flyttes til den nuværende Rådhusplads ud for den efter 1728 anlagte Frederiksberggade.

Christianshavns Vold forlænges hen til nuværende Kalvebod Bastion. Amagerport opføres.

Den store røde vippegalge på Hallandsås flyttes til Grønland ved Nyboder. Samtidig befales det, at Hallandsås skal hedde Kongens Nytorv.

Der beskikkes første gang en stadsfysikus og -medikus.

"Guldhuset" i Rigensgade opføres på den østlige del af Sankt Annæ Rotundas grund til brug for alkymisten Borri.

Den første danske grammatik (Erik Pontoppidans) udkommer i København.


1669.

Chokolade omtales første gang i Danmark.

Det gamle krudttårn (hvor senere Vandkunsten anlægges) nedrives.

Stokkerup skov indhegnes og indrettes til kgl. dyrehave. Året efter nedlægges Stokkerup by, og denne med tilhørende vang inddrages under Dyrehaven.


1670.

Der udstedes befaling (4. juni) om at planere og brolægge Kongens Nytorv samt til ejerne af de tilstødende grunde om at opføre passende "købstadsbygninger". På stedet fandtes indtil da gamle voldrester, affaldsdynger m.m.: "Hallandsås". For at opmuntre byggeriet her og i Ny København gives der i den følgende tid ofte skattefrihed til bygherrerne.

Kommercekollegiet oprettes 22. september. Fra dette udgik initiativet til oprettelse af en række "manufakturer" (industrivirksomheder). Det udarbejder en ny merkantilistisk toldrulle 1672; det indgiver allerede i 1671 forslag om indførelse af fri religionsøvelse for alle kristne retninger samt jøder. På grund af gejstlighedens modstand lykkedes dette dog kun delvis, men fremgangsmåden over for kætterier blev dog mildere (bl. a. kaldtes Niels Steensen hjem). Kommercekollegiet ophævedes 1691.

Et nyt Ostindisk Kompagni, der navnlig skal varetage handelen med Trankebar, oprettes 20. november; opløst 1729.


1671.

Til "lustre" for hoffet oprettes 25. maj en greve- og friherrestand samt fastsættes en rangforordning og gemaksordinans, der nøje angiver trinene på den æresstige, der åbner adgang til kongens person. Dermed indførtes også titler, ens for adelige og borgerlige.

Et vestindisk kompagni oprettes med eneret på handelen på Sankt Thomas, der var besat af Danmark 1665. Fra 1675 benævnes kompagniet Det vestindisk-guineiske Kompagni.

Trommesalen anlægges. Det var et kvægtorv, som indtil 1880 lå omtrent ved Gl. Kongevejs udmunding i Vesterbrogade. Markedet åbnedes ved trommeslag (se 1879).

Der pålægges en skat af hvert ildsted.

Det forbydes natmanden for fremtiden at udkaste stadens urenhed i havnen fra Knippetsbro.

Der udstedes 26. juli forordning om en ballastplads, hvor siden Christiansholm blev opfyldt; se 1695.

Udgravningen af Nyhavns Kanal langs nordsiden af Ulrik Frederik Gyldenløves (tidligere Vibeke Kruses) have begynder 6. september; fuldendt 1673.


1672.

Alle huse mellem Søerne og Volden nedrives. Blegmændene, som boede her, måtte flytte ud til den nuværende Blegdamsvej, ligeledes gartnerne.

Hvor Nyholm nu ligger rejses 2 pæle i vandet med hænder, der viser; hvor skibene skal kaste deres ballast.

En kridtpibefabrik anlægges første gang i København, men bestod kun i få år.

Boghandler Daniel Paulli får 22. oktober bevilling til at udgive "Extraordinaire Relationes" med vekselkursen og priskuranten. De udgives ugentlig på tysk og månedlig på dansk. Fra "den skånske krig"s udbrud 1676 udgiver han tillige "Dansk Avis" ugentligt. Disse aviser udkom til Paullis død 1684.

Apotekervæsenet ordnes ved lov af 4. december.


1673

Niels Steensen (Nicolaus Steno), der har vundet europæisk ry som anatom og som geologiens grundlægger, er hjemkaldt af Griffenfeld og holder den 28. januar forelæsning og demonstration ved Det anatomiske Teaters genåbning. Han forlader dog snart igen landet for helt at hellige sig den katolske kirke.

Det store kgl. Biblioteks bygning (nu rigsarkiv) fuldføres. I øverste stokværk anbragtes Kunstkammeret.

