1900.

Skuespiller Robert Schyberg overfalder Edvard Brandes på Østergade 5. februar, krænket over dennes kritik af hans spil som Leander i "Mester Geert Westphaler". Brandes svarer med en udfordring, og den 10. februar udkæmpes en ublodig duel mellem dem i Ermelunden.

Kronprins Frederiks og kronprinsesse Louises Stiftelse (Frimurerstiftelsen) indvies 30. marts.

Den permanente (senere faste) Voldgiftsret oprettes ved lov af 3. april.

Frederiksberg Kommune udskilles fra 1. april fra Københavns amtsråds kreds efter lov af 7. april 1899.

3 love af 3. april bestemmer, at de følgende arealer i verdslig henseende kan indlemmes i Københavns Kommune:

l. Brønshøj sogn, ca. 3.688 tdr.land. </>

2. Valby-dstriktet, nemlig den del af Hvidovre sogn, der omfatter Damhussøen og byerne Valby og Vigerslev samt Kongens Enghave med Damhuså som grænse, ca. 2.184 tdr. land.

3. Sundby og Nathanaels sogne, ca. 2.538 tdr. land.

Indlemmelsen skal efter 3 kgl. resolutioner af 17. april ske fra l. januar 1901 for de under punkterne l og 2 nævnte arealer og fra 1. jan 1902 for det under punkt 3 nævnte areal.

København, som ved udgangen af 1899 udgjorde ca. 4.300 tdr. land, udgør således fra l. januar 1902 ca. 12.700 tdr. land. Ved samme tid udgjorde Frederiksberg kommunes areal ca. 1.582 tdr. land.

Ved lov af 3. april får havnevæsenet bemyndigelse til at afspærre Kalvebodstrand mod syd, da det viste sig, at strømmen ofte var meget generende. Der anlagdes en 2½ km lang dæmning med et sluseanlæg og planlagdes store opfyldningsarbejder i fladvandet på begge sider nord for dæmningen.

Bebyggelsen af Palægade begynder i april på en grund, der tidligere havde været en del af Thotts Palæs have.

Sundby Gasværk indvies 24. april.

Kristkirken indvies 6. maj.

Det kinesiske Tårn i Tivoli opføres.

Opførelsen af Citygadekvarteret fuldføres; påbegyndt 1896.

De første grammofoner kommer hertil.

Fiskerihavnen i Kalvebodstrand ("Djævleøen") anlægges. Nedlægges som fiskerihavn 1948 og bliver tømmerhavn, "Tømmergraven".

Politiets Centralbureau for Identificering oprettes.

Christian IV's statue i Nyboder afsløres d. 29. juli.

Carl Jacobsen og hustru tilbyder i skrivelse af l. september at yde et beløb af 1 million kroner at anvende til anskaffelse af kunstværker til dekoration af den påtænkte udvidelse af Glyptoteksbygningen samt eventuelt til bygningsudgifter.

K.F.U.M.'s bygning i Gothersgade indvies 16. september, udvides 1916.

Hassagers Kollegium indvies d. 25. september.

Hellerup Kirke indvies 14. oktober.

Den kgl. afstøbningssamling modtager som gave fra den græske stat en overordentlig rig samling af afstøbninger over græske, antikke kunstværker.

Nybørs, også kaldet "Seks Søstre" (opført ca. 1650), nedrives i oktober at give plads for Privatbankens bygning.

Fredens Kirke indvies 18. november.

Dansk Rekylriffel Syndikat stiftes 21. november på basis af oberst, senere krigsrninister V. H. O. Madsens opfindelse.

Stormbroen åbnes efter ombygningen i november.

Den ny fuldførte Dybbølsbro overdrages til Københavns kommune 8. december.

---

1901.

Brorsonskirken indvies 6. januar.

Lov om valgene til rigsdagen af 7. februar (hemmelige valg).

Skt. Andreas Kirken indvies 3. marts.

København-Frederiksberg Nattevagt begynder sin virksomhed l. april.

Ved fabriksloven af 11. april oprettes Arbejds- og fabrikstilsynet samt Arbejdsrådet.

Den første bar i København indrettes i Frederiksberggade ved siden af Hotel Metropol (B.T.-hjørnet).

Opførelsen af Aladdinkvarteret på en del af Bodenhoffs Plads begynder.

Christianskirken (tidl. Frederikskirken), der havde stået ubenyttet siden 1886, tages på ny i brug som dansk sognekirke.

Folkemængde d. l. februar: København uden de indlemmede Distrikter (se 1900), 360.787 Valby 7.484, Brønshøj 9.964, Sundbyerne 23.340, Frederiksberg 76.231, Gentofte 15.250: I alt 494.056

Den forgyldte statue af biskop Absalon på Rådhusets facade afsløres 21. marts, 700 årsdagen for hans død.

Hoved-kloakpumpestationen ved Kløvermarksvej tages i brug l. juni. Herved ophører i det væsentligste spildevandets afløb i havnen. I november er det nye kloaksystem fuldendt.

Frilandsmuseet ved Lyngby åbnes 24. juni.

De første forsøg med chaussébrolægning i Københavns nærmeste omegn (Lyngbyvej ved Lundehussøen) gøres i dette og følgende år.

Københavns Bymuseum stiftes 1901.

Københavns kommunale arbejdsanvisningskontor åbnes 5. juli.

Den nye bygning for Finsens medicinske Lysinstitut indvies 12. august.

Kongeporten til Kongens Have (Hjørnet af Gothersgade og Kronprinsessegade) åbnes for publikum iflg. kgl. resolution af 30. august.

Folketog til kongen 1. september i anledning af "systemskiftet" 24. juli s.å.

Alderdomshjemmet i Guldbergsgade (fra 1915 De Gamles By) tages i brug i september.

Ny Carlsbergfondet oprettes 25. september.

Godsbanegaarden ved Kalvebod Brygge tages i brug 30. september.

Sankt Josephs Kirke indvies 13. oktober.

Boserup Sanatorium indvies 26 oktober. Fra 1940 en del af Skt. Hans Hospital.

Amagermuseets samlinger stiftes 17. november, dets nuv. bygning i Store Magleby indvies 14. juni 1922.

Apostelkirken indvies 24. november.

Øksnehal åbnes på Kvægtorvet 28. november.

Københavns 4. politiinspektorat oprettes, 24. december.

Den første motorvogn indregistreres i København.

Håndværkernes Kreditbank oprettes (træder i likvidation i 1910).

---

1902.

Sundby Hospital åbnes 1. januar.

Sundby og Nathanaels sogne indlemmes i København 1. januar.

"Den underjordiske" på Amagertorv åbnes 16. januar.

Ny Carlsbergfondet stiftes 20. januar.

Købmandsskolens bygning ved Nørreport tages i brug 1. februar; indviet 11. januar.

Det kooperative bryggeri Stjernen stiftes 10. marts.

Den første automobiludstilling afholdes i marts.

Mindesmærket over slaget på Reden afsløres 2. april på Kastelsvolden.

Tivolis nye koncertsal indvies 7. maj.

Det første telegram ved trådløs telegraf modtages i København 12. maj.

Druknehuset ved Langebro nedrives i maj.

Historisk dansk presseudstilling afholdes 14. juni-17. august.

Børsgade udvides.

Gråbrødretorvs slagterboder fjernes.

Overgangen til elektrisk drift fuldendes for størstedelen1af sporvejsnettets vedkommende.

Østre Elektricitetsværk fuldendes.

Kommunens søbadeanstalt ved Kalvebod Brygge åbnes i 18. juli.

Anders Sandøe Ørsteds statue i Ørstedsparken afsløres 27. august.

Statens Seruminstitut indvies 9. september.

Sporvejslinien til Brønshøj åbnes 28. september.

Citadelskirken bliver sognekirke 1. november.

Skt. Markus Kirke indvies 9. november.

Sønderbros Teater åbnes 29. november omdannes til forlystelsesetablissemenet Hollænderbyen 1932.

Absalons statue på Højbro Plads afsløres 30. november.

Første bestemmelse om bilkørsel i København. Det må højst køres med en fart af 11½ km i timen, i stærk trafik kun 7½.

Borgerrepræsentationen holder sit sidste møde på Råd- og Domhuset 22. december.

---

1903.

Balders Hospital åbnes 1. januar.

Borgerrepræsentationen holder højtideligt åbningsmøde i det ny rådhus 12 januar. Indflytning var begyndt i efteråret 1900. Indvies 12. september 1905.

Avisprivilegierne ophæves ved lov af 23. januar.

Den nye Langebro, der ikke var helt færdig, åbnes for fodgængere 21. januar, for vognfærdsel 3. februar. Det var en drejebro.

En ny Langeliniepavillon åbnes 30. januar. Schalburgteret 10. juni 1944.

En socialdemokratisk borgmester (maler Jens Jensen) vælges første gang i København 2. marts.

Skt. Annæ Kirke (katolsk) indvies 22. marts.

Badeanstalten "København" indvies 29. marts.

Hærens og Flådens Epidemihospital tages i brug 1. april (fra 1925 en afdeling af Militærhospitalet).

Kejser Wilhelm II besøger kongehuset i april og betegner sig i et takke telegram som "søn af huset".

Ved flere love af 15. maj sker en væsentlig omordning af de direkte skatter; bygningsafgiften og ligningsskatten til staten ophæves (fra 1. juli 1904); der pålægges ejendomsskyld til stat og kommune samt formue- og indtægtsskat til staten.

Menighedsråd indføres ved lov af 15. maj.

Hotel Bristol på Rådhuspladsen fuldføres, nedlagt 1917, nu Absalons Gård.

Ingeniør Vald. Poulsen opfinder Iysbue-metoden til trådløs telegrafering.

Cakewalk-dansen kommer tll København.

Motorfærgning i havnen begynder.

International Forening for Bibelstudium opretter en afdeling i København; fra 1931 "Jehovas Vidner"; propagadaen i gaderne "Vågn op" begynder i 1947.

Kommunalbestyrelsen udsætter første gang en præmie for kunstnerisk smukke nybygninger i byen.

Afspærringsanlægget syd for havnen fuldendes, påbegyndt 1901.

Borups Allé anlægges, og vandværket ved denne tages i brug.

Revisionsbanken åbnes 4. august.

Den første automobildroske i København sættes i gang i august; den havde holdeplads ved Tivoli; året forinden havde Frederiksberg fået tre; der dog ikke måtte køre uden for denne bydel.

Sporvejsventesalen ("Stavkirken") på Rådhuspladsen åbnes i august (nedrevet 1945).

Gjentofte kommune tager sit første rådhus i brug 27. august, nedrevet 1970.

Udstilling på Bakkehuset 11. september-25. oktober.

Frederiksberg kommunes forbrændingsanstalt for dagrenovation åbnes i september.

Frederiksberg Hospitals nye bygning ved Nordre Fasanvej indvies 22. november, epidemiafdelingen var dog allerede åbnet 2. december 1901.

Bispebjerg Kirkegård indvies 25. november, første begravelse 27. november.

---

1904

Forsikringsrådet oprettes ved lov af 29. marts.

Firmaet Christiani & Nielsen stiftes 8, februar.

Statstidende begynder at udkomme 1. april.

Fingeraftryksmetoden indføres i Københavns politi medio april.

Lov om navneforandring af 22. april.

Den første "Børnehjælpsdag" afholdes 6. maj.

Nazarethkirken indvies 8. maj.

Gråbrødretorvs huse bliver malt med brogede farver, indviet 23. juni.

Den. elektriske sporvejsfofbindelse forlænges fra Tuborg til Klampenborg.

Bølgebryderne foran Yderhavnen fuldføres.

De første støvsugere kommer hertil.

Kriminalmuseet oprettes.

Det første lukkede svømmebassin, "Gamma", åbnes; består kun i få år.

J. P. Müller's "Mit System" udkommer 2. august.

Helsøndagslukning af butikker begynder 2S. august.

Det første permanente biografteater (Kosmorama på Østergade) åbnes 17. september.

Lærlinge-plejehjemmet i Rantzausgade tages i brug 6. november.

Der indrettes stormvarselsignaler fra mastekranen på Holmen i november.

Det ufuldendte dragespringvand ved Rådhuset er første gang i virksomhed 20. november (se 1923).

Fredensbro åbnes efter en ombygning 3. december.

De Døvstummes Kirke indvies 18. december.

"Julemærket" forhandles første gang.

---

1905.

Ekstrabladets første nr. udkommer 1. januar ("Politikens Ekstrablad" var udkommet fra 12. februar 1904).

Det kgl. Musikkonservatoriums bygning indvies 27. marts.

Efter en voldsom meningskamp vedtages justitsminister P. A. Alberti's pryglelov 1. april; ophævet 1. april 1911.

Botanisk Have erhverver i april et areal mellem Mineralogisk Museum og Polyteknisk Læreanstalt, og der åbnes adgang til haven fra denne side.

Frihavnskirken indvies 16. april.

Udsigtstårnet i Zoologisk Have åbnes 31. maj.

Skoleskibet "Georg Stage" sejles i sænk i Hollænderdybet af et engelsk dampskib 25. juni; 22 elever omkommer.

Den første drosketelefon indrettes (på Rådhuspladsen).

Fiskehallen i Christiansgade opføres.

Lergravsparken anlægges.

Anlægget af Amager Boulevard begynder.

Rådhuset indvies 12. september.

Landsforeningen til Tobakkens Bekæmpelse stiftes 18. september.

Grundejernes Hypotekforening i København stiftes 1. oktober.

Værgerådene, oprettet ved lov af 14. april; begynder deres virksomhed l. oktober.

Talrige vækkelsesmøder afholdes første gang i dette efterår.

Skt. Elisabeths Hospital indvies 30. oktober.

Nedrivningen af den gamle husarkaserne ved Store Kongensgade (opført som reberbane 1782) påbegyndes 1. november Kort efter sælger kommunen grunden til privat bebyggelse. Ved årets udgang er anlægget af den ny boulevard gennem Grønningen fuldendt.

C. F. Tietgens statue afsløres ved Børsen 2. november, i 1931 flyttet til Skt. Annæ Plads.

En deputation fra det norske storting ankommer til København 19. november, modtages 20. november af kong Christian IX, der giver sit samtykke til at prins Carl modtager valget til Norges konge under navnet Haakon VII.

Immaculatakirken på Strandvejen indvies 5. december.

J. P. E. Hartmanns statue på Skt. Annæ Plads afsløres 29. december.

Opfyldningen ved Islands Brygge fuldendes; i de følgende år vokser der her et nyt kvarter op.

---

1906.

Københavns Maskinskole oprettes l. januar.

Ved tronskiftet efter Christian lX's død 29. januar finder de første filmsoptagelser herhjemme sted.

Der afholdes for sidste gang gudstjeneste i Bethelskibet 11. februar.

Det opdages i april, at der er foregået omfangsrige tyverier fra Rosenborg ("Flora danica" stellet).

Didrik Badskærs Gang forsvinder i april.

Slangerupbanen åbnes 20. april.

Ny Carlsberg Glyptotekets nyere del (antiksamlingerne og kuppelsalen) indvies 27. juni.

Det gamle kgl. Bibliotek lukkes 30. juni.

Undervisningen i Teknologisk Institut begynder 16. juli, fra 1908 selvejende institution.

Kommunen overdrager til et konsortium karréen mellem Gothersgade, Møntergade, Gammel Mønt og Store Regnegade. l de følgende år opføres her Christian IX Gade-kvarteret.

Fundamenterne af Skt. Klemens Kirkes kor og nordmur udgraves under grunden til Frederiksberggade 36. Der findes også egestolper fra den ældste trækirke.

En ny fløj (for elektroteknik) opføres ved Polyteknisk Læreanstalt.

De første turistvogne kommer i gang.-.

De første bananvogne ses på gaden i denne sommer.

Vodroffslund (Vodroffgård) nedrives. På dens plads anlægges Danas Plads.

Ved en strejke standses næsten al udførelse af natrenovationen 26.-30. august.

Falcks Redningskorps oprettes 3. oktober.

Digteren Holger Drachmann hyldes med fakkeltog og med en fest på Københavns rådhus 10. oktober.

Den offentlige prostitution ophæves fra 11. oktober iflg. lov af 30. marts s.å.

Husassistenternes Fagskole åbnes 1. november.

Det kgl. Biblioteks nye bygning indvies d. 27. november.

Nordisk Films-Kompagni stiftes med aktier i Valby ("Løvejagten på Elleore" 1907).

---

1907.

Sporvejsstrejke 2.-6. januar.

Et konsortium dannes i januar til udvidelse og ombygning af Farvergadekvarteret.

Børnehjemmet Nærumgård skænkes til Københavns kommune i januar.

Landbrugslotteriet oprettes iflg. kgl. bevilling af 26. marts.

Medlemmerne af det kgl. sundhedskollegium nedlægger efter en strid med justitsminister Alberti deres hverv 30. marts.

Lov om anerkendte arbejdsløshedskasser af 9. april.

Lov om indførelse af det metriske system for mål og vægt af 4. maj; træder i kraft i alle forhold l. april 1912.

Foreningen til gamle Bygningers Bevarelse stiftes 23. maj.

Østasiatisk Kompagnis bygning ved Holmens Kanal opføres, schalburgteret 1944, nyopført 1949.

Opførelsen af Valby Gasværk fuldføres; påbegyndt 1904.

Staten får eneret på anlæg og drift af trådløs telegrafi.

Læge Mikkel Hindhede begynder agitationen for sin vegetariske diæt.

Amerikadamperen "Hellig Olav" udstyres som det første danske handelsskib med trådløs telegraf.

Ved mageskifte med Gentofte kommune erhverver København Tuborg Vang, der var en enklave i Københavns kommune.

Koholderi i forbindelse med brændevinsbrænderi i København ophører.

Dansk Post- og Telegrafmuseum stiftes.

Historiske Meddelser om København begynder at udkomme.

Medicinsk-historisk Museum stiftes.

Amagerbanen åbnes 17. juli.

En stærk kursnedgang i centralbankaktier i juni-juli med påfølgende nedskrivning af aktiekapitalen danner forspillet til den store bankkrise i 1908.

G. A. Hagemanns Kollegium oprettes ved fundats af 22. august.

Grundstenen til Frederiksberg nye elektricitetsværk lægges 13. november.

Kong Frederik VIII lægger grundstenen til det nye Christiansborg 15. november.

.

Københavnske Kvinders Kaffevogne begynder sin virksomhed 4. december.

---

1908.

Bispebjerg Krematorium tages i brug 6. januar.

Den første tuberkulosestation oprettes i februar.

Grundejerbanken suspenderer sine betalinger om aftenen 6. februar. De følgende dage bringer stærk nedgang i bankaktiers (navnlig detailhandlerbank-aktiers) kurs; 9. februar overtager staten og hovedbankerne i forening garantien over for de af katastrofen ramte bankers kreditorer (stadfæstet ved lov af 15. februar) og der oprettes en bankkomité (ophævet ved lov af 26. marts 1910) med udstrakt myndighed over for disse banker. Med denne voldsomme krise afsluttes en flerårig usund byggespekulationsperiode.

20 Københavnske haveforeninger slutter sig sammen i et kolonihaveforbund.

Mariendalskirken indvies 15. marts.

Arbejdsanstalten Sundholm indvies i april og afløser Ladegården (opførelsen påbegyndt i 1903).

Ved lov om kommunale valg af 20. april forøges borgerrepræsentanternes antal fra 36 til 42, forholdstalsvalg indføres, og valgretten udvides, bl. a. til kvinder.

Grundtvigs Hus indvies i maj.

Toldloven af 5. maj nedsætter industribeskyttelsen og formindsker statsindtægterne betydeligt.

Eliaskirken indvies 17. maj (Arkitekt: Martin Nyrop).

Detailhandlerbanken træder i likvidation 20. maj.

Kommunens skole- og folke-søbadeanstalt ved Langebro åbnes 7. juni.

Solbjerg Kirke indvies 8. juni.

Gefionspringvandet afsløres 14. juni.

Den første sandlegeplads ("sandkasse") åbnes på Elefantens Bastion på Christianshavn 15. juni.

Landsforeningen Dansk Arbejde stiftes 26. juni.

Den første systematiske færdselsanalyse (over kørsel) foretoges af Københavns Politi i 7 dage.

Det første stålværk i Danmark anlægges af Burmeister & Wain.

Hans Tavsens Park anlægges.

Vandværksanlægget ved Thorsbro tages i brug 28. juli.

Under en typografstrejke 10.-17. august ophører alle blade med undtagelse af Social-Demokraten at udkomme.

Grundstenen til den ny "Bazar" i Tivoli lægges 13. august. I denne åbnes året efter Restaurant Nimb.

Fhv. justitsminister, gehejmekonferensråd, P. A. Alberti indfinder sig 8. september på Domhuset og afgiver tilståelse om at have begået bedrageri og falsk. Samme dag indstiller Den sjællandske Bondestands Sparekasse sine betalinger.

Landbohøjskolens Serumlaboratorium træder i virksomhed 9. september.

Det ny Teater åbnes 19. september.

Aldersro Kirke indvies 27. september. Den erstattes 1927 af Taksigelseskirken.

Børneplejestationerne åbnes l. oktober.

Handelsministeriet udskilles fra udenrigsministeriet 12. oktober og bliver selvstændigt ministerium.

Buegangen under Regensen åbnes 12. oktober.

Hørups statue i Rosenborg Have afsløres 22. november.

---

1909.

En ny Knippelsbo tages i brug l. januar.

Det kgl. danske Aeronautiske Selskab stiftes 9. januar (nu Kongelig Dansk Aeroklub).

Kuglen på Nikolaj Tårn (tidssignal) falder sidste gang i marts.

Ved borgerrepræsentationsvalget 17. marts vælger og vælgers kvinder første gang.

Det første af Fælledsparkens træer plantes 27. april.

En kvinde får første gang bestalling som overretssagfører 29. april.

Sundhedsstyrelsen oprettes ved lov af 30. april.

Statsprøveanstalten overgår til statsdrift ved lov af 30. april.

Mariakirken indvies 31. maj.

Bridge (auktions-bridge) indføres, men begynder dog først at fortrænge L’hombre 10-12 år senere.

Brøndstræde-kvarteret nedrives i denne sommer.

Tietgens Bro åbnes for færdslen; påbegyndt 1907.

Vanløse Kirke indvies l. august.

Under folketingetsmøde 19. august træder en kvinde, Mary Westenholz ind i salen, griber formandens klokke og holder en formaningstale til tinget.

En stor menneskeskare drager d. 29. august gennem Københavns gader for at protestere mod J. C. Christensens udnævnelse til forsvarsminister; han gennemfører dog sit forslag om Københavns fremskudte forter, hvorefter han træder tilbage 18. oktober.

Nikolaj Tårn prydes med et nyt spir, skænket af brygger Carl Jacobsen. Indviet l. september.

Cook, Nordpolens foregivne opdager, går i land i København. 4. september og modtages med store fester og talrige hædersvisninger; i december afsløres ved Københavns Universitet hans påstand om at have været ved polen som uholdbar.

Danmarks første undervandsbåd går ind i Flådens Leje 29. september.

Ved forsvarslovene af 30. september bestemmes det, at Københavns befæstning mod landsiden skal nedlægges og være desarmeret senest 1922, medens sø- og kystbefæstningen i en nærmere fremtid skal udvides; til støtte for søforsvaret opførtes i h.t. loven i de flg. år Tårbækfortet (1915), Flakfortet, Saltholmsbatteriet, Dragørfortet og Kongelundsbatteriet. Københavns Væbning ophæves.

Spejderbevægelsen kommer hertil i november. Året efter stiftes Det danske Spejderkorps.

---

1910.

Der flyves første gang fra Fælleden ved Kløvermarksvej 1. janunar; året før var der foretaget nogle ganske små flyvninger på Klampenborg Væddeløbsbane.

Sojakagefabrikken ved Islands Brygge begynder sin virksomhed i marts.

Den faste Voldgiftsret og Forligsinstitutionen oprettes ved lov af 12. april.

Ved lov om indkomskat til Københavns komune af 18. april indføres stigende skala og anmeldelsespligt for arbejdsgivere m.h.t. funktionærers indtægter.

Bjørnstjerne Bjørnsons lig føres 30. april i et storslået sørgetog gennem byen fra Hovedbanegården til Toldboden, hvorfra det i et panserskib sejles til Christiania (nu Oslo).

Den første landskamp i fodbold (Danmark-England (2-1) spilles på K.B.'s bane ved Skt. Markus Alle 5. maj.

Kraks Blaa Bog udkommer første gang 27. maj.

Kingoskirken indvies 16. maj.

En flyver, Alfred Nervø, flyver første gang ind over byen 3. juni.

FriIuftsteatret i Ulve dalene åbnes første gang 4. juni med Oehlenschlagers "Hagbarth og Signe".

Klampenborg nye væddeløbsbane indvies 5. juni.

Rigsretten afsiger 17. juni dom i den mod de tidligere ministre J. C. Christensen og Sigurd Berg anlagte sag for deres forhold til P. A. Alberti.

Søværnets kaserne på Nyholm tages i brug 20. juni.

Den kgl. Driveri- samt Blomster- og Frugthave i Rosenborg Have (ved Sølvgade) nedlægges og arealet åbnes for publikum; adgangen til haven lettes ved fire ny porte.

Kilometersten opsættes i denne sommer ved landevejene fra København i st. f. de gamle milepæle.

Paladshotellet (Palace Hotel) indvies 15. juli.

Robert Svendsen flyver over Øresund til Malmø 17. juli.

Overflytningen af de første patienter fra Frederiks Hospital til Rigshospitalet finder sted 18. august, indvielsen af hospitalet 3. september. Fødselsstiftelsen flyttes til Juliane Maries Vej i august. Den gl. stiftelse i Amaliegade.23-25, bliver bolig for Sygekassedirektoratet o.a. offentlige institutioner.

Finsen-monumentet ved Rigshospitalet ("Mod Lyset") afsløres 23. august.

En international socialistisk kongres afholdes i København 29. august- 4. september. Blandt deltagerne var Lenin og Jaurès.

Postgodsklareringsbygningen på Toldboden tages i brug 1. september.

Første rundskuedag foranstaltes af Journalistforbundet 10. september.

Springvandet på Vandkunsten afsløres 15. september.

Studenterforeningens bygning i Aborreparken indvies 1. oktober. Parken forsvinder.

Industrirådet stiftes 29. oktober.

Davidskirken indvies 27. november.

Rigsarkivet, der iflg. lov af 27. maj 1908 havde fået sine lokaler udvidet ved ombygning af Det kgl. Biblioteks tidligere bygninger og en del af Proviantgården, åbnes for publikum 9. december.

---

1911.

Folkemængde l. februar:

Københavns kommune, 462.161. - Frederiksberg kommune, 97.237. - Gentofte kommune, 25.642. - lalt 585.040.

Landsforeningen Arbejde adler stiftes 3. februar.

Institutionen Københavns Idrætspark oprettes 7. marts; de første sportskampe i idrætsparken afholdes i sommeren s.å.

Godthåbskirken indvies 19. marts.

Boligtvangen for de under Københavns kommune ansatte funktionærer træder i kraft 1. maj.

Ved lov af 13. maj indføres afgift til staten af offentlige forestillinger m.m.

Danmarks tekniske Museum oprettes.

Gustafskirken indvies 1. juni.

Der oprettes delvist fællesskab mellem Københavns og Frederiksbergs vandforsyning.

Der oprettes studenterråd ved Universitetet.

Lersøparken åbnes.

Kristeligt Studenter-Settlement i Saxogade stiftes.

Hirschsprungs Museum indvies 8. juli.

De Københavnske sporveje overtages af kommunen 1. august.

På Københavns Universitet docerer en kvinde første gang 6. september.

Luftskibet "Hansa" over Rådhuspladsen. Se 1912.

Kraks Lomme-Vejviser udkommer første gang 28. september.

Hovedbanegården (påbegyndt 1904) indvies 30. november og åbnes den påfølgende dag for fjerntrafikken mod vest. Persontrafikken over Frederiksberg Jernbanestation (se 1864) ophører, men genoptages i 1930.

Grundstenen til Frihedsstøtten nedlægges påny 14. december Støtten flyttedes nu 5-6 m længere mod vest, efter at den under Vesterbroviaduktens opførelse har været fjernet fra sin plads siden 2. august 1909.

Københavns kommune får tilladelse til opfyldninger i Svanemøllebugten 16. december.

1912.

Den militære flyveskole åbnes 8. januar.

Selandia, det første store Dieselmotorskib, løber af stabelen hos Burmeister & Wain i februar.

Teatermuseet åbnes 1. maj.

Mindesmærket for Prinsesse Marie på Langelinie afsløres 2. maj.

Toldmuseet oprettes.

Opførelsen af Amagerbrokvarteret begynder.

På den gamle Studenterforeningsbygningsplads ved Holmens Kanal opføres Hafnias Hus.

Viadukten ved Østerport Station fuldendes i august.

Frede Skaarup bliver direktør for Scala og bliver berømt for sine pragtfulde revyer.

Grev Zeppelin lander med luftskibet "Hansa" på Kløvermarken 18. september 1912. Samme dag ankommer en engelsk eskadre til København.

Centralpostbygningen i Tietgensgade indvies 22. september.

Esajaskirken indvies 29. september.

Politikens Hus på Rådhuspladsen indvies 29. september.

Kirkens Korshær stiftes 13. oktober.

Mylius-Erichsen-stenen ved Langelinie afsløres 3. december.

---

1913

Vesterbrogade føres som viadukt over jernbanelinien; fuldført i februar.

Ved borgerrepræsentantvalget 11. marts vælges 55 medlemmer (tidligere 42).

Udgravningen til Boulevardbanen begynder i foråret. Træerne fra Nørre og Øster Voldgade flyttes til byens pladser.

Kommunen overtager Bispebjerg Krematorium 1. april. Fra 1914 er gejstlig medvirkning ved ligbrænding tiIladt.

'Københavns Konimunebiblioteker omorganiseres. Hovedbiblioteket oprettes.

I løbet af april stiftes 15 nye filmsaktieselskaber, lokket af de gamle selskabers store udbytte.

Havnens styrelse omordnes ved lov af 29. april. Den bliver nu en selvejende institution.

Kommunenens administrationsbygning mellem Gothersgade og Vognmagergade fuldføres i foråret.

Vandvæsenets højdereservoir på Brønshøj bakke tages i brug 7. juni.

Københavns kommune køber af staten Valby Fælled med ret til at foretage opfyldninger i det udfor liggende vandareal.

Pladsen ved Frederiksborggade inddrages under Grønttorvet. Ny torveordning 30. juni (faste stadepladser).

Den første radium-station indvies 30. juni.

Sukkerfabrikkernes store bygningskompleks på Applebyes Plads opføres.

Den lille Havfrue ved Langelinie opstiIles 23. august.

Bispebjerg Hospital indvies 19. september.

De moderne danse (Tango m.m.) kommer hertil i oktober.

Homøopatisk Hospital indvies 1. november, omdannes i 1916 til kommunalt børnehospital.

De sidste hesteomnibusser på Strøget mellem Kongens Nytorv og Rådhuspladsen forsvinder 5. november 1913 og erstattes af motoromnibusser.

Den første mannequinopvisning i Skandinavien afholdes i november hos "Nimb" af Magasin du Nord.

---

1914.

Filmcensuren oprettes 1. januar.

Jerusalemskirken (i Rigensgade) nedbrænder natten til 21 januar; genindvies 1915.

Den frie UdstiIlings bygning i Østre Anlæg fuldføres i februar.

Den første smørrebrødsforretning ("smørrebrødsfabrik") åbnes 17. februar.

Simeonskirken indvies 1. marts.

Cirkusbygningen brænder 7. marts.

Æresboligenpå Carlsberg tages i brug l. maj af professor Harald Høffding.

Der gives tre mindeforestiIlinger på det gamle hofteater 29. og 30. april samt 2. maj.

Udstilling af fransk malerkunst på Kunstmuseet fra 15. maj til midt i juni.

Idrætshuset indvies 7. juni.

En international pressekongres åbnes i København 11. juni.

Peter Bangs Vej, en gammel markvej fra ca. 1775, reguleres og en sporvejslinie til Vanløse åbnes 8. december.

Præsident Poincarés påtænkte besøg i København aflyses den 27. juli på grund af den voksende uro i Europa.

Run på Nationalbanken og andre pengeinstitutter begynder 29. juli som følge af krigsnervøsiteten.

Sikringstropperne indkaldes, og den første neurtralitetserklæring udstedes 1. august. Samme dag udsteder kong Christian X et budskab til folket.

Den officielle kurs notering af obligationer og aktier ophører.

Bladene begynder i krigens første dage udsendelsen af telefon- aviser.

Rigsdagen vedtager, og kongen stadfæster 2. august en række love vedrørende krigssituationen: Suspension af pengesedlernes indløselighed, begrænsning af bankers og sparekassers udbetalingspligt, straf for spioneri etc.

I de følgende dage sættes fæstningen i København i forsvarstilstand: Miner udlægges i Sundet; omfattende løbegravsværker og pigtrådsspærringer udføres etc.

De første indskrænkninger i jernbanetrafikken finder sted 4. og 8. august.

Det nyopførte "Gutenberghus" på det gl. Brøndstrædekvarters grund tages i brug, udvides 1926-28 og 1934

49.

De første udførselsforbud udstedes 6. august.

Den overordentlige kommission (prisregulering) nedsættes 8. august.

Gadebelysningen indskrænkes til det halve 10. august.

Automobil-droskerne forsvinder p.gr.a. benzinmangel efterhånden fra gaderne, og de gamle hestedrosker kommer i brug igen.

De første (røde) enkrone sedler kommer i omløb 31. august. Samme dag den første anordning om prisregulering på levnedsmidler og andre varer.

Lurblæsersøjlen fuldendes 19. september.

Udsmykningen af Blågårds Plads med skulpturer af Kaj Nielsen fuldendes i slutningen af september.

Sankt Augustins Kirke (Klosterkirken) og klosteret på Jagtvejen indvies 3. oktober.

København prisreguleringskommission holder sit første møde 5. november.

På Rådhuspladsen rejses for første gang "Byens juletræ"; tændes 20. december.

Søborg Kirke indvies 26. december.

---

1915

Foreningen for borgerlig Konfirmation stiftes 13. februar.

Det første neutralitetsmalede skib ses i Københavns havn 15. februar.

Børsen genåbnes uofficielt i februar.

Ny byggelov for København 25. februar.

Landevejsbommene i Københavns omegn nedlægges 31. marts.

Marinehospitalet på Christianshavn tages i brug 6. april. Flyttes i 1928 til Militærhospitalet.

Tårbækfortet tages i brug 28. april.

Betydelige stigninger i industri- og dampskibsaktiers kurs begynder i foråret og fortsættes i løbet af sommeren.

Sporvognsdriften indskrænkes betydeligt fra 1. juni.

Kongen underskriver den ændrede grundlov 5. juni. l et grundlovstog hylder kvinderne, der nu har fået valgret, kongen og rigsdagen.

Den sidste hestesporvogn ("Hønen", Nørregade") kører sin sidste tur 13. juni.

Kulimportbureauet oprettes 23. juni.

Landsforeningen Bedre Byggeskik stiftes 27. juni.

Frihavnens udvidelse mod nord (med Kroneløbsbassinet) påbegyndes.

pen første rutebil fra Københavns ydergrænse (Bispebjerg-Søborg) begynder sin trafik.

En engelsk undervandsbåd, E 13, grundstøder 19. august ved Saltholm og beskydes af tyske torpedojagere, indtil to danske torpedobåde lægger sig imellem.

Udførselsforbud for en række varer (bl. a. olier og gummi) udstedes 24. august.

Lov om dyrtidshjælp vedtages 27. august.

Dyrehospitalet i Emdrup åbnes 25. september.

Udtrykket "gullasch" om krigsspekulanter vinder hævd.

Springvandet på Vesterbros Torv springer første gang 15. oktober.

Hæren overtager flyvepladsen på Christianshavns Fælled 4. december. Men denne benyttes indtil 1925 stadig som flyveplads for den private luftfart.

1916.

Henry Ford's fredsekspedition ankommer til København l. jan og bliver her en uge.

En ny Børnehusbro (fra Overgaden neden Vandet til Christianshavns Torv) tages i brug 19. januar (senere ombygget).

Østifternes Kreditforenings bygning tages i brug i februar (nu nedrevet).

De tre nordiske rigers konger holder møde i København 9.-11. marts.

Kommunens kørselsafdeling åbnes l. april. Fra l. april 1919 overtager den dagrenovationen.

Nationalbanken erklærer sig villig til påny at indløse sedler med guld 2. maj.

Plakatsøjler opsættes i løbet af foråret.

Den nordlige del af Christianshavns Vold restaureres og åbnes for publikum store bededagsaften.

"Sommertid" indføres første gang ved lov af 13. maj.

Fragtnævnet nedsættes 27. maj.

Forbud mod illumination og reklamebelysning træder i kraft 6. juni.

Den første lov om fastsættelse af husleje stadfæstes 9. juni.

Landbrugsmuseets nye bygning (ved Lyngby) indvies 20. juni.

Flyvebådsstationen ved Kvintus indrettes på opfyldt areal.

1915 og 1916 er de store krigsfortjenesters år. Talrige eksportforetagender og skibsrederier stiftes. Børsspekulationen breder sig til stadig større kredse ("gullaschtiden"). Størstedelen af landets udenrigske gæld dækkes. Men samtidig vokser dyrtiden, der medfører omfattende indgreb i produktionen, rationering af forbruget og regulering af priser fra statens og kommunens side.

Københavns vandforsyning udvides med nye anlæg ved Taastrup- Valby, Søndersø og Nybølle; anlæggene begyndes i dette år.

Hundekirkegården ved Østerbrogade nedlægges, og på dens plads opføres "Lille Amalienborg".

Bibliotekshaven på Slotsholmen anlægges.

Der plantes en ny "Krinds" på Kongens Nytorv. Færdslen på torvet omreguleres.

Hovedstadens Brugsforening stiftes 2. juli ved sammenslutning af flere foreninger.

Welanderhjemmet indvies 15. august.

Havhesten på Kultorvet afsløres 16. august, i 1923 flyttet til Kunstindustrimuseets Grønnegård.

B. T. begynder at udkomme 31. august.

Det Transatlantiske Kompagni stiftes 7. september Det bliver moder til en række handelskompagnier og en hovedårsag til den store krise i 1922.

Indre Missions Hus i Bernstorffsgade indvies 13. september.

Gethsemane Kirke indvies 24. september.

Studiegården ved Universitetsannekset, med laboratorier etc., indvies 17. oktober.

Ved oktober flyttedag er bolignøden så stor, at talrige familier må indkvarteres i skoler og andre offentlige bygninger. Det private byggeri er som følge af de stigende omkostninger næsten helt standset, og byggeriet er i de følgende år overladt boligforeninger med offentlig støtte.

Rejsegilde på Christiansborg Slot 28. oktober.

De første kommunale husvildebarakker (ved Sundholm) tages i brug i november.

Folkeafstemning afholdes første gang 14. december (i anledning af de Vestindiske øers salg; øerne overdrages til USA 31. marts 1917).

Staten overtager sukkerbeholdningerne 22. december Sukkerkort indføres 27. december.

---

1917.

Bekendtgørelse om forbud mod vareåger l. februar.

Meddelelsen om Tysklands "hensynsløse undervandskrig" kommer hertil l. februar. Al skibsfart over Nordsøen standses. Almindeligt forbud mod prisforhøjelser udstedes. Gas- og elektricitetsforbruget indskrænkes yderligere. Jernbanetrafikken indskrænkes. En række "nævn" (for brændsel, kaffe, olie etc.) nedsættes i den følgende tid.

Udtrykket "hamstring" bliver almindeligt ved denne tid, derefter som betegnelse for de nu stadigt mere almindelige sikringsopkøb.

Det danske Montessoriselskab stiftes 26. februar.

Midlertidig delvist spiritus forbud (ikke for vin og øl) 1.-26. marts. Lov om tillægsafgift på spiritus 17. marts.

Københavns kommunes første folkekøkken åbnes 8. marts.

Socialdemokratiet får flertal i borgerrepræsentationen ved valget 13. marts.

Bespisning af studenter i den nyopførte Studiegård begynder 23. marts.

Brødkortordningen træder i kraft 1. april. Senere indføres også kort for en række andre fødevarer.

Landsforeningen Den personlige Friheds Værn stiftes 24. april.

Ved lov af 8. maj oprettes et 5. borgmester- og rådmandsembede. Borgmestrene skal fremtidig vælges efter forholdstal og på åremål.

Københavns kommunebibliotekers hovedbibliotek (oprettet 1913) flyttes til Nikolaj Kirkebygning 10. maj (flyttet til Kultorvet 1957). Kirken indvies efter genopførelsen 11. november s.å.

Bekendtgørelse om forbud mod kædehandel 19. maj.

"Hamburger Fremdenblatt"s kontor i Frederiksborggade afsløres som spionagecentral. l det hele var København i disse år midtpunkt for de krigsførendes spionage.

