Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/kobenhavnshistorie.dk/public_html/templates/sfkh_l11/functions.php on line 194

Indholdsfortegnelse

1304.

Sankt Peders (Sankt Petri) Kirke nævnes første gang 13. april, men er formentlig meget ældre. Den havde en del af sin menighed uden for byvolden.

Interdiktet af 1299 hæves 4. marts, efter at kongen har ydmyget sig for pa- ven.


1306.

Et nyt norsk angreb på byen, støttet af "de fredløse", bliver afvist.


1307.

En læge nævnes første gang i København.


1309.

Der sluttes fred i København. mellem Norge og Danmark ved et kongemøde 17. juli.


1312.

Borgerne i Rostock og andre vendiske stæder hærger på Øresundskysten, bl. a. Amager. En bondeopstand følger; den underkues samme år, og kongen lader mange bønder hænge uden for Københavns volde.


1313

Kapitlets kirker i København nævnes 4. marts: Sankt Klemens, Sankt Nikolaj og Sankt Peders samt Amager (Tårnby), Brønshøj og Rødovre (Awarthæ øfræ) kirker.


1316.

Vor Frue Kirke, som 4 gange var brændt, opføres efter branden 24. juli 1314 i den skikkelse som den omtrent bevarede til branden 1728: d.v.s. en højgotisk murstensbygning.


1319.

Erik Menved fritager 17. maj Københavns borgere for at betale en told som er pålagt de fremmede købmænd, "gæsterne", men forbyder dem under streng straf at skjule gæsternes toldpligtige gods eller blande det med deres eget.


1328.

Østergård, hvis hovedbygning fra første halvdel af 1400-tallet delvis er bevaret i Vingårdsstræde 6, nævnes første gang ved navn 8. september, men eksisterede sikkert allerede i slutningen af 1200-tallet. Under kong Hans anvendtes den som vingård og omtales under dette navn helt op i 1700-tallet.


1329.

København, der har delt landets svære kår under Christoffer II, pantsættes af denne - borg og by - til grev Johan den Milde af Holsten sammen med resten af Sjælland, Skåne, Lolland m.m. Han beholder sit pant i over 10 år. Og byen lider meget under den fremmede besættelse.


1341.

Biskop Jens Nyborg, som har fået borgen og bispestolens gods tilbage af grev Johan, overlader 16. januar borgen og byen til kong Valdemar Atterdag, som dog samme sommer må pantsætte den til grev Johans borghøvedsmand Marquard Stowæ den Ældre for 7000 mk. sølv.


1342.

Kong Valdemars marsk Friedrich von Locken besejrer 26. juni en svensk- holstensk styrke ved Blidebro (Højbro), men kan ikke erobre borgen, som af Marquard Stowæ pantsættes til den svenske kong Magnus Smek.

Byens tårn, der sikkert er identisk med Kringelen (nævnt i Jordebogen 1496) og som lå, hvor Østervold endte i stranden ved Vingårdsstræde, omtales første gang. Det stod sikkert i forbindelse med "den gamle Mantelmur" (omtalt uklart 1298 og med sikkerhed 1546).


1343.

Magnus Smek overgiver Københavns by og borg med byens tårn og andet tilliggende til Valdemar Atterdag for 7000 mk. sølv (l8. november). Biskoppen be- kræfter dog først overdragelsen 21. november 1350. Kongen beholdt derefter København. til sin død 1375.


1348.

Borgerne får ret til at drive handel på Dragør marked, som de hidtil har haft det i Skanør. 1349-50.

"Den sorte død" (byldepesten) raser i byen som overalt i landet, og Københavns spedalskhedshospital vies til Sankt Jørgen.


1350.

En borgmester nævnes første gang i København. 1. maj.


1360.

Valdemar Atterdag forhandler med hansestædernes gesandter i Grå- brødreklosterets kapitelsal 7.-17. juli om privilegier til stæderne, fælles mønt m.m.

Kort efter dette år bygges Københavns ældste rådhus ved Gammel Torv.


1362.

En stor lübsk flåde, der for at hævne Visbys ødelæggelse året før skulle bemægtige sig København, viser sig i Sundet, men kong Valdemar samler sin flåde, og denne sejrer over lübeckerne, der lider et stort tab og må vende hjem med uforrettet sag.


1363.

Kong Valdemar Atterdag fejrer i København sin 10-årige datter Margretes bryllup med den norske kong Haakon 9. april.