Sophie Amalienborg fuldføres i italiensk barokstil og bliver enkedronningens bolig. Det lå mellem Bredgasde og Ny Toldbodgade umiddelbart foran Fredericiagade, og dets store have strakte sig til nuværende Sankt Annæ Plads. Det nedbrændte 1689.

Kvæsthuset flytter til det tidligere Guldhus.

Gjethuset på Kongens Nytorv fuldføres. Det var kanonstøberi til 1757, da det blev artillerikadetakademi.

Vandkunsten anlægges som plads, idet mølledammen tilkastes og møllen nedlægges. Pladsen henlå dog som losseplads, indtil den i 1684 blev fisketorv.

En ny Nørreport fuldendes (arkitekt: L. v. Haven). Herved opstod den trekantede plads mellem Nørregade og Fiolstræde, Nørretorv.

Jordemodereksamen afholdes for første gang.


1674.

Christianshavn., der siden 1639 havde været en særlig jurisdiktion og havde haft sin egen magistrat, indlemmes i København 15. oktober, men beholdt dog sit eget byting indtil 1685.

Den første priviligerede hattemanufaktur oprettes.

Den første lærredsfabrik i Danmark oprettes af Væverlaugt i Wildersgade (på den senere kasernes grund, nu Wildersgade 60-62).

Griffenfelds Kapel ved Helligånds Kirke opføres.

Stadspræsident Peder Resen udgiver sit berømte kort over København. (tilegnet Griffenfeld), der viser regeringens fremtidsplaner med byen.

Sankt Jørgens Sø, som i nogen tid havde været eng, opdæmmes for befæstnin- gens skyld.


1675.

Abel Cathrines Stiftelse oprettes 27. december. Den lå da i Dronningens Tværgade.


1676.

Griffenfeld arresteres 11. marts og indsættes i Kastellets fængsel; dommen falder 26. maj.

I anledning af "den skånske krig" opkræves for første gang en indtægts- og formueskat ("krigsstyr").

En hollandsk klædemanufaktur indrettes på Børnehuset.

L'hombre-spil,indføres.

Christian IVs skib Trefoldigheden brænder på Københavns red i oktober.


1677.

Ulrik Frederik Gyldenløves gård på Kongens Nytorv fuldføres (påbegyndt i 1672); da den i 1700 købtes af enkedronning Charlotte Amalie fiorandrede den navn til Charlottenborg.

Det første stokhus (militært fængsel) ved Østerport opføres, ombygges 1724. Det afløste et ældre, der lå ved Jarmers Tårn. Navnet kommer af, at fangerne låsedes fast i udborede huller i "stokke" (dvs. bjælker).

Møllegraven tilkastes, og Løngangstræde opstår på dens plads.


1678.

Et nyt arresthus opføres på den nordlige side af Slutterigade.


1679.

Militære mønstringer holdes på denne tid på Nørrefælled.


1680

En hovedvagt opføres på Kongens Nytorv ved Ny Adelgades udmunding, den ombygges 1724 samt 1830 og nedrives 1875.

Flådens Leje flyttes til "Hukken", en indpælet del af dybet, hvor det endnu findes.

Der indføres en karosseskat.

En forordning af 21. maj befaler, at alle gader og stræder skal ombrolægges efter vaterpas; de på gaderne op til husene, anbragte skure skal fjernes; gaderenovationen reguleres under kæmnerens overtilsyn. Skralden indføres som varselsinstrument ved renovationen.

To forordninger af 18. oktober lover nye begunstigelser til folk, der vil oprette manufakturer.


1681.

Præsten Jacob Worm, der sidder som fange i Kastellet, idømmes tab af ære, liv og gods for sine satiriske digte (mod kongehuset, svigerfaderen Thomas Kingo m.fl.), men benådes med forvisning til Trankebar i april.

Byen får den første gadebelysning efter forordning af 25. juni. Der anbringes noget over 500 tranlygter. De skal dog ikke tændes ved måneskin eller i de lyse nætter.

Det første dokanlæg (på nuværende Gammelholm) påbegyndes, men mislykkes, da vandet stadig bryder igennem.

Det ældste bevarede hus ved Nyhavn (m. 9) er opført i dette år.

Danmark får sin første veksellov.

Stormbroen bygges og Frederiksholmskanal anlægges.

Batteriet Neptunus bygges, senere omdannet til batteriet Sixtus.

Man begynder at lægge fjæle over rendestenene for at vognene bedre kan komme frem i de smalle gader.

Ole Rømer vender hjem fra Paris, hvor han som den første har beregnet lysets hastighed, bliver professor i astronomi, men inddrages mere og mere i praktisk virksomhed og bliver sjælen i mange års kommunalt reformarbejde.