Københavns anden hovedbanegård, der i dens sidste 6 år havde været benyttet som biografteater ("Paladsteatret") nedrives i juni-juli.

Krigsfortjenesternes tid er forbi. De første større arbejdsindstillinger som følge af svigtende råstoftilførsler melder sig i forsommeren.

Gentofte kommune køber Øregård. Parken bliver året efter offentlig tilgængelig. Bygningen indrettes til museum 1921, men husede en tid også Gentofte Kommunebibliotek.

Københavns kommune opretter en erhvervsvejledning, der senere går ind under Psykoteknisk Institut.

De første lejerforeninger dannes.

Betty Nansen Teatret åbnes (fra 1944 Allé-Scenen).

Sakramentskirken indvies 9. juli.

Københavns sidste hesteomnibus (på Købmagergade) indstiller driften 27. juli.

Ernæringsrådet nedsættes i h. t. lov af 3. august.

De sidste slagter boder ved Nikolaj Tårn nedrives i september.

Handelshøjskolen i København oprettes l. oktober som aftenskole, udvidet 1924 til fuldstændig handelshøjskole.

Generalkonsul Johan Hansens Malerisamling (Kastelsvej 16) bliver offentlig tilgængelig 7. oktober; lukkes 1932; samlingen sælges på auktioner; bygningen er siden 1950 annex til Statens museum for kunst.

Ved en række love af 13. oktober indføres betydelige forøgelser af skatter og afgifter (bl. a. af øl, vin og tobak).

Ved lov af 26. oktober indføres skillemønter af jern.

Anlægget af Jarmers Plads gennemføres (se 1259) og Axeltorv m.m. er fuldført. De navngivnes 8. november Samtidig får det inderste knæk af Gl. Kongevej det gamle navn Trommesalen, og Gl. Kongevej gennemføres til Axeltorv.

Boulevardbanen åbnes for damptrafik ad Kystbanen 1. december.

---

1918.

Københavns Telefon Aktieselskabs første automatiske central åbnes 2. januar.

Rubelkursen udgår af Københavns børs liste 4. januar som følge af de kaotiske tilstande i Rusland.

Ca. 10.000 arbejdere går i procession til rigsdagen 9. januar og kræver arbejdsløshedslovene revideret. Lignende demonstrationer forekommer ofte i den følgende tid.

Østasiatisk Kompagnis skib "Fionia" ankommer efter en farefuld rejse til Tårbæk red 17. januar med en ladning håndt tiltrængte kolonialvarer.

Det nye "Paladsteater" åbnes 26. januar.

De forenede Vagtselskaber, en sammenslutning af tre ældre vagtvirksomheder, stiftes 30. januar.

Aktieselskabs-registret begynder sin virksomhed 1. februar.

Demonstrerende syndikalister stormer børsen 12. februar; i de følgende dage foretages talrige arrestationer.

Den første større overenskomst om automatisk lønregulering (efter pristallet) afsluttes 13. februar i jernindustrien.

Havnebestyrelsen vedtager 15. februar at påbegynde nye omfattende arbejder til ialt 6 mill. kr. ved Islands Brygge og Teglværkshavnen.

Kommunebiblioteket i HelIigåndshuset åbnes 1. marts.

Skt. Johannes Stiftelsen henlægges som en særlig afdeling under Sundholm 2. marts.

Lov om bygningsfredning af 12. marts. Nedrivningen af Efterslægtens Gård 1913 gav vel stødet til denne lov.

Hærens drageballon river sig løs 19. marts under en storm og driver bort.

Lov af 19. marts om statens og kommunens overtagelse af de højere private skoler.

Rigsdagen holder for sidste gang møde i det gl. Kadetakademi i Fredericiagade 20. marts. Ejendommen bliver næste år bolig for Østre Landsret.

Danmarks kommunistiske Parti stiftes 1. april.

Ole Rømers statue ved Polyteknisk Læreanstalt afsløres 16. april.

Folketingsvalg afholdes første gang efter den nye grundlov 22. april, med listevalg, valgret for kvinder, tyende etc.

Vestre Fængsels udvidelse (påbegyndt 1914) fuldføres. Den nye mandsafdeling tages i brug 9. januar, kvindefløjen 26. april.

Alderdomshjemmet udvides ved kommunalbestyrelsesbeslutning af 28. april og får navnet De Gamles By.

Den store læder- og skotøjstrust stiftes 4. maj.

Byens kaffebeholdninger slipper op omkring 15. maj.

Smedelinien åbnes for offentligheden 17. maj.

Første møde af rigsdagen i det nye Christiansborg 28. maj.

Københavns kommune erhverver en del ejendomme i Husum og Sundbyerne.

Ti Meter-bassinet i Frihavnen anlægges.

Nørreport Station åbnes 1. juli.

En alvorlig influenza-epidemi ("den spanske syge") udbryder sidst i juli og hærger byen i to år med mellemrum.

Gamle Dok på Christianshavn hugges op i august, og bassinet udfyldes.

Kinopalæet åbnes 27. september.

Det første skib med varer fra Amerika (bl. a. te og kaffe) ankommer 23. oktober.

Søren Kierkegaards statue i Bibliotekshaven afsløres 27. oktober.

Christianshavns Vold fra Amagerbrogade til Skydeskolen åbnes for publikum 27. oktober.

Det danske Luftfartselskab stiftes 29. oktober.

Efter våbenstilstandens afslutning mellem de krigsførende magter begynder demobiliseringen af neutralitetsværnet 11. november.

Store syndikalistoptøjer på Grønttorvet 13. og 14. november.

Frederiksholm Kirke (midlertidig) indvies 24. november; endelig indvielse 1. august 1952.

Teknologisk Instituts bygning indvies 29. november.

Københavnske damer begynder at sy flag til sønderjyderne 6. december.

I december og januar (1919) foregår transport af i alt 70.000 engelske, franske, italienske o.a. soldater fra tyske fangelejre over København til deres hjem. Byens gadeliv præges stærkt deraf.

Lutherkirken indvies 15. december.

Det første politiautomobil indføres i december.

De første rejsende Paris-Berlin-København efter krigen kommer hertil 26. december.

---

1919.

Striden om den nye rigsgrænse i Slesvig føres på en mængde møder i årets første måneder.

Arbejdsgiverne erklærer lockout i byggefagene 1. februar, fordi bygningshåndværkerne på egen hånd har indført 8 timers arbejdsdag. Arbejdet genoptages 27. maj.

En udsending fra den amerikanske regering ankommer hertil i begyndelsen af februar for at lede transporten af levnedsmidler o.a. varer over København.

Automobildroskekørslen begynder påny 5. februar, efter at der er kommet en del benzin hertil.

Telegramcensuren ophæves 24. februar.

Benzinnævnet vedtager - som det første af krigsnævnene - at opløse sig 24. februar Det efterfølges snart af flere.

Ved lov af l. marts får Frederiksberg kommune borgmester og magistrat.

Almindelig Hospital flyttes til den nedlagte Skt. Johannes Stiftelses bygning i Ryesgade 1. april; i oktober 1933 omdannet til plejestiftelse for kronisk syge og et sygehus; 1. april 1941 ændres navnet til Nørre Hospital og Københavns Plejehjem.

De første sønderjydske krigsfanger kommer hertil fra England med dampskibet "Primula" 15. marts og modtages med stor begejstring.

Foreningen Norden stiftes 15. april.

Syndikalisterne standser alt arbejde i havnen 8.-17. maj.

En dansk flyvemaskine flyver fra Paris til København uden mellemlanding 10. maj.

Overenskomst om indførelse af 8 timers normalarbejdsdag afsluttes mellem arbejdsgivere og arbejdere 15. maj.

Københavns kommune erhverver en række ejendomme i Rødovre og Brøndbyøster i dette og det følgende år.

Samtlige Københavnske dagblade indeholder en af 26 kendte damer underskreven protest mod de "skøgedragter", der nu lanceres af modefirmaer.

Sammenslutningen mellem Københavns og Frederiksbergs sporveje træder i kraft l. juli; enhedsomstigning, udvidelse af liniernes antal og talrige andre ændringer indføres.

Københavnsbørnsnotering bliver atter "officiel" 8. juli.

De Allieredes blokade ophører 12. juli, hvormed en ny handelspolitisk periode begynder.

Nationalbankens indløsningspligt suspenderes påny 30. juli (indtil l. januar 1927).

Ny havnestrejke 27. august-29. september.

Retsplejereformen træder i kraft l. oktober. Københavns kriminal- og politiret afløses af Københavns byret, Landsover- samt hof- og stadsretten af Østre landsret. Nævningeinstitutionen indføres. Samtidig tager Højesteret sine nye lokaler på Christiansborg i brug. Københavns opdagelsespoliti overgår til Statspolitiet.

Frederiksberg Politigård tages i brug l. oktober.

Lov om Københavns Fondsbørs af 4. oktober. En børskommissær ansættes.

Ved lov af 4. oktober oprettes et bankinspektørembede.

Rask-Ørsted Fondet stiftes ved lov af 4.oktober.

Stor jernbaneulykke ved Vigerslev 1. november. 41 omkom og 27 var hårdt sårede.

Københavns Diskontobank og Revisionsbank stiftes 25. november ved sammenslutning af Københavns Låne- og Diskontobank og Revisionsbanken.

Socialrådet oprettes l. december.

Teglværkshavnen tages i brug i december.

Billetgrosserernes forretning forbydes ved lov af 22. december.

Omkring årsskiftet kommer de første wienerbørn hertil.

---

1920.

Telefonstrejke udbryder nytårsnat og vedvarer til 14. februar.

Den første "minebøsse" opstilles 4. januar (på Langelinie).

Postgirosystemet indføres i januar.

Københavns alm. Boligselskab oprettes 15. januar.

Efter folkeafstemningen i l. zone 10. februar modtages og hyldes H. P. Hanssen om aftenen ved sin ankomst til København, og et folketog drager mod midnat til Amalienborg.

H. C. Ørsted Værket ved Kalvebod Brygge tages i brug 8. februar Året efter ophører elektricitetsproduktionen på Gothersgade og Vestre Elektricitetsværk, der fra nu af kun er omformerstationer.

Folkeafstemningen i 2. zone 14. marts følges med stor spænding i København, og kravet om indlemmelsen af Flensborg i riget trods afstemningsresultatet rejses fra flere sider.

Københavns landbefæstning afleveres til finansministeriet for at nedlægges (i marts).

Ministeriet Zahle afskediges 29. marts og nægter at fungere videre som protest mod afskedigelsen, idet ministeriet ikke havde fået mistillidsvotum i Folketinget.

Kongen udnævner ministeriet Liebe 30. marts.

De samvirkende Fagforbund varsler generalstrejke til 6. april for at fremtvinge Rigsdagens indkaldelse, tilvejebringelse af ny valglov og afholdelse af nye valg. Samme dag begynder arbejdsnedlæggelser, og uro og hamstring finder sted.

Borgerrepræsentationens flertal går i optog til kongen 3. april for at opfordre ham til dannelsen af et parlamentarisk ministerium.

I nætterne efter 4. april gadeoptøjer i kvarteret ved Kongens Nytorv med knuste ruder, butiksplyndringer etc. Urolighederne fortsættes af en række strejker, navnlig ved havnen og i bagerierne.

Et nyt ministerium (Friis) dannes 5. april, Generalstrejken aflyses, men flere andre strejker fortsætter.

Kommunens afdeling for bygningsvedligeholdelse åbnes l. april (fra l. april 1934 Københavns kommunes håndværksafdeling). En kommunal maler var blevet ansat allerede i juli 1911.

"Samfundshjælpen" træder i virksomhed 12. maj ved losning og ladning i Frihavnen.

Som følge af tjenerstrejke 1.-29. juni indføres kvindelig betjening på en række restauranter.

Genforeningsdagen fejres i København med stor højtidelighed 9. juli.

Den første luftrute fra København (København-Malmö-Warnemünde) åbnes 7. august.

Den første benzintank åbnes på det gamle banegårdsterræn ved Trommesalen I5. august.

Den første smørrebrødsvogn kommer l. september (på Frederiksberg).

Andelsbankens nye bygning ("Axelborg") tages i brug i efteråret.

Priserne kulminerer i efteråret 1920. Detailprisniveauet er da ca. 280%, en gros prisniveauet ca. 420% sammenlignet med niveauet før krigens udbrud 1914.

Kronen når 9. november sin laveste guldværdi i den første krigs- og efterkrigstid, 49 øre.

De nye havne anlæg ved Islands Brygge tages i brug i november, den nydannede ø, Teglholmen, i december.

Reklamebelysning i vinduer m.m. tillades atter 9. december.

---

1921.

Den overordentlige kommission (Prisreguleringskommission) holder sit sidste møde 12. januar.

Den første pølsevogn kommer 18. januar.

Folkemængde l. februar: Københavns kommune, 561.344. - Frederiksberg kommune, 104.034. - Gentofte kommune, 34.451. – l alt 699.829.

Den sidste af de kommuneskoler (Skt.Hans Gades), der har været taget i brug til husvilde, rømmes i februar.

Landmandsbanken overtager Nordisk Bank 25. februar.

Universitetets institut for teoretisk fysik på Blegdamsvej indvies 3. marts. På instituttet opdages 1922 et nyt grundstof Hafnium (opkaldt efter byen København); samme år får instituttets leder, Niels Bohr, Nobelprisen. Instituttets højspændingssal indvies 1938. 7. oktober 1965 (firsårsdagen for Niels Bohrs fødsel) ændredes Instituttets navn til "Niels Bohr Instituttet".

Omfattende lockouter i marts og april.

Læder- og skotøjstrustens leder, Max Ballin, begår selvmord 12. april som følge af selskabets uhyre tab, det første alvorlige varsel om den kommende krise.

Udbringningen af post på søn- og helligdage inddrages 1. maj. Det er et led i de nu begyndte sparebestræbelser.

Invalideforsikringsfonden og Invalideforsikringsretten oprettes ved lov 6. maj.

Den første begyndelse med ensrettet kørsel gøres i h. t. bkg. 28. maj (på boulevarderne).

De første faste parkeringspladser for automobiler indrettes.

De første moderne rækkehuse (Bakkehusene ved Bellahøj opføres i denne sommer.

Foran Statens museum for kunst indrettes et friluftsmuseum af statuer.

Den Hegelske Samling på Øregård indvies 13. august.

Brødkortene (de sidste levnedsmiddelkort) ophører i august.

Grundstenen til Grundtvigskirken nedlægges 8. september.

Thorvaldsens Jason (originalen) anbringes i Thorvaldsens museum 15. september.

Carl Jacobsens statue ved Carlsberg Bryggerierne afsløres 17. september.

Det sidste tog afgår fra Nordbanegården 30. september kl. 11,27 aften. Nordbanetogene føres fremtidig ad Boulevardbanen.

Den første politialarm opstilles 4. oktober.

Frederiksberg Domhus tages i brug 22. oktober.

Dansk Byplanlaboratorium opretttes 18. november.

Sparekommissionen for Det kgl. Teater holder sit første møde 20. december.

Arbejdsdirektoratet og Arbejdsløshedsfonden oprettes ved lov af 22. december.

---

1922.

Den ny tyendelov træder i kraft l. januar.

Københavns Diskonto- og Revisionsbank rekonstrueres 29. januar med støtte fra de andre banker.

Landmandsbanken overtager Københavns private Lånebank 5. februar.

Lockout iværksættes i en mængde fag 14. februar. Forlig sluttes 4. april.

Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning af 30. juni.

Ved lov af 30. juni nedsættes fuldmyndighedsalderen fra 25 til 21 år.

Der nedsættes et udvalg til bevilling af eksportkredit.

De første annoncer om skønhedsmidler kommer.

Islevbro vandværk fuldføres.

En hollandsk udstilling åbnes på det gamle jernbaneterræn l. juli.

Restaurationsskatten træder i kraft 1. juli.

Teatermuseet henflyttes til det gamle hofteater 4. juli.

Den første rekonstruktion af Landmandsbanken finder sted ved Nationalbankens medvirkning 9. juli.

Alm. aldersrente indføres ved lov af 7. august.

Lov om hærens ordning af 7. august; medfører bl. a. betydelig indskrænkning af Københavns garnison.

Ved lov af 7. august nedlægges af Københavns kystbefæstning: Hvidørebatteriet, Mellemfortet, Prøvestensfortet, Kastrupfortet, Strickers Batteri og Avedørebatteriet, medens Trekroner bevares som projektørstation og Lynetten som kommandostation.

Travbanen på Amager indvies 13. august.

Post- og telegrafbygningen indvies 13. august.

Post- og telegrafbygningen ved Trianglen indvies 3. september.

En ny rekonstruktion af Landmandsbanken finder sted i september, da det har vist sig, at ordningen af 9. juli ikke har skabt ro om dens aktier. Efter at rigsdagen ekstraordinært er indkaldt, træffes en ordning (lov af 21. september), hvorved staten, Nationalbanken, Det Østasiatiske Kompagni og Store Nordiske Telegrafselskab i forening indskyder en kapital af 100 mill. kr. Bankens ledelse undergår en total forandring, og en undersøgelseskommission nedsættes.

Efter en "sulte-uge" begynder en ny rottekrig 2. oktober.

Radiumstationen i Rosenvænget indvies 10. oktober.

Griffenfelds statue ved Rigsarkivet afsløres 21. oktober.

Den første radioudsendelse i Danmark finder sted fra Dansk Radio- Aktieselskabs bygning i Frihavnen 29. oktober Den første radioudsendelse over Lyngby Radio finder sted 5. november.

Københavns Stift udskilles fra Sjællands Stift l. december; Vor Frue Kirke bliver domkirke.

"Klostergården" (passage mellem Amagertorv og Læderstræde) åbnes for færdselen 14. december.

---

1923.

Da Landmandsbankens tab for året l 922 viser sig at være større end ved september-rekonstruktionen forudsat (de anslås nu til ca. 232 mill. kr.), vedtager rigsdagen natten mellem 4. og 5. februar at udstrække statsgarantien til alle retsgyldige fordringer på Landmandsbanken. To trediedele af bankrådets medlemmer skal udnævnes af regeringen.

De offentlige forhør mod Landmandsbankens tidligere ledelse begynder i Domhuset på Nytorv, 6. februar. Etatsråd Glückstadt arresteres 9. marts.

Statens gymnastikinstitut (nu Danmarks højskole for legemsøvelser) i Nørre Allé indvies 10. marts.

Den første opstander til regulering af færdselen ved gadekryds tages i brug 24. marts.

Bygningsmyndigheden på Frederiksberg overgår fra bygningskommissionen til kommunalbestyrelsen 1. april.

Regelmæssig daglig luftpostforbindelse med Hamborg oprettes 16. april.

Den nye Hovedtelegrafstation på Købmagergade indvies 16. april.

Efter dr. Ove Kraks død 17. april overgår Kraks Vejviser og de dermed sammenhængende virksomheder til en selvejende institution, Kraks Legat (kgl. konfirmeret fundats 13. februar 1924 og 2. oktober 1940).

Telefonforbindelsen åbnes mellem København og Bornholm 11. maj. Det er første gang i Europa at en kombination af telefonering med og uden tråd bringes til udførelse.

Dragespringvandet på Rådhuspladsen springer første gang efter at være fuldendt 4. juni.

Den første Radio-presseavis udsendes over Lyngby Radio 24. juni.

Udenrigsministeriet flytter fra Harsdorffs Gård på Kongens Nytorv til Christiansborg.

Den nye Møntbygning på Amager Boulevard tages i brug.

Bolværkspengetaksten i havnen afløses af fartøjstakst.

Fængslet i den ny Politigård tages i brug 6. juli.

Landmandsbanksagen afsluttes ved en række domfældelser i Højesteret 30. september.

Domus medica (det tidligere Danneskioldske Palæ) i Amaliegade, indvies 10. oktober; ødelægges ved schalburgtage 18. juni 1944,.

For første gang siden reformationen holdes landemøde i Vor Frue Kirke 10. oktober.

En talefilm demonstreres i Paladsteatret 12. oktober. De store offentlige tone- og talefilm fremkom først i 1929.

Studentergården ved Tagensvej indvies 15. oktober.

Dansk Skolescene stiftes i december; en videreførelse af Foreningen De højere Skolers Kunstaftener af december 1920.

---

1924.

Arbejdernes Oplysnings-Forbund stiftes l. januar.

Berlingske Tidendes lysavis (byens første) på B.T.-Centralen tændes første gang 3. januar (ophører november 1927).

Bryllupssalen i Rådhuset tages i brug 11. januar.

Diakonissestiftelsens nye moderhus indvies 13. januar.

Kongen giver første gang audiens på Christiansborg 14. januar.

Politigården afleveres til politiet 30. marts. Grundstenen blev lagt 6. november 1920. Arkitekt: Hack Kampmann; efter dennes død i 1920 videreførtes arbejdet af Aage Rafn m.fl.

Arealet mellem Åboulevard, Rosenørns Allé og den nyanlagte Julius Thomsens Gade (den gamle Ladegårds grund) indlemmes i København ved overenskomst med Frederiksberg kommune af 18. februar og 8. marts. Det store kompleks på grunden opføres 1932-33.

Folkeregistrene indføres ved lov af 14. marts.

Den militære radiostation i Ryvangen anvendes første gang til radioudsendelse i marts.

De overdækkede ruiner af det gamle Københavns Slot gøres tilgængelige for offentligheden l. april.

"Kunst for Varer" stiftes 9. april.

Gennemhullede skillemønter kommer i cirkulation 15. april.

Det første socialdemokratiske ministerium i Danmark, hvori den første kvindelige minister sidder, udnævnes 23. april.

Ordrup Station tages i brug.

Det gamle navn "Holmen" genindføres som fællesbetegnelse for Orlogsværftet og Flådestationen, hvis administration bliver skarpt adskilt.

Den i Utterslev Mose indgående del af Husumenceinten overdrages til Københavns kommune. Det samme sker året efter med fæstningsgraven ved Søborghus Kro.

Stålvinduer anvendes første gang i beboelseshuse (en villa på Ehlersvej).

Den kommunale idrætspark i Sundby tages i brug.

Badeanstalten Sønderstrand ved Kalvebod Strand tages i brug.

Københavns kommunes psykotekniske institut begynder sin virksomhed i juli.

De korte damekjoler kulminerer ("garconnemoden" der varer til efteråret 1929). Omtrent samtidig forsvinder korsettet, der havde været i brug fra ca. 1830, for en tid helt. I stedet kommer hofteholderne. Kosmetik, der i ca. 100 år har været ude af brug, bliver atter almindelig.

Nytorvs arresthus evakueres 6. juli.

Københavns Diskontobank og Revisionsbank standser sine betalinger 18. juli og træder derefter i likvidation.

International spejder-jamborée på Ermelundssletten og i København 10.-27. august.

Dante-søjlen indvies 23. august (grundstenen nedlagdes 22. juni 1922 i overværelse af kongerne Christian X og Viktor Emanuel).

Filipskirken i Sundbyerne indvies 31. august.

En ved private midler tilvejebragt radiofonistation i Yorcks Passage åbnes 11. september. Overgår fra l. april 1925 til telegrafvæsenet.

De første forsøg med rundkørsel foretages på Nørrebros Runddel i september.

Københavns Drengekor stiftes 19. september.

Den flydende bombro fra Toldboden til Holmen fjernes i efteråret og Bomløbet udvides. En motorfærge fører fra nu af folk over til Holmen.

Husum får sporvejsforbindelse med København l. oktober.

Kryds-ords-manien begynder ved denne tid.

Ved gennemførelsen af Rosenørns Allé (åbnet l. november) dannes en ny hovedfærdselsåre mod vest.

Hans Tavsens Kirke indvies 30. november- Tårnet opføres 1936.

Enghave Kirke indvies 21. december.

---

1925.

Matrikelsvæsenet på Frederiksberg overgår fra landbrugsministeriet til kommunen l. januar.

Det første Københavnske købestævne åbnes 14. februar.

Bakkehuset bliver en stiftelse 14. februar; Bakkehusmuseet åbnes 3. juni.

Lov om ægteskabets retsvirkninger 18. marts.

De gamle broncelurer lyder for sidste gang 15. marts ved en fest i Rådhuset til fordel for indsamlingen til Nationalmuseets nye bygning.

Staten overtager forsøgsvis radiospredningen 1. april. Der oprettes et radioråd.

Københavns kommune indfører 10 årlige skatterater fra l. april.

En lockout i jernindustrien og en arbejdsmandsstrejke, ialt omfattende ca. 50.000 mand, træder i kraft 18. marts. Konflikten udvides efter en række strandede forligsforsøg til ialt at omfatte ca. 160.000 mand. Forlig sluttes 5. juni.

Byplanlov af 18. april; ændret 1938 (da bliver byplan obligatorisk) og 1949.

Flyvepladsen ved Kastrup tages i brug i foråret.

Den danske Andelsbank standser sine betalinger 2. juni og likviderer. Dansk Andels- og Folkebank (fra 1932 "Andelsbanken") åbner 1. december.

Bymuseet genåbnes i nye lokaler og i udvidet skikkelse 3. juni.

Københavns kommunalbestyrelse beslutter at udvide Torvegade og at ekspropriere de dertil fornødne ejendomme.

Talrige danse-natklubber standses i dette år ved politiets indskriden eller gennem retssager.

Ca. 800 dansk-amerikanere besøger København 21.-23. juni.

Der afholdes første gang en almindelig erhvervstælling 15. juli.

Mindehøjen i Søndermarken indvies 9. august.

Den skandinaviske Bryggerhøjskole åbnes 31. august.

Den første kommunale varmecentral til fjernopvarmning (på Gothersgades Elektricitetsværk) træder i virksomhed i september.

Kronens guldværdi stiger i 1925 fra 66 til 93 øre, væsentligst i månederne juni-september. En følge heraf er en erhvervskrise, der bl. a. medfører en meget stor arbejdsløshed i den følgende vinter.

Københavns' kommune erhverver Christianshavns Volderræn i november, hvorefter istandsættelsen og reguleringen fortsættes de følgende år.

Ved regulativ af 5. november (lov 11. april) oprettes en forvaringsanstalt for sædelighedsforbrydere på Sundholm.

Kilometer- (nulpunkt-) stenene på Rådhuspladsen, ved Østerport og Nørreport (på de gamle byportes plads) rejses i december Stenen, hvor Amagerport stod, blev rejst i 1920.

---

1926.

Privates ret til at have både i Peblingesø og Sortedamssø bortfalder fra l. januar.

Forum ved Rosenørns Allé åbnes med en automobiludstilling 20. februar.

Færdigblandet beton anvendes første gang i dette års begyndelse (på Kronprinsesse Sofies Vej og Nordre Fasanvej).

Erhvervsministeren meddeler 4. marts, at der på Landmandsbankens regnskab for 1925 må afskrives 150 mill. kr. Derefter forlænges statsgarantien til l. april 1933.

Ved lov af 13. marts gøres Statsradiofonien permanent.

Ved lov af 31. marts indføres kommunal grundskyld.

Københavns kommune overtager fra 1. april Fisketorvet på Gammel Strand, der hidtil har henhørt under havnevæsenet. Der oprettes et torvedirektorat under kommunen.

Vangede Kirke indvies 24. maj.

Hof- og slotsmenigheden ophæves og den sidste officielle gudstjeneste afholdes i Slotskirken 30. maj (se 1930).

Idrætsanlægget på Genforeningspladsen tages i brug.

Springvandet på Enghaveplads indvies 3. juni.

To danske flyvere ankommer 23. juni til København efter at have fløjet strækningen Tokio-København over Sibirien på 9 dage.

De første kandidater i handelsvidenskab dimitteres 26. juni.

Bymærket ved Strandvejen på grænsen mellem København og Gentofte kommune opstilles.

Det nye anlæg Classens Have åbnes.

Brolægnings-stødmaskinen ("den mekaniske jomfru") anvendes første gang i juli.

Første nummer af månedskriftet'"Kritisk Revy" kommer i juli, sidste num mer i december 1928.

Kronen når pari efter en kortvarig stærk stigning, omkring l2. august.

En række nye tilbygninger til Veterinær- og landbohøjskolen indvies 24. august.

Statsbanerne begynder kørsel med motortog i Københavns nærtrafik (Nørrebro-Hellerup) 2. september.

Borgernes Hus indvies 3. september (schalburgteret 1944).

Kunstindustrimuseet genåbnes 4. september efter at være flyttet til det tidl. Frederiks Hospital.

Frederiksberg Allé omdannes i løbet af efteråret, træerne fældes og, der plantes nye.

Borup Højskoles bygning ved Frederiksholms Kanal indvies 5. oktober.

Under en gallaforestilling på Det kgl. Teater 8. oktober til ære for Finlands præsident kaster kommunister propagandablade ud fra galleriet, hvad afstedkommer en del røre.

Messiaskirken indvies 17. oktober.

Politikens lysavis tændes første gang 2. november.

Charleston-dans, der var kommet til København året før, forbydes på Frederiksberg 17. november.

Blågårds Kirke indvies 28. november.

Antallet af natbevillinger til restauratører i Københavns kommune forøges fra 100 til 160 7. december.

Fjerkræhallen (i Kødbyen) indvies 17. december.

---

1927.

Kronen bliver atter indløselig fra 1. januar Sedlerne indløses dog kun i barrer, mindstebeløb 28.000 kr.

Statsbanerne tager klokkeslettene 1-24 i brug fra l. januar.

Københavns Amtssygehus i Gentofte indvies 6. januar.

Købmandsskolen på Julius Thomsens Plads indvies 11. januar.

Postdistrikterne B og C forsvinder 16. januar.

N.E.S.A. åbner sin første trolleyvognslinie (Hellerup-Jægersborg) l. februar.

Kildevældsparken åbnes 1. april.

Degnemosen anlægges.

Frederiksberg Idrætsanlæg tages i brug 21. juni.

Den sidste rest af Falkonergården forsvinder.

Vestre Gasværk nedlægges.

Sølvgadens Kaserne tages i brug af Statsbanerne.

Højttalere anvendes; første gang ved friluftskoncerter og politiske møder.

Der oprettes et clearingkontor i Nationalbanken.

K.F.U,M.-Parken i Emdrup indvies 3. juli; det nye klubhus indvies 16. maj1943.

Sankt Antonie Kirke indvies 7. august.

Vandværket ved Bjellebro træder i virksomhed i juli.

August måned dette år er den fugtigste, der hidtil har været iagttaget i Københavns historie. Store oversvømmelser finder sted.

Taksigelseskirken indvies 25. september.

Frimurerlogen ved Blegdamsvej indvies 12. oktober.

Christian IX's rytterstatue på Christiansborg Slots ridebane afsløres 15. november.

Grundtvigskir kens tårn indvies til midlertidig kirkes al 11. december-

De første lysende husnumre i København (i Classensgade og på Gasværksvej) tændes 15. december.

Unitaternes Hus ved Østerbrogade indvies 19. december.

Polyteknisk Læreanstalts nye teknologiske laboratorium indvies 21. december.

---

1928 .

Ved en aftenfest 12. januar indvies kongens repræsentationslokaler på Christiansborg, hvorefter slottet er taget helt i brug.

Et tog af ca. 1200 "hjemløse" fra hele landet ankommer til Christiansborg 20. marts, hvor et udvalg forhandler med indenrigsministeren om hjælp.

Timotheus Kirke indvies 25. marts.

Kofoeds Skole stiftes 27. marts.

Fangerne i Kvindefængslet på Christianshavn overføres til Vestre Fængsel 29. marts; fængslet nedrives og på dets plads påbegyndes året efter et stort kommunalt boligkompleks ("Lagkagehusene").

Det første hørespil udsendes af Statsradiofonien 30. marts (Viggo F. Møllers "Det tredie glas").

Geodætisk Institut oprettes ved lov af 31. marts.

"Gravco" (gravemaskinen på larvefødder) anvendes første gang ved udgravning af grunde i april.

Københavns Boldklub tager den første del af idrætsanlægget ved Peter Bangs Vej i brug 10. april (se 1938).

Landmandsbankens forhold ordnes endeligt ved lov af 20. april. En del af dens engagementer henlægges til en særlig afviklingsafdeling. Bankens samlede tab opgøres til ca. 490 mill.

Universitetets fysiologiske institut (Rockefellerinstituttet) tages i brug i april.

Søfartsmonumentet ved Langelinie afsløres 9. maj.

"Mors dag" afholdes første gang 13. maj (2. søndag i maj).

Efter en flyveulykke over Østerbro 13. juni forbydes flyvning over byen 14. juni; den militære flyveplads flytter fra Kløvermarken til Kastrup Lufthavn.

Ved en fest foran Rådhuset 23. juni fejres 800-året for byens grundlægger, biskop Absalons fødsel.

Den første lyskurv til fæidselsregulering anbringes i krydset Frederiksborggade-Farimagsgade.

Det første "Iagkagehus" opføres ved Vodroffsvej - på de såkaldte Nyhuses plads.

Privatbanken lukker 28. september efter forgæves forsøg på at få en rekonstruktion bragt i stand ved statens medvirken. Den 3. oktober genåbnes banken, efter at den fornødne kapital er bragt til veje fra privat side.

Husum Kirke indvies 30. september.

Dirt-track løb køres på en bane ved Roskildevej fra 14. oktober.

Militærhospitalet ved Tagensvej tages i brug 15. oktober og afløser Garnisonssygehuset i Rigensgade samt Marinehospitalet på Christianshavn.

Carlsberg-obelisken tændes første gang 10. november.

Anna Kirken indvies 2. december.

Det første central køleanlæg i København (af Frigidaires system) tages i brug 7. december i et par karréer på Richsvej.

Grøndals Kirke indvies 23. december.

Klokkespillet i Vor Frelsers Kirkes tårn indvies 16. december.

---

1929.

Roterende" betonbiler anvendes første gang i februar.

Store trafikvanskeligheder i februar og marts som følge af en usædvanlig hård vinter. Postforbindelsen må en tid varetages af flyvere.

Billedtelegrafien London-København åbnes 2. marts, Paris-København 4. marts.

Enghaveparken åbnes for publikum 26. april.

Solgården (ved Skt. Kjelds Gade) opføres; karakteristisk derved, at karréens hovedfacader vender ind mod gårdens haveanlæg.

Københavns kommune sælger den 30. maj for 6 mill. kr. en del af det gamle jernbaneterræn til et engelsk-dansk konsortium. På grunden opføres "Vesterport" (indviet 22. marts 1932). Til denne anvendes for første gang stålskelet som helt bærende konstruktion i en forretningsejendom.

Universitetets 450 års jubilæum fejres 31. maj og 1. juni med fakkeltog og store fester.

Ved et møde hos statsministeren 14. juni besluttes det at erhverve Hvidøre Strandpark ved tilskud fra stat og kommuner, hvorved den sikres for offentligheden.

Grundstenen til det nye nationalmuseum nedlægges 26. juni. Ombygningen og udvidelserne varer ved til 1938, hvorefter museet omfatter hele karréen Frederiksholms Kanal, Ny Vestergade, Vester Voldgade og Stormgade.

Et nyt observatorium åbnes på Rundetårn 27. juni.

Opførelsen af Polyteknisk Læreanstalts (Danmarks tekniske Højskole) bygningskompleks ved Øster Vold påbegyndes. Herved forsvinder bl. a. Stokhusets bygninger.

Københavns kommunalbestyrelse beslutter at gennemføre en gade fra Østergade til Holmens Kanal (udvidelse af Holmensgade, der forsvinder); dens navn blev Bremerholm.

Den første større beboelsesejendom, forsynet med elektrisk kogeinstallation i samtlige køkkener, tages i brug i juni.

Gothersgade udvides. Eksercerhuset og Rosenborg Brøndanstalt nedrives, hvorved udsigten til Rosenborg og Kongens Have bliver fri.

Eftersøgningen efter skoleskibet "København", der forsvandt på rejse fra Buenos Aires, som det forlod december 1928, til Australien, indstilles som håbløs 6. september.

Tuborg nye havn indvies 13. september.

Søndermark Krematorium tages i brug 21. september.

Folkebanken for København og Frederiksberg (tidl. Frederiksberg Bank) standser midlertidigt sine betalinger 23. oktober som følge af besvigelser i de Plumske selskaber. Lederen af disse, Harald Plum, begår selvmord 24. oktober. I november rekonstrueres og genåbnes banken.

---

1930.

Straffeloven af 15. april. Denne lov, der afløser straffeloven af 1866 og afskaffer dødsstraffen, tugthus, forbedringshus, vand- og brødstraf m.m., trådte i kraft I. januar 1933.

"Musikbyen" (Mozartsvej m.fl.) i Frederiksholms-kvarteret opføres i dette og følgende år.

Ved lov af 26. april bemyndiges ministeren for offentlige arbejder til at lade Københavns nærtrafik elektrificere.

Jernbanestrækningen Frederiksberg-Hellerup (over Vanløse) med nye stationer ved Godthåbsvej og Nørrebrogade tages i brug 15. maj. Den gamle Nørrebro station (se 1886) og den gamle indre "ringlinie" nedlægges. Jernbaneoverskæringerne over Nørrebrogade, Jagtvej og Rantzausgade forsvinder. På den gamle stations plads anlægges Nørrebroparken.

Det første vandrehjem i København åbnes denne sommer.

Hans Egedes Kirke indvies 1. juni.

En ny godsbanegård anlægges i Lersøen.

Den interimistiske Langebro tages i brug for sporvognskørsel 15. juni, for færdsel i almindelighed 7. juli og for jernbanetrafik nogle uger senere.

I henhold til borgerrepræsentationens beslutning af 26. juni erhverver Københavns kommune store grundarealer vest for Dyrehaven i Lyngby- Tårbæk kommune.

Emdrup Søpark åbnes.

Genforeningsmonumentet ved Fælledparken afsløres 1. juli.

Dyrskue afholdes i Fælledparken i anledning af De samvirkende sjællandske Landboforeningers 50 års jubilæum 3.-6. juli.

Fra 1. august foretages en gennemgribende omregulering af sognene i den indre by. Slotskirken tages på ny i brug som sognekirke for Christiansborg slotssogn.

Grev Moltkes Palæ overtages af Håndværkerforeningen.

Rejsegilde på Statsradiofoniens bygning ved Det kgl. Teater ("Stærekassen") afholdes 13. august.

Berlingske Tidendes hus indvies 27. august.

Scala Teater spiller sidste gang 7. september, inden Nationalkompleksets straks derefter påbegyndte ombygning.

Lindevang Kirke indvies 21. september.

Den gamle ladegård ved Åboulevarden (afløst som arbejdsanstalt af Sundholm 1908) rømmes oktober flyttedag; på grunden opføres beboelseskompleks og Radiohuset.

Svømmehallen ved Idrætsparken indvies 1. november.

---

1931.

Tuborgfondet stiftes 9. februar.

Sidste Palækoncert afholdes 1. marts.

Den nye radiumstation ved Finseninstituttet indvies 4. marts.

Fundatsen for Laurits Andersens Fond får kgl. konfirmation 4. marts.

Københavns Byret afsiger dom over bestyrelsesmedlemmerne i Harald Plum-selskaberne 13. marts; alle tiltalte dømmes skyldig i overtrædelse af aktieselskabsloven; der idømmes bøder fra 1000 til 4000 kr.

Statens Vitaminlaboratorium og Statens praktisk-sundhedsmæssige undersøgelser oprettes 1. april.

Første danske helaftens-tonefilm (Præsten i Vejlby) har première i Kino-Palæet 7. maj.

Luftskibet Graf Zeppelin flyver over København 14. maj.

Statue af maleren Kr. Zahrtmann afsløres på Fuglebakken 20. maj.

Huslejenævnene ophører 31. maj.

Den Ferslewske presse overtages 1. juni af Gyldendalske Boghandel. Dagens Nyheder og Nationaltidende slås sammen til eet blad og udgives under navnet Dagens Nyheder-Nationaltidende, indtil det den 1. juli 1936 overtages af et aktieselskab. Fra 12. juli 1936 er bladets navn alene Nationaltidende.

Cykel-kapkørsel mellem slagtermester Randrup (bøffen) og forsøgsassistent Madsen (bananen) fra Frederiksberg Bakke og til Roskilde og retur 7. juni; stor publikumstilstrømning; "bøffen" vinder med 2 sekunder.

Restaurant Wivel ændrer navn til Wivex 10. juni.

Jesu Kristi Kirke (mormonmenighedens kirke, ved Ane Katrines Vej, Frederiksberg) indvies 14. juni.

Gammel Køge Landevej påbegyndes omlagt til betonvej; fuldført 1935.

Husumparken anlægges.

Polyteknisk Læreanstalts nye institutfor teknisk kemi ved Øster Voldgade indvies 15. juli.

Efter fuldstændig omlægning af sporvejsnettet på Rådhuspladsen kører sporvognene første gang ad de ny ruter fra 2. august. Den for den øvrige trafik fredede "sporvejscentral" ophæves dermed.

Statsradiofonien indfører pausesignal (en gl. folkevisestrofe) 27. august.

