Indholdsfortegnelse

 L

LAGKAGEHUSET
Ejendommen Torvegade/Dronningensgade/Mikkel Vibes Gade og Ovengaden oven Vandet på Christianshavn. - Varianten "Lagkagehusene" findes i Steffen Linvald: København. Hvornår skete det? 1979, s. 158, afsnit "1928".

LAKRIDSKONFEKTEN
Paladsteateret, hvis stærkt kolorerede kunstneriske udsmykning ved Poul Gernes kan ligne broget lakridskonfekt, Jf. Piratos'ene. - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen, januar 1995.

LANGSTRAKTE VILLAER
En samling røde træhuse på hjørnet af Godthåbsvej og Sallingvej, benyttet som husvildebarakker. Udtrykket er efter sigende brugt af kvarterets drenge i 1960'erne. - Kilde: Oplyst af Marin Dam, Hørsholm, august 2003.

LATINERKVARTERET
Området omkring Københavns Universitet ved Frue Plads i Indre By.

LATRINVEJEN
Den oprindelige vej fra Nørre Allé mod Lersøens latringruber, svarende til de nuværende gadestrækninger Universitetsparken og Vermundsgade, jf. Lortekulevej. - Kilde: R. Broby-Johansen: Gennem det ny København, 2. udgave. 1963, s. 70-71.

LETMÆLKSBÆLTET
De velhavende forstæder nord for København, jf. Whiskybæltet. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 334.

LIGGENDE SKYSKRABER
Hotel Østerports værelsesfløj langs banegraven, der ligger som en lang, lav længe. - Kilde: Karl Peder Pedersen: Fra Østerport til Trianglen, 1994, s. 8./p>

LIGKISTEN
Villaen Øster Allé 29 efter husets langstrakte form og enkle facade. - Kilde: Victor Krohn: Fra Østerport til Store Vibenshus. 1923, s. 111.

LIKØRSTIEN
"Den stribe grus, der løber langs legepladsen mellem de kommunale og de almennyttige boliger i den Sorte Femkant". Området bruges af visse beboere som opholdssted med bl. a. indtagelse af alkoholiske drikke. - Kilde: Politiken 4.7.1993, magasinet, s. 4.

LIKØRSTRÆDE
Nu forsvunden smøge på Ydre Østerbro ved Lyngbyvej nr. 30. - Kilde: Ib Spang Olsen: Lille dreng på Østerbro. 1980 og 1991. Afsnittet Lyngbyvej ud for nr. 30, ca. 1929.

LILLE AMALIENBORG
Harald Simonsens palæ, Dag Hammerskiölds Allé nr. 28, der blev opført som pastiche til Eigtveds palæer på Amalienborg, anvendes nu (2006) af Røde Kors, jf. Villa Knastfri.

LILLE ISHØJ
Info-huset på Christiania, der trods fristadens liberale byggebestemmelser i 1998 blev opført i stil med huse i den københavnske forstad Ishøj og dermed i en vis modsætning til fristadens øvrige bebyggelse. - Kilde: Artikel af Ulrik Dahlin i Information 28.9.2001, s. 4.

DET LILLE KØBENHAVN
Samling af husvildebarakker mellem Amaliegade og havnen i gadens nordlige del, angiveligt opført efter branden i 1795, jf. Det Fattige København. - Kilde: Vilhelm Bergsøe: Krigen og Koleraen. 1900, s. 159, hvor det angives, at bebyggelsen forsvandt i 1863. I Herm. Andersen: Kjøbenhavns Toldbod 1916, anføres det dog , at husene blev nedrevet i 1869. - Afbildet under titlen "Det lille Kjøbenhavn" hos P. Klæstrup: Det forsvundne Kjøbenhavn, 1. række, plance 53.

LILLE MOGADISHU
Griffenfeldsgade. Efter det stærke islæt af somalier, der bebor området, jf. Lille Somalia. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 334.

LILLE PALADS
Søpavillonen i Gyldenløvesgade, jf. Det Hvide Palads. - Kilde: København før og nu. Bind 5, s. 149.

DET LILLE SCHWEIZ
Den del af Sankt Annæ Plads, som Brolægningsvæsenet i begyndelsen af 1800-tallet benyttede til stenoplag. - Kilde: Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Christen Købke. 1. bind. 1996, s. 80. Herfra er der ikke angivet videre kilde.

LILLE SOMALIA
Griffenfeldtsgade. Efter det stærke islæt af somaliere, der bor i området, Jf. Lille Mogadishu. - Kilde: Museumsinspektør Niels Jul Nielsen, Københavns Bymuseum.

LINDHOLMS BATTERI
Brugt som navn på snedynger i Frederik den 6.s tid, hvor søofficeren Hans Lindholm (1757-1821) var en del af det ikke altid populære kreds omkring kongen, jf. Bülows Batteri, Oppens Batteri og Rømelings Batteri. - Kilde: Nær og Fjern, 2.1.1876, nr. 183.

LINOLEUMSHUSET
Ejendommen Åboulevarden 84-86 med en karakteristisk mønstermuring af facaden. - Kilde: Københavns murede huse i det 20. århundrede. Af Torben Dahl og Ole Wedebrunn. 2000, s. 58.

