Indholdsfortegnelse

 H

H. K. ANDERSENS MOTORVEJ
H. C. Andersens Boulevard. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

HAKKEBØFFEN
Industriens Hus på Rådhuspladsen, opført i mørkerøde mursten i regelmæssige mønstre adskilt af lysere mørtelmasse, der kan minde om fedtet i en hakkebøf. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 331.

HALLANDSÅSEN
Kongens Nytorv. Udtrykket blev brugt i 16- og 1700-tallet, da den gamle Østerport for enden af Østergade var blevet nedrevet og pladsen uden for endnu lå uden planering endsige brolægning.

HALMEREN
Halmtorvet. Kærlige, positive omskrivninger af kendte, hyppigt benytte lokaliteter kendes også fra "Gasseren", s. d., og fra nydanske betegnelser som "nederen", for noget, der er gået dårligt, og "grineren", for noget sjovt. - Kilde: Oplyst af Søren Kronholm, Københavns Bymuseum, februar 2004.

HALVTOLV
Kanonbådsskurene på Holmen, hvoraf der oprindeligt kun var 11, men senere byggedes et nye og lidt mindre. -Navnet har i nyere tid givet grundlag for et officielt gadenavn. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 331.

HANSENS KVARTER
Området omkring Jernbanegade, hvor bygmester, snedkermester Hans Hansen, "Hellig-Hansen", i 1880'erne opførte flere ejendomme. - Kilde: Poul Nørreslet. Hellig-Hansen og hans huse, i: Historiske meddelelser om København 1988, s. 58.

HARMONISKE HUSE
Navet optræder i folketællingen 1801 som betegnelse for den ad-hoc-bebyggelse, som bl. a. Det Harmoniske Selskab opførte ved Filosofgangen efter branden i 1795.

HAVET
Brugt om Ladegårdsåen omkring 1930. - Kilde: Alex Fischer: To værelser på Nørrebro, i: Historiske meddelelser om København 1996, s. 48, jf. ill. s. 47.

HAVREGRØDSKVARTER
Generelt om nye forstæder med dyrt byggeri, der betød, at familierne i de første år måtte leve af havregrød. Brugt om den bebyggelse, der efter 1945 blev bygget på Den Franske Skoles område på Frederiksberg.

HELLERAP
Hellerup, hvis fine hunde påstås kun at gø med et vaf-vaf og ikke som andre steder vuf-vuf eller vov-vov, fordi de taler gentofte-dialekt. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 331.

HENNING LARSENS MUNDKURV
Operaen på Dokøen, som arkitekten Henning Larsen ikke måtte ytre sig offentligt om under opførelsen, jf. Kølergitteret. - Kilde: Torben Krogh i radioprogrammet Orientering, 14.1.2005.

HERTUGINDEGADE
Gade i den midlertidige bebyggelse i 1790-ernes slutning i Frederiks Koloni (s. d.) på Slotspladsen. - Kilde: Kirsten Lindberg: Fra barok til biedermeyer. By og borger i København. 2004, s. 118, her citeret efter Adresseavisen, nr. 240, 20.9.1796.

HESTEN
Christian den 5.s rytterstatue på Kongens Nytorv. Navnet synes at gå tilbage til første halvdel af 1700-talelt.

HJERTEPLADSEN
Den unavngivne pladsdannelse mellem Nordre Frihavnsgade/I. E. Ohlsensgade og Ribegade, Indre Østerbro. - Kilde: Grøn bølge april 1981. Nr. 56, s. 8.

HO CHI-MINH-STIEN
1. Sti mellem Lipkesgade og Bergensgade på Indre Østerbro. Navnet stammer fra ca. 1970 og refererer til den da illegale transportvej mellem Nord- og Sydvietnam gennem Laos og Cambodia. Ho Chi-Minh-slagordet, "Ho-Ho-Ho-Chi-Minh", blev benyttet af demonstranter i kvarteret under 1970'ernes demonstrationer mod den Amerikanske Ambassade. - Kilde: Oplyst af Britta Krogh-Lund, Magistratens 4. Afdeling.