Første offentlige forestilling på Det kgl. Teaters nye scene ("Stærekassen") 28, august; scenen er derefter annex til Det kgl. Teater indtil 31. maj 1933; tages atter i brug af Det kgl. Teater 2. maj 1944.

Nyboders Mindestuer indvies 6. september.

Ellehammer fejres i Aeoronautisk Selskab 13. september i anledning af 25 årsdagen for den første flyvning i Europa, der fandt sted på øen Lindholm.

Etablissementet National-Scala åbner efter gennemgribende ombygning 18. september (se 1957).

Krise indtræder. England "forlader guldet" 20. september. Nationalbankens pligt til at indløse pengesedlerne ophæves 29. september. Prisfald, en meget alvorlig landbrugskrise og arbejdsløshed af hidtil ukendt omfang indtræder i de nærmest følgende år.

Folketa1 5. november Københavns kommune, 625.202. - Frederiksberg kommune, 108.105. - Gentofte kommune, 51.235. – l alt 784.542.

Krematoriet på Sundby Kirkegård tages i brug 15. november.

Den permanente Udstilling for dansk Kunsthåndværk og Kunstindustri åbnes i Vesterport 5. december.

Nørrebros Teater nedbrænder 15. december.

Fodgængertunnellen under Rådhuspladsen åbnes 18. december.

---

1932.

Frederiksberg Slotskirke indvies som filialkirke til Frederiksberg Kirke 24. januar.

Nationalbankens valutakontor oprettes i h.t.lov af 30. januar.

Betydelige oversvømmelser finder sted på Amager og i Hvidovre 5. februar.

Med undtagelse af Livgardens orkester ophører al militærmusik 9. marts (se 1941, 27/4).

Integade spærres for færdsel l. april, og gaden forsvinder ved kvarterets ombygning (gennemførelsen af Bremerholm).

Magasin du Nords salgshal ud mod Lille Kongensgade bygges; samtidig anlægges "Magasins Torv".

Kronprinsessegades forlængelse fra Sølvgade til KIerkegade tages i brug 9. april; forbindes derved med tidligere Ny Kronprinsessegade og føres videre gennem Nyboder til Øster Voldgade.

Vor Frelsers Kirkes nu fuldførte klokkespil - 42 klokker - spiller første gang 5. maj.

Sporvejene sætter på helligdagene særlige skovvogne i gang fra Amager til Dyrehaven 8. maj.

Sankt Lukas Stiftelsen på Bernstorffsvej indvies 8. maj.

Kvinderegensen på Amager Boulevard indvies 10. maj.

Danielskirken på Peblinge Dossering (Spiritistisk Mission) indvies 15. maj.

Danmarks nationalsocialistiske Arbejderparti stiftes ved en samling af to tidligere nazistgrupper 19. maj.

Sygeplejerskernes Hus indvies 28. maj.

Det ny kongeskib "Dannebrog" tager ud på sin første rejse besøg i Sønderjylland med kongeparret og kronprinsen 7. juni.

Offentligheden får 11. juni meddelelse om, at to malerier er stjålet fra Statens Museum for Kunst; anonym telefonopringning giver anledning til, at det ene findes i Østre Anlæg under en busk; efter en kammerats angivelse anholdes tyven 21. juni.

Bellevue-badeanlægget indvies 18. juni.

Statuen af Grundtvig i Vartovs gård afsløres 19. juni.

Grøndalsparkens første del er færdig anlagt; udvidet 1939-42; den åbne rende gennem anlægget tildækkes 1953.

Statuen af Jens Baggesen ved Enghavevej opstilles.

Vigerslevparken, stykket nærmest Damhussøen, anlægges; udvidet til Gl. Køge Landevej 1940-44.

Charlottenlund-fortet tages i brug som folkepark 16. juli (nedlagt som fæstning 9. marts).

Samuels Kirke i Thorsgade indvies 4. september.

"En time i Rigsdagen", første udsendelse i radioen fra Rigsdagen finder sted fra Folketingets møde 7. september kl. 12,45-13,45.

Det nye Nørrebros Teater indvies 7. september.

Prinsen af Wales (den senere kong Edward VIII) ankommer til Kastrup Lufthavn 22. september for som protektor for den britiske udstilling at deltage i åbningsfesten. Ved bortkørslen fra Lufthavnen hyldes han af store menneskemængder. Udstillingen (i Tivoli, Industribygningen, Forum og Kunstindustrimuseet) åbnes ved en festlighed i Rådhushallen 24. september og slutter 9. oktober efter at have været besøgt af 320.000 mennesker.

Allehelgens Kirke indvies 25. september.

Kildevældskirken på Østerbro indvies 2.oktober.

Slagtehallen (i Kødbyen) indvies 5. oktober.

Carlsbergfondets biologiske Institut (kræftforskningsinstitut), Tagensvej 16, indvies 19. oktober.

Bladene omtaler 30. oktober, at Yo-Yo spillet har været kendt i oldtiden og senere; det vandt indpas her i sommeren 1932. Efter at det var demonstreret på den britiske udstilling 24. september-9. oktober blev det uhyre almindeligt.

Kystartilleribataillonen ophæves og Københavns søbefæstning overtages af marinen l. november.

Niels Steensens Hospital (i Gentofte) indvies 5. november.

Ved valget til folketinget 16. november vælges for første gang 2 kommunistiske medlemmer; de ledsages af et stort demonstrationstog af tilhængere fra Grønttorvet til Christiansborg 29. november.

Leon Trotzky kommer til København 23. november; han taler i Idrætshuset 27. november om den russiske revolution; der er et stort politiopbud; mødet forløb roligt.

Fjernsyn demonstreres offentligt i "Arena" i november.

A/S Burmeister & Wain kommer i likviditetsvanskeligheder i december; aktierne falder stærkt på Børsen, og ved lov af 22. december gives betalingshenstand i nogen tid. I 1933 rekonstrueres selskabet.

Frederiksberg kommune fejrer sit 75 års jubilæum 29. december, bl. a. ved afsløring af to brønde på Skt.. Thomas Runddel (Frederiksberg Allé).

---

1933.

Fragtmandshallen på Halmtorvet åbnes 2. januar.

På Christiansborg er tronsalen nu fuldført og åbnes for offentligt besøg 15. januar.

Post distrikterne L. og Str. [Strand] forsvinder 15. januar.

Første kvindelige sagfører - landsretssagfører Ingeborg Hansen - procederer i Højesteret 24. januar.

Regeringspartierne (socialdemokrater og radikale) indgår i statsministerens bolig i Kanslergade et omfattende kriseforlig med Venstre 30. januar (" Kanslergade-forliget").

Under forhandlingerne på Rigsdagen om de af "Kanslergade-forliget" affødte love er der store demonstrationer i Rigsdagsgården. Politiet anvender ved denne lejlighed for første gang tåregasbomber mod demonstranter.

Der udstedes ny anordning om undervisningen på Polyteknisk Læreanstalt, der for fremtiden også benævnes Danmarks tekniske Højskole, 8. februar.

Jødiske flygtninge og andre politiske flygtninge ankommer i stort tal fra Tyskland over Gedser i april (Hitler kom til magten 30. januar).

Lov af 11. april om forbud mod at medlemmer af politiske organisationer bærer uniform eller iøjnefaldende kendetegn.

Den nye Børsbro åbnes for færdsel 26. april.

Der afholdes for første gang eksamen for autoriserede fremmedførere 13. maj.

Socialreformen underskrives af kongen 20. maj.

Badestranden på Dragør Sydstrand indvies 2. juni.

Norges Hus (på Amager Boulevard) indvies 9. juni.

Tørke medfører, at vandforsyningen 9. juni indskærper befolkningen at indskrænke forbruget.

Statsskoleskibet "Danmark" går ud på sit første togt 15. juni.

På H. C. Ørsted Værket installeres verdens største diesel-motor. Den tages i brug i juni.

Amager Strandpark, stykket fra Øresundsvej til Kastrupfortet, anlægges; stykket fra fortet til kommunegrænsen anlægges i 1950.

Ryparken fuldføres, et boligbyggeri af "stokke" liggende i det grønne.

Kastrupfortet åbnes som offentlig park; beslaglagt af tyskerne 1940; genåbnet 1950.

Atlant-flyveren Charles Lindberg og hustru kommer til København 26. august, men unddrager sig planlagt hyldesttur gennem byen; de modtages af kongen i privataudiens 31. august.

Sundby Hospitals omfattende udvidelser er færdige og tages i brug ca. 1. september.

Ansgarkirken indvies 10. september.

Verdens dengang største landflyvemaskine (kunne medtage 42 passagerer) indsættes på ruten Berlin-København 12. september.

Statsradiofonien afholder den første torsdagskoncert 28. september.

Børns leg på rulleskøjter- og løbehjul på gader og offentlige pladser forbydes af politiet 28. september.

Udvidelsen af dæmningen over Skt. Jørgens Sø til en gade er færdig. Den åbnes for færdselen 30. september Omnibus-ruten her åbnes 27. december.

Vægtergården indvies 14. oktober.

Jazz-musikeren Louis Armstrong kommer til København 19. oktober. De på banegården fremmødte meget store menneskemængder sprænger politiets afspærringer.

Skt. Johannes Kirkes spir ødelægges ved en brand 4. november.

Dyssegårdskirken indvies 26. november.

Ved en udsendelse til danske og islændinge i U.S.A. taler kong Christian X første gang i radioen - 3. december.

Industrirestauranten lukker 31. december.

---

1934.

Arbejderbladet (det senere "Land og Folk") udkommer som dagblad fra 2. januar.

Københavns Radiofonistation ved Herstedvester indvies 15. januar.

Seksdages-cykelløb startes for første gang i Forum 16. februar.

Indenrigsministeriet godkender 27. marts en af Gentofte kommunalbestyrelse vedtagen vedtægtsændring, hvorved kommunens administration i fremtiden ledes af en borgmester og en magistrat.

Elektrisk drift indføres på banestrækningen Frederiksberg-Vanløse- Klampenborg 3. april; på linien Københavns Hovedbanegård- Klampenborg 15. maj (3 nye stationer: Vesterport, Nordhavn og Svanemøllen oprettes samtidig); på linien Københavns Hovedbanegård- Valby 1. november (Dybbølsbro Station oprettes).

Restaurant Paraplyen lukker 14. april.

Kødbyen indvies 15. april.

Valg af forældreråd ved de Københavnske kommuneskoler finder sted første gang i april; rådene vælger i maj tre medlemmer af skoledirektionen (senere udvidet til fire).

S. Dyrup & Co. påbegynder opførelsen af den første virksomhed i Industrikvarteret i Gladsaxe.

Anlægget af Banzinhavnen ved Prøvestenen begynder i maj. Tages i brug 1. august 1936.

Den første kvindelige dommer i Københavns byret udnævnes 2. maj.

Trekroner bliver offentligt tilgængelig 10. maj; besat af tyskerne 1940- 45; derefter atter overtaget af det danske forsvar.

Frederiksberg Svømmehal indvies 17. maj.

Dansk Luftværnsforening stiftes 8. juni; i 1949 ændredes navnet til Civilforsvars-Forbundet.

Gammel Kloster indvies 12. juni; beboerne i Vartov, som afløses af denne stiftelse, var flyttet ind 24. april. Vartov indrettes til kommunale kontorer (inddraget til dette brug fra 1919); fra 1950 er Vartov desuden soldaterhjem, restauration m.m.

Rigshospitalets afdeling til kirurgisk behandling af hjerne- og nervesygdomme på Militærhospitalet tages i brug 16. juni.

Indenfor Københavns opdagelsespoliti oprettes en særlig færdselsafdeling l. juli.

Knippelsbro lukkes, og en interimistisk bro åbnes 10. juli.

Katrinedalsskolen opføres, typisk for de første aulaskoler (fra 30erne).

Sporvejenes omnibuslinie (linie 21) Toftegårds Plads-Hellerup åbnes 29. august.

Christiansborg Slotstårn er nu fuldført, idet den forgyldte vindfløj over de tre forgyldte kroner er færdiganbragt 15. september.

Absalonskirken indvies i september.

Frederiksberg nye forbrændingsanstalt for dagrenovation tages i brug 24. november.

Holbechs Hus indvies l. december ("Ranch's Hjørne" er forsvundet).

---

1935.

Rigshospitalet åbner den første poliklinik for psykopatiske børn 8. januar.

Efter at 10.000 underskrifter er kontrolleret efter valglisterne, godkendes Danmarks nationalsocialistiske Arbejderparti som politisk parti 19. januar.

D.S.B.s kino "Den vide Verden" åbnes 21. februar.

Oxford-bevægelsen (nu Moralsk Oprustning) kommer til København og holder sit første møde i Odd Fellow Palæet 27. marts.

Hotel Astoria ved Hovedbanegården indvies 6. april. Lysavisen på bygningen tages i brug ved denne tid.

Højdevangskirken (i Sundby) indvies 14. april.

Forlystelsesparken ved Damhuskroen åbnes 22. april.

Cirkus-revyen på dyrehavsbakken åbner første gang i maj.

Regenslindens 150 års fødselsdag 12. maj (plantet 12. maj 1785) fejres med en fest på Regensen i overværelse af bl. a. kongen og undervisningsministeren. Træet blev fældet 24. juni 1954.

Lyntog København-Jylland indgår i jernbanedriften 15. maj (efter Lillebæltsbroens indvielse 14. maj).

Kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid kommer til København med "Dannebrog" 26. maj efter vielsen i Stockholm 24. maj. På en køretur gennem byen om eftermiddagen hyldes de af store menneskemængder; om aftenen gallataffel på Christiansborg; 2000 danske og svenske studenter hylder herunder kronprinsparret med fakkeltog.

Den nye udvidede Langeliniekaj tages i brug l. juni.

Der protesteres mod pornografisk litteratur ved opklæbning af plakater på vinduerne til forskellige kiosker natten til 7. juni.

Moderniserede Københavnske telefoncentraler, hvor der er indført et nyt sikringssystem, holdes første gang i drift under tordenvejr 11. juni.

Dansk Arbejdsmands Forbunds nye bygning i Nyropsgade indvies 12. juni.

"Storgården" (Tomsgårdsvej 70-110 m.m.) opføres.

I overværelse af 9 .000 tilskuere afholdes på Vognmandsmarken 14. juli en stor militæropvisning af alle våbenarter.

Den nye folkepark ved Klampenborg indvies ved en stor ildfest og regatta 16. juli.

Et af L. S. (Landbrugernes Sammenslutning) arrangeret bondetog (om- kring 40.000) samles på Amalienborg Plads 29. juli. En deputation med Knud Bach, Rønge, som ordfører fremsætter for kongen i nærværelse af statsminister Stauning en række krav i forbindelse med landbrugets økonomi. Kongen henviser deputationen til senere at henvende sig til statsministeren. Deputationen modtages derefter i statsministeriet; senere samles deltagerne på Stadion, hvorfra dets møde transmitteres. Det store politiopbud fik ikke anledning til indgriben.

Københavns kommunes centralstation for tuberkulosebekæmpelse i Ingerslevsgade åbnes 1. august.

Ørstedhus (Københavns første "skyskraber") indvies 12. august.

Ortopædisk Hospital indvies 10. september.

Frederiksberg nye kommunebibliotek ved Solbjergvej åbnes 1. oktober (indvies 23. november). <(p>

Idrætsanlægget Ryparken tages delvist i brug 1. november.

Skrydstrup-kvinden fra broncealderen, er udstillet i Nationalmuseet i november og beses af mange tusinde.

Selskabet for Københavns historie stiftes 6. december.

Sankt Therese Kirke indvies 14. december.

Den første doktorgrad ved Veterinær- og landbohøjskolen tildeles 19. december.

Ved årets udgang indstilles D.F.D.S.s passagerlinie til New York og det sidste anvendte skib, "Frederik VIII", lægges op i Frihavnen; 12. november 1936 afgår det til England til ophugning.

---

1936.

Danske Luftværnsforenings Københavns-kreds stiftes 29. januar.

En skorstensmurer, Henning Olsen, klatrede 1. marts fra en af Rådhustårnets luger op til vejrhanen og fastsurrede den; den truede med nedstyrtning på grund af beskadigelse under de sidste dages snestorme; en ny vejrhane opsattes i oktober.

Den første flyvemaskine, der medfører almindelig brevpost fra London til Skandinavien, ankommer til Lufthavnen 17. marts. <(p>

Omfattende svindlerier (over ½ mill. kr.) ved kommunens udsalgssteder under torvedirektoratet afsløres; gerningsmændene, en fuldmægtig og en revisor, idømmes hver 5 års fængsel.

Ejendommen Rådhuspladsen 16 (kaldet "Rich's-Huset") tages i brug ved påsketid. Barometret ("Solskinspigen" og "Regnvejrspigen") og termometret sættes samtidig i funktion.

Elektrisk drift på strækningen Hellerup-Holte indføres 15. maj; samtidig åbnes 4 nye stationer i nærtrafikken; Bernstorffsvej, Jægersborg og Sorgenfri samt Fuglebakken.

Tandlægevagten begynder sin virk somhed 9. juni.

Det tyske lommeslagskib "Deutschland" besøger København 19. juni.

Brønshøjparken anlægges.

Charlottenlund Slotshave åbnes for publikum.

Acciseboden i Torvegade flyttes nogle meter af hensyn til gadeudvidelse.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dannes l. juli.

25 års

dagen for kommunens overtagelse af sporvejene l. august fejres med et historisk tog af hestesporvogn, hesteomnibus, sporvogne af ældre og moderne typer; toget samler store menneskemængder.

Københavns skattevæsen flytter ind i Hans Nansens Gård 1. september.

Ejnar Nielsens mosaik-kunstværk i portloftet under "Stærekassen" afleveres ved en festlighed 4. september.

Flyveruten København-Aalborg (den første indenlandske) åbnes 4. september.

Ved borgerrepræsentationens møder tages talerstol i brug 17. september; medlemmerne har hidtil talt fra deres pladser.

Krematoriet på Mariebjerg Kirkegård tages i brug 7. oktober.

Kvindernes Bygning i Niels Hemmingsens Gade indvies 30. november.

Margarine, tilsat A- og D-vitaminer bringes i handelen 2. december.

Gentofte nye rådhus indvies 17. december.

---

1937

Det tyske Handelskammer i København åbnes 8. januar.

Gutenberghus' nye bygning indvies 12. januar.

Sommerferien i de Københavnske skoler vedtages 27. januar af skoledirektionen forlænget til godt syv uger.

Første private gassikre kælder i København er indrettet i Fiolstræde nr. 10 (1. februar).

Det første selvvirkende færdselssignal (på krydset Tuborgvej- Bernstorffsvej) tages i brug 26. februar.

Mindesmærket for Viggo Hørup i Kongens Have bliver natten til 30. marts overmalet med nazistiske indskrifter.

Lov om økonomisk udligning m.v. mellem Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommune 31. marts.

Landevejen København-Roskilde bliver hovedvej med ubetinget forkørselsret; det første af vejskiltene - en trekant med spidsen nedad - er opsat (28. april).

Guldbergs Have, Københavns kommunes første aldersrenteboliger, tages i brug l. maj.

Christian X's 25 års regeringsjubilæum fejres i stor stil 15. maj; kong Haakon VII af Norge og kong Gustaf V af Sverige gæster byen, der er festligt udsmykket. Kongefamilien og de fremmede konger hyldes hjerteligt af store menneskemængder på Amalienborg Slotsplads om morgenen; langs ruten for den kongelige cortège til festgudstjenesten i Vor Frue Kirke og til modtagelsen i den festsmykkede folketingssal på Christiansborg har store skarer taget opstilling. Under gallataflet på Christiansborg om aftenen bringer 4000 studenter et fakkeltog, der overværes af 200.000 mennesker. Der er fest på Rådhuspladsen og i Frederiksberg Have; Tivoli og restauranterne er åbne hele natten.

Lov af 18. maj 1937, der træder i kraft 1. april 1938, opretter et fælles politikorps for hele riget under en rigspolitichef.

Akademiet for de tekniske Videnskaber stiftes 28. maj.

Københavns kommunes vandvindings anlæg ved Lejre tages i brug 11. juni.

De frivillige korps: Akademisk Skyttekorps, Kongens Livjægerkorps, Københavns Amts Skyttekorps og Københavns frivillige Luftforsvarskorps afholder sidste parade på Vognmandsmarken 20. juni før ophævelsen i h.t. lov af 7. maj.

Et bombeattentat - udført af en nazist finder sted mod forsvarsminister Alsing Andersens private bolig 21. juni.

Stellings hus på Gammeltorv opføres.

I Københavns magistrat besluttes det 5. juli at ophæve forbudet mod at sygeplejersker ved hospitalerne gifter sig.

Charlottenlund Slot indvies som havforsknings-institut 5. juli.

Meddomsmænd deltager for første gang i dom af sager ved byretten 19. juli.

En arbejdsløs igennem 3 år (Esben Andersen) klatrer op ad lynaflederen på Rådhustårnet 19. juli og fortsætter helt op til vejrhanen, hvor han anbringer en rød fane. "Demonstration for arbejde, frihed og brød i stedet for socialhjælp".

Sidste forestilling på Dagmarteatret 31. juli; nedrivningen begynder kort efter.

En international Montessorikongres åbnes på Christiansborg 1. august Maria Montessori deltager i kongressen.

Kørsel med skolevogne på Strøget og andre af den indre bys gader forbydes 4. august.

Skolen ved Sundet med Svagbørnsskolen tages i brug.

Københavns kommune indfører sundhedsplejerske-institutionen l. september; på Frederiksberg sker det 1. maj 1938 og i Gentofte 1. februar 1939.

Overformynderiets bygning i Holmens Kanal indvies 1. september.

En del spanske børn kommer til København i september (på grund af borgerkrigen i Spanien); de indkvarteres i Skt. Andreas Kollegiet i Ordrup; det volder vanskeligheder at få børnene til at tilpasse sig danske forhold.

En skibssmed, Cyril Mundeling, griber på en nybygning hos Burmeister & Wain en arbejdskammerat, der er ved at styrte forbi ham ned i lasten. Det lykkes Mundeling at fastholde den faldende og derved redde hans liv. 11. december.

En stor sending arkivsager fra Rigsarkivet, Det kgl. Bibliotek og Universitetsbibliotek vedrørende norske forhold afsendes til Norge 14. december.

Den nuværende Knippelsbro tages i brug 17. december.

---

1938.

Palladium-biografen i Industribygningen (med det første kinoorgel her i landet) indvies 18. januar.

Det tekniske Selskabs nye skole i Julius Thomsens Gade indvies 26. januar.

"Hvidøre" tages i brug som hospital for sukkersyge-patienter 27. januar.

Universitetsbiblioteket, der i 1930 udskiltes administrativt fra Universitetet, deles i to afdelinger, af hvilke l. afdeling. forblev i Fiolstræde, medens 2. afdeling flyttes til en ny bygning i Nørre Allé, der indviedes 8. februar; moderat rygning i læsesalen tillades.

Grønlænder-grupperne på Christianshavns Torv opstilles i februar.

Hærens tekniske Laboratorium har fremstillet en folkegasmaske, der bringes i handelen i februar.

I Københavns borgerrerpæsentation vedtages en ny bygningsvedtægt, hvori "entrappesystemet" godtages, 31. marts.

Ved lov af 18. marts, der træder i kraft 1. april, ændres Københavns kommunale styre: Bl. a. er overpræsidenten ikke længere medlem af magistraten, der i stedet udvides med yderligere en borgmester (overborgmester), der er magistratens formand. (se 1747).

Amagerbanens persontrafik ophører l. april; den overføres til banens busruter.

Retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer i private erhvervsvirksomheder ordnes ved lov af 13. april.

Ved lov om ferie med løn af 13. april lovfæstes to ugers ferie for arbejdere, funktionærer og medhjælpere; i 1953 udvidet til tre uger.

Under en tale, som justitsminister Steincke holder i Folketinget 13. april, affyres to skud fra tilhørerpladserne; gerningsmanden, en nazist, idømmes 6. maj 40 dages fængsel.

K B.-Hallen indvies 22. april.

Lystbådehavnen i Svanemøllebugten tages i brug i april.

Nationalmuseet indvies efter ombygning og udvidelse 20. maj. Museets foredragssal tages i brug 27. oktober.

Trolleyvogns-linierne: Nørreport-Jægersborg og Nørreport-Lyngby åbnes 21. maj; samtidig ændredes den i 1927 oprettede, linie: Hellerup- Jægersborg til Hellerup-Søborg. Nørreport-Lyngby-linien forlængedes i 1939 til Sorgenfri.

Statsministeriets udvalg vedrørende Københavns-egnens grønne områder nedsættes 2. juni (ophævet l. april 1953).

Utterslev Kirke indvies 12. juni.

Bellahøj-dyrskuet (i forbindelse med en stor landbrugsudstilling) afholdes første gang 17.-24. juni; jubilæumsskue i anledning af, at der var gået 150 år siden stavnsbåndet blev ophævet ved forordningen af 20. juni 1788. En særlig sporvognslinie, "Linie-Buh", trafikerer strækningen Hovedbanegården-Bellahøj under dette og under de i de følgende år afholdte Bellahøjdyrskuer.

Bellahøj Friluftteater anlægges; en fuldstændig omlægning af teatret - delvis ved hjælp af jord fra højhus (punkthus)-byggeriet på Bellahøj - påbegyndes i 1951.

Bellahøj Have overtages af Københavns kommune og åbnes for publikum.

Anlægget af Valbyparken (ved Kalvebod Strand) begynder; afsluttes 1952.

Sporvejenes omnibuslinie Husum-Sydhavnen åbnes 20. juli.

Sporvejenes motorvogne forsynes fra l. august med signallamper , der viser rødt lys, når sporvognstoget drejer.

Metropolitanskolen tager Femmers Seminarium i Struenseegade i brug 15. august; skolen på Frue Plads indrettes til universitets-annex.

Mindesmærket "Danske Flyveres Minde" (ved Enveloppevej) afsløres 18. august.

Frederiksberg Teater opstår i det tidligere Fønix Teater.

"Fagenes Fest" afholdes første gang 25. september.

Christiansborg Slots kobbertag (slottet var tidligere tækket med sorte tagsten) er færdigt i september.

Den internationale krise og truende krigs fare i anledning af Tysklands krav overfor Tjekoslovakiet (Godesberg- og München-forhandlingerne) giver anledning til indlæg i de Københavnske blade om mangel på luftbe- skyttelsesforanstaltninger; 28. september udstedes eksportforbud for mange varer (hævet igen 30. september); 29. september afholdes i Domkirken og Helligåndskirken under stor tilstrømning andagter med bøn for freden.

Omfattende kontrol med adgangen til Rigsdagsbygningen indføres 4. oktober.

Universitetets institut for human arvebiologi og eugenik, Tagensvej 14, indvies 14. oktober.

Dansk Folke-Ferie stiftes 17. oktober (træder i virksomhed l. marts 1939).

Mindesmærket for Ove Rode på Ove Rodes Plads afsløres 19. oktober.

Mindesmærket i Charlottenlund Slotshave for kong Frederik VIII og dronning Louise afsløres 31. oktober.

Lundehus Kirke indvies 13. november.

Avis-læsesalen i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde tages i brug 19. november.

Fonnesbechs nybyggede ejendom på Østergade indvies 26. november.

Fabrikation af automobil-dieselmotorer til lastvogne påbegyndes af Bur.-Wain Autodiesel i november

"Vand-Strandvejen" indvies 6. december; åbnet for nordgående færdsel 16. september.

Fordeling af gasmasker til luftværnet i hovedstaden begynder 9. december.

Med udnævnelsen den 14. december af Theodor Suhr til apostolisk vikar får Danmark sin første danskfødte katolske biskop efter reformationen.

---

1939

"

Frøken Klokken" indføres af K.T.A.S. 5. februar; i radioen l. april.

Til at bistå industrielle virksomheder med planlæggelse af luftbeskyttelse opretter Industrirådet et luftværnskontor 6. februar.

Dagmar-biografen i det nyopførte Dagmarhus (opført 1937-39) indvies 15. marts.

Ny indgribende byggelov for staden København 29. marts.

Sidste forestilling på Casino 2. april; teatret bliver pakhus.

Danmarks national-socialistiske Arbejderparti bliver ved folketingsvalget 3. april for første gang repræsenteret på Rigsdagen (3 mandater).

Avnstrup Sanatorium tages i brug 15. april.

Danmarks Akvarium i Charlottenlund indvies 21. april.

Omstigning mellem sporveje og bybane indføres l. maj.

Borgbjerg-monumentet i Fælledparken afsløres 21. maj.

Folkeafstemning om en ny grundlov, der var færdig på Rigsdagen 11. marts, afholdes 23. maj (forslaget opnåede ikke det til gennemførelsen fornødne antal stemmer).

Prøve med luftværnssirenerne afholdes 3. juni.

Mindesmærket ved Industribygningen for Alexander Foss afsløres 23. juni.

Vestersøhus fuldendes, påbegyndt 1935.

Kagsmosen, anlæg i Husum, er færdiganlagt.

Det national-socialistiske dagblad, Fædrelandet, flytter til København (fra Kolding); det ophører straks efter befrielsen i maj 1945.

Postdistrikt NV oprettes l. august.

Inddæmnings- og tørlægningsarbejdet i Kalvebod Strand, hvorved Amager øges med ca. 2500 ha, påbegyndes i august.

Rigsarkivet modtager "Christian II's arkiv" fra det norske rigsarkiv 7. august.

Søfartens Bibliotek stiftes den 6. august.

Truende udsigt til krig - det hårdtspændte forhold mellem Tyskland og Polen - giver anledning til, at der 24. august udstedes udførselsforbud for en lang række varer; der er stor trafik over Lufthavnen af folk, der forlader Polen og Tyskland.

Der bedes i samtlige kirker for fredens bevarelse søndag den 27. august.

En ny række udførselsforbud udstedes 28. august; indkaldelse af hjælpemandskab til civilbefolkningens beskyttelse mod følgerne af luftangreb finder sted; sandsække opmagasineres til beskyttelse af offentlige bygninger, særlig på Slotsholmen; tilrettelæggelse af luftbeskyttelsesforanstaltninger og mørklægning finder sted.

Ordblindeinstituttet (nu Callisensvej i Hellerup) begynder sin virksomhed som den første skole af denne slags d. l. september (begyndt i Haderslev 6. januar 1936; var dengang det første ordblindeinstitut i Europa).

Efter Tysklands angreb på Polen l. september udsteder Danmark neutralitetserklæring; det gentages efter Englands og Frankrigs krigserklæringer til Tyskland 3. september.

Fem årgange af hærens reserve og mandskab til flådens fuldstændige bemanding indkaldes 1. september; lov om begrænsning af udtræk af banker og sparekasser vedtages og træder i kraft straks.

Krigsforsikringen for danske skibe træder i virksomhed l. september; det er den første af krigsforsikringerne, - den efterfølges af en hel række andre.

Bemyndigelseslov, hvorefter der kan iværksættes foranstaltninger med henblik på landets forsyning vedtages 2. september og træder i kraft; der udstedes forbud mod opkøb af varer ("hamstring") og mod ekstraordinære prisforhøjelser.

Miner udlægges jo Kongedybet, Hollænderdybet og Drogden 4. september.

Københavns og Frederiksberg kommuner opfordres indtrængende til gas-, vand- og elektricitetsbesparelser 4. september; privat motorkørsel forbydes 5. september. Rationeringerne begynder med benzinrationering 18. september; gas- og elektricitet rationeres 25. september De efterfølges i de følgende måneder indtil besættelsen den 9. april 1940, og i besættelsestiden, af flere og flere, således at efterhånden alle forbrugsvarer er rationeret (salt var rationeret en tid i 1945). Og de fortsætter til længe efter krigens ophør. Den sidste, brændselsrationeringen, ophæves 28. januar 1953 (var dog midlertidigt ophævet 1950-51).

Statens erhvervsøkonomiske råd, oprettes 6. september (i henh. t. lov af 2. september) og nedsætter i den følgende tid nævn for benzin, brændsel, brændselsolie, huder, kartofler, korn, medicin samt Ernærings- og husholdningsnævnet og Mel- og brødnævnet.

Valutanoteringerne suspenderes 7. september; udendørs reklamebelysning forbydes.

Politidirektøren redegør for planerne for evakuering af Københavns befolkning 9. september.

Ved regulativ vedtaget af Københavns borgerrepræsentation 14. september pålægges det ejerne af hjørnegrunde umiddelbart under gadeskiltet at anbringe et tilsvarende skilt, hvorpå er anført første og sidste husnummer mellem det pågældende hjørne og næste gadehjørne. De første af disse skilte blev opsat i efteråret 1940.

Jernbanerne indfører en køreplan med store indskrænkninger 20. september (der inddrages ca. 600 tog).

Handelshøjskolens bygning på Jul. Thomsens Plads indvies 21. september.

18 sanitetsstationer er oprettet i Stor-København til modtagelse af sårede i tilfælde af luftangreb.

Gentofte kommunes første aldersrenteboliger, Hyldegårdsvej 11, tages i brug 1. oktober.

Ålholm Kirke indvies 8. oktober.

Sukkerkort udleveres 8. oktober.

Statsradiofoniens udsendelser slutter af sparehensyn kl. 23 fra 12. oktober.

Ved lov af 30. oktober indføres huslejestop; forhøjelser af husleje skal godkendes af kommunalbestyrelserne.

Der oprettes flyverute København-Bornholm 28. november; den indstilles kort efter; ruten bliver først permanent året efter.

Yo-yo-spillet vinder atter udbredelse blandt børnene.

Fabrikation af trægas-generatorer til lastautomobiler er begyndt i december.

Tidligere tysk rigskansler Philipp Scheidemann (der udråbte den tyske republik i november 1918) som i nogle år havde levet som politisk flygtning i København, afgår ved døden, bisættes ved en højtidelighed i krematoriet på Bispebjerg 4. december.

Rationering af kaffe og the indføres 16. december.

Mindesmærker for komponisten Carl Nielsen ved Grønningen afsløres 17. december.

Johannes Døbers Kirke indvies 31. december.

Nytårsaften forløber stilfærdigt; der er, under hensyn til tidens alvor, opfordret til at undlade at afbrænde fyrværkeri.

---

1940.

De forskellige former for hjælp til Finland centraliseres i institutionen Finlandshjælpen 10. januar.

Opvarmning af sporvognene ophører i januar; det volder vanskeligheder at befordre publikum, idet kørehastighed og vognantal er nedsat af sparehensyn.

Vanskelige isforhold i Storebælt medfører oprettelse af en midlertidig flyverute København-Marslev 27. januar; færgeruten København-Malmø må indstilles 29. januar til 12. marts.

Jitterbug-dansen er kommet til København (Swingpjatter).

En ny folkebiblioteksbygning i Gladsaxe tages i brug l. februar.

Strenge brændselsrestriktioner træder i kraft 12. februar; varmtvandsforsyningen skal lukkes; stuetemperaturen må overalt højst være 18 graders celsius og skal nedsættes om natten; forsamlingslokaler, museer, biografteatre og kirker må kun opvarmes til 10 grader; restaurationer lukkes senest kl. 24. Det er streng vinter, København har en frostperiode, der varer uafbrudt fra 15. januar til 21. februar.

Efter store vanskeligheder kommer fem skibe med kul, hjulpet af isbrydere, til København 15. februar.

Den første beskyttelsesgrav for publikum under luftangreb - i Ørstedsparken - er færdig i februar.

Efterslægtsselskabets nye skole i Brønshøj indvies 4. marts.

Håndværksrådet oprettes 14. marts.

NESA (Nordsjællands Elektricitets og Sporvejs Aktieselskab) tager Isefjordsværket i brug 3. april.

Arbejdsløse påbegynder opgravning af uforbrændte koks ("pillekoks") på lossepladserne 5. april; i september 1941 tillades det at opgrave pillekoks i plænerne i den nyanlagte Valbypark.

Den 9. april: den tyske gesandt, C. v. Renthe-Fink, meddeler kl. 4,30 om morgenen regeringen, at tyske militære styrker besætter de vigtigste militær-punkter i landet. Tropper landsættes ved Langelinie. Det kommer til kamp ved Amalienborg, hvor kongen rådslår med medlemmer af regeringen og den kommanderende general. Bombardementsmaskiner kredser truende over byen; flyvemaskinerne på Værløse Flyveplads ødelægges. Portene til Kastellet sprænges og det besættes; Statsradiofonien (dengang i Stærekassen) besættes, Kastrup Lufthavn besættes osv. Det besluttes kl. ca. 6 at modstanden skal ophøre. Den tyske kommandør Kaupisch lader nedkaste fra flyvemaskiner:

OPROP!.

til Danmarks Soldater og Danmarks Folk!.

Uten Grund og imot den tyske Regierings og det tyske Folks oprigtige Ønske, om at leve i Fred og Venskab med det engelske og det franske Folk, har Englands og Frankrigets Magthavere ifjor i September erklæret Tyskland Krigen.

Deres Hensigt var og blir, efter Mulighet, at treffe Afgjørelser paa Krigsskuepladser som ligger mere afsides og derfor er mindre farlige for Frankriget og England, idet Haab, at det ikke vilde være mulig for Tyskland, at kunne optræde stærkt nok imot dem. Af denne Grund har England blandt andet stadig krænket Danmarks og Norges Nøitralitætog deres territoriale Farvand.

Det forsøkte stadig at gjøre Skandinavien til Krigsskueplads. Da en yderlig Anledning ikke synes at være givet efter den russisk-finnske Fredsslutning har man nu officielt erklæret og truet, ikke mere at taale den, tyske Handelsflaates Seilads indenfor danske Territorialfarvand ved Nordsjøen og i de norske Farvand. Man erklærte selv at vilde overta Politiopsigten der. Men har tilslut truffet alle Forberedelser for overraskende at ta Besiddelse af alle nødvendige Støtepunkter ved Norges kyst. Aarhundredes største Krigsdriver, den allerede i den første Verdenskrig til Ulykke for hele Menneskeheden arbeidende Churchill, uttalte det aabent, at han ikke var villig til at la sig holde, tilbake af "legale Afgjørelser eller nøitrale Rettigheder som staar paa Papirlapper" .

Han nar forberedt Slaget mot den danske og den norske Kyst. For nogen Dager siden er han blit utnævnt til foransvarlig Chef for hele, den britiske Krigsføring.

Den tyske Regjering har til nu overvaaket denne Mands Forholdsregler, men den kan ikke taale, at en ny Krigsskueplads nu blir skaffet efter de engelsk-franske Krigsdriveres Ønsker.

Den danske og den norske Regjering har siden Maaneder hat Beskjed om diss Forsøk.

Likeledes er deres Holdning ingen Hemmelighed for den tyske Regjering. De er hverken villige eller istand til at kunne yde en virksom Motstand mot det engelske Indbrudd.

Derfor har Tyskland besluttet at foregripe det engelske Angrep og med sine Magtmidler selv at overta Beskyttelsen av Danmarks og Norges Kongeriges Nøitralitæt og værne den saalænge Krigen varer. Det er ikke den tyske Regjerings Hensigt at skaffe sig et Støttepunkt i Kampen mot England, den har udelukkende det Maal at forhindre at Skandinavien blir Slagmark for de engelske Krigsudvidelser.

Af denne Grund har stærke tyske Militærkræfter siden idag morges tat Besiddelse af de vigtigste militære Objekter i Danmark og Norge. Over disse, Forholdsregler treffes der for Tiden Overenskomster mellem den tyske Riksregjering og den Kongelige Danske Regjering. Disse Overenskomster skal sikre at Kongeriget bestaar videre, at Hæren og Flaaten opretholdes, at det Danske Folks Frihet agtes og at dette Lands fremtidige Uafhængighed fuldt ut sikres.

Indtil disse Forhandlinger er afsluttet, maa der ventes at Hæren og Flaaten har Forstaaelse for dette, likeledes at Folket og alle kommunale Steder, er fornuftige og har god, Vilje, slik at de undlater enhver passiv eller aktiv Motstand. Den vilde være uten Nytte og bli brudt med alle Magtmidler. Alle militære og kommunale Steder anmodes derfor straks at opta Forbindelsen med de tyske Kommandører.

Folket opfordres til at fortsætte det daglige Arbeide og til at sørge for Rolighed og Orden!.

For Landets Sikkerhed mot engelske Overgrep sørger fra nu af den tyske Hær og Flaate.

Den tyske Kommandør

Kaupisch.

I en proklamation, der udsendes i radioen og som opslås som plakat overalt, giver Christian X meddelelse om det skete:.

Til det danske Folk.

Tyske Tropper nar i Nat overskredet den danske Grænse og har gjort Landgang forskellige steder.

Den danske Regering har under Protest besluhet at ordne Landet, Forhold under Hensyn til den Besættelse, som har fundet Sted, og i Henhold dertil kundgøres følgende:.

De tyske Tropper, der nu befinder sig her i Landet, træder i Forbindelse med den danske Værnemagt, og det er Befolkningens Pligt at afholde sig fra enhver Modstand overfor disse Tropper.

