Slagtere, gøglere og forlystelser på Vesterbro

Tirsdag den 10. marts 2026 kl. 19

Foredrag ved forfatter og arkæolog, Hanne Fabricius, Det Færøske Hus, Vesterbrogade 17A – Tilmelding ikke nødvendig.

I 1577 blev slagtningen af dyr flyttet uden for Vesterport, og med slagterne fulgte en række erhverv bl.a. værtshusholderne, fordi slagterne drak lidkøb. Snart udviklede Vesterbro sig til et livligt forlystelseskvarter med gæstgiverier, værtshuse, krohaver, dansesaloner og sangerinde-pavilloner. I 1801 åbnede den engelske kunstberider James Price Vesterbros første teater på Den Hvide Svanes grund, hvor Pjerrot optrådte for første gang. Foredraget fortæller om Thors Ølhalle og Figaro, der endte som Valencia, og om den berygtede dansesalon Valkyrien, der endte som forløberen til Maria Kirken i Istedgade. 

Foto: Dansesalonen Figaro – Klæstrup 1880-erne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *