Manuskripter til artikler eller småstykker (mindre bidrag på højst fem sider. NB. vi bringer normalt ikke anmeldelser) kan sendes hele året til redaktionen (se adressen nederst i denne vejledning).

Såfremt forfatteren ønsker sin artikel fagfællebedømt, skal dette aftales med redaktionen inden indsendelsen.

Denne vejledning angiver de overordnede retningslinjer for korrekt levering af manuskripter.

Manuskriptet

Manuskriptet skal rette sig til den menige, almene læser, der uden forudsætninger eller særligt kendskab til fagterminologi umiddelbart bør kunne læse artiklen.

Indledningsmanchet og præsentation af forfatteren.

Artikler og småstykker indledes med en manchet på fire til otte linjer, hvor temaet, formålet og hovedresultaterne præsenteres. Teksten sættes i kursiv.

Artikler og småstykker afsluttes med en kort præsentation (to til fire linjer) af forfatteren. Denne bør som hovedregel indeholde navn, fødselsår, stilling, post- eller kontaktadresse og e-mailadresse samt evt. ansættelsessted og relevante publikationer,

Teksten

Teksten afleveres som Word fil (.doc-fil) med Times New Roman 12 punktskrift og med enkelt linjeafstand. Artiklens hovedoverskrift skrives i 14 pkt, kapiteloverskrifter skrives i 13 pkt. og afsnitsoverskrifter skrives i 12 pkt. Orddelinger, indryk og anvendelse af specielle koder eller lignende må ikke forekomme. Forsøg ikke at efterligne det layout, årbogen anvender.

Et manuskript bør ikke uden forudgående aftale overstige 25 sider à ca. 2.600 anslag inkl. mellemrum.

Gældende retskrivning følges nøje. Forkortelser skrives helt ud. Der anvendes grammatisk komma. I noter bør man dog bruge standardforkortelser. Specielle fagudtryk bør undgås, men er de nødvendige, forklares de i teksten første gang, de optræder.

Udeladelser i citerede tekster anføres med tre punktummer: …

Enkeltord, der ønskes fremhævet, kan skrives med kursiv.

Anvend aldrig understregninger eller fed skrift.

Tal til og med ti skrives normalt med bogstaver, medmindre de optræder i sammenhænge med større tal: Således: ”Gaderne er mellem 8 og 18 alen brede”, og IKKE ”Gaderne er mellem otte og 18 alen brede”. I forbindelse med statistiske oplysninger o.l. angives tallene kun enten i procenter eller som brøkdele.

Optræder talstørrelser på 1.000 eller derover i teksten, sættes et punktum for hver tredje tegn: 1.000.000

I årstalsrækker anføres årstallene helt ud, f.eks. 1781- 1794.

Citater

Citater skrives med almindelige typer (ikke kursiv) og anføres i ”citationstegn”.

Der kan vælges mellem ordrette citater (med bibeholdelse af oprindelig ortografi) eller tillempning til moderne retskrivning:

Enkelte ord eller mindre sætninger bør citeres med respekt for originalens staveformer og brug af store og små bogstaver. Det tilsvarende gælder for stednavne fra kort eller betegnelser fra andre illustrationer.

Længere citater fra nyere danske tekster (fra slutningen af 1700-tallet og fremefter) må anses for at være umiddelbart læselige for en nutidig læser.

Moderne retskrivning foretrækkes dog ved lange citater fra ældre danske tekster, der ikke umiddelbart er læselige for en nutidig læser (dansk fra før midten af 1700-tallet), idet citatet må betragtes som en oversættelse på samme måde som oversættelser fra fremmedsprog, idet man dog respekterer eller forklarer stednavne og betegnelser fra tilhørende illustrationer.

Titler på bøger og tidsskrifter (både i selve artiklen og i noteapparatet) skrives med kursiv og uden anvendelse af citationstegn.

Noter

Noter skrives som slutnoter og med anvendelse af arabertal (1., 2., 3. …). Noterne skal være overskuelige, og henvisninger til litteratur og arkivalier/utrykte kilder skal være så fyldestgørende og utvetydige, at læseren uden besvær kan genfinde disse.