Et nyt silkemanufaktur oprettes, bl. a. med støtte fra kongen. Der udstedes uden større resultat indførselsforbud mod udenlandsk silke; folk vil kun anvende denne, og smugleriet florerer. I 1684 gives der da folk udenfor rangklasserne, undtagen "gemene tjenestefolk", tilladelse til at bære silke, når blot den er indenlandsk.

På grund af gentaget hærværk ved Damhussøens sluse fastsættes dødsstraf, under formildende omstændigheder livsvarig straf i Bremerholms jern for den, der beskadiger vandtilførselsanlæggene.

Christian V engagerer et fransk skuespillerselskab, der vedblev at være hoftrup til 1720 og som fra 1703 mest benyttede det da opførte operahus til sine forestillinger.

Ved laugsforordningen af 23. december begynder et i de følgende år kraftigt fort- sat arbejde på at skabe ensartede regler for alle laug, og dermed indskrænkes de enkelte laugs selvbestemmelsesret væsentligt.


1682

København. får sin første politimester (fra 1814 kaldet politidirektør).

Hof- og borgretten (for "karakteriserede" personer og hofbetjente) stiftes 23. januar.

Den gamle saltskat ophæves 28. januar, og der indføres en grundskat, der atter hæves i 1694, hvorefter byen i over 100 år er fri for faste direkte ejendomsskatter (se 1802).

En indvandret franskmand får privilegium på oprettelse af et kniplingsmanufaktur.

Damhuskroen nævnes første gang.

Det forbydes at kaste ballast i havnen.

De to første "brandkompagnier" i København. træder i virksomhed ved denne tid.

Demarkationslinien lægges ud til 2000 alen fra voldene (omtrent til nuværende Jagtvej). Blegdammene får dog lov at blive liggende.

Bedemænd omtales første gang.

Ligbæringen, der hidtil havde været udført af laugene, overdrages til 36 dertil udnævnte mænd. Kun studenterne gik dem vedblivende i næringen.

Prinsens Bro, tillige kaldet Tøjhusbroen fra januar 1825, da Tøjhusgade fik sit navn fastslået ved kgl. reskript, bygges.

Stadens Værtshus, "Store Lækkerbidsken" (hvor nu "Højbrohus" ligger) afhændes til private; gården brændte 1795.

Grundstenen til Vor Frelsers Kirke nedlægges 19. oktober.


1683.

Ved forordning af 27. februar, Københavns første fuldstændige byggelov, fastsættes, at alle huse i hovedgader skal opføres med grundmuret facade og være 2 etager høje. I sidegader er bindingsværkshuse endnu tilladt. Karnapper og udvinduer (vinduer, der rager udover facadens plan) til gaden forbydes og øverste etage må ikke springe frem over nederste. Den følger i det hele 'barokkens bygningsideal.

En forordning af 13. marts sætter grænser for klædedragtens pragt, overdådighed ved bryllupper m.m.

Landartilleriets "Gamle Laboratorium" mellem Overgaden neden Vandet og Wil- dersgade springer i luften, hvorved mange huse ødelægges.

Christian V's Danske Lov af 15. april skaber grundlaget for den nyere tids retsordning.

Ny vægt og mål indføres.

9 bådsmænd henrettes ved Østerport (de 5 radbrækkes). De havde gjort mytteri på orlogsskibet "Havmanden" og kastet den vestindiske guvernør og flere befalingsmænd i vandet.

Natvægterinstitutionen, et uniformeret korps på 68 mand, oprettes. Samtidig indføres vægterversene (vistnok af Kingo).

Thotts Palæ på Kongens Nytorv bygges af Niels Juel. Ombygges i 1760'erne af Jardin; siden 1930 fransk ambassadedomicil.

Der fastsættes en straf på 3 år i jern på Bremerholm for beskadigelse af gade- lygterne.


1684.

Nybrogade anlægges.

Grundstenen til Kvæsthuset ved den få år efter anlagte Kvæsthusgade nedlægges 26. maj.

Kongens Nytorv bliver halmtorv og torv for fuglevildt og brændsel. Der var i forvejen hestetorv.

Også pladsen inden for Vesterport (Vestertorv) bliver halmtorv.

Det nye kvarter Kalveboderne får officielt navnet Frederiksholm. Dets anlæg, derunder selve kanalen, er nu i det væsentlige færdigt.

Maskerader bliver almindelige ved denne tid. De havde dog tidligere været brugt ved store hoffester, bl. a. ved "den udvalgte prins'" bryllup 1634.

