sti: velkommen > E-bøger > artikler fra københavns kronik > artikler af jens simonsen >
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt

Artikler af Jens Simonsen i Københavns Kronik.

Gengivet med forfatterens velvillige tilladelse. © Jens Simonsen.

Indhold:


Københavns Kronik nr. 17, februar 1978, s. [3]-[8]

[Side 3]

Fra industribygning til Industriens Hus

Af Jens Simonsen

Den gamle Industribygning ved hjørnet af Rådhuspladsen og Vesterbrogade blev nedrevet sidste år, og på grunden opføres nu det såkaldte Industriens Hus. Tanken om en nybebyggelse til erstatning for Industribygningen er mere end fyrre år gammel. Men grundens meget specielle beliggenhed - i byens centrum, over for rådhuset og foran Tivoli - har voldt både arkitekter og bygherre besvær. Adskillige projekter til en nybygning har set dagens lys, og de har alle været omstridte. Hvilke retningslinier skulle man vælge ved bebyggelse af dette vigtige hjørne? Det er ikke så lige til at vælge en bygningsform, der harmonerer med den mildt sagt uensartede bebyggelse omkring Rådhuspladsen. Og hvor stor vægt skulle man overhovedet lægge på at tilstræbe harmoni? Pladsen gennemskæres af trafikårer så brede, at det alligevel er så som så med pladsvirkningen.

Diskussionen er nu indtil videre stilnet af. For et par år siden nåede man frem til et projekt, der kunne tilfredsstille alle sagens parter, og dette projekt er altså ved at blive realiseret.

Den gamle Industribygning

I 1852 afholdtes den 14. danske industriudstilling i en midlertidig bygning på Christiansborgs ridebane. Udstillingen, der var foranstaltet af Industriforeningen i København, forløb så tilfredsstillende, at der efter få års forløb fremkom ønske om på ny at afholde en udstilling. Denne gang skulle det være en nordisk udstilling, omfattende både industri og kunst. Sagen trak i langdrag. Der var flere årsager hertil, bl. a. havde man svært ved at blive enige om placeringen af det kommende udstillingsområde. Omsider besluttede Industriforeningens bestyrelse at lade opføre en permanent udstillingsbygning ved Vesterbros Passage (nuværende Vesterbrogade) på den del af fæstningsterrænet, der lå mellem voldgraven og Tivolis daværende område. Krigsministeriet, der endnu rådede over fæstningsterrænet, gik i 1867 med til at udleje grunden til Industriforeningen.

Den valgte grund var velegnet til formålet. Det tilgrænsende voldterræn syd for Vesterbros Passage kunne let inddrages som udstillingsområde. Endvidere lå grunden, hvorpå udstillingsbygningen skulle opføres, ved et befærdet strøg: Efter nedrivningen af Vesterport var den smalle broforbindelse over voldgraven i 1867 erstattet af en bred dæmning, som i lige linie forbant Frederiksberggade med Vesterbros Passage. 1870 påbegyndte man opførelsen af udstillingsbygningen efter tegning af Vilh. Klein, og sommeren 1872 åbnedes den nordiske industri- og kunstudstilling. Bag hovedbygningen og på Gyldenløves

[Side 4]

Bastion (omtrent hvor rådhuset nu ligger) var opført en række mindre udstillingsbygninger, og den del af fæstningsterrænet, der indgik i udstillingsområdet, var omdannet til et parkanlæg.

Industriforeningen fik 1878 skøde på grunden hørende til den permanente udstillingsbygning. Bygningen indrettedes til brug for foreningen, som indviede sine ny lokaler i 1880.