I noterne bruges standardforkortelser.

Henvises til en tavle eller en figur, benyttes kildens betegnelse, f. eks. tab., fig. eller lignende. – ”S.” eller ”side” benyttes ikke.

Citater over flere sider angives ved først og sidste side, ikke ved ff.

Følgende standarder bør følges:

Monografier: Sofus Elvius: Danske patriciske Slægter, København, 1891, 13-22.

Artikler: Henrik Horstbøll: Læsning til salighed, oplysning og velfærd. Om Pontoppidan, pietisme og lærebøger i Danmark og Norge i 17- og 1800-tallet, i Fortid og Nutid, 2003:2, 100-103.

Websteder: www.temphist.dk (18.3.2011). Datoen angiver, hvornår websiden er konsulteret.

Avisartikler: Social-Demokraten, 16. maj 1912; Hans Johnsen: Ny borg uden ballade, i Weekendavisen, 30. august 2024.

Bemærkning: Årgangsbetegnelser anføres som det fremgår af publikationen, enten med araber- eller romertal.

Citeres samme kilde flere gange, skrives notens tekst fuldt ud hver gang; dog hvis der henvises til samme kilde i flere på hinanden følgende noter, foretages en forenkling af teksten, f.eks. Horstbøll (note 22), 100-103).

Illustrationer

Artiklerne bør forsynes med et passende antal illustrationer, der kan uddybe og supplere teksten, og det skal tilstræbes, at der er en illustration pr. opslag dvs. pr. 6000 anslag.

Forfatteren foreslår illustrationer til artiklen og inddrager en omtale af dem i artikelteksten og vurdere dem på samme måde som skriftlige kilder. De bør betragtes som en integreret del af artiklen.

Redaktionen kan være behjælpelig med at finde relevante illustrationer.

Teksterne til illustrationerne bør være fyldige uden at være snakkesalige, og de afsluttes med oplysninger om fotograf, copyright, lokalisering m.v., så læseren uden besvær kan genfinde dem.

Illustrationerne indsættes ikke i manuskriptet, men deres placering angives med en tydeligt anvisning i teksten, der hvor de skal anbringes. Dette gøres ved, at der i teksten skrives [ill. 1], [ill. 2] osv., der hvorde ved layouten skal tilstræbes placeret.

Illustrationsteksterne samles og fremsendes i en Word fil (.doc). De bør referere til de numre, der er brugt tidligere [ill. 1], [ill. 2] osv., men disse numre skal ikke indgå i selve illustrationsteksterne.

Illustrationerne afleveres elektronisk som billedfiler i tif-format i en opløselighed, der er på 300 dpi eller derover, og de mærkes [ill. 1], [ill. 2] osv..

Redaktionen kan eventuelt aftale supplerende illustrationer med forfatteren, der indarbejder disse i manuskriptet.

Forfatteren skal aftale refusion af udgifter til illustrationer med redaktionen, før disse bestilles hos leverandøren. I modsat fald refunderer redaktionen ikke.

Bearbejdning og korrektur

Alle artikler bliver læst og kommenteret af mindst to personer – eventuelt udenfor redaktionens snævre kreds. Redaktionen forbeholder sig ret til at foreslå ændringer i manuskriptet. Når manuskriptet er endelig godkendt og efterfølgende blevet layoutet, tilsendes forfatteren en korrektur af den opsatte tekst. Forfatteren har nu mulighed for indenfor en tidsramme på 14 dage at ændre enkelte mindre, meningsforstyrrende fejl. Større rettelser vil ikke blive accepteret af redaktionen.

Honorering

Forfatteren modtager ti frieksemplarer af den pågældende årgang af Historiske meddelelser om København samt en pdf-fil af artiklen.

Offentliggørelse

To år efter udgivelsen vil artiklen/småstykket blive gjort offentlig tilgængelig på selskabets hjemmeside.

Redaktionens adresse:

Camilla Haarby Hansen

E-postadresse: [email protected]