Ingeniørkorpset oprettes under navn af "Den danske Fortifikations-etat" 6. november.

Det tillades 16. december jøderne at holde gudstjeneste i private huse.


1685.

1685 og følgende år. En vold med 7 bastioner lægges i en stor bue fra Store Torvegades yderste ende til Kvintus, hvorved hele havnen bringes ind under befæstningen og flådens nye leje beskyttes; anlægget fuldført 1692.

Ved forordning af 21. marts bestemmes det, at natmænd, hestegildere, skorstensfejere og lignende skal anses som ærlige folk og ingen vanæres ved at udføre lignende arbejde.

En privilegeret klædemanufaktur oprettes på Guldhuset (se 1668); det blev ligesom Børnehuset leverandør til hæren og overtoges i 1718 af staten.

En særlig storslået ringrending ("karussel") finder sted på Kongens Nytorv 13. april, hvori flere hundrede ryttere deltog. Prisen var massive guIdbægere, dommere brødrene Jens og Niels Juel.

Der gives reformerte fri religionsudøvelse og, forså vidt de var håndværkere, forskellige begunstigelser, takket være den "reformerte og stærkt industriinteresserede dronning, Charlotte Amalie. Som følge af forfølgelserne i Frankrig var en betydelig indvandring kommet i gang fra 1681. Den første offentlige reformerte gudstjeneste finder sted 11. januar i Vigant Michelbeckers gård, nu Nationalmuseets fløj langs Ny Vestergade, hvor en mindetavle er anbragt.

Leonora Christine Ulfeldt løslades af Blåtårn 19. maj og afslutter sit "Jammers Minde" 2. juni på Husumgård, hvor hun opholdt sig nogen tid, før hun drog til Maribo.

Universitetet får almanak-privilegium 18. august.

40 gårde i Badstruestræde, Endeløsstræde og Vimmelskaftet brænder 14.-15. november.


1686.

De almindelige faste-, bods- og bededage afskaffes ved forordning af 27. marts og i stedet for indføres store bededag.

Inkvisitionskommissionen, der bl. a. varetog torturens udførelse (senere kaldet Stokhuskommissionen), oprettes 13. april.

Et branddirektørembede oprettes 17. april.

Parykker bliver almindelige, og samtidig aflægges skægget. Af de indvandrede franske reformerte var 18 parykmagere.

Plessens Palæ i Bredgade opføres, nu en del af det tidligere Hotel Phønix.

En ny grundtakst udarbejdes. Ved denne indføres første gang matrikelnumre (Ole Rømers matrikel).

Der indføres slangesprøjter i brandvæsenet efter hollandsk mønster.

Under en 2 dages kamp mellem livgarden og andre regimenter samt matroser bliver ca. 20 dødeligt sårede.


1687.

Holsteins Palæ, Stormgade 10, nu Landbygningernes Brandforsikringsbygning, opføres; forlænget til begge sider 1706 og delvis ombygget 1756.


1688.

Assistenshuset oprettes den 3. april som privat virksomhed i Kvæsthusgade; flyttedes i 1706 til Amagertorv, i 1739 til Store Færgestræde og i 1757 til sin nuværende bygning ved Nybrogade (Berregårds Palæ). Fra 3. juni 1753 blev det en statsinstitution.

Tyske jøder får tilladelse til at spinde og handle med tobak mod forpligtelse til at erhverve sig fast ejendom.

Christian V's rytterstatue ("Hesten") på Kongens Nytorv rejses 24. november Bil- ledhugger C. A. l'Amoureux (se 1946).


1689.

Sophie Amalienborg (se 1673) brænder 19. april. Branden opstod i Operahuset, der var en tilbygning af træ, indviet 4 dage forinden på kongens fødselsdag. 171 mennesker omkom.

Brandforordning af 23. juli bestemmer, at enhver ejendom skal være forsynet med brandhage, stige og læderspande; der bygges 5 nye sprøjtehuse.

Et tehus omtales. Det lå ved Sankt Nikolaj Kirke.

En samling af de såkaldte "leverrim", der grasserede overalt i selskabslivet, udkommer i København.

Borchs Kollegium stiftes 29. juli.

Reformert Kirke indvies 10. november.


1690.

Den mægtige have ved det brændte Sophie Amalienborg nyanlægges af Ole Rømer. Ud til Norgesgade (Bredgade) og den samtidig anlagte Sankt Annæ Plads graves 30 alen brede kanaler.

Nyholmsopfyldning approberes af Christian V 9. april; anlægget sker i det grunde, vand mellem den ny vold om Christianshavn og flådens leje. Her grundlægges det ny orlogsværft.

