Indholdsfortegnelse

 G

GADEN
1. Istedgade. Udtrykket benyttes især af taxichauffører. Navnet kan være opstået som en nedslidning af gadens rigtige navn fordi det blev benyttet så ofte, jf. Strassen. - Kilde: Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12.

2. Islandsgade, Sundby, tidligere Ny Vestergade, der vel var en af de første bymæssigt anlagte gader i området. - Kilde: Christian Petersen: Amagerbrogades forretninger. Nogle spredte erindringer om butikker og handlende i Sundbyerne før og ved Aarhundredeskiftet, i: Sundby Lokalhistoriske Forening Nr. 20, juli 2006, s. 478.

GAGAMIN
Stormagasinet Magasin du Nord. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 330.

GAMLE BRANDSTATION, se: BRANDSTATIONEN

GAMMEL KONEVEJ
Gammel Kongevej. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

GASSEN
Gasværksvejens Skole, Vesterbro. - Kilde: Københavns kommuneskole 2006, nr. 12, s. 2.

GASSEREN
Den kommunale badeanstalt i Gasværkshavnen. - Kilde. Oplyst i oktober 1994 af fhv. stadsbibliotekar Brita Olsson, der kender udtrykket fra sin barndom på Vesterbro.

GAZASTRIBEN
Nørrebrogade, fordi den adskiller to dele af Nørrebro, hvor der bor mange indvandrere fra Mellemøsen, og måske særligt Palæstina. - Kilde: Oplyst af bibliotekar Lars Andrén, Københavns Kommunes Hovedbibliotek, der som sin kilde refererer til en buschauffør, der indtil oktober kørte på linie 5 ad gaden. Udtrykket ses også i Information 8.11.2002.

GEVÆRFABRIKKEN
Rudolph Bergs Hospital, der tidligere behandlede veneriske sygdomme, og måske især homosexuelle mænd, "bøsser". Udtrykket synes særligt at være benyttet af taxichauffører. - Kilde: Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12.

GONDOLGADE
Nordre Fasanvej ud for nr. 28-30, hvor en tidligere bro over jernbanen ikke fyldte hele Fasanvejs bredde ud, og der dermed er opstået en lokalgade mellem opkørslen og husene. En lille - let buet - bro førte fra Fasanvejs sydlige fortov over til en café på 1. salen i nr. 28, hvorved lokalgaden fik en let venetiansk udseende. - Kilde: JP København 27.8.1997, s. 3.

GRAVENS RAND
Skoleholdervej, der løber langs Bispebjerg Kirkegård. Udtrykket benyttes især af taxichauffører. - Kilde: Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12.

GRAVIDS VINSTUE
Hviids Vinstue, Kongens Nytorv 19. Udtrykket bruges i forbindelse med Aborta, Café Á Porta, s.d. - Kilde: Oplyst af Richard Mott, september 2000, men udtrykket kan datereres til midtn i 1970'erne, altså de år, hvor diskussionen om fri abort var på sit højeste.

GREAT STREET OF INCOMPETENCE
Store Kannikestræde jf. Rue Grande Impotento, Store Kan Ikke Stræde og Via Impotentia. - Kilde: Oplyst af låner på Rådhusbiblioteket, oktober 1994.

GREVINDE DANNERS VILLA
Nu nedrevet villa på Strandvejen nr. 16, der blev opført i 1876 af hofskrædder Rasmussen, som i folkemunde gik for at være Louise Rasmussens bror. Han skal have givet Grevinde Danner og Frederik den 7. tilladelse til at benytte villaen, hvor de skal have holdt stævnemøder. Historien er helt usandfærdig, da hofskrædderen ikke var grevindens broder, og huset vitterligt først blev opført 13 år efter Frederik den 7.s død, og 2 år efter grevinde Danners død. - Kilde: William Haste: Strandvejen. 1930, s. 9.

GROUND SIXTYNINE
Jagtvejen 69, der efter Ungdomshusets nedrivning i februar 2007, lå lige som tom som "Ground Zero" i New York efter terrorangrebet den 11. september 2001. - Kilde: Berlingske tidende 11.3.2007, s. 5.

GRÆDEMURENE
Otto Krabbes Plads ved Dannebrogsgade/Matthæusgade/Westend, der ved en renovering i 2001 kom til at fremstå som extrem minimalistisk plads med fragmenter af lave mure, jf. Ørkenen. - Kilde: Urban, 3.4.2003, her citeret fra Københavns Kommunes Intranets presseklip samme dag.

GRÆKERBYEN
Kvarter i Hvidovre Kommune med vejnavne fra den græske sagnhistorie. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 330.

GRØDSLOTTENE
Bellahøjhusene, hvis husleje i begyndelsen var så høj, at beboerne kun havde råd til grød, når de havde betalt huslejen. - Kilde: Oplyst af Svend Olsen, Brønshøj lokalhistoriske Forening.

GRØDSLOTTET
1) Det Kgl. Garnisonssygehus i Rigensgade. - Kilde: Oplyst i oktober 1994 telefonisk af anonym låner på Rådhusbiblioteket.

2) Navn på bygning på Øresundshospitalets tidligere område. - Kilde: "Det Fri Aktuelt", 12.8.1993.

GRØFTEN
Restauratant i Tivoli bag Pantomimeteateret, hvor lavningen ned mod Tivolisøen har givet anledning til betegnelsen. Udtrykket er måske oprindeligt et slangudtryk, men er senere blevet stedets officielle betegnelse. - Kilde: Viggo Schiørring. København. Mindernes By. 1947, s. 37.

