Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/kobenhavnshistorie.dk/public_html/templates/sfkh_l11/functions.php on line 194
Indholdsfortegnelse
1400.
Byen havde før ødelæggelsen i 1368 højst 3500 indbyggere, dersom alle grunde var beboede. Ved århundredskiftet var mange ejendomme sikkert endnu øde eller brugt som ubeboede kålgårde, og indbyggertallet har derfor næppe nået 3000. Kun få huse var stenhuse, de øvrige bulhuse eller bindingsværkshuse, de fleste med stråtag. (Bulhus = mellemrummene mellem vægstolperne udfyldt med vandret liggende sammennotede planker. Bindingsværkshus = mellemrummene udfyldt med mursten, tavl, eller klinet med ler understøttet af vidier). De 4 kirker var alle kullede, uden tårn eller spir. Rådhuset blev før 1400 flyttet til hjørnet af Studiestræde, der derfor dengang kaldtes Rådhusstræde (i den nuværende bispegård er der middelalderligt murværk, som stammer fra dette). Omtrent samtidig flyttedes slagternes (kødmagernes ) boder fra Badstuestræde til østsiden af Bjørnebrogade, der derefter kaldes Kødmangergade (Købmagergade). Fra denne tid kendes tre badstuer i byen.
1403.
De Københavnske bagersvendes laug oprettes (Sankt Kathrine Gilde). Af skråen ses, at der forud har bestået et bagermesterlaug.
1408.
Biskoppen skænker Kødmangerboderne til Vor Frue Kirke.
1415.
De Københavnske skrædderes og overskæreres (d.v.s.: klædekræmmeres) laugsskrå, indviet til Den hellige Trefoldighed, stadfæstes (i dokumentet står fejlagtig 1275). Laugshuset lå i Brolæggerstræde.
1416.
Efter biskop Peder Lodehats død d. 19. oktober søger kong Erik af Pommern at bemægtige sig slottet ved et kup, hvilket dog ikke lykkes. Der nedsattes et nævn af 12 rigsråder til at dømme i striden mellem konge og kirke. Dette nævn afsagde sin kendelse 3. februar 1417 i kongens favør. Derved kom kongemagten i endelig besiddelse af København; slottet blev nu den danske kongemagts hovedsæde. Biskoppens residens blev derfor flyttet til den grund, hvor Universitetet nu ligger ud mod Nørregade (Konsistoriums bygning er en rest af denne). Vor Frue Kirke blev flyttet til sydsiden af Vor Frue Kirkegård, og kannikegårdene blev samlet i Store Kannikestræde.
En række møder afholdes i København (dels i Gråbrødreklostrets refektorium, dels på Frue kirkegård) med hansestædernes repræsentanter i anledning af, at kong Erik havde arresteret 400 lübeckere på sildemarkedet i Skåne. Forsøgene på mægling fortsættes året efter på Københavns Slot uden varigt resultat. Striden drejede sig om de fremmede købmænds handelsrettigheder.
1417.
I dette år anvendes sandsynligvis første gang de tre fritstående tårne i byens våben.
1419.
Pilegården nævnes første gang 13. december Dens grunde må omtrent have været begrænset af Byens Rende, der dannede grænsen til Rosengården, Volden, Pilestræde og Østertorv.
Kong Erik får af paven tilladelse til at oprette et universitet i København. Tanken realiseres dog ikke denne gang.
Vandmøllen ved stranden (på Vandkunsten) nævnes første gang 27. oktober, nedlagdes 1668. Den har erstattet de to små i 1368 ødelagte møller og har været forsynet med sluseanlæg til kontinuerlig drift. Møllekanalen (der har fulgt nuværende Løngangsstræde) havde tilløb fra Peblingesøen, der i sin tid var dannet ved opstemning af Gjeveåens vand.
1422.
Den 15. februar og 28. oktober giver Erik af Pommern byen vigtige privilegier, hvorved borgerne får samme rettigheder som i de øvrige købstæder, og magistraten får større myndighed. Borgernes handelsforrettigheder forøges: "Gæst må ikke handle med gæst" – en bestemmelse, der virker som en stærk udfordring på de hanseatiske købmænd. Det bestemmes, at håndværkere fremtidig ikke kan blive borgmestre eller rådmænd ("skomager, bliv ved din læst"). Det synes, at "laugstvangen" (monopolet) begynder at udvikle sig. Byen skal have afgift af al tysk øl, som sælges dér (beskyttelsestold).