Den danske Regering vil forsøge at sikre det danske Folk og vort Land imod de af Krigsforhold følgende Ulykker og opfordrer derfor Befolkningen til rolig og behersket Holdning overfor de Forhold, som nu er opstaaet. Ro og Orden maa præge Landet, og loyal Optræden maa udvises overfor alle, som har en Myndighed at udøve.

København, 9. april 1940.

Christian R.

Th. Stauning.

Under disse for vort Fædreland saa Alvorlige Forhold opfordrer jeg alle i By og paa Land til at vise en fuldtud korrekt og værdig Optræden, da en- hver uoverlagt Handling eller Ytring kan have de alvorligste Følger.

Gud bevare Dem alle. Gud bevare Danmark.

Christian R. Amalienborg, den 9. april 1940.

Der forordnes mørklægning i tiden 19-5; privat motorkørsel forbydes indtil videre i mørklægningstimerne; der udstedes midlertidigt forbud mod salg og udskænkning af vin, spirituosa og bajersk øl; prisforhøjelser uden tilladelse og tilbageholdelse af varer forbydes; Børsen lukkes (genåbnes 28. maj). De samvirkende Fagforbund opfordrer arbejderne til ro og diciplin og til at gøre dagens gerning.

Rigsdagen samles i fællessalen på Christiansborg kl. 21, hvor statsministeren redegør for begivenhederne over hele landet og den trufne afgørelse.

Militære anlæg, forter, Holmen, Orlogsværftet, kaserner osv. besættes og tyskerne indretter sig i øvrigt: hærkommando på Hotel d'Angleterre, marinekommando på Hotel Phønix, Waffen-SS i Jernbanehuset (Persil- Kompagniets ejendom i Jernbanegade), en del af Dagmarhus tages (beslaglægges helt efter 29. august 1943). I den følgende tid under besættelsen beslaglægges en række andre ejendomme til forskellige tyske formål, bl. a. Vægtergården, Shellhuset, Vesterport, Skt. Annæ Palæ; Paladsteatrets ejendom bliver til Deutsches Eck (forlystelsessted), Dagmar Bio værnemagtsbiograf osv.

Tre politikere fra partiet Venstre og tre fra Det konservative Folkeparti indtræder i ministeriet som konsultative ministre uden porteføljer 10. april.

Kong Christian genoptager 12. april sin daglige morgenridetur gennem byen, hilst hjerteligt af befolkningen.

Der udstedes 12. april forbud mod alle offentlige møder (undtagen gudstjenester), både indendørs og under åben himmel, mod alle offentlige optog, enhver form for sammenstimlen og enhver art af demonstration. Det påbydes, at, fodgængere i mørklægningstiden skal bære hvidt armbind (påbudet ophæves 18. november 1941). Den del af det indkaldte civilbeskyttelsesmandskab (C.B.ere), der skal gøre tjeneste som hjælpepoliti, deltager i patruljetjenesten fra den 12. april ("Føllene").

Der udstedes bekendtgørelse om, at husejerne skal rydde kælderrum, der skal indrettes som beskyttelsesrum 13. april.

Justitsministeren advarer 15. april i radioen mod påtrængenhed overfor de tyske tropper og meddeler, at der vil blive grebet skarpt ind over for berusede.

Rationering af margarine indføres 15. april (margarine forsvinder helt fra markedet ved udgangen af 1940).

Luftværnssirenerne prøves hver morgen kl. 9 fra 17. april (fra 8. august kun hver onsdag; fra nytår 1941 prøve hver dag kl. 12). Det påbydes l7. april radioamatører at deponere deres kortbølgesendere på politistationerne.

Personautomobilkørsel; turist- og skolevognskørsel ophører l. maj.

Dyrehavsbakken og Tivoli åbner l. maj; de skal lukke ved mørklægningstidens indtræden. Tivoli slutter sæsonen med underskud og med det laveste besøgstal siden 1917.

Kørsel med omnibus-linierne på Strøget indstilles 1. maj.

Lystsejlads i Øresund forbydes - kaproningsbåde undtages - 9. maj; forbudet lempes for farvandet København-Rungsted 11. juni.

Sommertid indføres 15. maj; sommertid indføres de følgende år til og med 1948.

Omfattende begrænsninger af vandforbruget påbydes 16. maj.

Det tyske gesandtskab meddeler, at der er oprettet et anvisningskontor for danske arbejdere til Tyskland 23. maj.

Pulterkammerrydning påbydes 25. maj i storkøbenhavn og skal være udført inden 15. juni.

Priskontrolrådet oprettes i h.t. lov af 30. maj.

Magistraten bestemmer 30. maj, at kommunens tjenestemænd og arbejdere ikke må holde ferie udenfor Sjælland.

Mangel på tændstikker indtræder i maj.

Ungdomsherberget (vandrehjem) i Vordingborggade åbnes i forsommeren.

Der udstedes 1. juni forbud mod udskænkning af akvavit, brændevin og kognak i restaurationer efter kl. 16. En restauratør, der under forbudet serverer spiritus i kager idømmes bøde. Brændevin må i detailhandelen kun sælges til faste kunder efter bestilling med en dags varsel; bestemmelserne lempes i november. Fremstilling af luksusøl forbydes.

Det danske Selskab stiftes 27. juni.

Virum Kirke indvies 30. juni.

Små varebiler ses i stort tal omdannet til at køre med hesteforspand; af gadelamperne, der er afskærmede, tændes kun ca. 1/3 af det normale antal.

Sundbyvesterparken er færdiganlagt.

Søofficersskolen på Holmen tages i brug. Indvies 7. janunar 1946.

Medlemmer af Danmarks nationalsocialistiske Arbejderparti iværksæt- ter cyklistdemonstrationer 2. juli, de anholdes; 148 idømmes bøder ved by- retten, ved landsretten forhøjet til hæftestraf.

Første luftalarm i København 7. juli; privat telefonering forbydes i en time efter afvarslingen.

Ministeriet omdannes til samlingsregering 8. juli; det kommer til at bestå af 4 socialdemokrater, 2 fra Venstrepartiet, 2 fra Det konservative Folkeparti, 2 fra Det radikale Venstre og 2 ikke-politikere.

Der gives 11. juli meddelelse om "Nimandsudvalget"s sammensætning, nedsat i h.t. beslutning om nationalt samarbejde mellem de partier, der er repræsenteret i regeringen (se 8. juli) og Danmarks Retsforbund.

Ministeriernes Pressesekretariat træder i virksomhed 26. juli.

Mindesmærket for "de faldne 1940" indenfor Vestre Kirkegårds hovedindgang afsløres 31. juli.

Der er indrettet et meget stort antal offentlige tilflugtsrum.

Den danske-tyske Forening stiftes l. august (ophævet efter 29. august 1943).

Direktoratet for Vareforsyning oprettes i h.t. lov af 3. august.

"Hammershus" (Bornholmer-båd) støder 4. august umiddelbart efter afsejling fra København på en mine; passagererne bringes i land og skibet bugseres ind til reparation.

Alsangsbevægelsen (begyndt i Ålborg) er kommet til København; et stort stævne (100.000 deltagere) afholdes i Fælledparken 14. august. 1. september afholdes alsangstævner over hele landet; stævnet i Fælledparken denne dag (150.000 deltagere) transmitteres af Statsradiofonien. Telegrafiske hilsener sendes til kongen fra talrige stævner.

Hovedstadskommunerne stifter 27. august A/S StorKøbenhavns Kartoffelcentral til sikring af hovedstadens forsyninger. (Træder i likvidation i 1945).

Rationering af franskbrød og hvedemel indføres 1. september.

Dansk Ungdomssamvirke dannes 2. september; skal formidle samarbejdet mellem samtlige danske ungdomsorganisationer på nationalt og kulturelt grundlag.

Grundtvigskirken (arkitekt: P. V. Jensen Klint) indvies 8. september.

Taxa får 12. september lov til at sætte hestedrosker i drift; Statsradiofonien slutter sine udsendelser kl. 21 fra 12. september (forlænges med et kvarter fra 4. oktober).

Arbejds- og forligsnævnet oprettes i h.t. lov af 14. september og træder i stedet for Forligsinstitutionen indtil 1945.

Rationering af rugbrød indføres 16. september.

I anledning af kongens forestående 70 års fødselsdag 26. september uddeles 23. september gratis en folkesangbog til samtlige husstande i landet; udgifterne er dækket ved anonyme bidrag.

Byen er rigt udsmykket på kongens fødselsdag 26. september; kongen hyldes og tiljubles under morgenrideturen og på køreturen gennem byen om eftermiddagen. Komiteen for nationalindsamlingen af 1940 har om formiddagen overrakt kongen en check på 2 ¼ mill. kr.; efter kongens ønske dannes et fond: Kong Christian den 10endes Fond (fundats af 12. november 1940) til humane og videnskabelige formål; der indsamledes ialt nær 6 mill. kr.

Der opslås 27. september overalt en plakat, hvori kongen gentager opfordringen af 9. april om at vise fuldt ud korrekt og værdig holdning; statsministeren tilføjer, at begivenheder i den senere tid har foranlediget regeringen til at minde om disse ord.

Gasmasker fordeles til husvagterne.

Gentofte tekniske Skole på Hartmannsvej indvies 1. oktober.

Rationering af smør indføres 8. november.

Monumentet "Fiskerkonen" på Gammel Strand afsløres 12. november.

Medlemmer af Danmarks nationalsocialistiske Parti afholder 17. november i Forum minde-appel for de danske soldater, der faldt 9. april; fra Forum marcheres til Den lille Hornblæser på Vestre Boulevard, hvor der nedlægges kranse; det kommer til flere sammenstød med befolkningen.

Frederiksberg kommunes første aldersrenteboliger (Godthåbsvej 150 m.v.) tages i brug 1. december.

Radiohuset tages i brug 28. december; det indvies samtidig med, at koncertsalen tages i brug 11. septembe 1945.

Nytårsaften forløber i dyb stilhed; der var forbud mod afbrænding af fyrværkeri; forbudet overholdes.

---

1941.

Færdselspolitiet meddeler 7. januar, at der i København i 1940 er forefaldet 231 mørklægningsulykker (8 personer omkom).

Lov om midlertidigt tillæg til borgerlig straffelov af 18. januar indfører strenge straffe, op til fængsel på livstid) for forhold, der er rettet mod de udenlandske militære styrker i landet og for handlinger, der er egnede til at skade Danmarks interesser i forhold til udlandet.

Streng frostperiode med kulde helt ned til -34 grader medfører, at mange skoler lukker midlertidigt fra 29. januar.

Det påbydes 4. februar fodgængere og andre af mørklægningshensyn kun at benytte lommelamper med blåt glas.

2 og 5 ører af aluminium sættes i omløb 6. februar; mangelen på småskilIemønt fortsætter; i maj sælger et firma l øres-frimærker pakket i cellofan at anvende som skillemønt; senere på året sættes 25, 10, 5, 2 og l ører af zink i omløb.

Illegal bladvirksomhed begynder så småt i 1940; men de første egentlige blade, "Politiske Månedsbreve", udsendt af kommunisterne, kommer i februar 1941, derefter "Land og Folk" (første nr. 29. juni 1941); "De frie Danske" starter i december 1941; "Frit Danmark" i begyndelsen af april 1942; "lnformation" kommer regelmæssigt fra I. august 1943. l alt udkom der under besættelsen i hele landet ca. 525 illegale blade, fordelt i 25-30 mill. eksemplarer.

Restauranterne indfører efter påbud serveringsbegrænsning 8. april; det "store kolde bord" bortfalder; middag må højst være tre retter og dessert; Varme retter fås kun i tiden 11-21.

Det forbydes fra 16. april personer under 18 år at opholde sig i danseetablissementer, kaffe- og isbarer og lignende efter kl. 21, med- mindre de er ledsaget af forældre eller værge; politiet skal ved overtrædelse underrette børneværnet.

Ifølge bekendtgørelse fra justitsministeriet af 21. april må brevduer kun holdes af personer, der er tilsluttet foreninger under De danske Brevdueforeninger; alle andre brevduer skal slagtes inden 14 dage; overholdelse af bestemmelserne kontrolleres af generalstaben.

Fire nyoprettede militærorkestre giver koncert i Fælledparken, 35.000 tilhørere, 27. april (se 1932, 9/3).

Der indføres kødløs dag på restauranter hver tirsdag; første gang tirsdag d. 29. april (ophæves 4. oktober 1945).

Agitation for forsigtigere færdsel af fodgængere (under motto: De er vel ikke fumlegænger) startes af Justitsministeriets Propagandaudvalg 29. april.

Tandlægehøjskolen i Universitetsparken indvies 29. april.

Sluseholmen i Sydhavnen nord for Slusedæmningen dannes ved opfyldning; arbejdet begynder i april.

Dyrehavsbakken og Tivoli åbner hhv. 1. og 3. maj og har, efter indretning af mørklægning, lov til at holde åben til kl. 24.

Dagmar Bio åbner første gang som revyteater i sommerhalvåret 3. maj.

Det tyske videnskabelige Institut i Østre Allé indvies 4. maj.

De kommunale valg, der skulle afholdes i første halvdel af marts, udsættes flere gange og afholdes først 5. maj 1943.

Storkøbenhavns forskellige brandkorps stilles under fælles overledelse af Københavns brandchef 24. maj. (Ordningen ophæves i 1945).

Algang med 6.000 deltagere afholdes i København 25. maj; mænd skal gå 10 km på l ½ time, kvinder på l time og 40 min.

Studenternes køretur omkring "Hesten" på Kongens Nytorv forbydes af tyskerne 27. maj.

Stor tobaksmangel medfører, at tobaksforretningerne indskrænker åbningstiden fra 28. maj.

Ringvej B 4 (ydre ringvej): Lyngby-Tåstrup påbegyndes i 1941; første stykke, Lyngby-Bagsværd Hovedgade, tages i brug i efteråret 1944; stykket Bagsværd Hovedgade-Skinderskovvej, påbegyndes i 1943 og tages i brug i sommeren 1949. Ringvej B 3 (indre ringvej): Lyngby-Glostrup - l. stykke Glostrup-Herlev påbegyndes 1941 og tages i brug sommeren 1944.

Vandforsyningen opfordrer til streng sparsommelighed 4. juni.

Lyngby nye rådhus indvies 10. juni.

Ledende kommunister tages i forvaring, da Tysklands krig mod Sovjetunionen begynder 22. juni; de anbringes i Horserødlejren; kommunistisk virksomhed eller agitation af enhver art forbydes ved lov om forbud mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed af 22. augugust.

Damhusengens regulering og anlæg er færdig; påbegyndt 1931.

Krogebjergparken anlægges.

Boserup Sanatorium tages i brug af Skt. Hans Hospital 2. juli (overtaget i 1940).

Enrum i Vedbæk indvies som rekreationshjem af Odd Fellow-Ordenen 13. juli.

Frikorps Danmark afsender fra Hellerup Station den første bataillon til uddannelse i Tyskland 19. juli.

Torvegården (Christianshavns Torv) fuldføres.

Det tillades af kirkeministeriet 11. august, at frugtvin indtil videre anvendes som altervin.

I Københavns kommune får samtlige børn i alderen 1-15 år adgang til gratis vaccination mod difteritis 29. august og i Frederiksberg kommune 15. september.

Folk med dyrenavne får gratis adgang til Zoologisk Have fra 31. august; tilladelsen er led i en agitation for at skaffe hjælp til haven; på grund af de særlige forhold har besøget svigtet.

Nygade-Teatret åbner i det tidligere biografteater Alexandra- Teatret.

Elektrisk drift på strækningen Valby-Vanløse med to nye stationer: Valby Langgade og Peter Bangs Vej åbnes 23. september Elektrificeringen af "Ringbanen" om København er nu fuldført.

Under mørklægningen falder folk i stigende tal i havnen og kanalerne; i oktober foretages afspærring af de farlige steder.

Salget af øl rationeres af bryggerierne med en nedsættelse af forsyningen på 30% l. november.

Folketal 5. nov: Københavns kommune, 702.424. - Frederiksberg kommune 114.015. - Gentofte kommune, 88.000. – I alt 904.449.

Hærværk mod mindesmærket i Allégade for Meïr Goldschmidt udøves af nazisterne natten til 19. november.

Vigerslev Kirke indvies 23. november.

Der opnås enighed mellem 13 hovedstadskommuner om en mælkeordning 2. oktober; ordningen træder i kraft 1. december.

Jægersborg Kirke indvies 7. december.

Handelsministeriet sætter 9. december et ekstramærke i kraft, det giver i tiden 10.-31. december adgang til køb af 125 g kaffe eller 125 g kakao eller 50 g the. Fra l. januar er al handel med de nævnte varer forbudt; restlagrene, der er meget små, forbeholdes syge, hospitaler o. l.

Christianskirken i Lyngby indvies 14. december.

Det meddeles 15. december, at varmtvands- og gasbadeanlæg i etageejendomme må tages i brug 31. december-2. januar.

Saga Teatret åbnes 31. december.

---

1942.

Det pålægges I8. januar alle trafikanter at gå i beskyttelsesrum under luftalarm.

Sankt Mariæ Kirke (Rosenkranskirken) indvies 24. januar.

Planen vedrørende saneringen i Adelgade- Borgergade vedtages i borgerrepræsentationen 26. februar. Nedrivningen begynder 26. juni; 28. august udsteder handelsministeriet forbud mod yderligere nedrivning.

Dansk Gallup Institut (stiftet i 1941) offentliggør sine første undersøgelser i februar.

Søllerød kommunes nye rådhus indvies 16. marts.

Den meget strenge vinter volder store trafikvanskeligheder; hovedstadens forsyning med mælk foregår delvis ved slæde-transporter. Tre meget strenge vintre har fulgt hinanden. I København er der i denne vinter målt den laveste minimumstemperatur siden 1893.

Gastrykket nedsættes i Stor-København, og gassens brændværdi forringes for at spare på kulforbruget, 23. marts.

Mindesmærket for J. C. Classen i Classens Have afsløres 24. marts.

Statsminister Stauning afgår ved døden 3. maj; finansminister Vilh. Buhl, der har været konstitueret som statsminister siden l. maj, udnævnes til statsminister 4. maj.

Statsminister Stauning bisættes 10. maj på statens bekostning ved en højtidelighed i Forum under stor tilslutning, også fra nabolandene.

Regeringen meddeler 14. maj, at fhv. minister J. Christmas Møller har forladt landet: Christmas Møller havde den 14. over den engelske radio meddelt, "at han havde begivet sig til England for at gøre fælles sag med De frie Danske".

Kongen har frabedt sig festligheder i anledning af 30 års- regeringsjubilæet 15. maj. Kongen hilses hjerteligt under morgenrideturen gennem byen; ved middagstid hylder ca. 40.000 mennesker på Amalienborg Slotsplads kongeparret.

Skipper P. V. Schmidt idømmes ved Københavns byret 10. juni 3 års fængsel for at have sejlet Christmas Møller fra Aggersund til Göteborg; hans skib "Argo" konfiskeres.

Ågade reguleres og Ladegårdsåen overdækkes ud forbi Jagtvejen.

Ca. 6000 jordlodder tages i brug i hovedstaden som nyttehaver.

Centralbiblioteket for tuberkulosepatienter på Øresundshospitalet oprettes 15. juli.

Det meddeles 24. juli, at alle forberedelser til en omfattende folkebespisning er truffet, hvis gasproduktionen må ophøre.

Politibetjente posteres ved skolerne fra det nye skoleårs begyndelse i august for at vejlede børnene i trafikken.

Bispeparken, bebyggelsen i trekanten Tuborgvej,Tagensvej, Frederiksborgvej, fuldføres.

Valby Idrætspark er færdiganlagt; på begyndt 1937.

Sabotagen mod den tyske værnemagt tager til; i den anledning appellerer statsministeren 2. september i radioen indtrængende til befolkningen, navnlig ungdommens ledere, om at gøre indflydelse gældende.

Danmarks tekniske Bibliotek i Øster Voldgade indvies 10. september.

Sabotagebrand 11. september i det af tyskerne opførte skolekompleks i Emdrup (nu Emdrupborg).

Kongen hyldes på fødselsdagen 26. september af store menneskeskarer under morgenridtet; ca. 60.000 mennesker er ved 12-tiden forsamlet på Amalienborg Slotsplads. Kongens knappe svar på Adolf Hitlers lykønskningstelegram fremkalder dennes raseri ("Telegramkrisen", se 9. nov).

Sabotage udøves mod Adler Auto Service på Lyngbyvej 26. september.

Gentofte nye stadion indvies 27. september.

Nordisk Kollegium indvies 29. september.

Ordenspolitiets chef henstiller 3. oktober offentligt til befolkningen at undgå sammenstimlen i gaderne, hvis der er sammenstød med "urostiftere"; politiet kan måske komme til at gå hårdere frem end hidtil.

Det store auditorium i Universitetets nye medicinsk-anatomiske institut i Universitetsparken tages i brug 9. oktober.

Frikorps Danmark, der kom til København på orlov i begyndelsen af september, afrejser atter til Østfronten fra Københavns Godsbanegård 13. oktober.

På rideturen om morgenen den 19. oktober kommer kongen alvorligt til skade ved et fald fra hesten ved Esplanaden.

Danmarks farmaceutiske Højskole i Universitetsparken indvies 2. november.

Dr. Werner Best udnævnes til Det tyske Riges befuldmægtigede i Danmark 5. november.

I begyndelsen af november foregår langvarige og betydningsfulde forhandlinger indenfor regeringen, mellem denne og Rigsdagens samarbejdsudvalg og i partierne ("Telegramkrisen"). Forhandlingerne fører natten mellem 7. og 8. november (samme nat som de allierede foretog landgang i Nordafrika) til afslag til fremsatte tyske krav; ministeriet Scanevius udnævnes 9. november.

Al servering af retter af flæsk og svinekød forbydes på restauranter fra 10. november, for at det kan komme de private forbrugere til gode; der dispenseres fra forbudet juleaften (ophæves nogle måneder senere).

Bemyndigelseslov for regeringen til ved kgl. anordning at udfærdige forbud eller påbud til oprettelse af ro, orden og sikkerhed vedtages 11. november af Rigsdagen og træder i kraft straks.

Friluftsrådet oprettes 28. november.

To nye folkehøjskoler åbnes i København i november: Hovedstadens Højskole og Københavns Folkehøjskole.

Begrænsning af vinduesudstillingerne påbydes fra l. december; den varerigelighed, som hidtidige udstillinger har kunnet give indtryk af, er ikke til stede. (Ophæves juli 1945).

Alexandra-Teatret (hjørnet af Gammeltorv og Nørregade) indvies 4. december.

Det meddeles 10. december, at professor Ole Chievitz, biblioteksdirektør Th. Døssing og landsretssagfører Rud Prytz er blevet arresteret for illegal virksomhed i forbindelse med organisationen "Frit Danmark"; folketingsmand Aksel Larsen var blevet arresteret i begyndelsen af november. Professor Mogens Fog og redaktør Ole Kiilerich undgik anholdelse ved flugt. Der udloves dusør for oplysninger, der kan føre til deres pågribelse.

Bolignød har medført ønskeligheden af at indrette lejligheder i tagetager; indenrigsministeriet udsender 15. december et cirkulære om betingelserne for indretning af disse lejligheder.

Doktorgrad, dr. Odont., indføres ved Danmarks Tandlægehøjskole ved kgl. resolulion af 16. december.

---

1943.

Ny begrænsning af elektricitetsforbruget i butikker og restaurationer træder i kraft 9. januar; butiksvinduer må ikke oplyses.

S-togene opvarmes ikke mere på grund af forbud mod elektrisk opvarmning (fra januar).

For at opnå, besparelse i elektricitetsforbruget bestemmes det, at teatre, biografer og radioen skal slutte kl. 22 (i sommerhaivåret 22,30), restauranter kl. 23, sporvognskørsel og S-togene kl. 23,30, altsammen fra 18. januar.

Sundkirken (foreløbig kirke) indvies 24. januar; endelig indvielse fandt sted 26. februar 1956.

Mange slagterbutikker lukkes midlertidigt på grund af kødmangel (i janar).

6 engelske bombemaskiner stryger i lav højde 27. januar ind over byen og kaster bomber over Burmeister & Wains virksomhed mellem havnen og Strandgade. Foruden målet for angrebet rammes ejendommene i Knippelbrogade 26, der ødelægges, og sukkerfabrikken ved Langebrogade, hvor der opstår en voldsom brand. Bomber falder i Islands Brygge- kvarteret; flere tusinde mennesker evakueres på grund af forsagere og tidsindstillede bomber. 7 mennesker dræbes og mange såres. Christians Kirke beskadiges.

Københavns Maskinskole på Jagtvej indvies 30. januar.

Det underjordiske garderobe- og toiletanlæg under Rådhuspladsen tages i brug l. februar.

Yderste sparsommelighed med anvendelsen af indpakningspapir påby- des 2. februar.

Schalburgkorpset stiftes 2. februar. Der dannes i september indenfor korpsets rammer en kamporganisation "for at bryde den fjendtlige sabotage og terror i Danmark" (Heraf ordet Schalburtage).

Sabotage mod A/S Glud & Marstrand 4. februar.

I fabrikkerne i havneområdet pålægges vagttjeneste døgnet rundt 5. februar.

Ski-hop-bakken i Geels Skov ("Holtekollen") tages i brug i februar.

Mønsted-Hallen (i Nørre Allé) indvies 18. februar.

Det påbydes 23. februar, at offentlige møder skal slutte kl. 22; kirkelige møder må dog vare til 22 ½.

Det meddeles officielt 24. februar, at byretten har afsagt domme med fængselsstraffe op til 10 år over 12 personer, der har hjulpet engelske fald- skærmsagenter; flere af de dømte er tillige med 12 andre idømt høje fæng- selsstraffe for udgivelse og fordeling af det illegale blad "De frie Danske".

Maksimalpriser indføres for restaurationer 1. marts; prisen på flere serveringer nedsættes, og der opsættes prisskilte.

Sabotage mod stor maskinfabrik i Heimdalsgade 13. marts.

Der påbegyndes en landsomfattende kludeindsamling til fabrikation af nye varer; råstofmangelen er i det hele taget ved at blive alvorlig (i marts).

Der afholdes under meget stor valgdeltagelse valg til Folketinget og landstingsvalg i 2., 3. og 5. landstingskreds 23. marts ("valget for demokratiet"). Restauranterne får lov til at holde åben til kl. 2 valgnatten, og sporvogne og S-tog må køre til samme tidspunkt (se 18. januar).

Rigsbiblioteketarembedet oprettes 1. april som fællesledelse for Det kgl. Bibliotek og Universitetsbiblioteket.

Alvorlige sabotager, dels mod dansk ejendom, dels mod den tyske værnemagt samt mod jernbanerne giver anledning til, at Rigsdagens samarbejdsudvalg 3. april retter en indtrængende appel til befolkningen: "…handlingerne er i strid med kongens bud (se 1940, 9. april) og kan medføre de alvorligste følger".

Træningsskolen for arbejdsløse ved Kongelunden, en filial af Kofoeds Skole, indvies 8. april.

Luftværnet har udbygget 18 underjordiske lederstationer og et stort antal meldestationer.

Skrammellegepladsen i Emdrup åbnes i april.

Sabotage brand på Nordhavnsværftet 29. april.

Den første farmaceutiske doktorgrad i Danmark erhverves ved en disputats på Danmarks farmaceutiske Højskole 5. maj.

Den nye vej over Utterslev Mose, Hareskovvej, åbnes for cykeltrafik i dette forår og for almindelig færdsel 20. november 1949. Anlægget af denne færdselsåre begyndte i 1941.

For at opnå en rimelig fordeling indføres købekort for kød og flæsk 10. maj; hvert køb skal noteres.

Kongen overtager 15. maj atter regeringens førelse efter sygdom, der har varet siden rideuheldet 19. oktober 1942. Kongen taler i radioen og minder "under hensyn til den senere tids alvorlige begivenheder" om sin opfordring til alle i by og på land til at vise "en fuldtud korrekt og værdig optræden" (se 1940, 9. april).

Lov om boligtilsyn og sanering af usunde bydele af 31. maj. Denne lov danner baggrunden for saneringen i Adelgade-Borgergade-kvarteret; den umuliggør fremtidig "slum-byggeri"; Boligtilsynsrådet oprettes.

Ved fabrikationen af cigarer, cerutter og shag iblandes tobakken fra denne sommer dansk tobak, fra sommeren 1944 iblandes tillige cigaretterne dansk tobak; i de første måneder af 1945 fremkommer cigaretter af 100 % dansk tobak.

Reformationsmonumentet på pladsen overfor Vor Frue Kirkes hovedindgang afsløres 6. juni. Pladsen får fra 1. januar 1974 navnet Bispetorvet.

Utterslev Mose, Københavns største park, er færdiganlagt; påbegyndt 1939.

D.S.B. og de svenske statsbaner overtager Dampskibsselskabet Øresunds større skibe 1. juli.

En mode, der havde vundet stor udbredelse - en lille hue i Royal Air Force-farverne (et rødt felt omgivet af en hvid og en blå ring) - standses ved forbud 9. juli.

Mindestenen for Th. Stauning i Bellevue Strandpark afsløres 18. juli.

Sabotage mod A/S Nordwerk, Solbjergvej, 18. juli.

Der udstedes forbud mod opførelse af sommerhuse m.v. af træ 29. juli.

Gyngemosen, anlæg i Mørkhøj, er færdiganlagt; påbegyndt 1939.

Tivoli's 100 års fødselsdag søndag d. 15. august fejres med et historisk vogntog fra Rosenborg Eksercerplads til haven, der har fået lov til denne dag og dagen før at holde åben til kl. 24.

Jægersborg Strandhave åbnes for publikum 19. august; samtidig åbnes det tidligere landsted Beaulieu som restaurant.

Regeringen og samarbejdsudvalget udsender 21. august. et opråb, der er bifaldet af kongen. Det hedder bl. a.: "... i den seneste tid er der indtrådt begivenheder af faretruende karakter, sabotage i stigende omfang, demonstrationer ... med denne dybt alvorlige situation for øje rettes en indtrængende opfordring til befolkningen om ikke at udæske eller lade sig udæske til uoverlagte handlinger. ..".

400 tillidsmænd fra hovedstadens faglige og politiske organisationer vedtager 24. august en resolution til hovedstadens arbejdere. Tillidsmændene udtaler bl. a. "deres fordømmelse af ansvarsløs provokatørgerning, opfordrer arbejderne til at forstå deres store ansvar og afvise provokatørerne og kun følge de paroler de ansvarlige organisationer udsteder...".

Forum ødelægges ved sabotage 24. august (genåbnes 25. september 1947).

Lauritz Knudsens mek. Etablissement bliver alvorligt beskadiget ved sabotage natten til 25. august.

Gadeuorden og sammenstimlen på Rådhuspladsen i aftentimerne 26. august medfører, at politiet anholder ca. 120 personer.

Regeringens opråb af 21. august gentages i samtlige blade 28. august, hvis ledere gør opmærksom på situationens alvor og opfordrer til ro og besindighed.

Et tysk forlangende til den danske regering om at indføre undtagelsestilstand - med forbud mod strejke, spærretid, tyske pressecensur, standretter og indførelse af dødsstraf for sabotage - afslås den 28. august, hvorefter den tyske øvertsbefalende i Danmark, H. von Hanneken, d. 29. august proklamerer militær undtagelsestilstand i hele Danmark. Hærens og flådens mandskab og officerer interneres, men hjemsendes i oktober. De fleste af flådens skibe sænkes af officerer og mandskab; enkelte fartøjer undslipper til Sverige. Al færdsel uden særlig passerseddel forbydes i tiden kl. 21 til 5 (spærretid, der varer til 10. februar 1944). Arrestation af et stort antal kendte personer finder sted. Ministeriet Scavenius indgiver sin demissionsbegæring og ophører straks at fungere (afskediges 5. maj 1945) uden at afløses af et nyt. Ministerierne ledes resten af besættelsestiden af departementscheferne og generaldirektø- rerne.

Den grafiske Højskole åbnes 1. september.

12 soldater fra hær og flåde, som faldt i København 29. august, begraves i fællesgrav på Bispebjerg Kirkegård 2. september.

Teatrene giver fra 4. september forestillinger om eftermiddagen af hensyn til udgangsforbudet.

Hornbæk-revuen opføres i Saga-biografen for fuldt hus kl. 7. morgen den 7. september.

København idømmes 9. september en bod på 1 mill. kr. at betale inden 10. september kl. 17; en tysk vagtmester var blevet skudt af en cyklist. Stor-København idømmes 21. september en bod på 500.000 kr. som følge af, at en cyklist har skudt på og såret en tysk soldat. En bod på 5 mill. kr. pålægges København 28. oktober i anledning af sabotage i Café Mokka i Frederiksberggade, hvorved 4 personer (3 tyskere og en dansker) dræbtes og 40 personer (14 tyskere og 26 danskere) såredes.

Overretssagfører Ejnar Krenchels og redaktør Axel Høyers radioforedrag mod sabotage m. m. begynder i september.

Lods- og karantænebygningen ved Marmorkajen i Frihavnen tages i brug i september.

Et særligt prisudvalg i København indfører i september en mere omfattende priskontrol ved hjælp af priskontrolører.

Amalienborg Plads afspærres af tyskerne 26. september (kongens fødselsdag).

Natten til den 2. oktober indleder tyskerne aktionen mod de danske jøder; en del arresteres og sendes til koncentrationslejr i Theresienstadt i Tjekoslovakiet, men de fleste hjælpes til at flygte til Sverige. Den "illegale" transport" med flygtninge over Sundet tager til i stor stil.

Universitetet lukkes en uge af konsitorium 4. oktober.

Den militære undtagelsestilstand ophører 6. oktober; en del af de udstedte anordninger, bl. a. forbud mod strejker og forsamlinger, forbliver i kraft.

Politiet overtager fra 6. oktober vagten ved Amalienborg og Sorgenfri. Vagten havde siden 29. august være udført af tyske soldater. Livgarden træder først i funktion på ny 10. juni 1945.

500 års-dagen for Christoffer af Bayerns stadsret 14. oktober fejres ved flagsmykning af byen, men der afholdes ingen festligheder.

Lystbådehavnen syd for Slusedæmningen tages i brug i oktober.

Indflytning i Christiansgården begynder 1. november 1943; grundstenen lagdes 27. marts s.å.

Et kontor for personlig rådgivning til mennesker, der er i vanskeligheder af sjælelig eller anden art, oprettes af en privat komite 1. december.

Spærretid en lempes til kl. 23-4 i dagene 24.-27. december.

---

1944.

Der er stor trafik med sporvognene nytårsmorgen; nytårssammenkomsterne i de private hjem udstrækkes på grund af spærretiden til hele natten.

Forholdet til besættelsesmagten skærpes mere og mere. Sabotagetilfældene er stadigt stigende. Drab anvendes mere og mere fra begge sider, - likvidering af stikkere og andre medhjælpere for tyskerne; tyskernes meddelelser om henrettelse af sabotører udsendes med kortere og kortere mellemrum i den følgende tid; clearing-drabene florerer; talrige sprængninger af ejendomme, der havde været tilholdssted for frihedskæmpere eller været lagersted for våben og ammunition, udføres.

De samarbejdende politiske partier offentliggør 5. januar en udtalelse, hvori fordømmes den stadigt stigende attentatvirksomhed og de modstående anskuelsers stræben hverandre efter livet.

Det tidligere Betty Nansen Teater genåbnes under navnet Allé-Scenen 6. januar.

Montagehallen hos Bur-Wains Autodiesel styrter sammen efter sabotage 8. januar.

To swing-orkestre afholder en "duel""i K.B. Hallen 9. januar Begejstringen hos de ca. 8.000 unge mennesker, der er til stede, giver sig voldsomme udslag.

Studenterforeningen beskadiges ved schalburgtage 10. januar.

Sabotage finder 15. januar sted hos Burmeister & Wain i Strandgade og hos radiofabrikken Always i Sydhavnen. Samme dato udøves schalburgtage mod Hagerups Boghandel i anledning af en mindeudstilling af forfatteren, præsten Kaj Munks arbejder – han var blevet dræbt af tyskerne 4. januar.

En såret sabotør, der var indlagt på Kommunehospitalet, befries af revolverbevæbnede mænd 22. januar.

På General Motors Fabrik sprænges kraftanlægget i luften af sabotører 29. januar.

Palladiums atelier i Hellerup Havn ødelægges ved schalburgtage 31. januar.

Instituttet for teoretisk fysik på Blegdamsvej tilbagegives Universitetet i januar efter tysk beslaglæggelse; Niels Bohr var flygtet til England nogle måneder forinden.

En række af byens kunstværker er blevet beskyttet mod luftbomber ved tildækning med sandsække og ved overbygning.

Filmsatelieret Asa i Lyngby og Nordisk Films Kompagnis atelier i Valby ødelægges ved schalburgtager 7. februar.

Stigende ungdomskriminalitet i København giver anledning til, at der fra politiets side i et radioforedrag d. 23. februar rettes en alvorlig henvendelse til forældre om at passe bedre på deres børn og unge.

Shellhuset beslaglægges af tyskerne og indrettes til Gestapo- hovedkvarter i slutningen af februar.

Med krigsbegivenheder for øje har Københavns kommune udarbejdet en bespisningsplan for 75.000 personer og en udvidet plan for 235.000 personer.

Fra læge-side slås til, lyd for et oplysningsarbejde i anledning af det voldsomt stigende antal kønssygdomstilfælde, og der advares mod "det i visse kredse i selskabslivet praktiserede "kysseri" i flæng"; herved er i flere tilfælde konstateret overføring af syfilis.

Brandskillerummene i beboelses- og andre ejendomme påbydes gennembrudt for at skaffe reserveudgange fra beskyttelsesrummene.

Københavns kommune anmoder af hensyn til bolignøden indenrigsministeriet om at give adgang til deling af større lejligheder og til indretning af flere tagetagelejligheder.

Drab og drabsforsøg i den senere tid foranlediger rigspolitichefen til 8. marts at gentage en tidligere fremsat advarsel mod at lukke op for ukendte personer.

Sortbørshandlende, der har solgt rationeringsmærker, hidrørende fra et revolveroverfald på en transport i København 11. dedember 1943, idømmes ved byretten hårde straffe 13. marts. Ved uddelingen den 19. marts bringes rationeringskortene til fordelingsstederne under ledsagelse af svært bevæbnet politi.

Der indvies en børnepsykiatrisk afdeling på Rigshospitalet 15. marts.

Tilgangen af abonnenter til hovedcentralen standses i marts af K.T.A.S. pågrund af materialemangel.

Kinopalæet schalburgteres 31. marts (genåbnes først 16. april 1950).

Platan Biografen ødelægges ved schalburgtage 1. april.

Dagbladenes oplag nedskæres betydeligt fra 1. april på grund af en skærpet rationering af avispapir.

Indflytning i Dronningegården begynder l. april; grundstenen blev lagt 13. maj 1943.

Kolonihave-Skolen på Islevgård åbnes 16. april.

Samtlige biografer i Storkøbenhavn lukkes af tyskerne 14: april (genåbnes 29. maj). Sabotører havde i 15 biografer tvunget operatørerne til at vise et lysbillede med en karikatur af Hitler samt spille en plade med en antinazistisk tale.

Dr. Werner Best fremkommer 24. april med en udtalelse: "Den tyske udøvende magt har arresteret et stort antal elementer fra de underjordiske kredse. Over 100 sabotører og voldsforbrydere har dødsdomme i vente".

Det meddeles fra officiel tysk side 25. april, at alle våben skal afleveres inden 29. april (visse jagtvåben undtages).

Det meddeles i april, at Seruminstituttet efter langvarige forsøg har fremstillet en effektiv vaccine mod influenza.

Borgerrepræsentationen vedtager 25. maj weekend for de kommunale kontorer i sommermånederne mod tilsvarende forlængelse af den øvrige arbejdstid.

Kursfald indtræder på Børsen i anledning af meddelelsen om de allieredes landgang i Nordfrankrig 6. juni (D-dag).

Domus medica i Amaliegade schalburgteres natten mellem den 7. og 8. juni.

Bildroskekørsel og kørsel med lejebil uden fører forbydelse i Storkøbenhavn den 9. juni af tyskerne, der gør gældende, at disse vogne anvendes under udøvelse af sabotageforbrydelser.

Yachtpavillonen på Langelinie ødelægges ved schalburgtage natten mellem 10. og 11. juni.

Indretningen af beton-bunkers påbegyndes - i "Muslingeskallen" foran Rådhuset den 19. juni -. Der strejkes under dette arbejde fra 21. august til 6. oktober.

Dansk Riffel Syndikat (Riffelsyndikatet) i Frihavnen ødelægges ved sabotage 22. juni.

Borgernes Hus i Rosenborggade schalburgteres natten mellem 22. og 23. juni.