Planer for fæstningsterrænet

Da Industribygningen opførtes omkring 1870, var som nævnt, Vesterport nedrevet. Det samme gjaldt for Nørreport og Østerport. Den gamle befæstning på Sjællandssiden var opgivet, og der forhandledes stat og kommune imellem om fæstningsterrænets overdragelse til kommunen. Overdragelsen skete 1869, og borgerrepræsentationen nedsatte herefter et udvalg til at udarbejde en samlet bebyggelsesplan for fæstningsterrænet. En sådan plan blev vedtaget 1872. Det er en dispositionsplan, der angiver det fremtidige gadenet og viser hvilke arealer, der anvendes til parker og hvilke til udstykning og salg.

I 1885 måtte bebyggelsesplanen revideres. Da man ville tage arealerne syd for Vesterbrogade under behandling med henblik på udstykning, opdagedes en fejl i planen ved angivelsen af den grund, hvorpå Industribygningen ligger.

[Side 5]

Bygningen er placeret ca. 24 alen (godt 15 m) nærmere Vester Voldgade end angivet på planen. Da beliggenheden af Vestre Boulevard (nuværende H.C Andersens Boulevard) var bestemt af Industribygningen, forrykkedes de i planen forudsatte forhold fuldstændigt. Hertil kom, at man ønskede at give Tivolis areal en ændret form og udstrækning således, at en del af voldgraven kunne indgå i haveområdet. Planen fra 1872 blev da ændret på den måde, at Vestre Boulevard på strækningen syd for Industribygningen forløber parallelt med Vester Voldgade. Ved samme lejlighed blev foretaget nogle andre ændringer i afsnittet mellem Ørstedsparken og Kalvebodstrand, bl.a. opstod den nuværende Rådhusplads.

Revisionen af bebyggelsesplanen betød, at der fremkom et trekantet areal mellem Industribygningens østside og gadelinien mod Vestre Boulevard. Trekanten medregnes til Industriforeningens grund og var 1896 genstand for en konkurrence. Foreningen havde da i længere tid beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvorledes dette ubebyggede areal kunne udnyttes på en lønsom måde. Muligheden af at rykke hele den østre side af bygningen ud i gadelinien havde været overvejet. Man ønskede dog gennem en konkurrence at få klarlagt, hvilke andre muligheder der var for bebyggelse af arealet. Arkitekt Ludvig Clausen vandt konkurrencen, og i 1898 gennemførtes hans projekt, der gik ud på midt for Industribygningens østside at tilføje en halvrund bygning i 1 etage. I tilbygningen indrettedes Industricafeen, og den ubebyggede del af trekantarealet kunne om sommeren anvendes til udendørs servering. Tilbygningen blev senere udvidet og 1934 erstattet af den udstillingspavillon, som lå her, indtil Industribygningen blev nedrevet.

Palladium

Selve Industribygningen gennemgik flere større og mindre ombygninger. Den største ændring i bygningens ydre skete, da midtbygningen, der rummede den store udstillingssal, i 1937 måtte give plads for Palladium-biografen. Den var byens første moderne storbiograf og blev af mange mødt med begejstring. Andre kritiserede det voldsomme indgreb i Industribygningens ydre, som indretningen af biografen forvoldte. Som svar på kritikken forklarede Industriforeningen, at den foretagne ombygning havde fået en sådan karakter, at den ville kunne indgå som et i det væsentlige uforandret led i et nyt og større bygningskompleks. Man skulle derfor ikke fælde dom over en enkelthed i en større helhed, når helheden endnu ikke forelå. Foreningens bestyrelse så sig dog ikke i stand til på daværende tidspunkt at udtale sig om planerne for den endelige ombygning af Industribygningen.

