Indholdsfortegnelse

Ø

Øster Kvarter

Øster Kvarter, det 1. i rækken af stadens gamle rodernål, begrænses i vore dage af Hav­negade, Ved Stranden, Højbro Plads, Øster­gade, Kongens Nytorv og Nyhavns søndre si­de. Det meste af bydelen blev lagt i aske under 1795-branden.

Østerport<s/trong>

Østerport lå oprindelig for enden af nuvæ­rende Østergade og flyttedes i forbindelse med de nye voldanlæg og etableringen af Kongens Nytorv i 1600-tallet. Efter flere flytninger lå byporten fra 1708 til nedrivningen 1858, hvor den nuværende jernbanestation er opført. Fra 1851 lod myndighederne Østerport være åben hele natten.

Østre Landsret, Fredericiagade 24

Efter ka­tastrofebranden i Sophie Amalienborg have, hvor slot og operahus nedbrændte 1689, lod Frederik 4. et nyt operahus opføre 1701-02. Det blev lagt midt mellem de kongelige lystha­ver og havde muligvis W. F. von Platen som ar­kitekt. Tiden taget i betragtning, forud var gå­et et langvarigt byggestop i Christian 5.s sidste regeringsår, var der tale om et imponerende byggeri. Bygningen fungerede kun som teater 1705-08 og dets indretning er kun dårligt do­kumenteret. Det oprindelige operahus stod i to grundmurede etager, hvor to stilarter fort­sat dominerer: pilastrene viser hollandsk ind­flydelse, mens mønstermuringen er et itali­ensk motiv. 1718-21 lod generalbygmester J . C. Ernst det ombygge til kadetakademi og 1769 blev det forhøjet med en mezzanin-etage af Harsdorff, idet han med held sænkede vinduerne i 2. eta­ge for at skaffe plads til mezzaninens små vin­duesåbninger. Bygningen var med visse afbry­delser kadetakademi indtil 1861, hvorefter den tjente som infanteri- og ingeniørkaserne. 1884-1918 havde rigsdagen til huse i Frederi­ciagade 24, siden da har Østre Landsret og Sø­-og Handelsretten benyttet bygningen.