Tyskerne meddeler 23. juni, at der nu anvendes standrets-procedure ved de tyske domstole på Sjælland.

Der anlægges kunstige søer forskellige steder i byen til brug ved slukning af brande under katastrofesituationer.

Studentergården på Tagensvej schalburgteres 24. juni.

Store ødelæggelser finder sted i Tivoli ved schalburgtage natten mellem 24. og 25. juni; etablissementet lukker indtil 12. juli.

Ny spærretid fra kl. 20 til 5 indføres 26. juni (ændres til 23 til 5 d. 29. juni).

Arbejderne i mange store virksomheder i Storkøbenhavn nedlægger den 28. og 29. juni arbejdet kl. 12 middag som protest mod spærretiden. Befolkningen demonstrerer ved at tænde bål i gaderne og ved at opholde sig i gaderne i spærretiden.

Alt arbejde i hovedstaden standser i løbet af formiddagen 30. juni ("Folkestrejken"); butikkerne lukker, telefon-, sporvogns- og jernbanetrafikken ophører; ved middagstid er der total generalstrejke; dog at politiet forbliver i tjeneste, ligeledes hospitalspersonalet og arbejderne på vand-, gas- og elektricitetsværkerne. Tyskerne lukker for gas, vand og elektricitet om aftenen; radioens udsendelser standses.

Strejke og uroligheder i København fortsætter 1. juli; i gaderne rejses barrikader af brosten og fortovsfliser. En del forretninger, hvis indehavere anses for nazister, heriblandt Varehuset Buldog på Nørrebrogade, ødelægges. Chefen for de tyske tropper på Sjælland, generalløjtnant Richter, overtager den udøvende magt og erklærer hovedstaden i belejringstilstand; bygrænserne afspærres, så al ind- og udgående færdsel hindres; tilførslerne standses.

Om eftermiddagen den 2. juli uddeles i gaderne et opråb, hvori påpeges, at hovedstadens befolkning er bragt i en skæbnesvanger situation ved arbejdsnedlæggelsen, og at konsekvenserne af fortsat strejke er uoverskuelige; alle og enhver opfordres derfor til straks at genoptage den daglige gerning. Opråbet er underskrevet af Københavns overborgmester og af borgerrepæsentationens formand, af formændene for de store erhvervsorganisationer og af formanden for De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalg. Radioen genoptager kl. 19,30 sine udsendelser med oplæsning af opråbet. Det meddeles fra officiel tysk side, at gas, vand og elektricitet vil blive frigivet i aftenens løb, og dette sker også.

Sporvognstrafikken kommer delvis i gang 3. juli; vognstyrerne beskyttes af to danske politibetjente. Fremtrædende politikere, formændene for Dansk Arbejdsgiverforening og De samvirkende Fagforbund samt Københavns overborgmester retter igennem Pressens Radioavis en indtrængende opfordring til befolkningen om genoptagelse af arbejdet.

Arbejdet genoptages i hovedstaden i løbet af 4. juli og den følgende dag.

Bladene udkommer igen 5. juli; teatre og biografer genåbnes.

Tyskerne påbyder af "militære grunde", at alle danske over 15 år skal være i besiddelse af legitimationskort; udleveringen af kortene begynder i København 17. juli.

Spærretiden ophæves 9. juli; generalløjtnant Richter tilbagegiver den udøvende magt til de kompetente civile myndigheder.

K.B. Hallen ødelægges ved schalburgtage natten mellem 17. og 18. juli (genindvies 14. september 1945).

Nød-vandværker anlægges, under hensyn til eventuelle katastrofesitua- tioner, ved de Københavnske hospitaler.

Værksteds- og Industrihuset (hjørnet af Borgergade og Gothersgade) tages i brug.

Ethvert køb af fodtøj noteres på købekortet fra 1. august.

Arbejderne i København gennemfører fra 15. august en 24 timers strejke som protest mod tyskernes drab af 11 sabotører, der var under transport fra Vestre Fængsel til tysk koncentrationslejr.

Revolverbevæbnede mænd fjerner ca. 20.000 legitimationskort og de nødvendige stempler i Københavns statistiske kontor 18. august.

Adventskirken i Vanløse '("Ungdommens Kirke") indvies 3. september.

Kong Christian og dronning Alexandrine tager 6. september igen ophold på Amalienborg efter ophold på Sorgenfri siden 22. juni 1943.

Simon Peters Kirke (i Sundby) indvies 10. september.

En 48 timers strejke udbryder 16. september; baggrunden er en meddelelse fra den tyske højere SS- og politifører Pancke, om at 200 fanger i Frøslev-Iejren er ført til Tyskland som følge af den senere tids tiltagende antal politiske drab og drab af medlemmer af den tyske værnemagt. Arbejdet genoptages den 18. kl. 12.

Sporvognslinierne, 2, 8 og 19 forlænges i september så de ikke passerer Dagmarhus (føres tilbage til de gamle ruter i juli 1945).

Under "falsk" luftalarm kl. 11 formiddag den. 19. september besætter tyske SS-tropper og politisoldater Politigården og politistationerne og arresterer politiet; 1700 mand af politistyrken føres til koncentrationslejre i Tyskland. Efter en ildkamp ved Amalienborg med tyske marinere med tab på begge sider fortsætter politi-vagtholdet som kongens livvagt. Ny storstrejke udbryder straks og varer til 21. september. Statsradiofoniens udsendelser afbrydes, men genoptages kl. 12,30 med en ny speaker, der oplæser et opråb fra den højere SS- og politifører, Pancke, hvori meddeles, at der er indført politimæssig undtagelsestilstand i hele landet (ophæves 15. oktober).

Studenterforeningens bygning beslaglægges af tyskerne 19. september; foreningen havde midlertidige lokaler i museet på Carlsberg indtil 2. marts 1946.

Ved forordning af 23. september fra den højere SS- og politifører tillades oprettelsen af kommunale vagtværn. Københavns kommunes vagtværn træder i funktion 25. oktober (overgår under politiets kommando 24. maj 1945 og ophæves definitivt 1. oktober 1947).

Efter politiets fjernelse foregår nu sortbørshandel åbenlyst i gaderne; artistoptræden på pladser og i gaderne finder sted.

De usikre forhold medfører, at forsikringsselskaberne standser nytegning af forsikringer mod røveri og ran. Røverier i banker fra pengepostbude og fra pengetransporter forekommer i den følgende tid med korte mellemrum.

Statsbanerne opretter 6. oktober et jernbanepoliti, som skal føre tilsyn med banegårdene.

Sabotage mod Københavns Gqdsbanegårds lokomotivdepot 19. oktober; 15 lokomotiver afspores og indespærrer 25 andre; mange tog aflyses.

Den tyske værnemagt oplyser 26. oktober, at den har opkøbt alle nye cykler, der fandtes i lagrene.

Indenrigsministeriet giver 28. oktober tilladelse til, at ugifte kvinder betegner sig som frue; folkeregistrene skal dog indeholde klar oplysning om, den virkelige ægteskabelige stilling.

Penicillin fremstilles, men i meget små mængder på Løvens kemiske Fabrik på grundlag af en dansk mugsvampstamme; fabrikationen standses i december, da større fabrikation endnu ikke kan gennemføres.

Storkøbenhavns Kartoffelcentral foretager i oktober store indkøb for at sikre byens vinterforsyning.

Nyt postdistrikt SV. oprettes 1. november.

Ved en bekendtgørelse fra justitsministeriet af 7. november henlægges politiets forretninger ar civil og administrativ art i København for størstedelen midlertidigt til magistraten.

Det forbydes at eje hug- og stødvåben; alle sidevåben, dolke og stiletter samt knojern etc. skal afleveres til det tyske politi inden 13. november.

Folkeregistrene i København, og på Frederiksboerg ødelægges delvist 23. november. Registret i Gentofte ødelagdes 15. november. Også andre registre i hovedstadsområdet ødelagdes i denne tid.

Bohnstedt-Petersens Automobilfabrik ødelægges ved sabotage 6. december.

Ø,K's. bygning ved Holmens Kanal schalburgteres 19. december og nedbrænder fuldstændig.

Nytårsaften forløber stille; restauranterne er lukket.

---

1945.

Radiofabrikken Torotor i Ordrup ødelægges ved sabotage 2. januar.

Alvorlige ødelæggelser på Tuborg finder sted ved schalburgtage 5. januar. Bryggeriets produktion foregår i den følgende tid på Carlsberg. Tuborg genoptager driften 22. juni.

Københavns skoledirektion vedtager en ny skoleplan 5. januar. Der indføres sløjdundervisning for piger, undervisning i madlavning for drenge, samt seksualundervisning. Planen indføres 1. april.

Apolloteatret schalburgteres ved midnatstid 19. januar.

Skrælning af kartofler på restauranter, i pensionater og fælleshusholdninger forbydes for at undgå spild 22. janunar; forbudet ophæves 1. juni.

Carl Allers Etablissement brænder efter schalburgtage 23. januar (genopføres 1945-49).

Brændselssituationen er meget alvorlig. Indskrænkninger i sporvejstrafikken indføres 1. februar; stoppesteder nedlægges for at spare strøm; sidste vogn fra Rådhuspladsen kl. 21,20. Statsbanerne indfører nødkøreplan; sidste S-tog fra Hovedbanegården kl. 21,55; persontrafik, bortset fra Københavns nærtrafik, bortfalder om søndagen. Gas- og elektricitetsrationeringen skærpes, rationerne nedsættes med henved 50%. Forlystelsesetablissementer skal lukke kl. 20,30, restauranter kl. 20,45. Radioudsendelserne slutter kl. 21 (indskrænkes yderligere 18. marts). Tidligere butikslukning indføres 5. februar. Fra 6. februar må temperaturen i beboelses- og forretningsejendomme ikke overstige 16 grader Celsius; kirker, biografteatre, mødesaIe må kun opvarmes til 10 grader.

Undervisningsministeriet udsteder en anordning 3. februar, ifølge hvilken lærereksamen fra seminarium giver adgang til immatrikulation ved universitetet mod aflæggelse af forskellige tillægsprøver.

Rationalisering af salt indføres 10. februar; ophæves 25. august.

Firmaet Hans Lystrup's værksteder i Pile Allé ødelægges ved sabotage 10. februar.

De første tyske flygtninge ankommer i februar, og hovedstaden huser efterhånden et antal af over 90.000 (hele landet nær 1/4 million). Talrige bygninger tages i brug til kvarter for flygtningene, heriblandt et stort antal skoler - til stor gene for undervisningen (den sidste skole rømmes i februar 1946). Flygtningelejre påbegyndes indrettet straks efter tyskernes kapitulation, her i København bl. a. Kløvermarkslejren på Amager. Det første hold flygtninge forlod landet l. november 1946 og det sidste i februar 1949.

Der er stor kartoffelmangel i hovedstaden i februar.

Aurehøj statsgymnasiums nye bygning indvies 15. februar.

Kaffeerstatningerne rationeres 16. februar (ophæves 26. september).

Sporvejstrafikken og anden kørsel gennem Jernbanegade standses 18. februar; SS-pressekontoret meddelte, at der den 17. var kastet en sprængbombe mod Værnemagtsbiografen (Dagmar Bio). Spærringen medfører omfattende omlægninger af sporvejslinierne.

Indskrænkninger i tog-trafikken i Jylland og på Fyn medfører, at København fra 19. februar kun har persontogsforbindelse med Fyn og Jylland hveranden dag.

Viggo Hørup-monumentet i Kongens Have ødelægges af nazister natten til den 1. marts (et nyt monument afsløredes 5. oktober 1949).

Nye indskrænkninger i sporvejstrafikken indføres 4. marts; nogle linier standses i dagtimerne samt søn- og helligdage; på andre linier og særlig i yderdistrikterne indskrænkes kørselshyppigheden; flere stoppesteder ned- lægges (flere indskrænkninger indføres 15. marts). S-togene kører fra l. marts kun en gang i timen i tiden 9-14 om hverdagen; søn- og helligdage begynder kørslen 9,30 og slutter 20,15.

Krisepolitiets barakker ved Politigården sprænges i luften 5. marts.

Magistraten giver tilladelse til opsætning af "nødovne" 10. marts.

Motorfabrikken Dan på Nørrebro ødelægges ved sabotage 11. marts; det kommer til en voldsom kamp mellem sabotørerne og Hipo-folk og vagtmandskabet. S. d. saboteres Heibers Motorservice på Lyngbyvej.

Sabotage udøves natten mellem 13. og 14. marts mod D.D.P.A.s anlæg i Tuborg Havn; en voldsom brand, der ses over hele byen, opstår.

Om nætterne, under den indskrænkede trafik, iagttages det, at ræve, ildere og mårer breder sig i København. Der er ræve i Søndermarken, Frederiksberg Have og på Solbjerg Kirkegård, og i de fleste Københavnske anlæg findes ildere.

Ølleveringerne nedsættes til 44% af den normale tildeling; flere restaurationer indfører ølkort til stamgæster.

Alle persontog udover Roskilde inddrages fra 15. marts på søn- og helligdage samt mandag, onsdag og fredag; også godstrafikken begrænses.

Det forbydes 19. marts at anvende elektriske personelevator er (forbudet ophæves l. okt) og at anvende elektricitet til drift af rutchebaner og andre forlystelsesanlæg.

Britisk luftangreb på Shell-Huset 21. marts. Huset, der blev beslaglagt af tyskerne i slutningen af februar 1944 og indrettet til Gestapo- hovedkvarter, bombesprænges og nedbrænder sammen med naboejendommene. Fra tagetagen, der er fængsel for danske patrioter lykkes det nogle af fangerne at redde sig. En del fanger og mange tyskere omkommer. Et af de i angrebet deltagende fly styrter ned i Fælledparken. Et andet, der ved indflyvningen blev beskadiget ved sammenstød med en af Statsbanernes lysmaster ved Enghavevej, falder ned ved den franske skole, Jeanne d'Arc-Institutet, i Frederiksberg Allé; dets ledsagermaskiner, der formentlig tror sig over militært mål, udløser deres bombelaster, og der opstår en tilintetgørende brand i kvarteret. Der omkom i den franske skole 86 børn og 13 voksne tilhørende instituttet. Bomber faldt endvidere på Sønder Boulevard, Henrik Ibsens Vej, Amicisvej og Maglekildevej.

Langebros maskinhus ødelægges ved sabotage 27. marts (for at forhindre tyskerne i at fjerne danske skibe); broen spærres fuldstændigt en tid og er først helt i orden igen 1. oktober.

Radiofabrikken Always, Boyesgade 8, ødelægges ved sabotage 27. marts; sabotørerne optog sabotagehandlingen på grammofonplade. Pladen blev sendt til England og udsendt i radio derfra.

Det tyske Handelskammer på Nørrevold er genstand for razzia ved sabotører, der fjerner sig med kammerets dokumentmateriale.

Elektricitetsrationerne nedsættes yderligere 1. april og gasrationen 15. april.

Dyrehavsbakken får 3. april justitsministeriets tilladelse til at åbne, men uden dans, musik eller optræden.

Luftværnschefen i Storkøbenhavn påbyder afstivning af alle beskyttelsesrum 4. april.

Det meddeles 8. april, at evakueringsplanen for Storkøbenhavn - ved total evakuering skal 900.000 mennesker flyttes - er fuldt udarbejdet.

Natten til den 21. april finder der en lang række schalburgtager sted i caféer og forretninger; etablissementerne Lorry og Hollænderbyen bliver hårdt ramt.

Den 22. april er der et voldsomt skyderi i den indre by omkring Garderkasernen, Nørre Voldgade og Frederiksborggade. Ungarske soldater i tysk tjeneste, der har fået ordre om at gå til fronten, gør mytteri. Under skydningen dræbes og såres henved 20 danske.

Restauranten "Universitets Caféen" (dengang yndet restaurant for tyske officerer) ødelægges ved sabotage 22. april.

Tyskerne beslaglægger 27. april et stort antal lastbiler hos større københavnske virksomheder. Befolkningen formoder, at flugt forberedes.

Indenrigsministeriet meddeler 28. april, at der kan ydes et tilskud til indretning af "nødkøkkener" i københavnske og frederiksberg ejendomme, når 50 personer er tilsluttet køkkenet.

Overforbrug af gas medfører, at mange husholdninger får lukket for tilførslen.

Under kontrol af forskellige videnskabsmænd er der dette forår foreta- get flere kontrolforsøg med et spiritistisk medium, fru Anna Rasmussen Melloni; det viser sig, at de af mediet demonstrerede fænomener kunne forklares ved rent mekaniske årsager.

Jernbanetog og bilkorteger med danske og norske fanger fra tyske koncentrationslejre passerer i slutningen af april København på vej til internering i Sverige. Transporterne, der hilses af befolkningen med bevægelse og begejstring, ledes af Svensk Røde Kors, der har opnået frigivelsen ved dets vicepræsident, grev Folke Bernadottes forhandlinger i Berlin med Heinrich Himmler.

Grev Falke Bernadotte passerer København 30. april på vej til Sverige fra en hemmelighedsfuld mission i Sønderjylland; udenfor Hotel d'Angleterre, hvor han bor, samles store menneskeskarer; hans navn sættes vedholdende i forbindelse med våbenstilstands- og fredsrygter.

Der udstedes forbud mod fyring i centralvarmeanlæg 1. maj (ophæves 3. oktober).

Det meddeles i radioen d. l. maj, at Adolf Hitler er faldet og at Benito Mussolini er henrettet.

Rigsdagens medlemmer, der er indkaldt af partibestyrelserne, møder på Christiansborg 2. maj.

Det meddeles i den danske radioudsendelse fra London d. 4. maj k!. 20,35, at feltmarskal Montgomerys hovedkvarter har meddelt, at de tyske tropper i Nordtyskland, Holland og Danmark kapitulerer med virkning fra den 5. maj kl. 8. Øjeblikkelig og overvældende jubel udløses. Tusinder drager mod Amalienborg, der dog er afspærret, og mod den indre by i øvrigt. Sporvognene er overfyldte og folk entrer op på dem for at køre med under sang og hurraråb. Mørklægningsgardiner brændes i glædesbål på gader og pladser. Frihedsbevægelsens første ordonnanser viser sig i gaderne, dens væbnede styrker alarmeres og indtager deres poster. Det kommer mange steder til heftige kampe mellem frihedskæmrrere og Hipofolk og tyskere. Mange dræbes eller såres. Tyske tilholdssteder, restauranter o. l. ødelægges i nattens løb af folkemængden.

Tyskernes kapitulation træder i kraft 5. maj kl. 8 og freden hilses med en times ringning med kirkeklokkerne. Befrielsesregeringen udnævnes; den består af 9 mand fra de under krigen samarbejdende politiske partier og 9 fra modstandsbevægelsen. Navnene på medlemmerne af Danmarks Frihedsråd offentliggøres og rådet retter en appel til det danske folk. Kong Christian taler i radioen kl. 12. En britisk militærmission ankommer til Kastrup Lufthavn om eftermiddagen; briternes kørsel gennem den indre by former sig som et triumftog. "Jeep"en viser sig i gaderne. Det tyske riges befuldmægtigede, dr. Werner Best, stiller sig under Frihedsrådets beskyttelse. Mørklægningen ophæves.

Interneringen af alle, der var gået i tysk tjeneste under besættelsen er begyndt, stikkere, værnemagere, medlemmer af D.N.S.A.P. og andre nazistiske korps i besættelsestiden samt pigerne ("feltmadrasserne"); en del tjenestemænd fritages indtil videre for tjeneste.

Sydslesvigsk Udvalg stiftes 5. maj.

Den danske brigade, uddannet i Sverige, kommer til København 6. maj. En afdeling af denne nye danske hær indvikles i en voldsom kamp mod snigskytter, der åbner ild fra tage og vinduer; der er flere dræbte og sårede.

Amerikanske film vises påny i biograferne fra 6. maj.

Foreløbig lov af 7. maj ophæver forbudet mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed og udvider Folketinget med 3 medlemmer, for at kommunisterne kan blive repræsenteret.

De tyske tropper i København påbegynder afmarchen mod Korsør 7. maj.

Højtidelig åbning af Rigsdagen 9. maj i Fællessalen. Kongeparret, kronprinsparret og prins og prinsesse Knud er til stede. På køreturen - efter kongens udtrykkelige ønske i åben vogn - fra Amalienborg til Christiansborg hilses kongeparret af jublende menneskeskarer.

Seks engelske krigsskibe ankommer til Langelinie 9. maj.

Danske krigsskibe, der flygtede til Sverige 29. august 1943, vender hjem 11. maj.

Feltmarskal Montgomery besøger København 12. maj; under kørslen gennem byen er han genstand for befolkningens stormende hyldest; han modtages i audiens af kongen; ved audiens på Sorgenfri under nyt besøg 27. juli overrækker kongen ham Elefantordenen.

Politiet træder atter i funktion 13. maj.

Fra Sverige ankommer 16. maj til København 1200 danskere, der fra tyske koncentrationslejre var overført til Sverige.

Der foretages 17. maj indkaldelser til hæren og søværnet; de indkaldte skal møde l. juni. 3000 frihedskæmpere i København forbliver i tjeneste, indtil hæren overtager opgaverne.

Frihedsbevægelsen afholder 20. maj et stort møde i Fælledparken; der var samlet ca. 200.000 mennesker.

Dr. Werner Best, der ved kapitulationen stillede sig under beskyttelse af Frihedsrådet, overføres 21. maj fra Rydhave til Kastellet som de allieredes krigsfange.

Shellhusets angribere d. 21. marts kommer til København og der finder 22. maj en højtidelighed sted ved ruinerne af den franske skole i Frederiksberg Allé.

Det første hold af de danske flygtninge i Sverige kommer til København 28. maj.

Frihedsfonden oprettes 31. maj.

Lov om tillæg til borgerlig straffelov angående landsforræderi og anden landsskadelig virksomhed af 1. juni indfører hårde straffe, bl. a. dødsstraf, for landsforræderiske handlinger begået i besættelsestiden og indtil et år efter lovens ikrafttræden. (Eksekutionen af dødsdommene skal ske ved skydning).

Den russiske general Koratkoff og følge ankommer med fly til København fra Bornholm l. juni; under køreturen til Hotel d'Angleterre er russerne genstand for stor hyldest.

Cigaretrationerne nedsættes yderligere fra l. juni.

Den første engelske kuldamper siden 1939 kommer til København 3. juni.

Arbejderne på Carlsberg går i strejke 7. juni; de protesterer mod, at udrensningen blandt virksomhedens funktionærer går for langsomt; strejken fortsætter de følgende dage; den 11. går arbejderne i demonstrationstog med tilslutning fra arbejderne på Tuborg, Stjernen og Spritfabrikerne til Rigsdagen, hvor en deputation modtages; arbejdet genoptoges den 12.

Frihedsrådet trækker sig tilbage og er i den anledning 8. juni i audiens hos kongen, der får overrakt frihedskæmpernes armbind.

Vagtparaden marcherer den 10. juni for første gang siden besættelsen fra Garderkasernen til Amalienborg, hvor den afløser den politistyrke, som har haft vagten siden 6. oktober 1943. Såvel garden som politistyrken er genstand for overvældende hyldest fra befolkningens side.

Der foretages i juni omfattende indsamlinger af fødevarer til hjælp til Norge.

Den parlamentariske kommission, nedsat til undersøgelse af alle politiske og militære forhandlinger omkring 9. april 1940, holder sit første møde 20. juni.

Maksimalprisen på kartofler ophæves 20. juni.

Der afholdes 21. juni i Holmens Kirke under overværelse af konge- og kronprinsparret en mindegudstjeneste for de ca. 1200 krigsforliste danske søfolk.

Synagogen i Krystalgade genindvies 22. juni efter at have være lukket siden aktionen mod de danske jøder i oktober 1943.

Fonden til Fædrelandets Vel stiftes 22. juni til minde om Danmarks befrielse 5. maj 1945.

Hyltebjerg Kirke i Vanløse indvies 24. juni.

Over 100.000 tilskuere overværer 24. juni på Eremitagesletten, at 7 danske faldskærmsjægere, heriblandt skuespilleren Mogens With, springer ud fra en Halifax-bombemaskine.

l Rigsdagsgården samles 25. juni ca. 3000 arbejdere fra Burmeister & Wain; der kræves indførelse af 40 timers arbejdsuge, 3 ugers ferie, lønforhøjelser og indførelse af bedriftsråd.

I Fælledparken afholdes 26. juni en stor folkefest for digteren Martin Andersen Nexø i anledning af hans 76 års fødselsdag.

Universitetet relegerer 29. juni 7 studenter på grund af unational holdning.

Der påbegyndes i juni forhandlinger mellem Socialdemokratiet og Danmarks kommunistiske parti om en sammenslutning af partierne; forhandlingerne slutter uden resultat.

Royal Air Force arrangerer l. juli et vældigt flyvestævne i Kastrup Lufthavn; 150 maskiner deltager; stævnet overværes af ca. 250.000 mennesker. Københavnerne præsenteres her for første gang for et større opbud af jetflyvere.

Ved Christiansborg demonstrerer ca. 100.000 arbejdere 4. juli for kravet om 40 timers arbejdsuge, 3 ugers ferie m.m.

800 norske børn kommer 4. juli til København til ferieophold hos private i Danmark.

Den ekstraordinære tjenestemandsdomstol - til pådømmelse af sager mod tjenestemænd for unational holdning under besættelsen - nedsættes i h.t. lov af 7. juli.

I anledning af 25 års-dagen for kongens ridt over grænsen ved genforeningen i 1920 overrækker en deputation af sønderjyder den 10. juli på Sorgenfri kongen en hyldestadresse.

Sopning og badning forbydes 11. juli fra Amagers sydspids til Vedbæk på grund af smittefare; der er talrige lig i Sundet.

124 danske politimænd, der omkom under frihedskampen, mindes ved en højtidelighed i Grundtvigskirken 11. juli.

Den engelske admiral Holt overleverer 19. juli Nationalbanken nogle guldbarrer, som er fundet i dr. Werner Best's tidligere bolig "Rydhave".

Politiet foretager omfattende razziaer efter "sortbørs-handlende" i kvarteret omkring Trommesalen 22. juli; der anholdes i den følgende tid et stort antal "sort børs-grosserere".

Lov om ekstraordinær formueopgørelse m. v. af 22. juli; loven træder i kraft straks. Alle cirkulerende pengesedler betragtes som indkaldt og ophø- rer at være lovligt betalingsmiddel. Seddelombytning begynder 23. juli. Ekstraordinær formueopgørelse skal indgives pr. 23. juli.

Wesselstuen (Gråbrødretorv nr. 3) åbnes 25. juli.

Politidirektøren i København modtager fra danske officerer i engelsk tjeneste 28. juli opfordring til at gribe ind overfor det overhåndentagende tiggeri af cigaretter hos de allieredes soldater.

En gave på 29 ambulancer til Dansk Røde Kors, skænket af danske i England og det engelske Røde Kors, modtages af kronprinsesse Ingrid på Amalienborg Slotsplads 28. juli.

Verdenskrigens ophør fejres med almindelig fridag 15. august (Japan kapitulerede 14. august).

Gadebelysningen, der i besættelsestiden har været stærkt nedskåret, kommer op på fuld styrke i august; et større antal af de nedlagte sporvejsstoppesteder genoprettes; kørselstiden udvides - også på bybanen. Restaurationernes åbningstid forlænges.

Boliganvisningsudvalg nedsættes i henhold til lov af 22. august; ved loven er der indført pligt til at anmelde ledige lejligheder.

Der afholdes 23. august i Domkirken en mindegudstjeneste for forfatteren præsten Kaj Munk, der dræbtes 4. januar 1944 af tyskerne.

Onsdag den 29. august – toårsdagen for regeringens brud med tyskerne - fejres som fridag. Fra Christiansborg Slots ridebane føres 106 frihedskæmpere, hvis lig var fundet i Ryvangen, ud i den der anlagte mindelund. Kirkeklokker ringer overalt i byen og ligtoget hilses på sin vej af tusinder. Ved en gribende højtidelighed finder bisættelsen sted kl. 13 under overværelse af kongeparret, kronprinsparret, de dødes pårørende, det diplomatiske korps, regeringen, repræsentanter for modstandsbevægelsen og myndigheder.

'

Folkeparken i Utterslev Mose indvies 2. september.

Den første rutemaskine efter krigen fra København til London afgår 4. september.

85 norske studenter immatrikuleres ved Universitetet 5. september.

Radiohuset i Rosenørns Allé indvies officielt 11. september; samtidig tages koncertsalen i brug (se også 28. december 1940).

En voldsom tilstrømning af rejsende over Sundet til Sverige på forsyningsrejser sætter ind i september; visumtvangen mellem de nordiske lande er ophævet.

Den store kloaktunnel i Svanemøllebugten (nær 4 km lang) ud i Øresund sættes i drift 19. september.

Motorskibet "Benny Skou" kommer til København 22. september; det bringer en stor gave af tøj fra dansk-amerikanske kvinder, og medbringer endvidere 14.000 auto-dæk.

Kong Haakon af Norge ankommer til København 22. september i anledning af kong Christians forestående 75 års fødselsdag; han hyldes hjerteligt af befolkningen.

For første gang siden 1939 trækker Vagtparaden op i rød galla 26. september, kongens 75 års-fødselsdag. En mangetusindtallig menneskeskare hilser og hylder kongeparret, kronprinsparret, kong Haakon af Norge og den svenske kronprins Gustav Adolf på Amalienborg Slotsplads. På en køretur om eftermiddagen passerer kongeparret bl. a. Nørrebro (Blågårdsgade), Frederiksberg, Vesterbro (Oehlenschlægersgade og lstedgade), Rådhuspladsen og Strøget. Befolkningens hyldest er uden grænse. Der er festforestilling i Det kgl. Teater - studenter danner en fakkelallé fra Amalienborg til teatret. På Bellahøj er der stor ildfest, et kæmpefyrværkeri afbrændes; der er 200.000 tilskuere.

Der indføres tobaksrationering; bestemmelserne offentliggøres 29. september; de vækker stor misfornøjelse.

Statsbanerne kører efter en udvidet køreplan fra 12. oktober; den giver ca. halvdelen af normal-trafikken i 1939.

Ungdomskommissionen nedsættes 16. oktober.

lsted-løven, i sin tid rejst på Flensborg kirkegård til minde om de faldne i krigen 1848-50, og af tyskerne ført til Berlin, overdrages af amerikanerne den 20. oktober til kongen ved en højtidelighed i Tøjhusmuseets gård, hvor den nu har sin plads.

Citroner kommer i handelen i oktober.

Der åbnes i begyndelsen af november en atlanterhavs-flyverute fra Amerika over Reykjavik-Oslo til København (foreløbig rent militær).

Chokolade kommer i handelen 10. november.

Tagensbro Kirke indvies 11. november.

Motorskibet "Florida" kommer til København 30. november med den første kaffelast efter krigen.

Smitsom gulsot konstateres i København i stort tal i november.

Højesteret stadfæster 5. december første dødsdom afsagt i henhold til straffelovstillægget af l. juni; dommen fuldbyrdes 5. januar 1946.

Landbohøjskolens Kollegium for studerende indvies 8. december.

Store ladninger af hårdt tiltrængt benzin, kul, petroleum og olie kommer til København.

Der rejses op mod jul mindekors, smykket med gran, forskellige steder i byen til minde om faldne under frihedskampen, fra kl. 17 er der tændt fakler ved dem; bevogtning ved frihedskæmpere om natten indføres, da der flere steder øves hærværk.

Der er forbud mod afbrænding af fyrværkeri nytårsaften; forbudet overtrædes i rigt omfang, men aftenen forløber i øvrigt roligt.

---

1946.

Sporvognenes køretid forlænges til kl. 23,30 den 2. januar.

Søofficersskolen på Holmen indvies 7. januar (var taget i brug 30. juni 1940).

Skydebanehaven på Vesterbro åbnes delvist - som legeplads for børn - 7. janunar (se 1949).

En demonstrations-flåde på ca. 170 vestjyske fisker-fartøjer ankommer til København 29. januar; fiskernes repræsentanter gør på et møde i Odd Fellow-Palæet rede for kravene om sikring af Thyborøn-kanalen.

Den første rutemaskine fra New York ankommer til Kastrup Lufthavn 2. februar.

Elektricitetsrationeringen, bortset fra reklamebelysning, ophæves 9. februar.

Den øverstkommanderende for de russiske styrker på Bornholm, general Jakuscheff, ankommer til København l. april og hyldes af udenrigsministeriet ved en festmiddag, og modtages af kongen den 2. april (rømningen af Bornholm afsluttes 4. april).

U.S.A.s tidligere præsident, Herbert Hoover, ankommer til København 10. april og forhandler i udenrigsministeriet om levnedsmiddelforsyning til det sultende Europa.

Ved magistratsvalget 25. april bliver kommunisterne repræsenteret i magistraten med en borgmester og en rådmand.

Restriktionerne i lukketiden for restauranter og forlystelseslivet hæves; sporvognenesog S-togenes køretid forlænges l. maj.

Årsdagen for meddelelsen om Tysklands kapitulation, 4. maj, festligholdes; lysreklamerne er tændt og butiksvinduerne oplyst; private illuminerer deres vinduer med levende lys; kongeparret og kronprinsparret hyldes på Christiansborg med fakkeltog af frihedskæmpere; ½ mill. mennesker er samlet i den indre by, hvor der er fest på Rådhuspladsen.

Mindehøjtideligheder afholdes 5. maj: på Frederiksberg Runddel ved et kors, rejst til minde om de allieredes faldne; ved mindekorsene på Gammeltorv og ved Nyhavn for de i koncentrationslejre og fængsler døde og for de omkomne søfolk, samt i Mindelunden i Ryvangen, der i dagens løb besøges af 150.000 mennesker. Der er rejst mindekors i gaderne de steder, hvor folk blev dræbt; om aftenen tændes fakler ved mindekorsene. Kongen taler i radioen; Montgomery sender gennem statsradiofonien en hilsen til det danske folk.

Togforbindelsen København-Paris genoptages 9. maj efter at have været afbrudt siden 30. august 1939.

En strejke begynder 11. maj som protest mod at forligsmandens mæglingsforslag i en konflikt (slagterierne) sættes i kraft ved lov; den breder sig efterhånden til alle industrivirksomheder; bladene, bortset fra de to arbejder-blade, udkommer ikke; butikslukning; forlystelseslivet standser; strejken ophører 15. maj.

En ny "Hest" på Kongens Nytorv, støbt i bronce, afsløres 22. maj; en genfremstilling af den oprindelige hest af bly (se 1688), der efterhånden var sunket stærkt sammen. Det nye arbejde er udført af professor E. Utzon- Frank.

Godthåbs Have, 7 til 10 etagers beboelsesejendom, på en del af Classenske Boligers grund, fuldføres.

Der afholdes afstemning blandt publikum om en ny sporvognstype med enkeltsæder 18. juli.

Flere store forretninger afholder fra 5. august for første gang siden krigen udsalg med nedsatte priser.

Kraks Blaa Bog udkommer igen 2. september efter en pause på to år. Den udsendtes ikke i 1944 og 1945 på grund forholdene under besættelsen (risiko for tysk censur).

Teater- og musikorganisationen "Arte" stiftes 6. september og arrangerer i den følgende tid som indledning til sin virksomhed optræden af kunstnere på større arbejdspladser.

Emdrup Kirke indvies 8. september.

Dagbladet "København", hovedstadsorgan for Venstre, udgives fra l. oktober (gik ind med udgangen af 1949).

Den danske afdeling af Een Verden stiftes i november.

Restaurant Wivex åbnes efter istandsættelsen 6. november.

Det første nødhotel, Hotel Baltic, åbnes 23. november; det andet, Hotel Østerport, 20. december.

Gasrationen nedsættes 27. november (kulminearbejderstrejke i U.S.A. foranlediger kulmangel); indskrænkninger i tog- og sporvejstrafik finder sted 2. december.

De Forenede Nationers Informationskontor for Danmark, Island, Norge og Sverige åbnes i København i december.

---

1947.

Et nyt, moderne folkekøkken åbnes i Lyrskovgade 11. januar.

En hollandsk passager-flyvemaskine, der 26. januar er på vej mod Stockholm, styrter ned i Kastrup Lufthavn umiddelbart efter starten; alle ombordværende omkommer, heriblandt den svenske arveprins, Gustav Adolf, den amerikanske sangerinde Grace Moore og sangerinden Gerda Neumann.

En langvarig frostperiode (den varer 54 døgn fra 21. januar) skaber på grund af isvanskeligheder knaphed på levnedsmidler og brændsel. Der afholdes motorløb på isen i Utterslev Mose 8. februar.

Avisernes forbrug af papir nedskæres med 15% fra 15. februar.

Der er stor knaphed på kød og flæsk i hovedstaden i februar.

Priskontrolrådet godkender 20. februar en kraftig forhøjelse af priserne på papiraffald for at fremme indsamlingen.

Et husmodertog på 10.000 kvinder går til Christiansborg 26. februar; der kræves en retfærdig kødfordeling, indførsel af sydfrugter, tildeling af flere rengøringsmidler, effektiv priskontrol m. m.

En typografstrejke i København begynder 1. marts; den varer til 5. juli.

Den 21. marts afholdes for første gang et politisk vælgermøde i radioen; en repræsentant for hver af Rigsdagens partier deltager.

Kong Christian X afgår ved døden 20. april; båren anbringes på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke indtil bisættelsen d. 30.; offentligheden har adgang og ca. 120.000 mennesker passerer forbi kongens båre.

Der er en meget alvorlig kartoffelmangel i hovedstaden i foråret.

Cykler med påhængsmotor ("knallerter") dukker op i trafikken og bliver efterhånden meget almindelige.

En ny brandstation i Vigerslev indvies 3. juni.

Et vogntog med døde, der er hjemført fra koncentrationslejrene, ankommer til København 11. juli; bisættelse fra Domkirken under stor deltagelse 16. juli.

På "Den Frie" åbnes 19. juli en udstilling af J. F. Willumsens samling.

Under en verdenskongres af baptister, der åbnes i K.B.-Hallen 29. juli, volder det vanskeligheder, at få de ca. 200 negre, som deltager i kongressen, indkvarteret.

"Muslingeskallen" foran Rådhuset opfyldes; arbejdet hermed begynder i juli.

Det kgl. Teater afskaffer salg af billetter til forhøjede priser 21. august.

Den britiske militærmission forlader Danmark 31. august.

Sporvejenes omnibuslinie Rådhuspladsen-Amager åbnes 1. september.

Aftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og De samvirkende Fagforbund om samarbejdsudvalg af 6. juni træder i kraft 1. september.

"Emdrupborg", det af tyskerne under besættelsen opførte skolekompleks, overgår til Danmarks Lærerhøjskole 1. september.

En mindevæg afsløres i Politigårdens søjlegård 19. september med navnene på ca. 150 danske politifolk, der mistede livet under besættelsen.

Dansk Skolescenes Ungdomshus, Nørre Voldgade 23, påbegynder sit arbejde i oktober.

Til afhjælpning af bolignøden opfordrer magistraten i oktober ejere af egnede ejendomme til at lade indrette lejligheder i tagetagerne.

Det meddeles i oktober, at der på Københavnske hospitaler i nogle tilfælde har fundet kunstig befrugtning sted af kvinder ("inseminering").

Der indføres ensrettet færdsel på Strøget fra 15. oktober. Omnibuskørslen genoptages; busserne fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv føres ad Farvergade-Kompagnistræde, Læderstræde-Store Kirkestræde-Lille Kongensgade ("Parallel-strøget").

Benzinen frigives l. november; samtidig begrænses kørselsretten ved inddeling af landet i zoner.

Grundtvigs Hus tages i brug til kommunale kontorer i november (huset blev beslaglagt af tyskerne 7. april 1943).

Sydslesvigsk Studie- og Hjælpefond stiftes 28. november.

Helligånds Kirkes klokkespil indvies 28. november.

Der afholdes for første gang spørgetime i Folketinget 10. december.

---

1948.

Der nedsættes i januar et telefonnævn, der skal vurdere telefonbestille- rens behov for telefon (der er mange tusinder på venteliste).

Ingeniørhuset, der blev ødelagt ved bombardementet af Shell-huset 21. marts 1945, genindvies 21. januar.

Københavns Egnsplan ("den fingerformede") offentliggøres 28. januar.

Undervisningsministeriet udsender bekendtgørelsen om den nye retskrivning 22. marts; den træder i kraft i skolerne 1. april; Københavns Borgerrepræsentation vedtager 16. september at indføre reformen; i statsstyrelsen tages den i brug 1. oktober.

Første spørgetime i borgerrepræsentationen finder sted l. april.

Statsbanerne overtager Slangerupbanen l. april.

Det største skib, der nogensinde er bygget i Danmark, hvalkogeriet "Thorshövdi" (24.000 t.) til Norge, søsættes hos Burmeister & Wain 15. april.

Kastrup Lufthavn bliver knudepunkt for samtrafikken mellem de skandinaviske selskaber, S.A.S., fra l8. april.