1425.
Erik af Pommern indfører sundtolden, der opkræves ved Ørekrog (Helsingør).
En københavnsk kirkeforordning fastsætter bandsstraf for troldmænd og trold- kvinder.
Herberger for rejsende omtales første gang.
1427.
På grund af sundtoldens indførelse m.m. sender hansestæderne en stor flåde til Sundet for at angribe København, men den danske flåde, der var hansestædernes meget underlegen, vinder den 21. juli en fuldstændig sejr og gør et rigt bytte. Dog erobrede lübeckerne det flag, der indtil bombardementet i 1942 hang i Mariekirken i Liibeck som "det ældste Dannebrog".
En Hans Brandt, kaldet Mester Johannesapoteker, nævnes, det ældste vidnesbyrd om apotekervirksomhedens indførelse hos os.
1428.
Hansestæderne, der vil hævne nederlaget det foregående år, sender en endnu mægtigere flåde til København, der kaster anker i Refshaledybet 6. april. Gentagne angreb afslås, og den må trække sig tilbage efterladende mange fanger. Under kampene anvendtes kanoner ("bøsser") første gang i Norden – dog uden større virkning. Kongen var ikke i byen, men dronning Philippa viste stort heltemod.
1429.
Københavns Guldsmedelaug nævnes første gang – der var på det tidspunkt 6 guldsmede i byen.
1433.
Erik af Pommern udsteder breve fra kongsgården, tidligere biskoppens hovedgård i Serridslev (se 1523).
1434.
Et skomagerlaug nævnes.
1435.
Krigen med hansestæderne sluttes med et forlig i Vordingborg i juli. Øre- sundstolden blev ikke ophævet, men der skulle hvert år ved midsommertid holdes et møde i København mellem stædernes fuldmægtige og kongens råd for at afgøre eventuelle stridspunkter.
1438.
Erik af Pommern forlader landet denne sommer som følge af adelens modstand. Kort forinden fortælles det, at Axel Pedersen Thott (senere rigsmarsk), mødte kongens elskerinde Cæcilia i en grøn karm (vognkurv) på Højbro, lod sine folk vælte vognen og tildelte hende derefter 3 slag bagi med sin sabel samt sendte hende op til slottet med undsigelse til kongen.
1441.
Hollænderne får traktatmæssig adgang til Østersøen ved freden der sluttedes i Bispegården 23. august Hollænderne havde støttet den landflyttige kong Erik.
1443.
Den 14. oktober giver Christoffer af Bayern en ny stadsret, hvorved byen får større kommunal selvstændighed og gildernes magt øges. Rådet supplerer for fremtiden sig selv. I strafferetslig henseende får dødsstraffe, kagstrygning o. l. større plads i forhold til ældre tids fremherskende bødestraffe. Tysk øl må kun sælges "ud af huset" fra Stadskælderen, der var en indtægtskilde for borgmester og råd. I stadsretten forekommer også de første bestemmelser om offentlig renlighed: ingen urenlighed må henligge mere end tre dage på gaden, og ingen må have sit "hemmelige hus" nærmere end een alen fra gaden eller nabogrunden.
Det danske Kompagni nævnes første gang (i stadsretten). Det var rimeligvis et Sankt Sørens gilde og blev samlingspunktet for den handelsoverklasse, som navnlig Erik af Pommern havde søgt at skabe (se 1422), og for kampen mod de tyske købmænd (liggere og gæster). Ved reformationen omdannedes det til et Hellig Trefoldighedsgilde. Dets første kendte statutter er af 23. maj 1447. Gildehuset lå i Kompagnistræde. Dets fortsættelse er Det kgl. Skydeselskab.
Et Sankt Gjertruds Kapel (i Rosengården) omtales ved denne tid.
1445.
Den 26. september fejrer Christoffer af Bayern sit bryllup på Københavns Slot. Fra denne tid kan byen betragtes som kongefamiliens hjemsted, hvad der bidrager meget til dens udvikling.
1449.
Christian I krones og fejrer sit bryllup i København den 28. oktober Denne højtidelighed fandt fremtidig sted her for alle valgkongernes vedkommende. l de følgende dage holdes store festligheder, bl. a. en turnering på Gammeltorv, noget der gentog sig ved talrige senere tronskifter og bryllupper.
