Denne vejledning angiver de overordnede retningslinjer for korrekt levering af manuskripter.

 

Manuskriptet

Manuskripter rettes til den menige, almene læser, der uden forudsætninger eller særligt kendskab til fagterminologi umidelbart bør kunne læse artiklen.

 

Teksten

Teksten afleveres som wordfil (.doc-fil) med 12 punkt skrift og med enkelt linieafstand. Orddelinger og anvendelse af specielle koder og lignende må ikke forekomme. Forsøg ikke at efterligne det layout, årbogen anvender.

Manuskripter kan sendes hele året til redaktionen (se adressen i seneste årbog). Et manuskript bør ikke uden forudgående aftale overstige 25 sider à ca. 2.600  enheder.

Gældende retskrivning følges nøje, og forkortelser skrives helt ud. I noter bør man dog bruge standardforkortelser. Specielle fagudtryk bør undgås, men er de nødvendige forklares de i teksten første gang, de optræder.

Udeladelser i citerede tekster anføres med tre punktummer: …

Optræder talstørrelser på 1.000 eller derover i teksten, sættes et punktum for hver tredje tegn: 1.000.000

Tal op til og med ti skrives normalt med bogstaver med mindre de optræder i sammenhænge med større tal: Således: ”Gaderne er mellem 8 og 18 alen brede”, og IKKE ”Gaderne er mellem otte og 18 alen brede”.

Citater 

Citater skrives med almindelig typer (ikke kursiv) og anføres i ”citationstegn”.

Der kan vælges mellem ordrette citater (med bibeholdelse af oprindelig ortografi) eller tillæmpning til moderne retsskrivning:

Enkelte ord eller mindre sætninger bør citeres med respekt for originalen staveformer og brug af store og små bogstave, og ved længere citater fra nyere dansk (fra slutningen af 1700-tallet og fremefter), som må anses for at være umiddelbart læselige for en nutidig læser.

Moderne retskrivning foretrækkes dog ved lange citater fra ældre dansk, der ikke umiddelbart er læseligt for en nutidig læser (dansk fra før midten af 1700-tallet), idet citatet må betragtes som en oversættelse på samme måde som oversættelser fra fremmedsprog.

Titler på bøger og tidsskrifter (både i selve artiklen og i noteapparatet) skrives med kursiv og uden anvendelse af citationstegn. Enkelte ord, der ønskes fremhævet, kan skrives med kursiv.

Anvend aldrig understregninger eller fed skrift.

 

Noter

Noter skrives som slutnoter og med anvendelse af arabertal (1, 2, 3 …). Noterne skal være overskuelige, og henvisninger til litteratur og arkivalier skal være så fyldestgørende og utvetydige, at læseren uden besvær kan genfinde disse.

Henvises til en tavle eller en figur, benyttes bogens betegnelser, f. eks. tab., fig. eller lignende. – ”S.” eller ”side” benyttes ikke. – Citater over flere sider angives ved først og sidste side, ikke med ff.

Følgende standarder bør følges:

 

1) Monografier

Sofus Elvius: Danske patriciske Slægter, 1891, 13-22.

 

2) Artikler

Henrik Horstbøll: Læsning til salighed, oplysning og velfærd. Om Pontoppidan, pietisme og lærebøger i Danmark og Norge i 17- og 1800-tallet, i Fortid og Nutid, 2003:2, 100-103.

Bemærkning: Årgangsbetegnelser anføres som det fremgår af publikationen.

 

Citeres samme kilde, skrives noten fuldt ud. Henvises til samme kilde i flere af hinanden følgende noter, foretages en opsamling.

 

Indledningsmanchet

Artikler og småstykker indledes med en manchet på 4-8 linjer, hvor temaet, formålet og hovedresultaterne præsenteres.

 Artikler og småstykker afsluttes med en kort præsentation (2-4 linjer) af forfatteren. Denne bør som hovedregel indeholde navn, fødselsår, stilling og evt. ansættelsessted, relevante publikationer, post- eller kontaktadresse og e-mail-adresse.

 

Illustrationer

Artiklerne bør forsynes med et passende antal illustrationer, der kan uddybe og supplere teksten.

Forfatterne bør så vidt muligt inddrage omtale af billedmateriale i sin tekst og vurdere dette på samme måde som skriftlige kilder. Billeder bør således betragtes som en integreret del af artiklen.

 Derudover bør forfatterne ved manuskriptafleveringen og senest ved redaktionens tilbagemelding på manuskriptet, foreslå illustrationer til artiklen, således at der ideelt set er mindst én illustration pr. 6.000 anslag (d.v.s. ca. én illustration pr. opslag).

 Forfatteren skal aftale med redaktionen om refusion af udgifter til illustrationer, før disse bestilles hos leverandøren. I modsat fald refunderer redaktionen ikke.  

 Illustrationer afleveres elektronisk som billedfiler i tif-format i en opløselighed, der er på 300 dpi eller derover.

 Indsæt ikke illustrationerne i manuskriptet, men angiv med en henvisning i teksten tydeligt hvor de skal anbringes. Dette gøres ved i teksten at skrive [ill. 1], [ill. 2] osv., hvor det skal ske.

Senest sammen med tilbagesendelsen af det gennemsete manuskript afleveres billedtexter i en wordfil (.doc). Texterne bør referere til de numre, der er brugt tidligere [Ill. 1], [Ill. 2] osv., men selve billedtexterne bør ikke nummereres. Billedtexterne bør være fyldige uden at være snakkesalige. Billedtexter afsluttes med oplysninger om fotograf, copyright, lokalisering m.v.

 

Bearbejdning og korrektur

Alle artikler bliver læst og kommenteret af mindst to personer – eventuelt udenfor redaktionens snævre kreds. Redaktionen forbeholder sig ret til at foreslå ændringer i manuskriptet. Når manuskriptet er endelig godkendt og sendt til trykkeriet, modtager forfatteren en førstekorrektur af den opsatte tekst. Her har forfatteren mulighed for at ændre mindre og meningsforstyrrende fejl, men større rettelser kan ikke påregnes at blive fulgt af redaktionen. Forfatterne modtager herefter ikke en yderligere korrektur.

 

Honorar

Forfattere af artikler modtager ti frieksemplarer af den pågældende årgang samt en pdf-fil af deres artikel (med indholdsfortegnelsen til årbogen).

Redaktionens adresse:

Bjørn Westerbeek Dahl,

Selskabet for Københavns Historie

Løberen 3,

2990 Nivå

 

E-postadresse: [email protected]