GRØNLAND
I 1600- og 1700-tallet græsbeklædt exercerplads mellem Kastellet og Nyboder. Navnet er måske også inspireret af den nærliggende Grønlands Bastion øst for Østerport. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 330.

GRØNLANDSKE AMBASSADE
1) Kofoeds Skole, der frekventeres af et vist antal grønlændere. - Kilde. Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

2) Grønlandshuset i Løvstræde. - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen, december 1999.

GRØNNE PORT
Kontorhus på Lyngbyvej mellem Sejerøgade og Australiensvej. Opført i grønfarvet beton. - Kilde: Leif Aabel, 1994.

GULDBROEN
Bro over Harrestrup Å ved Sønderkær. Broen var oprindeligt finansieret af Hvidovre Kommune, der pålagde ejendomme i nabolaget en årlig afgift til vedligeholdelse. Selvom broen er blevet overtaget af Københavns Kommune, og det har været muligt at afløse afgiften, er der stadig grundejere i Hvidovre, der betaler den årlige afgift. - Kilde: Arkivchef Poul Sverrild, Hvidovre Kommune, august 2004.

GULDHUSET
Bygning i 6. Redan på Christianshavns Vold, benyttet af Parkafdelingen. En meget kostbar renovering i nyere tid har givet Parkafdelingens Driftskontor anledning til navngivningen. - Kilde: Oplyst af Ayla Elkjær, Vej & Park, oktober 2001.

GULDKYSTEN
1) Selvbyggerområdet ved Musikbyen i Sydhavnen, jf. Lorterenden. - Kilde: Drømmenes port. Socialt Udviklingscenter Storkøbenhavn 1993, s. 6.

2) Nyhavns nordside med sine værtshuse og beværtninger, som angiveligt skulle være indbringende for ejerne, jf. Byens Side, Den Frække Side og Den Uartige Side. - Kilde: Allan Mylius Thomsen: Nyhavn. 2006, s. 110.

GULE BY
Boligbebyggelse ved Smyrnavej med en karakteristisk varm gul facadefarve. - Kilde: Sundby Lokalhistoriske Forening 2003. Nr. 14, s. 337.

GULE HUS
Stald- og økonomibygning for Frederiks Hospital. Den gulmalede bindingværksbygning ligger i gården til Bredgade 68. - Kilde: Politiken 02.08.95, sektion 2, s. 4.

GULE LANDSBY
D.S.B. tjenesteboliger på Otto Busses Vej, opført 1910. - også kaldet Kineserbyen. - Kilde: Program til Bygningskulturens dag 10.-11. september 1994. Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen. - I Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 333, optræder udtrykket med betegnelsen "Kina".

GULE MISUNDELSE
Lejerbos bebyggelse Strandgade 76-96, Christianshavn, delvis opført i gule mursten. Misundelsen skal være opstået som følge af en påstået favorisering til lejligheder i bebyggelsen af de journalister, der skrev positivt om den.

GULE OST
Levnedsmiddelhuset, Rolighedsvej 30, Frederiksberg, der har en karakteristisk gul farve. - Kilde: Politiken 16.11.1995, Kultur, s. 7.

GULE PALÆ
1. Ejendommen Amaliegade 18, der er malet gult og som siden Amalienborgs omdannelse til kongeresidens har været brugt som filial af slotskomplexet. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 331.

2. Ejendom i den fattige Prinsessegade, muligvis brugt som modsætning til "Det Gule Palæ" i den fornemme Amaliegade. - Kilde: Steffen Linvald: Københavns Bymuseum 1952-54. Erhvervelser og iagttagelser. 1955, s. 4 (særtryk af Historiske meddelelser om København 4. række. 4. bind, hæfte 4/6)

GUMMICELLEN
Sidelokale til Hviids Vinstue i Lille Kongensgade 4, hvor der tidligere havde været en Abi gummiforretning, og hvor der endnu skal være en automat med kondomer. jf. Kasematten og Panikbaren. - Kilde: Allan Mylius Thomsen: Nyhavn. 2006, s.53.

GUMMILØS
Husvildebarakkerne ved Ellestykket, Pilestykket, Kongens Enghave, kendt for sin børnerigdom, jf. Knivstikkerlejren. - Kilde: Ugeavisen, 17.9.1991, s. 10.

GYDEN
Den nordlige del af Stengade, hvor der omkring år 1900 endnu stod bygninger fra landstedet Blågården uden for gadens byggelinie. - Kilde: København før og nu. Bind 5, s. 146.

GÜNTHERS PASSAGE
Passage på Nørre Allé ved Ahornsgade med husnumre Nørre Allé 13 og Ahorngade 6. Opkaldt efter murermester J. C. Günther, der i 1880'erne og det følgende tiår udbyggede kvarteret. Navnet er uofficielt, men kan måske kun delvis betegnes som et slangudtryk, idet det kan opfattes som en rest af et privatgivet gadenavn. - Kilde: Vejnavnenævnets gadenavnekartotek, jf. Kraks kort over København og omegn 2002, kort 148, kvadrat C1.

GÅSEHULLET
Vandhul på Blegdamsfælled tæt ved Blegdamsvejen. Oprindelige uvis. - Kilde: V. Christensen: København 1840-1857. 1912, s. 118.