Helligånds Kirke (Helliggestes Kirke), der var Helligåndshospitalets sydfløj, om- tales første gang, men er rimeligvis meget ældre.
1451.
Slagternes (kødmangernes) ældste kendte skrå 20. april.
Brønshøj ,Kirke, hvis ældste del er opført i 12-tallet, får tårn.
1454.
Kongens Bryggerhus på slottet nævnes (rimeligvis er det ældre), grundlaget for den ældste endnu bestående industrielle virksomhed i København: Kongens Bryghus.
Det forbydes at fortøje skibe ved Højbro, der ofte under storm og højvande havde taget skade derved, og som nu var blevet ombygget.
1455.
Christian l stadfæster byens gamle privilegier 14. september og befaler en istandsættelse af plankebefæstningen.
1460.
Københavns remsnideres og pungrnageres (sadelmageres) skrå 3. april.
1461.
Kongen bestemmer, at alle grundejere ved stranden skal sætte bolværk foran deres jord (18. maj).
1465.
Kongen indskærper 5. april borgernes pligt til at rense og forbedre havnen, der formentlig da har lidt under det fra møllekanalen kommende slam.
1474.
Helligåndshuset ophøjes til kloster for Augustins orden (se 1295). Det fik ret til at indsamle almisser overalt i riget; Der er ved denne tid opført nye bygninger, hvoraf bl. a. den vestlige fløj ("Helligåndshuset") endnu står.
1475.
Tyske Kompagni, der var det egentlige handelslaug, ophæves af Christian l, og medlemmerne henvises til Det danske Kompagni, hvilket dog fremkalder stærk modstand (se 1526).
1478.
Københavns Vognmandslaugs skrå af 29. april. Laugshuset lå ved nuværende Kultorv.
1479.
Universitetet indvies 1. juni i h.t. pavelig bulle af 19. juni 1475 og privilegium af 4. oktober 1478. Dets bygning var det tidligere rådhus på Nørregade (nu bispegård). Rådhuset var nogle år forinden flyttet til den tredie rådhusbygning umiddelbart syd for Gammeltorv. Vor Frue Kirke blev universitetets kirke og kapitlets dekan dets første rektor.
1482.
Benævnelsen rodemestre anvendes første gang (de kaldes tidligere fjerdingsmænd).
Roskilde-biskopperne fører efter valget af kong Hans den 1. maj sag om Københavns Slots, bys og lens tilbagegivelse til bispestolen. Striden endte først, uden resultat, i 1500.
1485.
Kong Hans stadfæster den 7. januar byens privilegier og giver flere nye be- stemmelser til handelens fremme. I hele sin regeringstid virkede han kraftigt for at frigøre byen for hansestædernes handelsherredømme.
1489 eller 1490.
Den første bogtrykkter – Godtfred af Ghemen – nedsætter sig i byen og virker til 1510. I 1495 udgiver han den første på dansk trykte bog: "De danske Kongers Rimkrønike".
Ved samme tid blev Københayn møntsted. Mønten lå en tid i Vingården, der da kaldtes Møntergården (nu Vingårds stræde 6).
1490.
Sankt Knud Konges Gilde nævnes; det er sikkert langt ældre.
Ved freden i København. 20. januar sluttes traktat med Henrik VII af England, senere tillige handelsoverenskomster med de hollandske og vendiske stæder.
1491.
Det forbydes i anordning af 31. maj alle tyske købmænd at ligge i vinterleje fra 30. november til vandet er åbent.
1492.
Kong Hans stadfæster 30. maj magistratens ret til at oppebære et pund peber af hver fremmed kræmmer, som opslog sin bod i staden (deraf navnet "pebersvende").
1494.
Det forordnes at "uhøviske" kvinder skal gøres kendelige ved en hue, halv rød og halv sort.
Kanniken Anders Nielssøn bliver hængt i Københavns galge på grund af underslæb, en begivenhed, der angriber kong Hans' sindstilstand stærkt.
1495
Skinderes og bundtmageres skrå af 2. juni; var et Mariægilde.
1496.
Kalentegildet eller Sankt Hans Evangelists Gilde, et lægmandsgilde med religiøst præg, nævnes.
1497.
Sankt Klare nonnekloster grundlægges af kong Hans' dronning 25. februar Klosteret indviedes 2. oktober 1505 på en grund, der hidtil havde været slottets køkkenhave, i den sydligste del af Rosengården ved den nuværende Gammel Mønt.