Indholdsfortegnelse

 F

FALCON VALLEY
Falkoner Allé, der omkring år 2000 rummede mange pc-butikker. Navnet henviser til Californiens IT-centrum Silicon Valley, jf. Computer Street. - Kilde: Oplyst i februar 2000 af personalet på Læsesalen i Frederiksberg Kommunes Hovedbibliotek.

FALD PÅ KNÆ OG LE
Falkoner Allé. (variantform: Fald på Knæ Allé). - Kilde. Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

FALDNE KONERS PLADS
Falkoner Plads på Frederiksberg. Pladsen har en del tilsyneladende umotiverede niveauforskelle, som folk kan falde over. - Kilde: Frederiksberg Bladet uge 45, s. 26.

FARVELADEGÅRDEN
Garvergården med de sociale institutioner på hjørnet af Matthæusgade og Dannebrogsgade på Vesterbro. Facaden er holdt i stærke rene farver. - Kilde: Kontakt juni 1977, nr. 63, forsiden (oplyst af tidligere sekretariatschef Edward Hee i december 1994).

DET FATTIGE KØBENHAVN
Samling af husvildebarakker mellem Amaliegade og havnen i gadens nordlige del, angiveligt opført efter branden i 1795, jf. Det Fattige København. - Kilde: Herm. Andersen: Kjøbenhavns Toldbod 1916, s. 88. , anføres det dog, at husene blev nedrevet i 1869. - Afbildet under titlen "Det lille Kjøbenhavn" hos P. Klæstrup: Det forsvundne Kjøbenhavn, 1. række, plance 53.

DE FATTIGES DYREHAVE
Område mellem Gammel og Ny Kalkbrænderi på Østerbro (omtrent ved Århusgade og Viborggades udmunding i Strandboulevarden, hvor der i 1800-tallet lå en del værtshuse og billige forlystelser, særligt frekventeret af folk, der ikke havde råd til at besøge Dyrehavnsbakken. - Kilde: Hans Helge Madsen: København før og nu og aldrig bind 13, s. 150.

FEDTEN
Essos fedtblanderi på Prøvestenen. - Kilde: John Mølgaard: Bind din vogn til en stjerne. Erindringer 1. 2000, s. 207.

FEMØREN
1) Ejendommen Vesterbrogade 8, hvis facade er kobberbeklædt som ældre tiders 5-øre-mønt.

2) Areal, anvendt til koncerter m.v., beliggende på strandarealet øst for Kastrupfortet, umiddelbart nord for Kommunegrænsen til Tårnby Kommune. Jf. navnet Tiøren. Pladsen er lille og rund.

FENNEBERGS BOULEVARD
Klampenborgvej, opkaldt efter Paul Fenneberg, der blev borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune i 1950, da også Klampenborgvej blev ført igennem fra øst til Lyngby Hovedgade. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 329.

FINE SIDE
Nyhavns lige numre. - Udtrykket står i modsætning til Byens Side, Den Frække Side, Guldkysten og Den Uartige Side. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 328.

FIRMASTEDE BONDEGÅRD[E]
Middelgrundsfortet og Flakfortet. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 329.

FISKEN
Udbygning af Det Kongelige Bibliotek ud mod Christians Brygge i nordlig retning. Slutter sig mod syd til "Den Sorte Diamant". Bygningens grundplan kan ligne opridset af en fiskefilet. - Kilde: Berlingske tidende 26.7.1995, s. 3.

FJOLLESTRÆDE
Fiolstræde. - Kilde: Oplyst af anonym, januar 1995, der har hørt benævnelsen på gaden.

FJOLSSTRÆDE
Fiolstræde. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

FLABEAKADEMIET
Søofficersskolen, jf. Slaveakademiet, hvor aspiranterne åbenbart har opført sig dårligt. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 329.

FLUEPAPIRET
1) Charlottenlund Strand

2) Bellevue Strand

Udtrykkes bruges rimeligvis om stærkt benyttede strandarealer overalt ved storbyer. - Kilde (til begge): Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 329.

FLUEØJET
ØKs kontorsilo på Midtermolen 7, Søndre Frihavn. Bygningens vinduer mod øst sidder tæt både i det vandrette som i det lodrette plan. - Kilde. Oplyst af Peter Thorning Christensen, januar 1995.