Et meget sjældent dyr, en okapi, ankommer til Zoologisk Have (pr. lufttransport) 29. april.

Mindestenen ved Tuborg Havn for "faldne, illegale transportfolk" afsløres 5. maj. Frihedsmusee.t åbnes samme dag.

Udstillingen "Christian X's København 1912-1947" i Rådhushallen åbnes 20. maj.

Fra 1. juni forbydes tobaksrygning i biograferne.

En blind student bliver cand. jur. 6. juni; det er første gang i Universitetets historie, at en blind tager embedseksamen.

Salget af præmieobligationer begynder 28. juni.

Fiskerhavnen syd for Slusedæmningen tages i brug; påbegyndt 1941.

Overenskomsterne mellem Danmark og U.S.A. om Marshall-hjælpen ratificeres 2. juli.

Rigsvåbnet ændres ved kgl. Resolution af 6. juli; den islandske falk udgår af våbenet.

Lov om Hjemmeværnets ordning af 16. juli.

Dansk Tipstjeneste stiftes 21. juli.

Forsøgsskolen på Emdrupborg indvies 13. august.

Trafikmestervagten - "Stavkirken" - på Rådhuspladsen fjernes 14. august; den nye trafikvagt tages i brug 22. februar 1951.

C. L. Davids Samling åbnes for publikum 23. august.

Sidste kongefugleskydning på Skydebanen på Vesterbro finder sted 25. august.

Restriktionerne vedrørende lysforbruget lempes 27. august derhen, at det tillades at anvende neonbelysning til udvendig illumination og reklamebelysning. Gasrationeringen ophæves l. september.

En stor britisk udstilling afholdes i København 18. september til 3. oktober. En del engelske busser med engelsk betjening trafikerer under udstillingen visse strækninger i byen.

Den første danske fjernsynsmodtager demonstreres i september.

På Det kgl. Bibliotek, Rigsarkivet og på Rosenborg åbnes 28. september udstillinger i anledning af det oldenborgske kongehus' 500 års jubilæum.

Herstedvester nye kortbølgesender indvies l. oktober.

Rigsdagens åbning den 5. oktober finder sted under særlig højtidelige former; det er netop 100 årsdagen for valget til den grundlovgivende forsamling.

Det nye Domus medica i Kristianiagade indvies 22. oktober.

Bavnehøj Kirke indvies 31. oktober.

Voldparken (i Husum) opføres; indflytning i november.

Husumvold Kirke indvies 14. november.

Brød- og tobaksrationeringen ophæves l. december; der er dog stadig nogen mangel på cigaretter skønt produktionen er 160 pct. af førkrigsproduktionen.

Udstillingen "Wiens kunstskatte" åbnes på Statens museum for kunst 18. december.

Et mindesmærke for julemærkets fader, Einar Holbøll, afsløres ved Charlottenlund postkontor 20. december.

Antallet af kønssygdomstilfælde, der var steget voldsomt under besættelsen, er ved årets udgang nede på før-krigsniveauet.

---

1949.

Det kgl. Musikkonservatorium overtages af staten 1. januar.

Offentliggørelse i Statstidende af skattesnydernavne begynder 19. januar.

Strandmarks Kirke i Hvidovre indvies 30. januar.

Flyvemaskinen "Torlak Viking" styrter ned i Øresund 8. februar; alle ombordværende (23 passagerer og besætningen, 5 mand) omkommer. Maskinen findes først 8. marts ud for Barsebäck.

De første sporvogne med "fast konduktør" sættes ind i trafikken 25. februar.

Helleruplund Kirke (foreløbig kirke) indvies 27, februar; nuv. kirke indvies 2. december 1956.

Flintholm Kirke indvies 20. marts.

Danmark tiltræder Den Nordatlantiske Traktat ("Atlantpagten") 25. marts.

Københavns kommunes børnebiblioteker udskilles som selvstændig institution fra Københavns kommunebiblioteker 1. april.

Et stort fakkeltog går til Christiansborg 7. april; 15.000 mennesker er forsamlet på Slotspladsen; en delegation overrækker rigsdagens partiformænd og statsministeren en resolution med krav om virkeliggørelse af sydslesvigernes selvbestemmelsesret.

Arbejdet med anlæg af en ny Langebro påbegyndes 9. april.

Byudviklingsudvalget for Københavns-egnen nedsættes i h.t. lov af 23. april.

En stor nordisk kunstudstilling, hvori Danmark, Finland, Færøerne, Island, Norge og Sverige deltager, åbnes på Charlottenborg, og Den Frie 13. maj.

Elektrisk drift indføres på banen Vanløse-Ballerup 14. maj; samtidig tages station Jyllingevej i brug.

"Skandiapilen" - svensk lyntog - indsættes på strækningen København-Oslo 30. maj.

Grundlovens 100 årsdag fejres 5. juni.

6.000 svenske sangere synger på Rådhuspladsen 12. juni.

Fibiger-laboratoriet, universitetets kræftforskningslaboratorium, åbnes 15. juni.

Skydebanehaven på Vesterbro åbnes i sin helhed for publikum 26. juli (se 1946); overtaget af Københavns kommune l. oktober 1948.

Bernadotteskolen i Hellerup indvies 15. august.

Københavns Aften-Seminarium indvies 15. august.

ABC-Teatret opstår i det tidligere Montmartre.

Udstillingen "Atomalderen" åbnes på Charlottenborg l. september.

Den kgl. skydebane på Sølyst indvies 15. september.

Statsseminariet på Emdrupborg indvies 16. september.

Hotel Codan åbnes 19. september.

Hovedstadens Velgørenhedsregister træder i virksomhed l. oktober.

,/

Den første selvbetjeningsbutik i København åbnes i Vigerslev af Hovedstadens Brugsforening 26. oktober.

Den nye reparationshangar ved Kastrup Lufthavn indvies 4. november.

Husmoderafløsningen i Københavns kommune træder i virksomhed 9. november.

Meteorologisk Instituts afdeling i Ordrup indvies 11. november.

Monumentet - Norge takker Danmark - "To søstre" - i Grønningen afsløres 29. november.

---

1950.

Panoptikonbygningen ødelægges ved brand 4. januar; indflytning i den nye bygning sker i efteråret 1952.

På Kastelsvej 18 åbner Statens museum for kunst et annex 10. februar.

De blinde får lov til at tage deres hunde ("førerhunde") med i sporvognene fra 15. februar.

Den nye natapotekordning træder i kraft l. marts.

Landsretssagfører Ingeborg Hansen vælges til formand for landstinget 16. marts; det er første gang en kvinde vælges til formand for et af rigsdagens ting.

En evakueringsplan, iflg. hvilken byen skal kunne evakueres i løbet af 24 timer, udarbejdes (i april).

Omkring 150 fartøjer, deltagere i Sejlskibsrederiforeningens protestsejlads, kommer til København 27. april; der protesteres mod statsbanernes fragttakster.

Mindesmærket ved Helligånds Kirken for den ukendte koncentrationslejrfange afsløres 4. maj. En urne med aske, hentet i Auschwitz-lejren i Polen, nedsattes 8. maj 1953.

Mindelunden i Ryvangen indvies officielt 5. maj - 5 års-dagen for befrielsen. Aksel Poulsens monument "Moder og søn" og andre mindesmærker afsløres.

Det første fællesnordiske møde for rigsdagsudvalg fandt sted i maj på Christiansborg med deltagelse af rigsdagsmedlemmer og ministre fra Sverige, Norge og Danmark. Det afsluttedes 8. maj.

En fransk politibetjent dirigerer færdselen på Rådhuspladsen 3. juni; han er inviteret i forbindelse med en fransk udstilling i Forum, der åbnede 2. juni.

Islev Kirke indvies 15. juni.

Turist-lejrpladsen ved Vestenceinten (ved Roskilde Landevej) tages i brug 17. juni.

Det nye Shell-hus indvies 30. juni.

Vartov restaureres og ombygges og indrettes til soldaterhjem, restauration m.m.

De første scooter-motorcykler indføres i august.

Den nye forsvarsordning med enhedsledelse for de tre værn med en forsvarschef i spidsen træder i kraft l. oktober.

Winston Churchill og hans hustru ankommer til København 9. oktober. Churchill taler på ankomstdagen fra Rådhusets balkon til store menneskemængder og hyldes hjerteligt. På Fredensborg, hvor han bor under opholdet i Danmark, overrækker kongen ham Elefantordenen; den 10. tildeles han på Universitetet den filosofiske æresdoktorgrad.

Håndværkerkollegiet på Bispebjerg indvies 20. oktober.

Fedtstofrationeringen (smør, margarine m. v.) ophæves 6. november.

Samfærdselskommissionen til koordinering af Storkøbenhavns kollektive trafikmidler nedsættes 4. december.

Opsætning af luftværnssirenerne påbegyndes igen 12. december.

Store svindlerier mod Tipstjenesten afsløres i december.

---

1951.

En ny sygekasseordning træder i kraft l. januar. De tidligere sygekasser ophæves, og København opdeles i distrikter med hver sin sygekasse. En del faglige kasser bevares.

Hospitalsskibet "Jutlandia" afsejler første gang til sit arbejde under Koreakrigen 23. januar.

Videnskabsmænd og studenter med de højere læreanstalters rektorer i spidsen går 2. februar i stort optog fra Frue Plads til Christiansborg for at understrege nødvendigheden af bedre kår for de studerende og for videnskaben.

Carl Claudius' musikhistoriske Samling på Carit Etlars Vej åbnes for publikum 14. marts.

Vesterbros Boligaktion (aktionen for sanering af Vesterbros slumkvarterer) starter i marts.

Soldaterhjemmet Lundehøjgård ved HøveIte kaserne indvies 30. marts.

Blodbanken på Bispebjerg Hospital åbnes 1. april (fælles for kommunens hospitaler, bortset fra Kommunehospitalet, der har egen blodbank).

Rundetårn "skrælles" - pudslaget, der dækkede murene, bankes af - og føres derved tilbage til oprindelig skikkelse; arbejdet begynder i juni.

Huslejenævn oprettes i henh. t. lov af 14. juni.

En privat omnibusrute (De blå Busser) forlænges fra Ålholm Plads ind til Vesterbrogade (Pile Allé) 23. juli; der etableres samtidig natbus ind til og fra Råshuspladsen.

Mindesmærke for de under krigen omkomne søfolk i form af et anker, der stammer fra fregatten Fyen, afsløres.

Karréværnsordningen (afløsning for husvagtordningen) offentliggøres 29. august.

En landsomfattende indsamling af gamle metaller, særlig jern og stål, indledes l. september for at afhjælpe mangelen på disse råvarer.

Fjerde Maj-Kollegiet (Frihedskollegiet) i Frederiksberg Bredegade indvies 18. september.

Sporvognskørselen mellem Charlottenlund og Klampenborg ophører 23. september og erstattes af busser.

Statsradiofoniens udsendelser af dobbeltprogrammer begynder l. oktober og af fjernsynsprogrammer 2. oktober.

Det meddeles af kabinetssekretariatet 10. oktober, at kongen har bestemt, at kvinder har adgang til at blive dekoreret med Dannebrogsordenen; 10 kvindelige dommere og embedsmænd i civiladministrationen udnævnes til riddere af Dannebrogsordenen 29. oktober.

Folketal 5. november: Københavns kommune, 763.203. – Frederiksberg kommune, 118.140. - Gentofte kommune, 88.010. - laIt 969.353. - Folketallet i de tre kommuner er kulmineret. Siden tællingen i 1950 er der en tilbagegang på 5.548. København er dalet med 4.902, Frederiksberg med 853, medens Gentofte har en tilvækst på 207.

Apollo Teatret på Axeltorv åbner med en revy 22. november.

Under en brand på Holmen 23. november eksploderer et antal miner; 60 personer såres og 16 bliver dræbt -11 fra brandvæsenet, 3 fra Falcks Redningskorps og 2 marinere. De omkomne bisættes ved højtideligheder i Holmens Kirke og Vor Frue Kirke hhv. 30. november og l. december.

Omlægningen af Langelinies sydligste del (ved Nordre Toldbod) og anlægget af "den forhøjede promenade" er færdigt i december (påbegyndt oktober 1949).

Schæffergården i Gentofte - hjem for norske studerende - indvies 15. december.

Hurtigbuslinien Holmens Bro-Øst-Amager åbnes 15. december.

---

1952.

Politiets Ungdoms Klubber på Vesterbro-PUK åbnes 4. februar.

Tøjhusets store våbensal (lukket siden 9. april 1940) genåbner 8. februar.

Hurtigbuslinien Rådhuspladsen-Gladsaxe åbnes l. marts.

Sporvejene indfører igen natdrift (på 6 linier) 16. marts. (Standset siden 11. april 1940).

Sømandskirken "Bethel" i Nyhavn indvies 23. marts.

Institutionen Den norske Sømandskirke i København træder i virksomhed 23. marts.

Der kom bananer 4. maj, for første gang efter krigen.

General Eisenhower, der er på afskedsbesøg i anledning af sin fratræden som øverstkommanderende over atIantpagtstyrkerne, taler 8. maj i Christiansborgs indre slotsgård til studenterne.

I henhold til lov af 20. maj 1952 indføres købstadslignende styre (bl. a. valg af borgmestre og i nogle tilfælde tillige af rådmænd) i en række af hovedstadens omegnskommuner. Med virkning fra 1. oktober 1952 i Ballerup, Brøndbyerne, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød og Tårnby kommuner og fra l. november 1952 i Birkerød og Hørsholm kommuner.

Risbjerg Kirke i Hvidovre indvies 1. juni 1952.

Lov af 7. juni om dødsstraf for visse handlinger begået under krig eller fjendtlig besættelse.

Studenterne afholder en københavnerfest "Studillen" på Frue Plads og i Universitetsgården 7. juni.

Kaptajn Kurt Carlsen (fra "Flying Enterprise", der forliste 10. januar) besøger København, han modtages på Rådhuset og hyldes i K.B.-Hallen 20. juni.

Havundersøgelsesskibet "Galathea" vender 29. juni hjem efter en toårs rejse jorden rundt.

Nordisk pasfrihed træder i kraft 12. juli.

Slusedæmningen i Kalvebod Strand åbnes for fodgængerfærdsel og cyklister 21. juli.

Det meddeles i august, at Jens Olsens verdensur er færdigbygget; en afprøvning finder sted på Urmagerskolen inden opstillingen i Rådhuset.

En del børnelammelsestilfælde er konstateret 11. august, det udvikler sig til en alvorlig epidemi, der aftager i oktober; pr. l. november 2473 indlæggelser i København.

Al legemlig afstraffelse i de Københavnske kommunale skoler afskaffes fra det nye skoleårs begyndelse (12. august).

Sjælør Kirke indvies 14. september.

Kaffen blev fri 1. oktober og sukkerrationeringen ophæves 24. oktober.

Bebyggelsen af grundene langs Vesterbrogade umiddelbart nord for Frihedsstøtten er i fuld gang; indflytning i ejendommen "Ved Frihedsstøtten" (over banegraven) finder sted i oktober.

Nye 5 og 10 kronesedler med hhv. Thorvaldsens og H. C. Andersens billede på forsiden kommer i cirkulation 14.oktober.

Det første af de 500.000 træer, der skal blive til en ny skov i Brøndbyøster, plantes 7. november.

Taxa indfører radiotelefon 7. november (efter forsøg begyndt i 1950).

Flyvemaskinen "Arild Viking" kommer til København 20. november; første flyvning på ruten Los Angeles-Thule-København er dermed gennemført.

Rejsegilde på Mødrehjælpens ny bygning på Strandboulevarden 8. december. Toges i brug 30. november 1953.

Grøndalslund Kirke i Rødovre indvies 14. december.

Dansk Sojakagefabriks vartegn på Islands Brygge tændes første gang 18. december kl. 16.

---

1953.

Skolen på lngemannsvej åbnes 5. januar (Østifternes Åndssvageanstalts første aftenskole).

Oehlenschlægers statue, der tidligere stod ved Allégade-krydset, opstilles i Søndermarken 20. januar.

Anlægget af den nye omfartsvej i Lyngby til aflastning af Lyngby Hovedgade begynder i januar.

Broen til jernbanetrafikken over havnen - syd for den nye Langebro tages i brug 8. februar.

Nordisk Råd afholdt på Christiansborg sit første møde 13. februar.

Stadion omlægges og en fodboldbane til aflastning af Idrætsparken anlægges.

De første 50 Københavnske sporvogne med reklameskilte udvendig går ud i trafikken 11. marts.

Magistraten vedtager 16. marts. at indrette et nyt hospital, Sønderbro Hospital, i det tidligere sygehus på Sundholm.

På stedet hvor Jeanne d'Arc-Instituttet (den franske skole) lå, afsløres 21. marts et mindesmærke for 128 personer, der omkom ved katastrofen i forbindelse med luftangrebet på ShelIhuset i 1945.

Det gule Palæ tages i brug af Udenrigsministeriets Erhvervskontor i marts.

Christiansgade, senere Christians Brygge, omlægges og asfalteres og et perrontag bygges; arbejdet begynder i april.

Zoologisk Haves filial i Søndemarken indvies 2. april; samtidig tages tunnelen under Frederiksberg Bakke i brug.

Perrontaget i Havnegade ved Bornholmer-bådene er færdigt ved påsketrafikkens begyndelse.

Byens våben påmales en del sporvogne; de første kører ud i trafikken 28. april.

Det katolske apostoliske vikariat for Danmark ophøjes af pave Pius XII til bispedømme 29. april.

Ordrupgårdsamlingen åbnes for publikum 30. april.

Indflytning i de frederiksbergske højhuse (punkthuse) ved Roskilde Landevej begynder l. maj; i højhusene på Bellahøj er indflytningen begyndt lidt før.

Amtsgården ved Trianglen indvies 4. maj; grundstenen nedlagdes 6. juli 1942, men arbejdet standsedes på grund af materialemangel samme efterår og genoptoges først i november 1950.

Frederiksberg Kommunalbestyrelse vedtager 4. maj at indføre 8 skatteterminer mod tidligere 4.

Mindesmærket for Franklin D. Roosevelt på Skt. Annæ Plads afsløres 5.maj.

Frederiksberg nye rådhus indvies 9. maj; arbejdet påbegyndes i april 1942, men var standset på grund af materialemangel fra efteråret 1942 til oktober 1949. Restauranten, "Rådhuskælderen", åbnes 17. maj.

Folkeafstemning afholdes om den nye grundlov og om valgretsalder (21 eller 23 år) til det nye Folketing 28. maj (se 5. juni).

Louis Petersens Børnegård, Godthåbsvej 81, indvies 30. maj.

Ejendommen "Buen" ved Vesterbros Passage og Vestre Farimagsgade er færdigbygget; indflytning i maj og følgende måneder.

Restaurering af Sonnes frise på Thorvaldsens museum finder sted ved maleren Axel Salto; de første nye billeder afdækkes i maj.

Kongen underskriver den nye grundlov 5. juni; ved denne afskaffes Landstinget; parlamentarismen fæstnes i loven; Grønland bliver repræsenteret i det nye Folketing; valgrets- og valgbarhedsalderen nedsættes til 23 år i henhold til folkeafstemningen af 28. maj; kvinder får arvret til tronen.

Det nye telefonhus ved Borups Allé er taget delvist i brug og forevises for en indbudt kreds 11. juni.

Elektrisk drift indføres på banen Valby-Glostrup 17. juni; ny station Brøndbyøster oprettes.

Statsanstalten for Livsforsikring præsenterer efter indflytning sin nye ejendom 26. juni.

Østre Kraft-varmeværk ved Kalkbrænderihavnen tages delvist i brug i juli.

En badeanstalt for vanføre åbnes i Charlottenlund 12. juni.

Et internationalt lejrsportsstævne afholdes i Bernstorff Slotspark 25. juli til 5. august.

K.F.U.M.s Seminarium på Hartmannsvej indvies 17. august.

Sporvognskørslen på Strandvejen fra Hellerup til Charlottenlund og linie femtens rute nord for Hans Knudsens Plads nedlægges 17. august, og der udgår herfra fra s. d. to nye trolleyvognslinier. Hermed er al sporvognskørsel ophørt indenfor N.E.S.A.s trafikområde.

Sangskolen (De forenede Kirkeskoler) i Fredericiagade indvies som gymnasium 25. august.

En maskine til at sprøjte mørtel på vægge med, således at kun selve pudsearbejdet kræver murersvende, bringes i anvendelse i byggeriet i denne sommer.

København besøgtes af det hidtil største antal udenlandske turister - i tiden – januar-august ialt 228.307.

Arveprins Knuds Kollegium i Jacobys Allé, oprettet af Sydslesvigsk Studie-og Hjælpefond, indvies 27. august.

Tiårs-dagen for 29. august 1943 mindes. Monumenter og mindesmærker, de faldnes grave og de steder, hvor frihedskæmpere dræbtes, smykkes med blomster og kranse. Tusinder samledes til en mindehøjtidelighed på Christiansborg Slotsplads om eftermiddagen.

Betænkningen fra Kontroludvalget af 12. juli 1949, nedsat til at følge politiets undersøgelser i sortbørs- og svindelaffæren "Edderkopsagen, afgives til offentliggørelse l. september. Under sagen, der rejstes i Social- Demokraten i oktober 1948, rettes tiltale mod ca. 300 personer, ca. 100 domfældtes, herblandt nogle politifolk.

Sidste møde i Landstinget og "det gamle" Folketing (Rigsdagen) afholdes i september.

Buslinien Nørrebro Station-Svanemøllen åbnes l. september.

Det nye Folketing holder sit åbningsmøde 6. oktober. De første grønlandske repræsentanter i Folketinget, de to grønlændere Augo Lynge og Frederik Lynge, indtager deres pladser i tinget.

Kongeparret og medlemmer af regeringen overværer 8. oktober en mindehøjtidelighed i Synagogen på 10-årsdagen for iværksættelsen af de tyske jødeforfølgelser.

Hospitalsskibet "Jutlandia" vender 16. oktober hjem fra Korea og modtages i København af udenrigsminister H. C. Hansen.

Tobaksarbejderne på Augustinus og American Tobacco vedtager enstemmigt at stille sig til disposition for videnskabelige undersøgelser af lungekræftens forbindelse med tobaksrygning. Chr. Augustinus' fond stiller 100.000 kr. til rådighed for professor Julius Engelbreth-Holm til kræftforskning.

Indsamlingen af midler til kampen mod børnelammelse åbnes 28. oktober ved et hovedkomitémøde i "Dronning Ingrids fond".

Folketingets finansudvalg beslutter 29. oktober, at staten skal overtage Den kgl. Skydebanes bygning på Vesterbro. Borgerrepræsentationen beslutter, at bygningen skal anvendes til Københavns Bymuseum, og at et ungdomshus skal rejses på grunden.

Klokkespillet i Frederiksberg Rådhus, der hævdes at være Nordeuropas største, tages i brug 8. november.

18. november: stadslæge Esther Ammundsen har henstillet til Københavns sundhedskommission at lukke 4 badeanstalter i havneområdet.

Københavns Blikkenslager-, gas-, vand- og sanitetslaug fejrer 27. november 275 års jubilæum.

Forlagsboghandler Fr. Gad har bestemt, at hans virksomhed G. E. C. Gads forlag og boghandel skal overgå til et fond til gavn for kulturelle, videnskabelige og kirkelige formål.

Frederiksberg kommune beslutter 14. december at sælge det gamle rådhus til Christiani & Nielsen. På grunden rejses Tre Falke.

---

1954.

I Københavns magistrat forelægges 4. januar en skitse til en generalplan for hovedstadens udvikling de næste 50 år. Den var tænkt som et diskussionsgrundlag for det videre planlægningsarbejde men indeholdt også forslag til en cityudvikling samt et byfornyelsesprogram. Desuden indeholdt generalplanen forslag til trafiklinier mellem omegnsbebyggelsen og de centrale bydele herunder tunnelbaneanlæg og primærgader.

Seks danske og svenske ingeniørfirmaer foreslår 7. januar den danske og svenske regering at etablere en motorvejsforbindelse mellem København og Malmø. (Fra militær side foretrækkes imidlertid en tunnel).

Kastrup telefoncentral fuldautomatiseres 10. januar.

For at bekæmpe bølleuvæsenet i København besluttes det 11. januar at udsende flere patruljevogne.

Magistraten beslutter 13. januar på grund af sundhedsfaren at lukke de kommunale søbadeanstalter i Gasværkshavnen, ved Langebro og Søn- derstrand og muligvis den private Rysensteens Badeanstalt (se 18. november 1953).

Arkitekterne Eva og Niels Koppel vinder 15. januar 1. præmien i kommunens konkurrence om en ny Langeliniepavillon. En udstilling med indsendte projekter åbnes 20. januar i Rådhushallen.

200 års-dagen for Holbergs død fejres på universitetet og ved en festforestilling: Mascarade på Det kgl. Teater. Det kgl. Bibliotek udstiller Holbergbilleder og håndskrifter.

Josephine Baker kommer l. februar til København for at optræde og tale om racespørgsmålet.

100-årsdagen, 2. februar, for den første danske elektriske telegraflinies åbning mindes med en udstilling i telefonvæsenets nye bygning i København.

Øresundsfærgerne aflyser 14. februar nogle ture på grund af isvanskeligheder.

20 skibe sidder fast i isen udfor København.

Klasselotteriets 200 års jubilæumstrækning finder sted 25. februar.

Billedtelegrafen fejrer l. marts 25 års jubilæum.

Havefrøfirmaet I. E. Ohlsens Enke fejrer 5. marts 150 års jubilæum.

Nye 10-kronesedler sættes i omløb 15. marts.

Det kgl. Akademi for de skønne Kunster fejrer 31. marts sit 200 års jubilæum med at udnævne 22 nye overordentlige medlemmer, deriblandt tre danske, og med afholdelse af en jubilæumsudstilling.

Teatercensuren ophører 31. marts.

Fhv. indenrigsminister Aksel Møller udnævnes l. april til borgmester på Frederiksberg.

Saneringen af Adel-Borgergade-kvarteret genoptages officielt efter 12 års forløb.

Islands præsident Asgeir Asgeirsson kommer med sin frue Dora Thorhallsdottir på officielt besøg til København 5.-7. april.

Georg Jensens Sølvsmedie fejrer 8. april sit 50 års jubilæum med en udstilling i Kunstindustrimuseet.

DSB og SAS indfører 11. april kombinerede tog-fIybilletter mellem Århus, Ålborg, Randers og København.

Professor Erik Husfeldt oplyser, at der årligt konstateres 800 nye tilfælde af lungekræft i Danmark, men at helbredeIsesprocenten er stigende.

A. P. Møllers rederier fejrer 50 års jubilæum 16. april.

Dansk Skuespillerforbund fejrer 50 års jubilæum med en reception i Det ny Teater. K. K. Steincke udnævnes til æresmedlem.

Håndværksrådets 75 års jubilæumsudstilling åbnes i Forum 30. april.

Dyrehavsbakken åbner 30. april sin 200. sæson.

Schneekloths Skole fejrer l. maj 100 års jubilæum.

På 9-årsdagen for befrielsen afsløres 5. maj på Københavns rådhus Anker Hoffmanns mindesmærke for de borgere, der satte livet til under besættelsen.

Politiet stormer 20. maj Cafe "Lima". Saxogade 66, hvor der spilles hasard.

Den polytekniske Læreanstalts nye bygninger på Østervold indvies 22. maj i 125-året for dens oprettelse. Der promoveres 7 danske æresdoktorer.

En nordisk arkitektkonkurrence til et nyt Rigshospital i København udskrives 22. maj.

Den amerikanske ambassades nye bygning på Dag Hammarskjolds Allé indvies 27. maj.

Den indre ringvej omkring København, B 3, fra Buddinge over Herlev og Glostrup til Gl. Køgevej er færdigbygget.

I Forum afholdes 8. juni en højtidelighed ved forfatteren Martin Andersen Nexø's båre. Andersen Nexø døde i Dresden den 1. juni.

Fjernsynet bringer pinsedag 6. juni for første gang en fælleseuropæisk udsendelse med transmission fra en blomsterfest i Montreux og fra Peterskirken og Vatikanet i Rom, hvor pave Pius taler.

Mølleåens nordlige omgivelser fra Jægersborg Hegn til Ravnholm Skov fredes som rekreativt område for hovedstaden.

Et trafikråd foreslås oprettet i den hensigt at koordinere den kollektive persontrafik i Storkøbenhavn.

Den amerikanske evangelist Billy Graham kommer til København 21. juni og taler bl. a. i Domkirken for en forsamling af præster og menighedsarbejdere.

Regenslinden fældes 23. juni.

Den ny Langebro åbnes 27. juni.

Den kgl. Porcelænsfabrik fejrer 175 års jubilæum 29. juni med en retrospektiv udstilling i forretningen på Amagertorv.

"Selskabet for industriel formgivning" stiftes 1. juli.

Københavns Snedkerlaug fejrer 20. juli 400 års jubilæum. I september afholdes i Forum en jubilæumsudstilling: "Bo godt".

Færdselspatruljerne forstærkes med 40 mand til 74 mand. Der skal nu gribes hårdt ind overfor færdselsforseelser.

Jehovas Vidner afholder 8. august et stævne i Forum. Der deltager 15.000 mennesker.

Finansminister Kampmann bebuder 12. august at afskaffe den skattefri tobak, spiritus og chokolade på Øresundsbådene. En gallupundersøgelse viser, at der er stor modstand i befolkningen herimod.

Ca. 50 tilfælde af musetyfus er konstateret i København. En patient er død. Smittekilden er en smørrebrødsfabrik.

Københavns Universitet fejrer 11. september sit 475 års jubilæum.

Sønderbro Hospital åbnes 15. september på Sundholm.

Ryesgade fejrer 25. september indførelsen af elektrisk gadebelysning. Samtidig samles ind til en sommerlejr til gadens børn.

Utzon-Franks rytterstatue af Christian X afsløres på Skt. Annæ Plads på kongens fødselsdag dn 26. september.

80 Københavnske hjemmeværnsfolk protesterer 29. september mod nedskæringen af bevillingerne til hjemmeværnet.

Det Københavnske søpoliti nedlægges 30. september. Deres arbejde overtages af havnens nærliggende politistationer.

På Kofoeds Skole på Christianshavn afsløres 24. oktober et relief af skolens stifter, kordegn H. C. Kofoed.

Nationalmuseets direktør, professor Johs. Brøndsted undertegner 25. oktober på Danmarks vegne en konvention om beskyttelse af monumenter, mindesmærker og i øvrigt kulturelle værdier i tilfælde af væbnet konfikt. Danmark er den 40. nation, der har undertegnet konventionen.

De kommunale myndigheder og færdselspolitiet i København nedsætter et samarbejdsudvalg, der skal søge at løse en række færdselsproblemer. Det besluttes at indføre stopforbud i en del gader, og der forberedes parkeringsforbud i en del andre.

Ebbe Rode kåres 30. oktober til Studenterforeningens æreskunstner.

Sporvejstaksterne forhøjes med 10 øre fra 1. december.

Nationaltidende genoptager som hovedtitel navnet Dagens Nyheder.

H. C. Ørsted-udstillingen åbnes 5. november på Polyteknisk Læreanstalt i anledning af 125 årsdagen for H. C. Ørsteds indvielsesforelæsning.

Blegdamshospitalet i København åbnes 6. november. Danske Studenters Fællesråd - en studenterkonference - med delegerede fra 65 studenterorganisationer. Bl. a. diskuteres studenternes økonomiske forhold og studenterrådenes opgaver.

Det kgl. Teater mindes 14. november 175-års dagen for Oehlenschlægers fødsel med opførelsen af "St. Hans Aftenspil".

SAS's rute fra Skandinavien til Los Angeles via Grønland åbnes 15. november med maskinen "Helge Viking".

Ethiopiens kejser Haile Selassie kommer på officielt besøg 21.-23. november.

Citadelskirkens 250 års jubilæum højtideligholdes 28. november med en festgudstjeneste, der overværes af kongeparret.

En ny børnepsykiatrisk afdeling indvies 9. december på Bispebjerg Hospital.

Borgerrepræsentationen vedtager 16. december et nyt droskereglement, der strammer reglerne for lillebilkørslen.

Sømændenes mindehotel i Peder Skramsgade indvies 20. december.

---

1955

Det ny Scala (tidligere Nørrebro Teater) har 7. januar premiere med forestillingen: "Musik skal der til".

Under Nordisk Råds møde i Stockholm afgår statsminister Hans Hedtoft 29. januar ved døden. Han bisættes ved en højtidelighed fra Rådhushallen i København 6. februar.

Færdselen i en del gader i det indre København ensrettes 1. marts.

En atomenergikommission nedsættes 8. marts med Niels Bohr som formand til at udnytte atomenergien til civile formål.

En sovjetrussisk kulturdelegation besøger København 26. marts.

Danske gymnasieelevers fællesråd stiftes 27. marts.

Professor dr. jur. Stephan Hurwitz udnævnes 29. marts til ombudsmand.

150-året for H. C. Andersens fødsel X fejres 2. april. Vestre Boulevard og Jarmersgade omdøbes til H. C. Andersens Boulevard.

Finansministeriet bevilger 5. april 1,3 mill. kr. til at påbegynde opførelsen af et biologisk institut i Botanisk Have.

Hvidovre kommunes nye rådhus indvies 19. april.

Poliovaccinering af Københavnske skolebørn begynder 25. april.

Sporvognslinie 4 nedlægges 2. maj. På en del af ruten indsættes busser.

I Det klg. Haveselskabs have på Frederiksberg afholdes i anledning af selskabets 125 års jubilæum udstillingen: "17 haver i een". Den åbnes 3. maj.

10-årsdagen for befrielsesbudskabet mindes 4. maj med store festligheder. En buste af Winston Churchill afsløres ved Frihedskollegiet på Frederiksberg. Besættelsestidens faldne mindes 5. maj ved gudstjenester, parader og andre højtideligheder. På Tøjhusmuseet åbnes udstillingen: "Besættelse og Frihed".

Hotel d'Angleterre fejrer 5. maj sit 200 års jubilæum.

Københavns nye fjernsynssender i Gladsaxe indvies 14. maj. Der er godt 4000 fjernseere i Danmark.

Den franske præsident Rene Coty og madame Coty kommer på officielt besøg i København 15.-18. maj.

Et S-tog på Dybbølsbro station kører 28. maj ind i et andet S-tog. 38 mennesker kommer lettere til skade, og der anrettes materiel skade for 300.000 kr.

Finansudvalget giver 2. juni tilladelse til at anvende 3 mill. kr. til bygning af et nyt statsseminarium i Kgs. Lyngby til afløsning af Jonstrup Seminarium, der skal overtages af Flyvevåbnets Officersskole.

Danmarks første motel, der ligger ved 31-km.-stenen på Roskildevej tages i brug 3. juni.

Grundstenen til et institut for eksperimentel medicin og kirurgi i Universitetsparken i København nedlægges 10. juni.

17. juni åbnes en helikopterrute mellem Malmø og Københavns nyindrettede Heliport på Amager Fælled, men ophørte allerede 31. juli på grund af svigtende passagertal.

Det første danske stock-car løb afholdes 19. juni på Amager motorbane.

Carlsberg Bryggerierne tager 23. juni en ny tappehal med en kapacitet på l. mill. flasker om dagen i brug.

Ny færdselslov træder i kraft l. juli.

Badelivet ved Københavns Øresundskyst generes i begyndelsen af juli af spildolie.

Hotel Østerport hærges 9. juli af en eksplosionsbrand.

Problemet om støjplage fra trafikken debatteres i Politiken. Politiet vil intensivere sin indsats mod støjen.

I København er opstået en mindre musetyfusepidemi som følge af smitte fra en salatfabrik.

22. august åbner på Christiansborg World Friendship Federation en kongres for unge i alderen 15-18 år.

En ny navigationsskole på Jagtvejen indvies 22. august.

På Københavns Rådhus åbnes 25. august rundskueudstillingen: "Københavnermaleri".

I Søndermarken bliver en person dræbt af lynet 28. august.

Samfærdselskommissionen foreslår i sin 2. betænkning 31. august, at der oprettes et storkøbenhavnsk trafikråd, der skal samordne og drive byens offentlige trafikmidler. Kommissionsbetænkningen gav anledning til, at ministeren for offentlige arbejder i foråret 1958 fremsatte lovforslag baseret på betænkningen. Imidlertid var det nedsatte folketingsudvalg ikke i stand til at afgive betænkning.

Danmark og Sovjetunionen har besluttet at ophøje deres legationer i Moskva og København til ambassader.

50-årsdagen for indvielsen af Københavns Rådhus fejres 12. september.

En britisk udstilling i Forum og Tivoli åbnes 29. september ved en højtidelighed på rådhuset. Den slutter 16. oktober med et besøg på 500.000. I udstillingsperioden afholdes dagligt på Rosenborg eksercerplads en britisk militæropvisning: "British Military Tattoo".

Danmark taber 2. oktober en fodboldkamp i Idrætsparken mod et professionelt engelsk hold. Resultat 5-1. Kampen overværes af 50.000 tilskuere. Idrætsparkens nye tribune indvies.

Abbé Pierre, de hjemløses apostel, besøger 3. oktober København.

I anledning af Niels Bohrs 70-års fødselsdag den 7. oktober vil der blive opstillet en buste af ham på Københavns Rådhus.

Københavns magistrat beslutter 10. oktober at indstille til borgerrepræsentationen, at den tiltræder en overenskomst mellem staten, kommunen, sukkerfabrikkerne og Burmeister & Wain om nedrivning af de gamle sukkerhuse ved Christians Brygge til fordel for centraladministrationens nye bygninger, større kajareal langs havnen og en ny bro over Børsgraven til Havnegade. B & W får arealer stillet til rådighed på den anden side Knippelsbro.

Det foreslås 14. oktober at oprette et Statens Kunstfond.

Banechef Th. Engqvist, stadsingeniør Poul Vedel og sporvejsdirektør Ejnar Nielsen enes om en plan om linieføringen af Københavns kommende tunnelbane. Planen skal gennemføres i to etaper.

27. oktober åbnes i Det kgl. Bibliotek en Søren Kierkegaard-udstilling. Undervisningsminister Bomholt foreslår der oprettes et Kierkegaard- museum.

l. november antændes spildgassen på toppen af A. P. Møllers 90 m høje pyrolyseværk på Amager. København får dermed et nyt vartegn.

De Unges Idræt fejrer 10. november 50 års jubilæum.

En brand hærger 13. december Dyrehavsbakken.

Jens Olsens verdensur på Københavns rådhus sættes 15. december i gang af Frederik IX.

---

1956.

Hovedstadskommunernes samråd holder 13. januar stiftende møde. Rådet skal bl. a. drøfte spørgsmål af fælles interesse.

Københavns Telefon har 15. januar 75 års jubilæum.

Der er mellem DSB og SAS opnået enighed om at overdække banegraven mellem Vesterbrogade og Gammel Kongevej, så SAS kan få plads til at bygge.

Taget rives 21. januar under en voldsom storm af et nyopført højhus i Rødovre. En malersvend dræbes.

Hørsholmvejen, Danmarks første motorvej, indvies 23. januar.

En Mozart-festuge afholdes i København i anledning af 200 året for komponistens fødsel 27. januar.

Bogtrykfagets nye forskole indvies 4. februar i Den grafiske Læreanstalt.

Stadsingeniør Poul Vedel forelægger 14. februar borgerrepræsentationens generalplanudvalg en plan om at omdanne en del gader i den indre by til gågader, når den planlagte tunnelbane er blevet anlagt.

Det finske luftfartselskab "Finnair" åbner 19. februar en rute: Moskva, Helsingfors, København.

Finansudvalget tiltræder en bevilling på 1,6 mill. kr. til detailprojektering af et nyt rigshospital i København.

Forbud mod kantstensparkering i mere end 2 timer i den indre by træder i kraft 15. marts.

Forenede Danske Motorejeres repræsentantskab går ind for en sammenslutning med Kgl. Dansk Automobil-Klub 21. marts.

Strejke i marts omfattende arbejdsmænd og metalarbejdere, søfolk, typografer m.fl. ialt 50-60.000 mand. Arbejdet er overalt genoptaget i slutningen af april.

Sigvard Munk vælges 23. april af den socialdemokratiske gruppe på Københavns rådhus til H. P. Sørensens efterfølger som overborgmester fra I. juni. Folketingsmand, sekretær Urban Hansen vælges til Munks efterfølger som borgmester for magistratens III afdeling.

Sundbyhallen brænder 23. april.

Landsforeningen mod børnelammelse indvier 30. april et nyt efterbehandlingsinstitut på Tuborgvej.

I Tivoli indvies den ny koncertsal med en festkoncert 1. maj, da haven åbner.

På Charlottenborg åbner danske antikvitetshandlere 2. maj en stor udstilling.

Borgerrepræsentationen giver 3. maj tilladelse til, at det nordiske atomforskningsinstitut opføres i Fælledparken i nærheden af Niels Bohrs institut.