1368.

Hansestædernes flåde erobrer byen den 2. maj, navnlig bliver Sankt Klemens sogn hærget og brændt ("villa desolata"). Ved udgravninger kan levninger fra denne ødelæggelse endnu konstateres. Havnen spærredes med stenfyldte skibe. De to små møllegrave (østre og vestre rende), der fra mølledammen ved Vestergade førte ned til stranden, henholdsvis over Sankt Klemens Kirkegård og langs nuværende Nytorv, blev opfyldt.


1369.

Københavns borg nedrives af hanseatiske stenhuggere. I ruinerne under Christiansborg spores endnu tydeligt, hvor grundig ødelæggelsen har været.

Ved freden i Stralsund den 30. november kom København. atter i Valdemar Atterdags besiddelse. Hanseatiske købmænd fik fri næringsrettigheder i de danske stæder, egen jurisdiktion m.m.


1372.

Krudt omtales første gang i Danmark (i en smuglersag).


1375.

Ved Valdemar Atterdags død inddrager Roskilde-bispen atter byen, uden at dronning Margrete gør indvendinger derimod.


1376.

Albrecht af Mecklenburg overfører en hær til Sjælland i september og lægger sig i lejr foran København. for at gennemtvinge sit arvekrav på den danske krone. Der sluttes dog snart forlig i København, hvori han indtil videre anerkender Margretes søn, Oluf, som konge.


1377.

Den ældste bevarede jordebog over alle byens grunde er udarbejdet på denne tid (1377-80) for biskoppen. Den viser, at gadenettet i hovedtrækkene var som i 1728. Kun hovedgaderne betegnes ved navne. Købmagergade hed Bjørnebrogade, Vimmelskaftet hed Tyskemannegade, Østergade var nordsiden af Østertorv (fiskemarked), Vestergades østlige del hed Smediegade; Nørregade, Gammeltorv og Grønnegade havde navne som i dag.

Jordebogen omtaler "Byens Rende", der gennem senere omtale og undersøgelser i jordsmonnet viser sig at have haft sit udpring ved Sankt Petri Kirkes kor og sit løb gennem senere Skidenstræde (nu Krystalgade), Landemærket, Sværtegade og Regnegade til Østervold – med sideløb gennem Kristen Bernikows Stræde og Holmensgade til stranden ved Østergård. Renderne var indtil 8 m brede og må være blevet opfyldt og bebygget i 1500-tallet.

Byens gadekær lå omtrent på hjørnet af Frederiksberggade og Kattesundet.

Jordebogen viser, at der i byen findes Mariæ, Sankt Peders, Sankt Nikolaj og Helligånds gilder, sikkert lægmandsgilder knyttet til kirkerne og Helligåndshuset. De er nu tilladte (se 1294), men kun når de er stiftet af biskoppen med kapitlets samtykke.

Ved denne tid benævnes havnen mellem Højbro og Stormbroen Gammelbodehavn, hvor den vigtigste plads var Ladbroen.

Ved denne tid anlægges landsbyen Nyby ved hjørnet af nuværende Falkoner Allé og Godthåbsvej; den blev senere ladegård for borgen. (se 1548).


1382.

Udstedes skrå for Tyske Kompagni 2. februar, stiftet af købmænd fra Wismar, Stralsund og Stettin, og biskoppen tillader også dannelsen af andre gilder. Kompagnihuset lå fra 1490-erne i Tyskemannegade.


1386.

En voldsom ildebrand hærger bydelen omkring Vor Frue Kirke, bl. a. brændte Sankt Peders Kirke; i den genopførte kirke stammer hovedskibet fra omkring 1450.


1387.

Nævnes atter en slotshøvedsmand, og borgen synes da at være genopført efter ødelæggelsen 1368-69. Den dannede allerede da en uregelmæssig femkant. Fra denne tid stammer Blåtårn. Borgen kaldes nu Københavns Slot.


1390.

Færgebroen (øst for Højbro), med overfart til Amager og Refshaleholmen, nævnes første gang.


1398.

Hanseatiske "fredsskibe" jager 5. juni sørøveren hertug Barnim af Barth ind i havneløbet foran slottet. Biskoppen mægler mellem parterne.

Et Hansemøde indkaldes i København. 3. august Hansestæderne indvilger i, at Stockholm stad overgives til dronning Margrete.