sti: velkommen > medlemsområde > meddelelser >
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt

Meddelelser

På denne side forekommer fra tid til anden diverse praktiske meddelelser fra bestyrelsen til medlemmerne. Nyeste meddelelser står øverst. Fra menuen til højre kan du se alle meddelelser fra i år samt tidligere år.

 

Årbogsuddelingen 2010:
Årbogen udkommer den 8. oktober og præsenteres ved en lille reception i Den gamle hovedkasse på Københavns Rådhus. Da vi har rigtigt mange arrangementer i løbet af efteråret samt vores store jubilæum, vil årbogen kun blive uddelt på møderne, og det vil således ikke være muligt at afhente årbogen i Stadsarkivet som det har været tilfældet tidligere.

Årbogens fremtid
Stadsarkivet har meddelt, at årbogen for 2010 vil blive den sidste udgivet af Københavns Stadsarkiv, idet redaktionsarbejdet ikke opfattes foreneligt med Stadsarkivets fremtidige mål for dets virksomhed. Det betyder naturigvis ikke, at årbogen ophører, og bestyrelsen drøfter i september måned mulighederne for at overtage udgivelsen fra og med 2011. Dette vil vi naturligvis oplyse mere om, når forårsprogrammet for 2011 udsendes ved nytårstide 2011.

Bjørn W. Dahl, august 2010

 

Selskabets 75-års jubilæum den mandag 6. december 2010, kl. 18
Mandag den 6. december fejrer Selskabet sit 75 års jubilæum og i den anledning har Københavns Kommune indbudt Selskabet til en reception på Københavns Rådhus. Der forventes en officiel tale ved en repræsentant for bystyret, et historisk causeri og en fremførelse af sange fra ældre tid samt et lettere traktement.

Vi håber, at rigtigt mange af vores medlemmer vil deltage i dette helt særlige arrangement. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen og reserver dagen til denne helt særlige begivenhed.

Bjørn W. Dahl, januar 2010

 

Årbogen
Som bekendt udgives Selskabets årbog af Københavns Stadsarkiv, hvorfra Selskabet for Københavns Historie køber det antal exemplarer, der svarer til medlemstallet. Selskabet er derfor ikke inddraget i redaktionen af årbogen.

Fra Stadsarkivet har vi fået den lidt overraskende meddelelse, at Stadsarkivet af Kultur- og Fritidsforvaltningen er blevet bedt om, at ændre navnet på årbogen, da man ikke her mente, at navnet var passende for nutiden. I stedet for det indarbejdede og respekterede navn ”Historiske meddelelser om København” vil årbogen fra og med 2009 hedde ”København. Kultur og Historie”.

2009-årgangen omhandler Københavns belejring 1658-60 og særligt stormen på byen. Blandt bi-dragene vil være en artikel af Maria Kargaard, der vil være mange af Selskabets medlemmer bekendt fra det vellykkede seminar på Bymuseet i februar 2009 med samme emne.

Årbogen forventes udgivet i november måned, og den vil efter planen ligge til uddeling på vores møde i december. Desuden vil den i hele december måned ligge til afhentning i Københavns Stadsarkiv, Københavns Rådhus, 1599 København V. Da åbningstiderne på Rådhuset omkring jul og nytår kan skifte, anbefales det at se tiderne på arkivets hjemmeside - eller kontakte arkivet direkte. Ikke afhentede exemplarer vil blive sendt pr. post i løbet af de første måneder af 2010.

Bjørn W. Dahl, august 2009

 

Selskabets adresse
Bemærk, at kontakt til Selskabets bestyrelse kun kan ske skriftligt - og at hverken Stadsarkivet, Bymuseet eller Rådhusbiblioteket har noget med Selskabet at gøre.

Brug en af følgende muligheder:
1) vores kontaktmulighed på www.kobenhavnshistorie.dk,
2) bjdahl@comxnet.dk
3) send et brev til:

Selskabet for Københavns Historie.
c/o Bjørn Westerbeek Dahl
Willemoesgade 61, 4.
DK - 2100 København Ø.

Bjørn W. Dahl, 9. januar 2007

Tilbage til toppen

Klik og print sidens tekst

Arkiv:

Meddelelsesarkiv 2006

Meddelelsesarkiv 2005


Opdateret: 03. februar 2010
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |
© Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2010