Indholdsfortegnelse

 Æ

ÆBLESKIVEPANDEN
Muslingeskallen, den forsænkede plads foran Rådhusets hovedindgang, der blev anlagt i 1901, ødelagt ved anlæg af beskyttelsesrum i 1944 eller 1945 og endeligt sløjftet i juli 1947. - Kilde: F. Beckett: Kjøbenhavns Raadhus. 1908, s. 81.

ÆGGETORVET
Navn på den i øvrigt navnløse plads mellem Nørregade og Fiolstræde, hvor der i perioden 1927-1934 blev benyttet til æg- og fjerkræhandel. - Kilde: Oplyst af Finn Hemmingsen, København K, 19.1.2001, der referere til et ikke nærmere oplyst projektforslag til ombygning af Nørreportområdet, udarbejdet af "Vej & Park".

ÆGTESKABSSTIEN
1) Sti mellen Ladegårdsvejen og Nørrebro (Dronning Louises Bro) langs indersiden af Søerne, fortsættelse af Kærlighedsstien og fortsættes i: Skilsmissestien. - Kilde: L. J. Flamand: Kjøbenhavn, dens ældre og nyere Historie. 1855, s. 182.

2) Efter ubekræftet oplysning fra låner findes Ægteskabsstien også som led i kæden: Venskabsstien, Kærlighedsstien, Ægteskabsstien.

ÆGYPTEN
Kvarteret omkring Viktoriagade. Angivelig opkaldt efter et værtshus. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 340.