Indholdsfortegnelse
Ø
Øster Kvarter
Øster Kvarter, det 1. i rækken af stadens gamle rodernål, begrænses i vore dage af Havnegade, Ved Stranden, Højbro Plads, Østergade, Kongens Nytorv og Nyhavns søndre side. Det meste af bydelen blev lagt i aske under 1795-branden.
Østerport<s/trong>
Østerport lå oprindelig for enden af nuværende Østergade og flyttedes i forbindelse med de nye voldanlæg og etableringen af Kongens Nytorv i 1600-tallet. Efter flere flytninger lå byporten fra 1708 til nedrivningen 1858, hvor den nuværende jernbanestation er opført. Fra 1851 lod myndighederne Østerport være åben hele natten.
Østre Landsret, Fredericiagade 24
Efter katastrofebranden i Sophie Amalienborg have, hvor slot og operahus nedbrændte 1689, lod Frederik 4. et nyt operahus opføre 1701-02. Det blev lagt midt mellem de kongelige lysthaver og havde muligvis W. F. von Platen som arkitekt. Tiden taget i betragtning, forud var gået et langvarigt byggestop i Christian 5.s sidste regeringsår, var der tale om et imponerende byggeri. Bygningen fungerede kun som teater 1705-08 og dets indretning er kun dårligt dokumenteret. Det oprindelige operahus stod i to grundmurede etager, hvor to stilarter fortsat dominerer: pilastrene viser hollandsk indflydelse, mens mønstermuringen er et italiensk motiv. 1718-21 lod generalbygmester J . C. Ernst det ombygge til kadetakademi og 1769 blev det forhøjet med en mezzanin-etage af Harsdorff, idet han med held sænkede vinduerne i 2. etage for at skaffe plads til mezzaninens små vinduesåbninger. Bygningen var med visse afbrydelser kadetakademi indtil 1861, hvorefter den tjente som infanteri- og ingeniørkaserne. 1884-1918 havde rigsdagen til huse i Fredericiagade 24, siden da har Østre Landsret og Sø-og Handelsretten benyttet bygningen.