2. Sti bag barakkerne i Ballonparken ved Artillerivej. Ballonparken blev i 1948 omdannet til kollegium for mandlige studerende, der i 1960'erne smuglede kvinder ad bagvejen (ud om hovedgaden) ad stien bag om husene, hvor de ikke kunne ses af kollegiets opsynsmand. - Kilde: Politiken 20.7.2002, 4. sektion, bolig & have, s. 8, hvor en nuværende beboer Jonathan Horwitz citeres for udtrykket

HOCKEYBANEN
Den kortside af Københavns Idrætsparks gamle fodboldstation, der vendte ind mod Hockeybanen - modsat "Stenørkenen" eller "Cementørkenen", s. d.

HOFTEBRUDS PLADS
Den vestligste del af Vimmelskaftet mellem Jorcks Passage og Skoubogade, der med en ny belægning fra omkring 1990, blev kritiseret som farlig. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994, af person, bosiddende i Vimmelskaftet.

HOLGER DANSKES BRILLER
To vandhuller ved Nørre Allé. Muligvis opkaldt efter Holger Dønnike, der i 1682 boede i den nuværende ejendom Nørrebrogade 68. - Kilde: København før og nu, bind 5, s. 102, hvor antallet af vandhuller ikke angives. Ifølge Plan V i J. P. Trap: Statistisk-topographisk Beskrivelse. 2. udgave. 1879 var der imidlertid to huller (hos Trap dog unavngivet), hvad pluralisformen af Briller da også antyder. "Brillerne" kendes som navn på to små søer i Gisselfeld Park, der forbundet med en lille kanal, som to brilleglas i et brillestel.

HOLMENKOLLEN PÅ ÉN SKI
Model af den norske arkitekt Sverre Fehns planlagte udbygning af Det Kongelige Teaters foyer, opstillet i november 1996. - Kilde: Politiken, 12.11.1996, 2. sektion, s. 5.

HOREHUS I HAVSNØD
Muck-up-modellen af den norske arkitekt Sverre Fehns projekt til en udvidele af Det Kongelige Teaters foyer mellem Stærekassen og Kongens Nytorv, opstillet i november 1996. - Kilde: Jyllandsposten, 12.11.1996, s. 11.

HORNFISKEN
Ejendom i nærheden af Lagkagehuset på Christianshavn. - Oplyst af Emil Wigelsen Bruun, der forklarer navnet ved dets mange grønne altaner.

HOTEL DINGLETÆER
Hotel d'Angleterre. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 331.

HOTEL SØFRYD
Arrestbygningen på Holmen.- Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 331.

HOTEL VESTERLY
Vester Fængsel, jf. slangudtrykket "Hotel Gitterly" for fængsler generelt. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 331.

HUL I HOVEDET
Søren Georg Jensens skulptur ved havnekajen ud for Skatte- og Toldvæsenets hovedbygning i Amaliegade. - Kilde. Oplyst af Peter Thorning Christensen, januar 1994, der har hørt udtrykket brugt blandt havnens ansatte.

HULKORTET
Arne Jacobsens SAS-hotel fra 1960 på hjørnet af Bernstorffsgade/Vesterbrogade, der når nogle af vinduerne åbnes, ligner de papirhulkort, der introduceredes på samme tid, jf. Tændstikæsken. - Kilde: Oplyst i oktober 1994 af fhv. stadsbibliotekar Brita Olsson.

HULLET
1. Banegraven foran hovedindgangen til Københavns Hovedbanegård. - Kilde: Viggo Schiørring: København. Minderens By. 1947, s. 48.

2. Det ubebyggede areal mellem Københavns Kommunehospital og Gothersgade, hvorpå Sankt Andreas Kirke senere blev opført 1898-1901. - Kilde: Mads-Bjørn Jørgensen: Sct. Andreas Kirke. Historie, arkitektur og inventar. 2007, s. 4.

HUMLEBYEN
Arbejdernes Byggeforenings bebyggelse ved Vester Fælledvej, opført 1886-1891, og i særlig grad brugt som boliger for det nærliggende Carlsberg-Bryggeri - og ofte med en lugt af humle herfra i luften. - Kilde. Margaret Nielsen: Humleby i 100 år, 1987

HUNDELOKUMMET
Otto Krabbes Plads, Vesterbro. - Har tidligere henligget som en saneringstomt med adskillige funktioner, jf. Allendes Plads, Pusher Street og Tomten. - Kilde: Vesterbrobladet 10. maj 1995, s. 9.

HUNDELORTEN
Københavns Universitets midlertidige byggeri Njalsgade 74-108 på Amager. - Kilde: Dagbladet Politiken 5.11.1995, Sektion PS, s. 5.