[Side 6, illustration]

[Side 7]

Arkitektkonkurrence

I begyndelsen af 60'erne ønskede Danmarks Industriforening og Industrirådet sammen med De Forenede Bryggerier gennem en offentlig konkurrence at få belyst mulighederne for udformning af en ny bebyggelse på Industriforeningens grund og nabogrunden ved H. C. Andersens Boulevard, hvor De Forenede Bryggerier havde sit hovedsæde (den Rosenborg-lignende bygning, der nu rummer et voksmuseum). Resultatet af konkurrencen forelå 1965, og vinderprojektet var tegnet af arkitekt Arne Jacobsen. Konkurrencen skabte diskussion. En del af de indsendte projekter gik iøvrigt ud over konkurrenceområdet, idet de beskæftigede sig med de samlede bebyggelsesforhold mod Rådhuspladsen og Vesterbrogade. Den stærkeste kritik mod Arne Jacobsens projekt var rettet mod et 11 etager højt kontorhus på De Forenede Bryggeriers grund. Arne Jacobsen forklarede, at den tårnagtige bygning ved sin højde og sit volumen skulle skabe balance i det bybillede, som med Palace-hotellet og rådhustårnet har en skæv vægtfordeling. Vinder projektet blev i de følgende år omarbejdet flere gange, men i 1970 besluttede konkurrenceudskriverne at skrinlægge byggeplanerne.

Fornyet diskussion

I 1973 kom der atter gang i sagen. Et byggeudvalg under Industrirådet havde ladet udarbejde et skitseprojekt til en nybebyggelse på Industriforeningens grund. Da skitseprojektet blev offentliggjort, lød der protester fra både læg og lærd. Det blev undsagt af bl.a. formanden for Danske Arkitekters Landsforbund, som kaldte det "en skematisk kontorbygning" og endvidere talte om "dette tilsyneladende ordinære projekt". Diskussionen var drøj. Adskillige konkurrencer og litterære indlæg har i tidens løb beskæftiget sig med de byplanmæssige forhold omkring Rådhuspladsen, H. C. Andersens Boulevard og Vesterbrogade, så der var en mangfoldighed af ideer til rådighed. Nogle ønskede Arne Jacobsens vinderprojekt genoplivet. Det nægtede Industrirådet pure. Andre ville slet ikke have bebyggelse på Industriforeningens grund men foreslog Tivoli udvidet til Rådhuspladsen. Noget sådant var Tivoli ikke interesseret i, man ønskede fortsat en randbebyggelse mod H. C. Andersens Boulevard og Vesterbrogade men kunne tænke sig en mere harmonisk sammenhæng mellem Tivoli og et kommende byggeri.

I foråret 1974 forelå et nyt projekt fra Industrirådet. Denne gang udarbejdet af arkitekt Erik Møller. Projektet, der blev gjort til genstand for indgående drøftelser i borgerrepræsentationens byplan- og trafikudvalg, omarbejdedes senere af Erik Møller, og i februar 1975 blev det i princippet godkendt af borgerrepræsentationen.

Det godkendte projekt til et Industriens Hus har vundet almindelig anerkendelse og er anbefalet af Tivoli og Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.

[Side 8]

Bygningsanlægget består af en fløj mod H.C. Andersens Boulevard, en mod De Forenede Bryggeriers ejendom en en fløj bestående af tre forbundne blokke mod Vesterbrogade. Fløjen mod Boulevarden er i 6 etager, mens bebyggelsen iøvrigt er i 5 etager. I de tre forbundne blokke mod Vesterbrogade indrettes i stueetagen butikker langs en fodgængerarkade, der forløber inde i bygningen. Resten af Vesterbrogade-fløjen udlejes til kontorer. Industrirådet får til huse i fløjen mod H. C. Andersens Boulevard, der også skal rumme en restaurant med fortovsservering om sommeren. Under fløjen mod Boulevarden indrettes en parkeringskælder i to etager til brug for husets ejere og lejere. Facaden mod Tivoli bygges terrasseret ned mod et haveanlæg, der grænser op til Tivoli. Bygningens facadeelementer beklædes udvendigt med mørkerøde ("rådhusfarvede") teglstensfliser, og tage og sålbænke bliver af kobber.

Det ny Industriens Hus forventes at stå færdigt midt i 1979.

Tilbage til toppen


Navigation:

Forfatterliste

Person- og Stedregister



Opdateret: 29. september 2005
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |
© Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2014