Nye blodige kampe mellem matroser og soldater, hvori også civile deltager, udbryder Sankt Hans aften.

Ved kgl. befaling anlægges Toldbodvej, og i den følgende tid opfyldes den sumpede grund syd for den.

Stadskonduktørembedet oprettes.

Langebro fuldføres, den forbinder bastionerne på begge sider af stranden, og den kaldtes Kallebobro. Den var i mange år forbeholdt militæret, men kunne benyttes af civile fodgængere.


1691.

Nygade anlægges, en følge af branden 1685.

Klædekræmmerne klager 4. februar til politimesteren over de jyske hosekræmmeres konkurrence, en klage der ofte gentages i de følgende år.

Anlægget af en flydedok på Gammelholm fuldendes 10. november.

Under tryk fra hollandsk side må regeringen opgive sin importforbudspolitik og i en årrække nøjes med ret høje afgifter, herved rammes mange af manufakturerne alvorligt.


1692.

Sankt Annæ Plads anlægges ifølge reskript af 23. april.

Det første orlogsskib, der byggedes på Nyholms værft, løber af stabelen. Det var Ivar Huitfeldts "Dannebrog".

Det kgl. Ridderakademi i København for adelige og borgerlige oprettes 26. september som en erstatning for det nedlagte Sorø Akademi; ophørte 1710.

En "børsordonnans" giver de første lovregler for omsætningen på Børsen.

Den første voldmølle (Gothersgadens) opføres.


1693.

De sidste heksebrændinger i Danmark.


1694.

Mosaisk Kirkegård på Nørrebro anlægges, først for tyske, siden tillige for portugisiske jøder.

Forordning om, at hvert hus i byen til forebyggelse af "klammeri, overlast og mord på gaderne skal være forsynet med kortgevær og deraf en mand udkomme til at gøre fred".

Et limsyderi på Nørrebro (ved nuværende Solitudevej) omtales.

Nicodemus Tessin, Stockholm Slots bygmester, afleverer tegning til et stort residensslot, hvor Sophie Amalienborg havde ligget. Planen approberes, men udbruddet af krigen med Sverige 1700 hindrer dens gennemførelse.

Christian V indvier to skydebaner ved falkestangen i Rådmandsmarken for Papegøjestangens Kompagni.


1695.

Portene havde hidtil været strengt lukkede på søn- og helligdage. Nu tillades det at passere Nørreport på disse dage mod at betale portpenge.

Christiansholms ø opstår ved opfyldning. Indtil 1723, da den overtoges af Orlogsværftet, hed den Motzmanns Plads.


1696.

Vor Frelsers Kirke indvies 19. april (arkitekt L. v. Haven); den gang havde den ikke det nuværende spir.

Et nyoprettet fiskekræmmerlaug overtager fiskehandelen, som allerede da hovedsageligt fandt sted på sin nuværende plads, Gammel Strand.

Falkoner Allé anlægges.


1697.

Ved forordning af 17. juni bestemmes, at alle i monarkiet trykte bøger skal afleveres til Det kgl. Bibliotek.


1698.

Den Københavnske Post-Rytter", en ugentlig avis, udkommer første gang l. juli. Den havde også en tysk udgave. Post-Rytteren udkom til 1798.

Regimentskvartermester Vodroff får overdraget de tidligere fremskudte fæstningsanlæg langs Sankt Jørgens Sø, hvorved Vodroffgård opstår og en række fabriksvirksomheder startes der (grynmølle, snustobaksfabrik, valkemølle, slibeværk m.m.).

Ny Hollænderderby (se 1651), hvis bønder allerede var forarmede under belejringen, brænder, og 2 år efter fratager kongen kolonisterne deres privilegier. Mange flytter bort, og resten sælger efterhånden deres jord til lyststeder.


1699.

Ulrik Frederik Gyldenløves Gård (fra 1852 Grev Moltkes Palæ) på hjørnet af Dronningens Tværgade og Bredgade opføres 1699-1702; i 1930 overtaget af Håndværkerforeningen.

Bevilling gives 18. marts til beværtning på Brokkensbod ved Toldbodvej. Omtrent samtidig opstod på vejens modsatte side det fornemme Toldbod Vinhus.

Kingos salmebog udkommer 15. april og autoriseres til kirkebrug.

Det forbydes fra Mikkelsdag enhver, militær eller civil, at vise sig ved hoffet i andet uldent klædebon end af indenlandsk fabrikat. Samme år oprettes en ny afdeling i Børnehuset for fabrikation af finere klæde samt et farveri.