HUNDEPARKEN
Den lille smalle strimmel park mellem Botanisk Have og Sølvgade. Her har det vel været populært at lufte hunde. - Kilde: Bjørn Westerbeek Dahl, der kender udtrykket fra 1960'erne.

HUNDETORVET
Det "lille" Grønttorv på Israels Plads langs Frederiksborggade, indrettet 1913. Her synes det at have været populært at lufte hunde. - Kilde: Grøn bølge 1990. Nr. 100, s. 15.

HUSET MED DE BLÅ ØJNE
A. P. Møllers hovedsæde ved Nordre Toldbod, der har vinduesglas, der skinner blåligt. Udtrykket er en parallel til Egon Mathiesens børnebog "Mis med de blå øjne", 1949. Jf. "Mis med de blå øjne" - Kilde: Politiken 22.7.1994, sektionen "I Byen", s. 3..

DEN HVIDE BY
Villabebyggelse i Nordre Allé, Søndre Allé og Vestre Allé i Valby, opført 1898ff af Valby Arbejderes Byggeforening. Facadefarven ar, jf. Den Røde By. - Kilde: Grundejerforeningen Valby Nye Villakvarter 1916-1991. Red. af A. Steen Jensen. 1991, s. 5.

DEN HVIDE KØDBY
Københavns Kødby Halmtorvet 19-29, jf. Den Brune Kødby. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 332.

DET HVIDE PALADS
Søpavillonen, jf. Det Lille Palads. - Kilde: Hovedstaden 1984. nr. 28, s. 3.

DET HVIDE SNIT
Lejerbos bebyggelse på Wilders Plads, Strandgade 37-59. Bebyggelsen er opført af hvidskurede mursten på et tidspunkt, hvor der var debat om det psykokirurgiske indgreb, det hvide snit.

HVIDLØGSBÆLTET
Nørrebro med sine mange indvandrere med fremmed madkultur, jf. Whiskybæltet. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 332.

HØFLIGSTE HJØRNE I BYEN
Hjørnet af Strøget og Klosterstræde, hvor lædervareforretningen Neye lå, jf. Buk. - Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

HØJERE KRÆMMERANSTALT
Handelshøjskolen på Frederiksberg, jf. Kræmmeranstalten. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 334.

HØJRES KIRKEGÅRD
Havekolonien "Værnet" anlagt i 1892 af højreforeningen "Arbejdernes Værn" vest for Assistens Kirkegård på Nørrebro. - Kilde: Inger Tolstrup: Kolonihaven. 1980, s. 81.

HØNEN
1. Det skib, der - uanset dets officielle navn - sejlede de ansatte fra Nordre Toldbod til Orlogsværfet og Holmen, jf. Hønsebroen. - Kilde: Oplyst af John Pri, Københavns Havneblad, december 1994.

2. Københavns sidste hestetrukne sporvogn, nedlagt 1915.

HØNSEBROEN
1) Gangbro over Roskildebanen mellem Gammel Jernbanevej og Molbechsvej. - Kilde: Beretning og regnskab, Stadsingeniørens Direktorat 1984, s. 16.

2) Forbindelsesbroen, der afgrænsede Orlogsværftet og Københavns Havn i nord-sydgående retning, og som lå vinkelret på Bombroen, der forbandt Nyholm med Nordre Toldbod, jf. Hønen. - Kilde: København før og nu og aldrig, bind 8, s. 45.

3) Gangbro, der forbinder Maribovej og Søndre Allé i Valby. - Kilde: Oplyst 20.1.1996 af Steen Pedersen, 2100 København Ø.

Navnet "Hønsebro" antyder dens lette, måske lidt vakkelvorne, konstruktion.

HØNSEHUSENE
1-etages rækkehusbebyggelse mellem Kærskiftevej, Vigerslev Allé og Vigerslevvej, opført 1939 af Iver Bentsen, Ole Buhl og T. Miland. Husene har med sine let skrånende næsten flade tage en let kubisk form, der med den vertikale inddeling af boligerne, kan give mindelser om ældre tiders hønsehuse. - Kilde: Forslag til lokalplan "Kærskiftevej" med tilhørende kommuneplantillæg. Udgivet af Plan & Arkitektur, Bygge- og Teknikforvaltningen. 2005, s. 9.

HØTORVET
Halmtorvet. Udtrykket benyttes især af taxichauffører, måske med en uudtalt reference til Hötorget i Stockholm. - Kilde: Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12.