En udstilling i anledning af 50-året for J. C. H. Ellehammers første flyvning åbnes på Rådhuset 4. maj.

Luftruten Moskva-Riga-København åbnes 9. maj af det russiske luftfartsselskab "Aeroflot". SAS begynder flyvning på ruten den 12.

Grundstensnedlæggelse og indvielse af Emdrupborg, hvor Danmarks Lærerhøjskole, statens tegnelærerkursus, et statsseminarium, en kommuneskole og Danmarks pædagogiske institut har til huse.

SAS starter i juli en verdensomspændende propaganda, der skal slå København fast som luftfartens korsvej, hvor alle luftens trafiklinier krydses, og som giver passagererne mulighed for et behageligt gennemgangsophold.

En mindesten for Grundtvigs højskole "Marielyst" afsløres 18. august på hjørnet af Parkallé og Haraldsgade.

Grundstenen til Vesterbro Ungdomsgård i Absalonsgade nedlægges 29. august.

Østifternes Kreditforenings hus skal nedrives for at føre H. C. Andersens Boulevard igennem.

Københavns Bymuseum indvies 15. september i den tidligere Skydebanebygning på Vesterbro.

De samvirkende menighedsplejer fejrer 50 års jubilæum 17. september ved at holde kaffeselskab for 4.000 gamle i Forum.

En direkte telefonlinie til USA åbnes 26. september.

Det kommer 4. oktober til tumulter efter et rock and roll-stævne i K.B.-Hallen. Planlagte forestillinger i hallen forbydes.

Professor Poul Bonnevie gør 9. oktober i et foredrag i Selskabet for Sundhedspleje opmærksom på den stigende røgplage i byerne og dens sundhedsfarlige konsekvenser.

Finansudvalget tiltræder 16. oktober en bevilling på l,l mill. kr. til projektering af den ny hovedbygning til 72 mill. kr. i Københavns Lufthavn.

Telefoncentral Lyngby fuldautomiseres 21. oktober.

Store demonstrationer i november i København mod den sovjetiske besættelse af Ungarn.

Magistraten tiltræder 19. november, at SAS's bygning på 21 etager rejses på det gamle banegårdsterræn ved Vesterbrogade og Hammerichsgade. Den skal bl. a. anvendes til hotel (Royal).

I Rådhushallen bortloddes danske kunstneres værker til fordel for Ungarn-hjælpen.

På Metropolitanskolen afsløres 26. november en mindeplade for Niels Steensen.

Helleruplund Kirke ved Bernstorffsvejen indvies 2. december.

Københavns Universitets institut for dansk kirkehistorie og økumeniske institut på Vodroffsvej indvies 4. december.

Københavns Handelsstands Klubs nye hus i Vester Farimagsgade indvies 5. december; 11. december indvies Mercur-teatret i dets bygning.

---

1957.

Danmarks Biblioteksskole i Odensegade indvies 7. januar.

En europæisk studenter-velfærdskonference åbnes i København 7. januar.

Forlystelsesetablissementet National Scala lukkes 15. januar. Ejendomskomplekset købes af Fællesforening for Danmarks Brugsforeninger og Hovedstadens Brugsforening. Magasin Anva skal flyttes hertil.

Politiets ungdomsklubber indvier et nyt klubcenter på Nørrebro 4. februar.

Et ungdomsrådgivningskontor åbnes i Vartov 12. februar.

Sparekassen Bikuben fejrer 100 års jubilæum 3. marts. Der stiftes et fond på 1,75 mill. kr., hvis midler skal gå til forskellige samfundsnyttige formål.

Udstillingen "Charlottenborg gennem 100 år" og den ordinære forårsudstiIling åbnes 15. marts.

Vor Frelsers Kirke på Christianshavn genindvies 17. marts efter at være blevet restaureret.

Københavns Universitets institut for eksperimentel medicin og kirurgi indvies 25. april.

Det vækker harme i Midtsjælland, at Københavns kommune har planer om at anvende Haraldsted- og Gyrstinge Sø som vandreservoirer (27. april).

Amagerbanens strækning mellem Tømmerup og Dragør nedlægges.

Privatbanken fejrer l. maj 100 års jubilæum.

Fredningsnævnet i Københavns Amt beslutter ikke at ville modsætte sig, at der kan anlægges vej over Vintappersøen ved Lyngby.

Studentersamfundet fejrer 75 års jubilæum 3. maj.

Rejsegilde på Frihedsmuseet på Esplanaden 4. maj.

Grundstenen til det ny biologiske institut i Botanisk Have nedlægges 8. maj.

Det militære våbenarsenal på Amager Boulevard hærges 8. maj af brand. Skaden anslås til mellem 2 og 3 mill. kr.

Grundstenen til Kong Haakon VII's Kirke på Amager nedlægges 12. maj af kronprins Olav af Norge.

Der afholdes valg til folketinget 14. maj. 27. maj dannes et nyt ministerium H. C. Hansen bestående af socialdemokrater, radikale og Retsforblmdet.

Dronning Elisabeth og prins Philip kommer på officielt besøg i København 21.-23. maj, afrejst 25. maj.

Folketeatret indleder 6. juni sin 100 års jubilæumssæson med opførelsen af en serie gæstespil fra de nordiske lande. 100 års jubilæet fejres 18. september med en festforestilling: Holbergs "Den politiske kandestøber".

Ved en højtidelighed overdrager stats- og udenrigsminister H. C. Hansen den bygning, staten har ladet opføre på Scherfigsvej i Hellerup, til verdenssundhedsorganisationen (WHO), hvis Europakontor flyttes hertil.

Københavns kommunes nye hovedbibliotek på Kultorvet indvies 15. juni.

l. august var der 82.280 indregistrerede fjernsynsapparater i Danmark.

Det kgl. Teater vil i den kommende sæson udnytte Nye Scene yderligere, så der bliver ca. 100 forestillinger mere.

Verdens første kunstbibliotek, "Udlånsbibliotek for original kunst", åbnes i Nikolaj Kirke 13. august; Lån skal skabe lyst til at købe kunstværkerne, der stilles gratis til disposition af kunstnerne.

Et russisk rutefly kolliderer 15. august med en af Ørstedsværkets skorstene og styrter i Tømmergraven i Sydhavnen. Samtlige 23 ombordværende, dog ingen danske, omkommer.

Ingeniørakademiet begynder 15. august den nye uddannelse af ingeniører.

Den udvidede motorbane Roskilde Ring indvies 17. august.

Et stort antal (70) polakker, der er kommet til København med det polske turistskib "Batory" går 22. august i land og søger politisk asyl.

Finlands præsident Urho Kekkonen og frue aflægger officielt besøg i Danmark 3.-6. september.

Der skabes 10. september forlig mellem København og de midtsjællandske kommuner om vandudvindingen ved Regnemark til København (se 27. april).

En stor civilforsvarsøvelse afholdes 19. september på Østerbro i forbindelse med en nato-militærøvelse på og omkring Sjælland. Også hjemmeværnet deltager.

På et møde den 3. oktober arrangeret af salgs- og reklameforeningen indleder direktør Frantz Harlang en diskussion, om man ved reklamens hjælp kan få flere folk til at gå i kirke.

Den vesttyske Lufthansas rute på København åbnes 7. oktober.

Frihedsmuseet indvies 15. oktober (se 4. maj).

16. november holdes rejsegilde på Falkonercentret på Frederiksberg.

Otto Mønsteds kollegium i København indvies 20. november.

Forsvarsministeriet oplyser 28. november, at de fire raketbatterier, som skal opstilles uden for København, sandsynligvis udelukkende vil blive udstyret med raketter af typen Nike-Herkules. Denne type har en rækkevidde på ca. 140 km.

Lundehus Kirken på Strødamsvej indvies 1. december.

A/S Københavns Kreditbank lukker 13. december Aktiekapitalen og bankens reserver er gået tabt. Banken har store engagementer med Hovedstadens Ejendomsselskab, der likviderer. Banken træder 23. december i likvidation. Dens samlede tab bliver opgjort til 4,4 mill. kr.

Frederiksberg fejrer 29. december 100 års jubilæum som selvstændig kommune. Kommunalbestyrelsen bevilger 100.000 kr. til en nordisk byplan konkurrence for kommunens indre kvarter langs Skt. Jørgens Sø. Udstillingen "Frederiksberg gennem tiderne" åbnes. Prøveopstillingen af Anker Hoffmanns springvand på Rådhuspladsen afsløres. I rådhusets ydre forhal afsløres relieffer af Christian X og dronning Alexandrine, Frederik IX og dronning Ingrid.

---

1958.

Københavns Fisketorv flyttes 2. januar fra Gammel Strand til nye anlæg i Gasværkshavnen.

Boligministeriets saneringskommissions betænkning offentliggøres 10. januar. Man ønsker alene i København 30.000 boliger nedrevet i perioden indtil begyndelsen af 1970'erne.

William Fridericias keramikstatue af Christian IV afsløres 14. januar i Brøstes Gård på Christianshavn (Overgaden oven Vandet).

<

Josephine Baker optræder i København 2. februar.

Vesterbros Ungdomsgård i Skydebanehaven ved Absalonsgade indvies 3. februar.

Skolebespisningen i København har den 6. februar bestået i 75 år.

Direktørerne Stig Lommer og Aage Stentoft har truffet aftale om delvis fællesdrift af ABC-Teatret, Aveny-Teatret, Apollo-Teatret og Det ny Scala.

Finansudvalget bevilger 21. februar 6,6 mill. kr. til, udvidelse af Tandlægehøjskolen i København.

Den nyopførte Langelinie-pavillon indvies 28. februar.

Saxogade fester 1. marts i anledning af et større saneringsarbejdes påbegyndelse.

BP's parkeringshus i Nyropsgade indvies 7. marts.

Orlogsmuseet i Nikolaj Kirke indvies 12. marts.

Herrekonfektionsbranchen opretter Herremoderådet.

Poul Reumert fejres i anledning af sin 75 års dag. Det kgl. Teater opfører 26. marts "Genboerne" med Poul Reumert som von Buddinge.

Magasin Anva åbnes 15. april.

KDAK's Imperial Hotel tages i brug 15. april.

Tronfølgeren, prinsesse Margrethe fylder 16. april 18 år og får sæde i statsrådet. Hun hyldes af befolkningen og ved en festforestilling dagen efter i Det kgl. Teater.

Clara Pontoppidans 75 års dag fejres på Det kgl. Teater den 23. april med opførelsen af "Indenfor murene".

Glyptotekets moderne afdeling genåbnes 1. maj efter en ombygning og modernisering.

NATO's udenrigsministermøde åbnes på Christiansborg 5. maj. Det varer til 7. maj.

Foreningen til familieplanlægning åbner 2. juni en klinik på Nørrebro.

Hotel "Tre Falke" i Falkonercentret indvies 14. juni.

En udstilling i anledning af Livgardens 300 års jubilæum åbnes 29. juni i Christian IX' s Palæ på Amalienborg.

Friluftsbadet "Vestbad" ved Roskildevej åbnes 1. juli.

Forfatterinden, baronesse Karen Blixen-Finecke skænker Rungstedlund med 30 tdr. land, park og sine indtægter som forfatter til et fond. I parken skal etableres et fuglereservat. Karen Blixen opfordrer 6. juli i radioen lytterne til hver at sende 1. kr. til den nye fond.

Louisiana i Humlebæk indvies 14. august.

Københavns amts nye sygehus i Glostrup indvies 2. september.

Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole fejrer 100 års jubilæum den 4. september ved en fest på Frederiksberg rådhus. Om aftenen er der festforestilling i Det kgl. Teater.

Riddersalen lukkes 7. september på grund af økonomiske vanskeligheder.

Falkonercentrets teater åbnes 11. september. Med sine godt 2000 pladser er det hovedstadens største teater.

Kong Olav og prinsesse Astrid kommer på officielt besøg til København 11.-15. september.

Skuespilleren Carl Brisson død i København 26. september.

Københavns nye Grønttorv i Valby tages i brug 2. oktober og indvies officielt 11. oktober.

Liberalt Oplysningsforbunds stor biograf "Tre Falke Bio" indvies 23. oktober.

Vestvoldens frigivelse til offentlig park drøftes på et møde 24. oktober mellem de interesserede ministerier, kommunen og Københavns stiftamt.

Ved en brand i Saxogade 57 udsættes mange mennesker for livsfare.

Ved hjælp af en ny hjerte-lunge-maskine er der på Rigshospitalet foretaget en række komplicerede hjerteoperationer.

Den norske Sømandskirke indvies 23. november af Oslos biskop Johs. Smemo.

I Nationaløkonomisk Forening udtaler kontorchef Kai Lemberg 25. november i et foredrag: "Skal trafikken kvæle Storkøbenhavn", at det vil den gøre, hvis der ikke snart anvendes 1,5 mill. kr. på at etablere et moderne trafiknet.

Arbejdet med indretning af 4 batterier ved København med ramper for affyring af forsvarsraketter er begyndt.

Fra nytår vil 32 restauranter i København have lov til at holde åbent til kl. 5 morgen.

Trafikkaos i København 22. december. Langebros ene broklap har sat sig fast kl. 7,20 og først kl. 12,20 lykkes det at få broen lukket. Spørgsmålet om en tunnel under havnen rejses.

---

1959.

SAS's nye air-terminal ved Vesterport indvies 17. januar.

Udstillingen "For troskab og tapperhed" åbnes 7. februar i Københavns Bymuseum til minde om belejringen 1659.

En mindeplade for dem der faldt under stormen på Købenahvn natten mellem 10. og 11. februar 1659 afsløres 11. februar på Nationalmuseets mur ud til Stormgade.

Jørgen Gudmundsen-Holmgreens buste af Niels Bohr afsløres på Københavns rådhus 13. februar.

På et møde i København stiftes 15. februar. Socialistisk Folkeparti med Aksel Larsen som formand.

Borgerrepræsentationen giver 19. marts sin tilslutning til Generalplanskitsen for Københavns udvikling og for den særlige "City Plan Vest".

Arkitekt Jørn Utzon vinder 21. marts byplankonkurrencen på Frederiksberg.

Herlev fejrer l. april 50 års jubilæum som selvstændig kommune.

Det planlagte institut for teoretisk atomfysik vil ikke blive placeret i Fælledparken, men ved Niels Bohrs instituts grund på Blegdamsvej.

I Hovedstadskommunernes Samråd er der enighed om at tage spørgsmålet om en forbedring af trafiksituationen i Storkøbenhavn op til behandling og iværksætte en undersøgelse af mulighederne for et større samarbejde om trafikopgaverne.

Indonesiens præsident Sukarno aflægger officielt besøg i Danmark 5.- 7. maj og Persiens shah Mohammed Reza Pahlevi 14.-18. maj.

Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv fejrer 50 års jubilæum.

På Christiansborg åbnes 3. juli en international konference om olieforureningsspørgsmålene.

DSB's generaldirektør P. E. N. Skov udtaler sig til Berlingske Aftenavis 4. juli om de nye baneanlæg i det storkøbenhavnske område. Det vil ikke forsinke anlægget af Køge Bugt S-banen eller Hareskovbanen, at man anlægger Lundtoftebanen først. De to andre baner kan overhovedet ikke anlægges, før man har løst problemet om tunneltrafikken under centrum.

Walt Disney besøger København 6. juli.

50. årgang af Kraks Blå Bog udkommer 7. juli.

Som den første i Danmark åbner firmaet Fog & Mørup 14. august en selvbetjeningsengrosforretning.

Danmarks Naturfredningsforening begærer Saltholm fredet.

Vesterbros Ungdomsgård åbner 24. august et legetøjsbibliotek med udlån til børn mellem 4 og 12 år.

Politiet griber ind mod rock'n'roll optøjer i København 30. august og mod ungdomsoptøjer i Enghaveparken 3. september.

Arkitekt Vilh. Lauritzen vinder konkurrencen om et projekt til det ny fjernsynshus i Gladsaxe.

Taxa i København fejrer 22. september 50 års jubilæum.

"Politiken" fejrer 75 års jubilæum 1. oktober med udsendelsen af et stort jubilæumsnummer.

Genskabelsesarbejdet med Sonnes frise på Thorvaldsens Museum, der er foretaget under ledelse af Axel Salto og Elof Risebye afsluttes 12. oktober.

Søkortarkivet fejrer 175 års jubilæum 22. oktober.

En international børnefest afholdes 24. oktober i Falkonercentret i anledning af FN-dagen.

Pan American Airways sætter nye jetmaskiner ind på ruten København-Hamburg-London-New York.

Det meddeles 3. november, at danske Nike raketbatterier nu er opstillet. De vil være skudklare omkring nytår.

Færdselspolitiet indleder 6. november en kampagne mod unødig knallertstøj.

Repræsentanter for grundejerforeninger og lejerforeninger på Amager klager over jetstøjen fra Kastrup Lufthavn.

Et dansk forfattermuseum for forfatter-stemmer og -film oprettes.

På Charlottenborg åbnes 12. november. Foreningen danske Kunstmuseers 25 års jubilæumsudstilling: "Provinsmuseernes kunstskatte".

Riddersalen nedlægges som teater.

Tre Københavnske mejerier begynder 15. november at levere mælk i brune flasker.

På et møde i KB-Hallen 18. november behandles Københavns parkeringsproblemer. Der opfordres til omgående at træffe positive foranstaltninger til gennemførelse af et omfattende trafik- og parkeringsbyggeri.

Vesterbro er opskræmt af en række pyromanbrande.

Glostrups nye rådhus indvies 21. november.

Politiet afslører 30. december en narkotikacentral på Christianshavn.

---

1960.

Kvindeligt Arbejderforbunds nye bygning ved Peblingesøen indvies 12. januar.

14. januar vedtages nye og strengere parkeringsregler for den indre by fra 1. februar. Parkometre skal opstilles flere steder.

Den sjællandske Bondestands Sparekasse køber ejendommen Vesterport.

Firmaet Hans Justs lagerbygning på Christianshavn fra det 18. årh. brænder 28. januar.

Siden den nye boliglovs ikræfttræden 1. april 1959 har der været et vældigt byggeri, navnlig af luksusbetonede lejligheder.

Statsminister H. C. Hansen dør 19. februar og bisættes fra Rådhushallen 28. februar. Højtideligheden overværes af kongen.

Der indsættes kvindelige konduktører på Københavns sporveje 7. marts.

Husumvold Kirke i Husum indvies 20. marts.

Handskemagerlauget i Danmark fejrer 2. april 500 års jubilæum.

Dansk-Brasiliansk Selskab skænker "Den lille Havfrue" i halv størrelse til Brasiliens nye hovedstad Brasilia.

Akademirådet tager 5. april til orde for en bedre beskyttelse af de arkitektoniske værdier i Københavns indre by.

Perchs tehandel fejrer 125 års jubilæum 16. april.

Den nye lufthavns bygning i Kastrup indvies 30. april, tages i brug 5. juli.

Principskitsen til en egnsplan kom til den konklusion, at man skulle færdiggøre fingerplanen inden for dens engang afstukne grænser - og så begynde nye overordnede centre i området mellem Roskilde og Køge Bugt. Man lagde hovedvægten på den fremtidige byudvikling i Roskildefingeren og Køge Bugt-fingeren, og for at aflaste den gamle by foreslog man et nyt storcenter, placeret mellem København og Roskil- de.

I folketinget fremsætter trafikminister Lindberg forslag om udbygning af det Københavnske lokalbaneanlæg, der skal anlægges en Køge Bugt- bane fra Vallensbæk til Dybbølsbro og en bane fra Jægersborg til Lundtofte og Nærum, begge med elektriske tog. Endvidere skal Hareskovbanen udbygges og elektrificeres. Et skitseprojekt til en Københavnsk tunnelbane skal udarbejdes.

15-årsdagen for Danmarks befrielse fejres bl. a. med afsløring af Svend Lindharts monument af en stående soldat i bronce for den sidste krigs militære ofre i dansk og allieret tjeneste.

300 psykologistuderende ved universitetet strejker 6. maj som protest mod de langsomme forhandlinger om en ny studieordning. Efter løfte om at denne vil blive gennemført, afblæses strejken 9. maj. Den ny studieordning foreligger 24. august.

Grundstenen til en ny plejeafdeling "Dronning Alexandrines Hus" ved Sankt Lukas Stiftelse nedlægges af Frederik IX 8. maj.

Fredningsnævnet for Københavns amt afsiger fredningskendelse for Frederiksberg Have, Søndemarken og Lindevangsparken 21. maj.

Friluftsteatret på Bellahøj indvies 22. maj.

24. maj fejrer kong Frederik og dronning Ingrid deres sølvbryllup.

Hotelmangelen i København er nu så stor, at man bør afholde sig fra kongresarrangementer i sommerhalvåret, indtil der er skaffet tilstrækkeligt mange hoteller.

Folketinget vedtager 2. juni en deling af Københavns stift.

SAS's jetrute til Los Angeles indvies 3. juni.

Universitetsannekset i Kejsergade indvies 15. juni.

Hydrofoilbåden "Sirena" demonstreres i havnen 20. juni. Indsættes i september i Sundtrafikken.

Tårnby kommunes nye rådhus indvies 24. juni.

Grundstenen til en kirke i den ny ungdomsby i Rødovre nedlægges 25. juni.

Parkeringsrestriktionerne i København skærpes 6. juli.

8 af landets dygtigste fodboldspillere mister livet ved en flyveulykke i Kastrup 16. juli. Piloten bliver livsfarligt kvæstet.

Byggecentrum åbner 1. august en byggeudstilling i sit nye hus i Gyldenløvesgade. Huset tages officielt i brug 16. august.

På St. Annæ Plads 13 afsløres 4. august en mindetavle for Niels R. Finsen.

Dansk Folkemuseum har 75 års jubilæum 8. august.

Politiet griber ind mod ungdomsuroligheder efter parkdansen i Enghaveparken på Vesterbro 11. august.

Det ny statshospital for sindslidende i Glostrup indvies 25. august.

På universitetet immatrikuleres i år 1400 studenter - de første af de såkaldte "store årgange".

Kong Bhumibol Adulyadei og dronning Sirikit af Thailand kommer på officielt besøg 6.-9, september.

Beboerne på Amager klager over jetstøjen fra Kastrup Lufthavn. Grundejerne i Kastruphøj kræver, at staten eksproprierer deres villaer. Man tænker på at anlægge en lufthavn på Saltholm. SAS går ind for denne. Der vil blive iværksat foranstaltninger til at nedbringe støjen, og trafikminister Lindberg iværksætter nye restriktioner vedrørende beflyvningen af Kastrup.

Flintholmkirken på Frederiksberg indvies 25. september.

Der afholdes folketælling 26. september.

På Kommunehospitalet indvies 30. september et elektromikroskopisk laboratorium til brug i scleroseforskningen.

Kongens Bryghus på hjørnet af Bryghusgade og Frederiksholms Kanal nedbrænder 2. oktober.

I anledning af sit 50 års jubilæum den 29. oktober skænker Industrirådet 660.000 kr. til opførelse af et teknisk museum ved Østerport i København.

En protestmarch mod atomvåben fra Holbæk slutter med et folkemøde på Rådhuspladsen den 23. oktober. I marchen deltog ca. 700.

På Lundtoftesletten i Lyngby nedlægges den 12. november grundstenen til den første af den ny Polyteknikerbys 116 bygningsblokke.

Der afholdes folketingsvalg den 15. november.

12 danske forfattere stifter 20. november Det danske Akademi.

I løbet af november oprettes telefonabonnement nr. 500.000 inden for KTAS-område.

Statsminister Kampmann meddeler 21. december, at afdøde højesteretssagfører I. C. David har skænket ejendommen Marienborg i Frederiksdal til staten som vederlagsfri sommerbolig for landets statsminister eller andre ministre. Ejendommen vil fortrinsvis blive benyttet til repræsentive formål.

Forsikringsselskabet Nye Danske af 1864 indvier 14. december sit nye hus på Rådhuspladsen.

Mødrehjælpens kollektivhus "Egmontgården" i Svendborggade indvies 16. december.

---

1961.

Parkometerordningen i København træder i kraft 16. januar. </>

Brand hærger 21. januar et af Den kgl. grønlandske Handels to store pakhuse på Christianshavn.

14. februar fejrer Højesteret 300 års jubilæum.

Dyssegårdskirken i Gentofte indvies 19. februar.

Det første danske studenterting åbnes 10. marts i festsalen på Københavns Universitet af undervisningsminister Jørgen Jørgensen.

Ca. 1000 arkitektstuderende og andre går 13. marts i demonstrationstog fra Charlottenborg til Slotsholmen for at protestere mod opførelsen af en ny administrationsbygning, som menes at ville ødelægge det arkitektoniske billede på Slotsholmen.

Emdrup Kirke indvies 19. marts.

På Rådhuspladsen afholdes 2. april et møde som afslutning på en "atommarch" fra Holbæk. I mødet deltog 20-25.000 mennesker. På et efterfølgende møde i Tivolis koncertsal glæder kirkeminister Bodil Koch sig over så mange, der har deltaget i protesten mod atomvåbnene.

Borgerrepræsentationen beslutter 6. april at gå til Boligministeriet med krav om ændringer i byplanloven, hvorefter der bliver hjemmel for kom- munalbestyrelserne til at træffe bestemmelse om bevarelse af bebyggelser på områder, hvor nedrivning eller ombygning truer, og forhindre skæm- mende bebyggelse i arkitektonisk værdifulde gamle bydele.

Vestersøhus hærges 28. april af en alvorlig brand.

Politiet griber 25. maj ind mod ungdomsoptøjer på Enghave Plads efter parkdans. Gentages den 26. og 28. maj. Urolighederne fortsætter.

Hovedstadskommunernes Samråd drøfter 26. maj udviklingen af Københavns trafik. En betænkning fra trafikudvalget lægger hovedvægten på udviklingen af den kollektive trafik.

Unge går 29. maj i fakkeltog til Rådhuspladsen som en appel om vedtagelse af 21 års valgretsalder. En folkeafstemning 30. maj bekræfter folketingets vedtagelse den 25. april. Valgretsalderen nedsættes fra 23 til 21 år.

Østre Borgerdyd Skole hærges 29. maj af en brand.

Dansk Blindesamfunds nye plejehjem, Solgavehjemmet, i Valby indvies 1. juni.

På det socialdemokratiske grundlovsmøde i Fælledparken 5. juni markeres partiets 90 års jubilæum.

Distriktbladenes Sammenslutning, der omfatter 17 storkøbenhavnske distriktsblade med et samlet oplag på 200.000, har 25 års jubilæum.

Undervisningsminister Jørgen Jørgensen nedlægger den første grundsten til ungdomsbyen i Rødovre 14. juni.

Emiliekilde ved Sølyst på Strandvejen genindvies 21. juni efter at være blevet istandsat.

Luckow-Nielsens statue af H. C. Andersen i Rådhushaven ved H. C. Andersens Boulevard afsløres 23. juni.

Mange steder ved kysterne er badeforholdene utilfredsstillende på grund af spildevandsforurening. En forbedring af badefoholdene vil koste store summer.

I København forekommer flere pyromanbrande.

Bogtrykkeriet J. H. Schultz fejrer 300 års jubilæum den l. juli.

Skandinaviens første friluftsbiograf, Villabyernes Drive-In-Bio i en grusgrav i Lynge åbnes 7. juli.

Pr. l. juli var der 636.643 indregistrerede TV-apparater i Danmark.

Jehovas Vidner afholder et internationalt stævne på Østerbro Stadion i juli. Der deltog 25.000, hvoraf 16.000 var udlændinge.

Regeringen beslutter 12. juli at modtage højesteretssagfører C. L. Davids testamentariske gave, Marienborg ved Frederiksdal.

Gartnere på Amager protesterer 8. august mod en udvidelse af Kastrup Lufthavn.

Byudviklingsudvalget for Københavnsegnen afgiver 17. august betænkning om bebyggelsen af Køge Bugt-området.

På Københavns rådhus åbner journalisterne 26. august en udstilling om den kommende Øresunds-by.

For 5. gang i år hærges Vestersøhus den 27. august af en brand, som synes påsat.

På 150 årsdagen for brygger I. C. Jacobsens fødsel den 2. september giver formanden for Carlsbergfondets direktion, professor Børge Jessen meddelelse om gaver til i alt 12 mill. kr., heraf 5 mill. kr. til et planeratium i København.

"Dagens Nyheder" udsender sit sidste nummer 3. september. Det er årgang 93, nr. 243.

Kampagnen mod atomvåben indleder 9. september en 24-timers sid- ned-demonstration på Rådhuspladsen. Der deltog ca. 600.

Dagbladet "Aktuelt"s tillæg "Hjemmets Søndag" udkommer sidste gang 24. september.

Københavns borgerrepræsentation vedtager 12. oktober enstemmigt byplanudvalgets udvidelsesplaner for universitetet gennem de næste 50 år. Udvidelserne omfatter kvarteret omkring domkirken.

Kirken i Store Magleby fejrer 15. oktober 350 års jubilæum.

Ca. 5000 mennesker deltager 24. oktober i et fakkeltog og et møde på Rådhuspladsen som protest mod den sovjetiske atomsprængning.

Finansudvalget tiltræder 25. oktober en bevilling på 3,1 mill. kr. til restaurering af Christian IX's Palæ på Amalienborg, hvor der bl. a. skal indrettes en lejlighed til tronfølgeren.

På en generalforsamling omdannes foreningen Dansk Pressemuseum og Arkiv til Dansk Pressehistorisk Selskab.

Der afholdes et protestmøde på Rådhuspladsen 30. oktober mod at Sovjetunionen har foretaget prøvesprængning af en atombombe. En deputation søger at aflevere en resolution i den sovjetiske ambassade. Den 31. afholder Studentersamfundet et protestmøde på Frue Plads.

Imperial Bio indvies l. november.

Hendriksholms Kirke i Rødovre indvies 18.november.

Boligminister Carl P. Jensen fremsætter i folketinget den 28. november forslag om ændring af byplan-lovgivningen, så det bliver muligt for kommunerne, at sikre den fortsatte beståen af værdifulde og særprægede gamle bydele og gade billeder.

I Gentofte rådhushal åbnes 29. november Danmarks tekniske Museums 50 års jubilæumsudstilling. Museet ønsker sig en selvstændig bygning.

Det mosaiske Trossamfunds pleje- og alderdomshjem W. J. Frænkels Stiftelse ved Utterslev Torv indvies 30. november.

På Christiansborg Slotsplads afholdes 6. december et protestmøde mod NATO-Enhedskommandoen.

9. december gennemføres en demonstrationsmarch gennem København mod atomvåben med møde på Rådhuspladsen.

Danmarks første daghospital på Stolpegårdsvej i Gentofte har rejsegilde 12. december.

Staten har lejet Hotel Cosmopolite ved Kongens Nytorv. Hotellet nedlægges l. april 1963 for bl. a. at give plads til Sundhedsstyrelsen.

Statsministeriet nedsætter 21. december et udvalg, der skal undersøge mulighederne for at flytte dele af statsadministrationen fra København.

---

1962.

Sø- og Handelsretten fejrer 2. januar 100 års jubilæum.

Kulturministeriet skal overtage Det kgl. Assistenshus' bygning i Nybrogade.

Regeringens økonomiudvalg tiltræder l. februar, at Assistenshusets 9 filialer i København nedlægges. Selve Assistenshuset vil blive flyttet til en industriejendom på Svanevej på Nørrebro.

Fredensgade-saneringen indledes i januar.

Fiolteatret åbnes 13. januar.

Kraks Vejviser fejrer 100 års jubilæum l. februar.

De samvirkende Købmandsforeninger indvier et nyt kontorhus i Ryvangen 5. februar.

Ved en festforestilling i Det kgl. Teater den 16. februar hyldes Poul Reumert i anledning af 60-året for sin teaterdebut.

Danmarks skole-TV har premiere 20. februar.

Trafikudvalget under Hovedstadskommunernes Samråd anbefaler 22. februar, at der oprettes et trafikselskab for Storkøbenhavn, der skal varetage væsentlige dele af den kollektive over fladetrafik.

Et fakkeltog går 22. februar fra Kunstakademiet til Rådhuset, hvor en resolution med krav om bevarelse af den værdifulde del af det gamle København, afleveres.

Josephine Baker kommer l. marts til København med sine 11 børn.

Ved kommunevalget 6. marts vinder socialdemokraterne flertallet i borgerrepræsentationen. Urban Hansen udpeges 21. marts til Sigvard Munks efterfølger som overborgmester.

7. april startes en "legepladsuge" i den hensigt at få såvel myndigheder som forældre til at være med til at skaffe tilstrækkeligt med legepladser.

I påskens anti-atommarch fra Holbæk til København, hvor der sluttes af med et møde på Rådhuspladsen, deltager ca. 25.000 mennesker.

Ingeniør-Sammenslutningen køber 5. juli Dagens Nyheders bladhus, Ved Stranden 18 af A/S Nationaltidende.

På Ermelundssletten åbner 6000 unge socialdemokrater fra 61 nationer 9. juli en teltlejr under mottoet: "Frihed for alle folk, fred for hele verden".

Principskitsen fra 1960 giver anledning til en stor "principdebat", der mundede ud i nedsættelsen af et udvalg til teknisk gennemgang af skitsen. Teknikerudvalget sammenfattede sine betragtninger i en betænkning, der - da man ikke kunne nå til en entydig løsning - opererede med 2 egnsplanskitser - langtidsskitse A og langtidsskitse B samt en 1. etapeplan, der var fælles for de to langtidsskitser. 1. etapeplanen indeholder den allerede vedtagne Køge Bugt-finger og en tilsvarende Roskilde-finger samt forslag til to nye regioncentre: Høje Taastrup og Lyngby.

På Bådsmandsstrædes Kaserne går 400 soldater den 31. juli i sultestrejke i protest mod indkvarterings- og spiseforholdene. Officererne på kasernen giver soldaterne ret i deres kritik.

Ca. 100 medlemmer af gruppe 61 demonstrerer 11. august mod USA's og Sovjetunionens fortsatte kernevåbenforsøg ved at sidde i lænker på gaden mellem de to landes ambassader på Østerbro.

Tivoli-festlighederne i anledning af Georg Carstensens 150 års fødselsdag begynder 31. august. En ballon med tre personer opsendes l. september. Den lander i Skåne.

Den første auditoriebygning i Dan marks tekniske Højskole på Lundtoftesletten tages i brug 3. september.

Nationalbanken anmoder Boligministeriet om at måtte nedrive en del af bebyggelsen i karréen Niels Juelsgade-Havnegade-Holmens Kanal, for at give plads til et nyt seddeltrykkeri.

Den sovjetiske rumpilot, obertsløjtnant Juri Gagarin og frue besøger København 5.-11. september. Stor modtagelse i Kastrup.

20. september er der rejsegilde på TV-huset i Gladsaxe.

Den ny Bellahøj Kirke indvies 23. september.

27. september meddeles det, at Østergade nu skal omdannes til Gågade.

Stengård Kirke i Gladsaxe indvies 30. september.

Kvindelig Læseforening har 1. oktober 90 års jubilæum og nedlægges.

Det ny daghospital i Charlottenlund træder i funktion 2. oktober.

Ved en korridorbrand i Bangertsgade på Nørrebro den 15. oktober omkommer to mennesker.

Borgerrepræsentationen vedtager 25. oktober at gøre Strøget til gågade i en forsøgsperiode fra 15. november til 1. februar.

Professor Niels Bohr dør 18. november 77 år gammel i Æresboligen på Carlsberg.

I Imperial Bio overværer 1200 læger og andre interesserede den 24. november en fjernsynstransmission i farver af en hjerteoperation på Rigshospitalet, foretaget af professor E. Husfeldt. Fjernsynet bringer en reportage.

Danske Arkitekters Landsforbund går 24. november ind for bevarelse af Lægeforeningens Boliger på Østerbro som protest mod forslaget om deres nedrivning til fordel for moderne byggeri.

Dag- og Nathospitalet på Stolpegårdsvej i Gentofte indvies 26. september.

Borgerrepræsentationen vedtager 29. november oprettelsen af et kulturfond på 10 mill. kr.

Brugsforeningernes varehus Anva har købt cirkusbygningen i den hensigt at rive den ned til fordel for en udvidelse af varehuset.

---

1963.

Danmarks Radios nye program 3, "Musikradioen" eller "Popradioen" starter 1. januar.

Borgerrepræsentationen beslutter 31. januar at købe Det Ny Scala; det tidligere Nørrebro Teater.

Carlsbergfondets bestyrelse henstiller 21. februar til Videnskabernes Selskab, at æresboligen på Carlsberg overdrages professor Johs. Brøndsted.

Danmarks første musikbibliotek i Lyngby åbnes 12. marts.

Værkstedsbyen i Valby, som Dansk Arbejde tog initiativ til, indvies 18. april.

Dansk Veteranskibsklub stiftes 19. april.

På Bymuseet åbnes 23. april en Søren Kierkegaard-udstilling i anledning af 150 års dagen for hans fødsel den 5. maj. En mindetavle på Gyldendals ejendom i Klareboderne afsløres 3. maj. Dagen efter åbnes i Det kgl. Bibliotek udstillingen: "Søren Kierkegaard og hans samtid". 6. maj afholdes en mindeaften på universitetet.

Et privat Radio- og fjernsynsmuseum åbnes 6. maj i Struenseegade.

Akademirådet gør 9. maj i en skrivelse til overborgmester Urban Hansen opmærksom på, at gennemførelsen af en ringgade langs søerne rummer store æstetiske problemer.

DSB's nye lyntog "Limfjorden" ankommer 12. maj til København.

Danmarks Naturfredningsforening tager 15. maj afstand fra en Øresundsbros placering ved Helsingør og går ind for dens anbringelse mellem København og Malmø.

S-banens forlængelse fra Glostrup til Tåstrup og den ny station Albertslund indvies 25. maj.

En eksplosionsbrand hærger 29. maj Johan Ankerstjernes filmstudie på Nørrebro. En underbrandmester omkommer og to brandmænd kvæstes.

27 af 29 Københavnske møbelsnedkere beslutter 15. juni at forlade "Den Permanente" og åbne deres egen permanente udstilling på grund af uenighed om udstilling af industrimøbler.

Ved en folkeafstemning den 25. juni om nye jordlove forkastes disse.

Borgerrepræsentationen vedtager 27. juni, at den kommende motorgade fra Lyngbyvej skal videreføres fra Frederik Bajers Plads ad Tagensvej og Fredensgade og langs Søerne, der derved mister noget i bredden (se 9. maj).

Københavns Politi fejrer 100 årsjubilæum 1. juli.

Landets ældste, fru Agnes Bruun, København, fylder 107 år 20. august.

1. september indføres fri låneret i biblioteker for alle beboere i det storkøbenhavnske område. Ordningen gælder dog ikke Københavns hovedbibliotek på Kultorvet.

Kollegieselskabet af 1960 køber Hotel Lucca 7. september for at indrette det til studenterkollegium.

Utterslev Kirke indvies 8. september. Foruden kirken omfatter komplekset en børne- og ungdomsgård, fritidshjem og menighedslokale.

Danmarks højeste bygning, CarIsbergs Silo når i september op i den projekterede højde på 87 m.

Lyngby-motorvejens videreførelse over Vintappersøen indvies 26. september.

Den første telex forbindelse fra København til Grønland åbnes 15. oktober.

Sporvejene i København fejrer 100 års jubilæum 22. oktober. Jubilæet fejres 26. oktober med en jubilæumskavalkade gennem byen og en personalesammenkomst med 5000 mennesker i Forum.

En buste af Niels Steens en (Steno) afsløres 25. oktober foran Universitetsbibliotekets 2. afdeling på Nørrebro.

Det kgl. Bibliotek åbner 13. november en udstilling af de islandske håndskrifter i anledning af 300 årsdagen for den dansk-islandske forsker Arne Magnussons fødsel.

En afstemning i november blandt Strøgets handlende har givet flertal for bevarelsen af gågaden (se 25. oktober 1962).

Dansk Journalistforbund indvier 29. november Journalisternes Hus, Gammelstrand 46.

En statue for Knud Rasmussen, udført af Povl Søndergaard, afsløres 17. december på Hvidørepynten ved Klampenborg.

En linie 9 kører 19. december løbsk ned ad Valby Bakke på Valby Langgade, og pløjer sig ind i 13 holdende biler. 9 personer kvæstes.

---

1964.

Tobaksrygning i sporvogne og busser forbydes, hvor der ikke findes en adskillelse mellem rygere og ikke-rygere (16. januar). Forbudet udsættes dog, indtil Frederiksberg kommune har overvejet sagen. Det træder derefter i kraft 1. marts.

Dansk Byplanlaboratorium meddeler 7. februar Københavns sundhedskommission, at skovserkonerne vedblivende må sælge fisk på Gammelstrand, men at deres stade skal overdækkes med glastag, omgivet af tre vægge.

Københavns og Frederiksberg kommuner slutter 9. februar kontrakt med Dansk Automobilbyggeri i Silkeborg om levering af 300 busser til Københavns Sporveje.