LIVETS ALLÉ
Tagensvej, der forbinder Amorparken, hvor "de unge boltrer sig" og Fødselsstiftelsen (Rigshospitalet) med Bispebjerg Kirkegård. Udtrykket benyttes især af taxichauffører. - Kilde: Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12.

LOLITA STRASSE (LOLITA STREEET)
Skelbækgade, hvor ludere holder til. - Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994. Variantformen Strasse ses i: BBD-nyt 1994. 4. årgang, nr. 10, s. 137.

LOPPEN
Istedgade Biografteater. - Kilde: Kino-Funktionæren. 3. Aargang, juni 1944, s. 2, jf. genoptryk i: Ole Taudal Poulsen: Københavnske biografer. Bind 1. 1997, s. 228, hvor artiklen dog fejlagtigt dateres til 1943.

LOPPESTIKKET
Tivolicaféen, Vesterbros passage (mellem Industriforeningens bygning og bygningskomplexet ved Tivolis Hovedindgang. - Kilde. Bent Zinglersen: Skål København. 1965, s. xxx).

LORTEKULEVEJ
Den oprindelige vej fra Nørre Allé mod Lersøens latringruber, svarende til de nuværende gadestrækninger Universitetsparken og Vermundsgade, jf. Latrinvej. - Kilde: R. Broby-Johansen: Gennem det ny København, 2. udgave. 1963, s. 70-71.

LORTEMØLLEN
Udleveringssted for nataffald ved pumpestationen i Herjedalsgade. Betegnelsen "mølle" synes uforståelig og fremgår ikke af kilden. - Kilde: Årsberetning, Københavns Bymuseum 2000, s. 23.

LORTERENDEN
Selvbyggerområdet ved Musikbyen i Sydhavnen, jf. Guldkysten. - Kilde: Drømmenes port. Socialt Udviklingscenter Storkøbenhavn 1993, s. 3.

LORTETÅRNET
Tårn på kloakpumpestationen på Kløvermarksvej ved hjørnet af Kløvermarksvej og Amager Strandvej. - Kilde: R. Broby-Johansen: Med Broby i Københavns opland fra Dyrehaven til Dragør. 1986, s. 75, jf. s. 70.

LORTEØEN
Amager, der i ældre tid modtog Københavns natrenovation, og som efter nogles opfattelse stadig modtager, det som ingen andre vil have. Udtrykket benyttes måske især af taxichauffører. - Kilde: Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12.

LORTEÅEN
Harrestrup Ås nedre løb, der i mellemkrigstiden fungerede som afløbsrende for Ballerup, Skovlunde m.v. - Kilde: Arkivchef Poul Sverrild, Hvidovre Kommune, august 2004.

LOSSEREN
Lossepladsen ved Amager Fælled og syd for Islands Brygge. - Kilde: Helge Scheuer Nielsen: Islands Brygge 1940-1960. 2000, s. 45.

LOSSEVEJEN
Tidligere navn på Tudsesmindevej, der i ældre mellemkrigstiden og frem til 1950'erne førte frem til lossepladser i nuværende Valbypark. Navnet blev dog senere erstattet af Bumlevejen (s. d.). Lossevejen blev af beboerne i Kalvebod Haveforening omkring 2000 foreslået som officielt navn på vejen som 2. prioritering med Bumlevejen som 1. prioritering og det spøgefulde Tudsesmindevej som 3. prioritering. - Kilde: Oplyst af Gitte Wulff Jürgensen, H/F Kalvebod 12, 2450 SV, 2001.

LOTTERIKIRKEN
Christianskirken på Christianshavn. Opført for midler, indsamlet ved offentligt lotterispil.

LOUISEHULLET
Søen i Brønshøjparken, hvor der i 1920'erne skal være druknet en gravid pige. - Kilde: Oplyst af Ernst Hansen til Ugeavisen 1.11.1994, der dermed dementerer tidligere forlydner om, at en Louise, tvunget af ulykkelig kærlighed til en svensk soldat i 1650'erne skal druknet sig i søen.

LUDERSTRASSE
Istedgade, jf. Strassen, der i ældre tid var kendt for sit livlige natteliv. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 335.

LUMSKE-BUGTEN
Sundkrogen, d.v.s. en tidligere del af Øresund, lige nord for indsejlingen til Københavns Havn, jf. gadenavnet Sundkrogsgade. Navnet refererer muligvis til farvandets anvendelse af fiskere og andre ved smuglerier og påstås særligt brug af ansatte i Toldvæsenet, jf. Sovekrogen. - Kilde: Ib Spang Olsen, Hans Helge Madsen, Eyvind Drejer: Skudehavnen, byens hjerte. 1995, s. 17.

LUSES HUL
Vandfyldt areal ved 1700-tallets Toldbodvej omtrent ud for krydset Amaliegade/Esplanaden. Oprindelse uvis. - Kilde: Herm. Andersen: Kjøbenhavns Toldbod fra de ældste Tider indtil vore Dage. 1915, s. 40, der nævner, at udtrykket kan føres tilbage til 1710.

LYNGHULLET
Lyngbyvejens Kino, Lyngbyvej 62. Udtrykket kendes fra 1940'erne. - Kilde: Heino Døygaard: Søndage under Besættelsen, i: 2100 Ø 2004, nr. 2, s. 15.