FLUEØJNENE
Bazarbygning fra 1920'erne, anvendt til skiftende udstillinger m. v. mellem Trommesalen og Meldalsgade, anlagt med overdækkede gangarealet, der blev belyst af otte-kantede ovenlysvinduer, der indsnævnrede opad. - Kilde: Oplyst af låner på Rådhusbiblioteket, 6.3.1996.

FLÆSKESIDEN
Frederiksberggades ulige numre, der tidligere var præget af charcuterier og viktualiehandlere, jf Chokoladesiden. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 330.

FLØDEBOLLEN
Danmarks Radios Studie i Købmagergade, 1924. Angiveligt skal studiet have lignet en "omvendt flødebolle" og har vel hafet et loft med afrundede hjørner. - Kilde: Øjenvidner. Det 20. århundrede som Politikens fotografer så det. 1999, s. 52.

FOLKETS PARK
Privatanlagt grønt område anlagt mellem Stengade og Griffenfeldsgade efter hårdhændede saneringer i området omkring 1980. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 330.

FORLYGTEN
Vej ved mejeriet Enighedens arealer ved Lygten, jf. Baglygten og Sidelygten. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 330.

FREDERIKS KOLONI
Barakby på Slotspladsen, opført for husvilde efter branden i 1795. Heri fandtes flere gader med selvgroede navne, bl. a. Hertugindegade, s. d. - Kilde: Sv. Cedergreen Bech: Københavns historie gennem 800 år. 1967, s. 371 (med illustration).

FRIKADELLEN
B & Ws marketenderiskib (1926-1965), placeret i Christianshavns Kanal, senest ud for Overgaden neden Vandet 9. Skibet havde en farve, der kunne minde om frikadellefars og her spistes solidt. - Kilde: Københavns havneblad 1965. Årg. 18, nr. 1, s. 38-39.

FRIMÆRKEHUSET
Ejendommen Rosenørns Allé 18, hvis vinduesrytme og vinduesindfatninger af lys kalksten kan give mindelser om et frimærkeark. Udtrykket kendes fra omkring 1950. - Kilde: Henrik Gimbel, Århus.

FRIMÆRKEKIRKEN
Utterslev Kirke, Rentemestervej 109, hvis opførelsen bl. a. blev finansieret ved salg af brugte frimærker. - Kilde: Nyt fra lokalhistorien. Udgivet af Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev. Nr. 27, december 1996, s. 11f.

DEN FRÆKKE SIDE
Nyhavns ulige numre, med talrige værtshuse m.v., jf. Byens Side, Den Frække Side, Guldkysten og Den Uartige Side. Udtrykket står i modsætning til Den Fine Side. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 330.

FUGLEKVARTERET
Fuglebakkekvarteret på Frederiksberg. Jf. udtrykkene Sangfuglekvarteret og Pipfuglekvarteret.

FUGLEN
Den norske arkitekts Sverre Fehns muck-up-model af en planlagt udbygning af Det Kongelige Teater foyer mellem Kongens Nytorv og Stærekassen, jf. Den Kongelige Teaterfugl. - Kilde: Hørt i Danmarks Radios nyhedsudsendelser ved opsætningen af modellen 10.11.1996.

FULDERIKSGADE
F. F. Ulriksgade, Ydre Østerbro. - Kilde: Oplyst af låner på Rådhusbiblioteket, oktober 1994.

FÆTTER WESSEL
Stormagasinet "Wessel og Vett" (Magasin du Nord) med dets - i 1930 - 170 afdelinger. - Kilde: Information 20.-21.1.2001, bagsidelederen.

FØR OG EFTER
Skulptur i Den Danske Banks Gård, tidligere Asylgade, med en oprest søjle og en falden søjle. Påstås særligt anvendt af bankens kvindelige personale, jf. Indlånsrenten-udlånsrenten. - Kilde: Oplyst af låner på Rådhusbiblioteket, februar 1995.

FØRERBUNKEREN
1) Landsorganisationens (LO)s bygning på Rosenørns Allé. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

2) DSBs hovedsæde, Sølvgade 40. - Kilde: Oplyst af Steen Pedersen, 2100 København Ø.

3) A. P. Møllers hovedsæde ved Nordre Toldbod. - Oplyst af Kenneth M. Dielemanns, Sømændenes Forbund.

Udtrykket betegner også i andre forbindelser bygninger eller lokaler, hvor store beslutninger træffes af magtfulde mænd.