Datacentralen i København foretager for første gang 11. februar lodtrækningen af statens præmieobligationslån af 1962.

Borgerrepræsentationen. vedtager 13. februar at Strøget bliver permanent gågade, og opførelsen af de første 1800 af Urban-planens 30.000 boliger.

København, Rødovre, Glostrup og Brøndbyerne får 26. februar brugsretten til Vestenceinten for et tidsrum af 80 år fra 1. april.

Foreningen Industrikvarteret Avedøre Holme stiftes 26. februar Den skal forestå inddæmningen af 450 ha., hvoraf 250 ha. reserveres industri- og engroshandelsvirksomheder.

Borgerrepræsentationen giver 27. februar Nationalbanken tilladelse til at gå i gang med opførelsen af det ny seddeltrykkeri ved Holmens Kanal.

I Avedøre indvies 8. marts den anden af Det københavnske Kirkefonds vandrekirker.

9 foreninger arrangerer 22. marts en profestmarch fra Enghave Plads til Rådhuspladsen mod politiets efterretningstjenestes hemmelige kartoteker.

Det mosaiske trossamfund mindes ved en særgudstjeneste i Synagogen 7. april 150 året for den kongelige forordning, der gav jøderne ligeret med andre danskere.

F. L. Smith & Co's virksomhed Valby Maskinfabrik og Jernstøberi hærges 19. april af brand. Skaden anslås til ca. 30 mill. kr.

25. april om morgenen opdages det, at "Den lille Havfrue"s hovede er blevet savet af. Den genopstilles efter restaurering l. juni.

Et yndet udflugtssted Frederiksdal Kro ødelægges 25. april af brand.

Københavns Hypotekforening og Østifternes Hypotekforening har besluttet en sammenslutning under navnet Byernes Hypotekforening. Ordningen træder i kraft 1. april 1965.

Kolonihaveejere beklager i en resolution 9. maj nedlæggelsen af haveforeninger i Københavns området.

I Hellerup havn indvies 12. maj Gentofte og Frederiksberg kommuners nye fuldautomatiske gasværk.

Mindesmærket for statsminister Th. Stauning afsløres 13. maj på pladsen foran Teknologisk Institut.

Østrigs forbundspræsident, dr. Adolf Schär kommer 21.-24. maj på officielt besøg.

Udbygningen af motorvejen vest for København vedtages 22. maj af Folketinget.

Tronfølgeren nedlægger grundstenen til pensionist- og plejehjemmet Margrethegården i Valbys industrikvarter den 27. maj.

Danhotel ved Kastrup Lufthavn indvies 2. juni.

Den britiske pop-kvartet The Beatles giver i juni koncerter i KB- Hallen.

Grundstenen til Dansk Blindesamfunds kollektivhus i Vigerslev Allé nedlægges 8. juni af prinsesse Anne Marie.

Frederik IX nedlægger 10. juni grundstenen til Landbohøjskolens udvidelser ved Thorvaldsensvej.

I Storkøbenhavn har den homogeniserede mælk i papemballage premiere 19. juni.

Billedhuggeren Henrik Starckes vartegn "De fire vinde" foran lufthavnsbygningen i Kastrup indvies 22. juni.

Bellacentrets opførelse igangsættes i juni.

Rosenhaven i Valbyparken åbnes 7. juli.

Der demonstreres 5. august foran den amerikanske ambassade i anledning af Vietnamkrigen..

Det vedtages 26. august at lade bryggeriet Stjernen træde i likvidation.

22. septemberafholdes folketingsvalg. En ny regering J. O. Krag dannes.

26. september indvies H. C. Ørsted Instituttet i Universitetsparken. Det er institut for den matematisk-kemisk-fysiske faggruppe.

Valby Gasværk eksploderer 26. september. Tre arbejdere dræbes og en mand dør på gaden; over 200 mennesker behandles på hospitaler. Skønsmæssigt andrager skaderne ca. 35 mill. kr., 490 lejligheder, 140 villaer, 30 butikker og 50 biler beskadiges. Magistraten stiller 1 mill. kr. til rådighed for de katastroferamte og kommunen betaler for de skader, der ikke dækkes af forsikringer, så ingen private kommer til at lide økonomiske tab.

Magistraten anbefaler 5. oktober borgerrepræsentationen at udskrive en nordisk arkitektkonkurrence om udformning af en bebyggelse til 150.000 indbyggere på Amager Fælled og det inddæmmede areal, der benyttes til militære skydebaner. Det vedtages 5. november.

Vesterbro fejrer 8. oktober 350 års jubilæum for bydelens grundlæggelse, bl. a. med en udstilling i Bymuseet.

Gladsaxe Teater og kulturcenter indvies 11. oktober.

I Københavns Boligkommissions beretning oplyses, at der i hovedstaden er 36.500 saneringsmodne lejligheder, hvoraf 26.000 øjeblikkeligt burde erklæres uanvendelige.

Kastellets 300 års jubilæum fejres 28. oktober.

Sporvejene indfører fra 1. november poletter.

Københavns vandforsynings nye værk Regnemarkværket indvies 20. november.

---

1965.

Der flages 24. januar på halv stang i anledning af Sir Winston Churchills død. Frederik IX, statsminister Krag foruden 300 danske modstandsfolk vil deltage i bisættelsen i London 30. januar. En mindegudstjeneste afholdes samme dag i Frue Kirke.

Der demonstreres foran USA's ambassade mod gengældelsesaktionerne mod Nordvietnam.

Tronfølgeren, prinsesse Margrethe og prinsesse Benedikte flytter ind i Christian IX's Palæ på Amalienborg (26. februar).

En ny Venstre-forening København under navnet Venstre i Hovedstaden dannes 26. marts.

1. etape afden ny TV-by i Gyngemosen, Gladsaxe, åbnes af kongen 31. marts.

Comedie-huset i København åbnes 3. april.

Parken omkring Den engelske Kirke og Frihedsmuseet døbes 29. april Churchill-parken.

Ved et møde på Rådhuset åbner borgmester Edel Saunte 7. maj propagandaugen mod støj og luftforurening.

I Forum begynder den amerikanske evangelist Billy Graham 9. maj sit "danske korstog". 7000 deltager i mødet.

Borgerrepræsentationen vedtager 3. juni at søge bevilling til Det Ny Scala.

Der er i princippet opnået enighed om et mageskifte med Boligforeningen, hvorefter Københavns kommune overtager Lægeforeningens Boliger på Østerbrogade til sanering. En enkelt husrække skal dog skånes. Til gengæld får Boligforeningen et areal på det nedlagte Valby Gasværks grund med plads til ca. 340 nye lejligheder (2. juli).

Finansudvalget anmoder 28. juli om at godkende erhvervelsen af Dronningensgade 3 for Filmfondens midier til filmskole, Statens Filmmuseum og Filmfondens administration.

Gadekunstnere og andre demonstrerer 13. august for "ytringsfrihed på Strøget".

Studenternes "By Phest" afstedkommer i slutningen af august tumulter og hærværk i den indre by.

Ved universitetet immatrikuleres 3.546 studenter.

Frelsens Hærs 100 års jubilæum fejres 3. september ved et festmøde i Odd Fellow Palæet.

Den nordiske idékonkurrence om Vestamagers fremtidige bebyggelse afsluttes 10. september (påbegyndt 5. november 1964).

Det kommer i september til spektakler ved Storkespringvandet.

Københavns første kunstbiograf (art cinema) åbnes under navnet Camera l. oktober på Sdr. Boulevard i det gamle Boulevardteater.

I Rådhushallen har Sjællands Symfoniorkester åbningskoncert 5. oktober.

Instituttet for Teoretisk Fysik på Blegdamsvej får 7. oktober navneforandring til Niels Bohrs Institut i anledning af Niels Bohrs 80 års dag. En buste af ham afsløres på Universitetet. På Det kgl. Bibliotek åbnes 12. oktober udstillingen "Dansk Videnskab af International betydning fra Saxo til Niels Bohr".

Bella-Centret indvies 14. oktober Det er Nordens største udstillingscenter.

Hovedstadsområdet mangler ca. 40 kirker konstaterer Det Københavnske Kirkefond ved sit 75 års jubilæum 19. oktober.

Lokalrådet Syd-Vest i København stiftes 27.oktober.

SAS rute København-Karup indvies l. november.

Der demonstreres i november foran USA's ambassade mod krigen i Vietnam. 8 unge mennesker lænker sig til en flagstang.

Grundstenen til det ny bibliotek i Lyngby nedlægges 8. november.

Vilvorde Havebrugshøjskoles nye kompleks i Charlottenlund indvies 9. november.

Storkøbenhavns Elevrådssammenslutning stiftes på Islev Skole 14. november.

Studenterforeningens bibliotek på 60.000 bind købes 15. december af Universitetsbiblioteket i Odense.

Tunnelbaneudvalget, der blev nedsat i 1961, afgav i 1965 (det år trafik kommissionen havde ment tunnelbanen fra Nørrebro til Sundby stod færdig) en betænkning, hvori man foreslog anlagt en tunnelbane fra Vesterbro til Kongens Nytorv.

---

1966.

Himmelekspressen" (logi for hjemløse mænd), som i 13 år har haft til huse i nogle udrangerede jernbanevogne, tager en ny herbergsbygning i brug 5. januar på det samme terræn ved Vasbygade.

Danmarks tekniske Museum flytter fra København til Helsingør, hvor første etape af museet indvies 6. januar.

Jerusalemskirken i Rigensgade fejrer 7. januar 100 års jubilæum som metodisternes uofficielle domkirke i Danmark.

Pensionist- og plejehjemmet Margrethehjemmet i Valby indvies 19. januar.

Ritzaus Bureau fejrer l. februar 100 års jubilæum.

Burmeister & Wains kantineskib fra 1926-64, "Frikadellen" i Christianshavns Kanal, ophugges i februar.

Kong Baudoin og dronning Fabiola af Belgien kommer på officielt besøg 8.-11. februar.

8. marts afholdes kommunalvalg.

Udstillingen: "Københavns kultur i 1700 tallet" åbnes 10. marts i Københavns Bymuseum.

Burmeister & Wains støberihal på Teglholmen brænder 18. marts.

Æresboligen på Carlsberg tilbydes 1. april efter professor Brøndsted professor Bengt Strømgren.

Den nye lægevagtsordning i København, der gennemføres i samarbejde med Taxa, træder i funktion 16. april.

"Aktuelt" meddeler 23. april, at motor fabrikken Titan på Tagensvej lukker senest omkring nytår. 300 arbejdere og 200 funktionærer har i de seneste måneder søgt andet arbejde eller er blevet overflyttet til Odense.

Sporvognslinie 9 erstattes 1. maj af busser.

I Hvidovre nedlægges 6. maj grundstenen til Danmarks første moské.

Italiens præsident Saragat kommer på officielt besøg 16.-19. maj.

Akademirådet udskriver 23. maj konkurrence om Amagertorvs udformning.

Det tekniske Selskabs lærlingeskole på Tuborgvej indvies 25. maj.

Grundstenen til et nyt blindeinstitut i Ryvangen nedlægges 26. maj.

Børnehospitalet ved Amtssygehuset i Glostrup indvies 20. juni.

På kommunale kontorer indføres 5 dages ugen 27. juni.

Københavns Detailhandlerforening klager til politidirektøren over unge provokatører ved Storkespringvandet. De unge langhårede forlægger residensen til Gammelstrand.

Skt. Hans Hospital fejrer 1. august 150 års jubilæum.

Kgl. Dansk Yachtklub fejrer 100 års jubilæum i begyndelsen af august. Jubilæumsfesten afholdes 3. august.

Der lægges ru asfalt på Strøget for at hindre fortovsmalerne i at udfolde sig.

Filmskolen på Christianshavn indvies 19. september.

Kennedy-gården, børne- og ungdomsgården på Østerbro, indvies 25. november.

10. december afholdes på Rådhuspladsen et folkemøde mod krigen i Vietnam efterfulgt af et fakkeltog til Christiansborg.

Kgl. Dansk Aeroklub afleverer 20. december et skitseprojekt til et dansk flyvemuseum på Christianshavns Fælled til kulturministeren og overborgmesteren.

---

1967.

Hofbroncestøber Laur. Rasmussens fabrik lukkes 2. januar.

Komponisten Thomas Herman Koppel har vundet førstepræmien på 10.000 kr. ved en symfonikonkurrence, som Københavns kommunes kulturfond har udskrevet i forbindelse med byens 800 års jubilæum. (13. marts).

Det meddeles 16. marts, at kampagnen mod atomvåben har besluttet at lukke sit kontor i København l. april.

Amtssygehuset i Gentofte indvier 16. marts et EDB-anlæg.

Der er udsendt en betænkning om "Audio-visuelle materialer i folkebibliotekerne" (20. marts).

50-årsdagen for overdragelsen af det dansk-vestindiske øer mindes 31. marts bl. a. med en udstilling på Rådhuset.

Det første træ plantes 31. marts i den ny Vestskov i Herstedøster.

Landsarkivets nye bygning på Jagtvejen indvies 5. april.

Et nyt egnsplanråd med repræsentanter for de tre amtsråd for København, Roskilde og Frederiksborg samt Københavns og Frederiksberg kommuner nedsættes i april 1967.

Der demonstreres 21. og 22. april foran den græske ambassade anledning af kuppet i Grækenland.

"Hotelskibet "St. Lawrence" ankommer til København 24. april i anledning af byens jubilæum, idet det indeholder 500 sengepladser.

En nordisk ungdomskonference åbnes 9. maj på Rådhuset i anledning af byens 800 års jubilæun.

I et møde på Rådhuset den 13. maj kommer det til forlig om vandvindingen til hovedstaden fra Haraldsted- og Gyrstinge-søer. København går med til, at der må bades og fiskes samt roes på søerne.

1000 Vietnam-demonstranter starter 14. maj en march fra Helsingør mod København, der slutter den 15. på Rådhuspladsen.

Tronfølgeren, prinsesse Margrethe vies 10. juni i Holmens Kirke til greve Henri de Monpezat (prins Henrik af Danmark) af biskop Erik Jensen.

Københavns 800 års festligheder indledes 14. juni med 10.000 unges fakkeltog til Rådhuspladsen, hvor overborgmester Urban Hansen taler.

Der festes 15. juni i København i anledning af jubilæet. Kranse nedlægges ved rytterstatuen af biskop Absalon på Højbro Plads og på hans grav i Sorø Kirke. Kongen taler ved jubilæumsfesten på Rådhuset. Byens hædersgave en "Absalon" tildeles skuespilleren Poul Reumert og Victor Borge samt professor Steen Eiler Rasmussen. Festen på Rådhuspladsen slutter med fyrværkeri. Dagen efter dækkes"verdens længste kaffebord" gennem gågaden, Jubilæumsfestlighederne slutter den 17. juni med et historisk optog og festfyrværkeri fra en kunstig ø i Peblingesøen.

Det besluttes at lukke studenterkantinen "Kannibalen" på Universitetet ved årets udgang. Forholdene er ikke længere forsvarlige.

I Bella-centret åbnes 21. juli jubilæumsudstillingen: "København før og Nu".

Hippierne debuterer 22. juli med en happening i Kongens Have.

22. og 23. august demonstreres foran USA's ambassade mod krigen i Vietnam. Det kommer til sammenstød med politiet.

I Idrætsparken åbnes i overværelse af kongeparret dg 30.000 unge Hafniaden, der afholdes i anledning af byens 800 års jubilæum. Den slutter 1. september.

Danmarks Biblioteksskole åbner l. september i nye lokaler på Amager.

22. september er der rejsegilde på det nye Rigshosital.

I Nærum indvies 22. september Poul Bergsøe-kollegiet.

Politiet foretager 6. oktober en storstilet narkotikarazzia i den indre by. 25 anholdes.

Finansudvalget tiltræder 9. oktober oprettelsen af en statslig teaterskole i København.

19. oktober foreligget en ny plan for "Søringen".

I oktober er der atter store demonstrationer mod krigen i Vietnam. Demonstrationerne udarter til tumulter foran USA's ambassade.

En gruppe studenter indtager 29. oktober Fugleøen i Sortedamssøen og udråber den til republik. Kl. 16 afsluttes okkupationen.

---

1968.

Landets første ungdomspsykiatriske afdeling åbnes 2. februar på Bispebjerg Hospital. </>

Prinsesse Benedicte vies 3. februar i Fredensborg Slotskirke til prins Richard zu Sayn-Wittgenstein Berleburg.

Det besluttes l5. februar at placere det fremtidige planetarium i fælledparken (se 2. september 1961).

Københavns kommune indleder 16. februar en antistøjkampagne.

Et direktorat for Københavns Kommunes generalplanlægning oprettes i februar.

Strandmarkskirken i Hvidovre indvies 17. marts.

Professor Fritz Ingerslev advarer 21. marts mod "Søringen", da den vil betyde en alvorlig forringelse af søområdets beboelsesmæssige og rekreative værdi på grund af støjen fra motorgaden.

De psykologistuderende ved Universitetet demonstrerer 21. marts mod undervisningsformen. De kræver "demokrati på arbejdspladsen og "brud med professorvældet og medbestemmelsesret".

Et nyt bibliotek indvies 21. marts i Værebro-kvartereti Gladsaxe og samtidig et rnusik- og kunstbibliotek. Desuden tages en bogbus i brug.

Filmmuseet og Filmfonden overtager Cavalcadeteatret på Peter Bangsvej 29. marts.

4000 Københavnske skolebørn demonstrerer 10. april foran Christiansborg mod afskaffelsen af feriebilletter til skolebørn. Demostrationen udarter med røgbomber, bål og rudeknusninger.

Magasin du Nord fejrer 16. april 100 års jubilæum.

Det gule Pakhus ved Søndre Toldbod nedbrænder 18. april.

Ca. 100 psykologistuderende, der ikke har fået deres ønsker med hensyn til medbestemmelsesret opfyldt, besætter 19. april Psykologisk Laboratorium. Det rømmes 25. april.

5000 studenter demonstrerer 23. april på Frue Plads for medbestemmelsesret på Universitetet. Studienævn oprettes med 50% studenterrepræsentation. Ca. 250 studerende kræver 25. april uddannelsesløn.

.

Det kommer under Vietnamdemonstrationer ved den amerikanske ambassade til voldsomme sammenstød med politiet (27. og 28. april).

"Søringen" vedtages i borgerrepræsentationen 2. maj.

Der demonstreres 16. maj for bedre legepladser.

I Brede åbnes 17. maj Nationalmuseets udstilling "Den hellige mose".

S-banen fra Holte til Hillerød indvies 25. maj.

KB's tennishal i Pile Allé brænder 28. juni.

Danmarks Nationalbank fejrer 4. juli 150 års jubilæum.

Christianshavn fejrer 17. august 350 års jubilæum.

Pressens Hus, Skindergade 7, tages i brug 3. september.

Store Magleby Kro brænder 9. september.

Danmarks Biblioteksskole fejrer 50 års jubilæum 16. september.

Berlingske Tidende oplyser 23. september, at spildevand fra Gladsaxe dræber og forjager alt dyreliv fra Utterslev Mose.

Postvæsenets tredie ombæring i København bortfalder 30. september.

Det ny Apollo Teater på Østergade åbner 5. oktober.

Det gamle Grønttorv omdøbes 11. oktober til Israels Plads.

Forsvarets materielkommando skal udflyttes fra København til Hjørring. Ca. 400 ansatte berøres.

Buddinge Kirke indvies 24. november.

Det kommer 27. november til voldsomme demonstrationer i Idrætsparken i anledning af AB's kamp i Europa-cupturneringen for mesterhold mod AEK, Athen. Grækerne vinder 2-0. Der demonstreres foran den græske ambassade mod fodboldkampen.

Der har i den sidste tid været flere påsatte brande i København.

---

1969.

Sædelighedspolitiet lukker 8. januar sex-massageklinikker i København.

På Universitetet afholdes 12. februar et offfentligt møde mellem arbejdere og studenter.

Finansudvalget indvilliger 19. februar i at give et tilskud til oprettelse af et narkocenter i København. Det skal på frivilligt grundlag behandle stofmisbrugere mellem 15 og 23 år.

I Sofiegården, Dronningensgade 33-35 på Christianshavn, barrikaderer nogle beboere og sympatisører sig 19. februar for at hindre udsættelse. Kommunen udskyder fogedens besøg. Huset stormes af politiet 27. februar og 50 arresteres. Ejendommen nedrives derefter.

Tronfølgerparrets bolig i Christian IX's Palæ på Amalienborg er færdig restataureret og forevises pressen 24. februar.

En ny indenrigsterminal i Københavns Lufthavn indvies 28. februar.

Ca. 30 unge besætter et saneringsmodent hus i Landemærket 28. februar, men sættes ud af politiet. Lignende aktivistaktioner finder sted i den følgende tid.

Strøgteatret Bristol Center åbner 6. marts.

Danmarks tekniske Museums udstillingsbygning i Helsingør indvies 10. marts.

Frederik IX hyldes på sin 70 års dag den 11. marts.

Købkes maleri: "Havetrappen ved min malerstue på Blegdammen" sælges hos Bruun Rasmussen for 100.000 kr. Det er det hidtil dyreste danske maleri. Det købes af Statens Museum for Kunst.

200 årgang af Kraks Vejviser udsendes 21. marts.

Det italienske kulturinstitut på Gjørlingsvej i Hellerup indvies 18. april i overværelse af kongeparret.

I anledning af Sonning-prisens uddeling 19. april kommer det til voldsomme studenterdemonstrationer på Frue Plads, og der øves hærværk på universitetet som protest mod Sonningfonden. Politiet sættes ind.

Ved Høje Gladsaxe "konstruerer" husmødre og unge arkitekter i april en legeplads for at forbedre miljøet.

Kunstbiblioteket i Lyngby åbnes 29. april.

En ny anordning med større studenterindflydelse vedtages 30. april af konsistorium ved universitetet. Studienævn skal indføres.

Revolutionær Aktion og 11 andre grupper demonstrerer 5. maj mod den amerikanske film "De grønne Djævle" i Saga på Vesterbrogade. "De vilde engle" går til angreb på demonstranterne. Politiet griber ind, og flere deltagere arresteres, seks kommer til skade. Demonstrationen fortsætter de følgende aftener.

Gladsaxe kommune køber 6. maj Robert Jacobsens samling af negerskulpturer. Desuden får den i 12 år en årlig skulpturgave samt hans landsted Meymac i Aubusson i Frankrig, som den vil lade indrette til lejrskole.

Det nyindrettede Medicinsk-historiske Museum i Bredgade indvies 8. maj.

I Churchill-parken bag Frihedsmuseet afsløres Bernard Reders monument "Såret kvinde", der er en gave til Danmark som tak for hjælpen til jøderne under krigen.

Dannebrogs 750 års jubilæum fejres overalt i Danmark 15. juni. På Rådhuspladsen samles 750 faner fra alle egne af landet.

På Rådhuspladsen afholder NOAH 22. juni en realistisk demonstration mod strandforureningen.

I København dør en 19-årig mand 28. juni efter indtagelse af hash blandet med opium. Narkotikaspørgsrriålet har efterhånden antaget en alvorlig karakter.

6-700 fra gruppen Unge Kristne marcherer 1. juli fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen i protest mod frigivelsen samme dag af billedpornoen.

I Idrætsparken åbner Jehovas Vidner 5. august et internationalt stævne. Åbningen overværes af 31.000 mennesker.

Frederik IX nedlægger 2. september grundstenen til Peder Lykkes Centret på Amager. Centret skal indeholde plejehjem, kollektivhus for ældre og dagcenter.

I et åbent brev til magistratens 4. afdeling den 14. september gør professor Steen Eiler Rasmussen indsigelse mod en af kommunalbestyrelsen vedtaget byplanvedtægt for området mellem Amager Boulevard, Artillerivej, Njalsgade og Thorshavnsgade, idet han mener, at kommunen har negligeret beboerne på Islands Brygge ved at udlægge størstedelen af det frigivne militære tøjhusområde til hotel og forretningsbygninger. Han opfordrer enhver til at slutte sig til protesten. Akademirådet tilslutter sig den den 19. september.

GrønjordskolIegiet på Amager indvies 19. september.

Det kgl. Teater lejer Comediehuset for at benytte det til eksperimentalscene (23. september).

Regeringen nedsætter 30. september et midlertidigt forureningsråd.

Det er hensigten, det tredie universitet skal ligge i Roskilde til aflastning af Københavns, men det må ikke ske på bekostning af en strengt nødvendig udvidelse af dette, hævder rektor Mogens Fog.

Københavns første motorgadetunnel under krydset Borups Allé, Hareskovvej, Frederikssundsvej indvies 3. oktober.

Lindhøj Kirke i Herlev, den første typekirke i Danmark, indvies 5. oktober.

Der skal bruges 5 mill. kr. til bekæmpelse af ungdomsnarkomani og til afhjælpning af de mest akutte problemer, som stofmisbrugerklientellet har rejst for fængselsvæsenet og Dansk Forsorgsselskab.

Busser indsættes på sporvejslinie 2 den 19. oktober.

I KB-Hallen åbnes verdens første sexmesse, "Sex 69", den 21. oktober.

Pakhuset Strandgade 25 på Christianshavn brænder 12. november.

20.000 deltager 15. november i en Vietnam-demonstration, der går fra Østerbros Kaserne forbi den amerikanske ambassade til Christiansborg.

I oktober kommer ca. 100 polske jøder om ugen til Danmark som flygtninge.

Der forekommer adskillige røverier i banker og posthuse.

Selskabet for Bygnings- og Landskabskultur er stiftet (16. december).

Antallet af anmeldte forbrydelser i København er ikke steget i forhold til 1968. Det ligger omkring 46.000.

---

1970

Det oplyses, at ca. 500 førsteårslærerstuderende på Københavnske seminarier ikke kan få den planlagte undervisning på grund af lærerkonflikten.

Det besluttes på et ministermøde 6. januar at nedsætte et udvalg, der inden l. april 1971 skal fremkomme med forslag til lov om en hovedstadsordning. Udvalget skal ledes af departementchef J. H. Zeuthen.

Kraks Vejviser fejrer 10. januar 200 årsjubilæum.

Islev nye Kirke indvies 18. januar.

Politiet foretager 20. janunar en razzia på ABC-cafeteriet på Vesterbrogade og tilbageholder 50 mennesker, deriblandt mange fremmedarbejdere. Aktionen foretages på grund af ulovlig handel med narkotika.

Rapporten om Forum-linien som alternativ til Søringen foreligger i februar.

Hjerteugen indledes 10. februar med et propagandamøde på Frederiksberg Rådhus. Hjerteblodpropper koster årligt 20.000 danskere livet – en ottedobling de sidste 25 år. Manglende motion er en væsentlig årsag hertil.

Der finder stadig bank- og posirøverier sted.

De amerikanske astronauter fra "Apollo 12" Alan Bean, Charles Conrad og Richard Gordon besøger København 25. februar.

45 HB-forretninger bliver natten til 4. marts overmalet med antiisraelske slagord som protest mod HB's fremstød for israelske varer.

6000 studenter demonstrerer mod undervisningsminister Helge Larsens forslag til lov om universitetets styrelse. Rektors kontor og universitetets festsal besættes. Urolighederne fortsætter.

I50-året for H. C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen markeres 18. marts af Selskabet for Naturlærens Udbredelse ved en højtidelighed på Danmarks tekniske Højskole.

"Rødstrømper" demonstrerer 8, april for "at vække kvindernes latente bevidsthed om deres undertrykkelse, at opbygge en søstersolidaritet, at kæmpe for at blive fri, ikke for at blive mænd, at kæmpe mod roller, som nedværdiger mennesket i kvinden".

Studenter- og lærlingeorganisationer demonstrerer 11. april mod uddannelsessystemet.

Boligaktivister besætter tre saneringsejendomme i Dannebrogsgade.

Cirkus Benneweis har premiere 18. april i cirkusbygningen.

25-årsdagen for befrielsesbudskabet fejres 4. maj bl. a. med et folkemøde på Rådhuspladsen, hvor bl. a. Frode Jacobsen taler.

Det kommer 9. maj til demonstrationer mod USA's invasion i Cambodia. Aktivister søger at storme politistationen i Store Kongensgade. ØK's hovedsæde og Dansk Esso's bygning lider alvorlig overlast.

I Magstræde 11 åbnes 14. maj "Husets Bogcafé".

Statens Museum for Kunst genåbnes 15. maj efter ombygning.

Det meddeles 26. maj, at Carlsberg og Tuborg er blevet sammensmeltet.

"Aktuelt"s redaktion flytter 26. maj fra Farimagsgade til Hillerød.

Loven om Københavns Universitets placering og universitetscentre vedtages 28. maj.

I Brede åbnes Nationalmuseets udstilling "Buddhas Veje" 30. maj.

Vesttysklands forbundspræsident dr. Gustav Heinemann og frue kommer på officielt besøg 9.-11. juni.

Københavns Brandvæsen fejrer 100 års jubilæum 27. juli. På Bymuseet afholdes eu udstilling.

Fonnesbech's magasin på Østergade afvikler.

Handelsbankens køb af Købmandsbanken vedtages 19. august.

20 pædagogstuderende besætter l. september undervisningsminister Helge Larsens kontor for at opnå en effektiv udvidelse af seminariekapaciteten. Kontoret ryddes af politiet.

Islands præsident Kristjan Eldjarn kommer 2. september på officielt besøg.

Frederik IX indvier det nye Rigshospitals centralkompleks 7. september.

Aktivister kaster 8. september molotowcocktails mod Bellacentret, hvor Verdensbanken og Den internationale Valutafond åbner kongres den 21. Den 20. september demonstreres på Kongens Nytorv. Demonstrationerne fortsætter under mødet.

Forsvarsministeren overdrager 12. september det rømmede militære trekantområde mellem Trangraven, Refshalevej og Prinsessegade til kommunen til etablering af en midlertidig legeplads.

I Kunstmuseets lokaler, der egentlig var beregnet til at rumme afstøbningssamlingen, åbnes 9. oktober en Matisseudstilling. Den lukkes 29. november efter at have været besøgt af 93.000 mennesker.

I Fredensgade demonstrerer 11. oktober 500 beboere på Nørrebro under parolerne: "Bilerne ud af byen" og "Fred i Fredensgade".

Et udkast til Vestamagers bebyggelse med bl. a. mellem 25.000 og 30.000 lejligheder offentliggøres 16. oktober.

Gyldendal fejrer 200 års jubilæum med en fest for 3.300 gæster i Forum 24.oktober.

Zoologisk Museum indvies 2. november.

Ca. 16.000 mennesker deltager i en demonstration mod bil-os og støj 14. november.

På Kultorvet afsløres 23. november en skulptur af Anders Tinsbo.

Slumstormere besætter en tom ejendom i Jægersborggade på Nørrebro 4. december.

Margrethekirken i Vigerslev indvies 6. december.

I København blev der i 1970 anmeldt 56.500 forbrydelser mod 46.732 i 1969; en stigning på 21%.

---

1971.

Søndagsavisen "Hovedbladet" udkommer 10. januar i København. Den sælges i 52.000 eksemplarer.

I januar oplyser Berlingske Tidende, at "hashrygning i "Projekt-Hus" i Rådhusstræde i den senere tid er blevet debatteret så voldsomt, at kulturminister Helweg Petersen vil orientere sig om problemet. Det besluttes, at "Huset" skal gøres helt stoffrit.

Repræsentanter for beboerne på Amager protesterer mod en evt. udvidelse af lufthavnen i Kastrup. Man kræver, at den hurtigst muligt udflyttes til Saltholm, idet den tiltagende støj- og luftforurening hævdes at være ødelæggende for folkesundheden på Amager.

Antallet af bankrøverier er i stigning.

I Rådhushallen i København samles 7. februar en stor skare muhammedanske fremmedarbejdere til bøn i anledning af den store offerfest. Der festes også i moskéen i Hvidovre.

Clara Pontoppidan har 70 års jubilæum som skuespillerinde. Hun fejres på Det kgl. Teater den 25. februar.

Crome & Goldschmidt standser l. marts salget fra sin bygning på hjørnet af Østergade og Kristen Bernikowsgade og sluttes sammen med Illum under navnet: Illum/Crome & Goldschmidt.

Der er uro omkring Københavns Universitet, Den 23. februar afbryder dekanen, professor Bjarne Nørretranders således det filosofiske fakultets møde efter en studenteraktion. Forhandlingerne søges videreført skriftligt.

A/S Berlingske Tidende beslutter 24. februar at indskrænke udgivelsen af Berlingske Aftenavis til kun at omfatte Berlingske Aftenavis Weekend.

Nationalbankens nye bygning med seddeltrykkeriet fuldendes i februar.

Dansk Kvindesamfund fejrer 26. februar 100 års jubilæum i Københavns Rådhushal.

Fonnesbechs magasin på Østergade lukker 27.februar.

"Importøren" vil lukke 25 af sine butikker.

Den 3. marts går 4000 i demonstration til Christiansborg i protest mod arbejdsløsheden inden for byggefagene.

Niels Bohr-instituttet fejrer 3. marts 50 års jubilæum.

SAS's første jumbojet "Hugo Viking" lander for første gang 11. marts i Kastrup.

Flere tomme bygninger besættes af slumstormere.

I Bella Centret åbnes 26. marts udstillingen: "Byggeri for milliarder".

Bogantikvariatet "Lynge & Søn" i Løvstræde fejrer 27. marts 150 års jubilæum.

Finansudvalget behandler 31. marts spørgsmålet om køb af jord for 15 mill. kr. på Amager Fælled til udbygning af universitetet.

Langfredag den 9. april samles omkring 1000 muhammedanere i bøn i Københavns rådhushal.

Borgmester A. Wassard indvier 10. maj en legeplads og en offentlig talerstol på Israels Plads i København.

I KB-Hallen åbnes 3. juni pornomessen "Sexy land". Den slutter 7. juni med stort underskud, da den kun besøgtes af 5000 mennesker.

På Gråbrødretorv afsløres 21. juli billedhuggeren Søren Georg Jensens Vandkunst.

Den 46-årige direktør for fængselsvæsenet Lars Nordskov Nielsen afløser 1. juli Stephan Hurwitz som ombudsmand.

Socialdemokratiets 100 års jubilæum markeres 21. juli med kransenedlægning på tidligere formænds og pionerers grave. På Christiansborg afholdes en reception, og i Københavns Bymuseum en udstilling.

Det særlige Bygningssyn siger nej til kommunens anmodning om nedrivning af Lægeforeningens Boliger på Østerbro, Brumleby kaldet, der er fredet i klasse B.

Københavns Universitet forventes i 1971 at komme op på næsten 25.000 studerende.

Bellevue Strandhotel lukker i august med et milliontab.

Peder Lykke Centret på Amager indvies 24. august Det er Nordeuropas største omsorgscenter. Det rummer et kollektivhus med 240 lejligheder og en plejeafdeling med 148 boliger samt et dagcenter med plads til 800. Det er bygget i fællesskab af Københavns kommune og Ensomme Gamles Værn.

4. september optræder Victor Borge i Tivoli-Varietéen.

Store Maglebys 450 års jubilæum fejres 10. september Kongeparret; tronfølgerparret, kronprinsesse Beatrix og prins Claus af Holland deltager i jubilæumsfestlighederne.

4-5000 mennesker demonstrerer 18. september i København mod dansk indtræden i fællesmarkedet.

Japans kejser Hirohito og kejserinde Nagako opholder sig på et uofficielt besøg i København den 27.-29. september.

Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv åbnes 1. oktober i nye lokaler i kælderen til Folkets Hus på Enghavevej.

Kristeligt Dagblad fejrer 1. oktober 75 års jubilæum. Samme dag har Politikens Forlag bestået 25 år.

Boligfrontens slumstormere rykker 1. oktober ind i Nationalbankens ejendomme i Havnegade 11-19 og Niels Juelsgade 12-14. De protesterer mod, at beboelsesejendomme nedrives til fordel for bankbyggeri. De fjernes 8. oktober af politiet.

2. oktober lukker Boligfronten i flere timer Fredensgade for biltrafik.

5. oktober: Landsmandsbanken (nu Den danske Bank) fejrer 100 års jubilæum.

Mere end 100 forretningsdrivende i den indre by stifter 27. oktober foreningen "Københavns City Center".

På Københavns Universitet mindes man 100 årsdagen for Georg Brandes første forelæsning på universitetet. Professor Sven Møller Kristensen forelæser.

Socialminister Eva Gredal vil undersøge muligheden for at begrænse den overhåndtagende handel med narkotika.

Det meddeles 18. november, at Kommunernes Landsforening og Københavns kommune har stiftet Kommune-Kemi, som skal destruere olie- og kemikalieaffald.

18. november indleder fristaden Christiania sin første beatfestival i den tidligere Bådsmandsstrædes Kaserne på Christianshavn.

Zoologisk Have bliver 24. november en selvejende institution efter i 99 år at have været et aktieselskab.

Ved universitetets årsfest den 25. november udtaler rektor Mogens Fog, at han ikke har indtrykket af, at der i offentligheden og blandt politikere er fuld forståelse for, hvor indeklemt universitetet i virkeligheden er, hvor truet det er af en kvælningsdød, som kan blive til ubodelig skade for vort lands kulturelle standard.

På en generalforsamling vedtager Carlsberg-Tuborg 20. december at tage navnet: "De forenede Bryggerier A/S". De to virksomheder skal dog fortsat bruge deres egne navne i størst mulig udstrækning.

"Muskelmænd" i Københavns underverden er begyndt at bruge vold for at skræmme folk til at "holde tæt" over for politiet.

---

1972.

5. januar afvises på et bispemøde i København et forslag om kirkelig velsignelse af papirløse ægteskaber.

Under et opgør i Københavnske pornokredse afbrændes i januar to pornoklubber på Vesterbro. Københavns politi sætter ekstra mandskab ind for at lukke de resterende ca. 40 pornoklubber i byen.

Frederik IX afgår 14. januar ved døden. Prinsesse Margrethe efterfølger sin fader som regent.

Politidirektøren udtalen 26. januar, at Christiania ikke har givet anledning til alvorlige politimæssige problemer. Området beboes nu af 500-700 mennesker, hvoraf et par hundrede er udlændinge.

Niels Helveg Petersen (radikal) fremsætter 10. februar i folketinget forslag til lov om oprettelse af et hovedstadsråd, om kommunal og amtskommunal udligning i hovedstadsområdet og om revision af den kommunale inddeling i Københavns amtsrådskreds.

Kontaktcentret for unge stofmisbrugere flytter 14. februar til nye og større lokaler på hjørnet af Nørrebrogade og Fælledvej. I lokalerne er indrettet et sprøjterum for narkomaner, som indtil videre behandling er nødt til at indtage et vist kvantum stof. Sundhedsstyrelsen tager dog afstand fra oprettelsen af det særlige sprøjterum.

Guldsmed A. Halberstadts Eftf. på Strøget i København frarøves 13. april smykker til en værdi af 300.000 kr.

På Rådhuset åbnes 19. april en udstilling i anledning af A-pressens 100 års jubilæum.

København tager 22. april afsked med sin sidste sporvogn, linie 5.

Aktivister spærrer l. maj Fredensgade på Nørrebro for at gøre den bil- og forureningsfri.

Magistraten beslutter 8. maj at overdrage Projekt Hus i Rådhusstræde til Københavns Ungdomscenter, der skal skabe et aktivt hus, for hele den Københavnske ungdom.

Nationalmuseets sportsudstilling åbnes i Brede den 2. juni.

I Storkøbenhavn bliver næsten 79% af alle døde brændt.

På et møde i København den 21. juni oprettes "Den danske komité for miljøbeskyttelse og forureningsbekæmpelse". 47 landsforeninger, organisationer og institutioner står bag nationalkomitéen.

DSB fejrer sit 125 års jubilæum den 26. juni med en reception og en fest for 5000 medarbejdere i Forum.

Finansudvalget tiltræder 27. juni dels en bevilling på 106 mill. kr. til Panumiristituttet, dels en bevilling på 79 mill. kr. til udbygning af universitetet på Amager.

På en ekstraordinær generalforsamling besluttes det at sælge Studenforeningens bygning. Den købes af fabrikant Poul Cadovius.

Overborgmester Urban Hansen åbner 18. juli Louis Tussauds Vokskabinet på H. C. Andersens Boulevard.

Ved et møde i Trafikministeriet går man 11. august gang med forberedelserne til et storkøbenhavnsk trafikselskab, der skal kontrollere den kollektive trafik i København og på Frederiksberg samt i de tre nordsjællandske amter.

Det britiske firma House of Fraser køber l. november stormagasinet Illum.

Motorhøjgaden Bispeengbuen indvies 31. august under protest fra beboerne langs gaden, der udsættes for ikke ubetydelige støjgener.

Det kgl. Teater fejrer sin 250-års jubilæumssæson med premiere l. september på John Price's iscenesættelse af Holbergs "Den stundesløse".

En ejendom på Strøget sælges i september med den kalusul, at den aldrig må anvendes til pornoformål. Klausulen skal tinglyses.

Tobaksfabrikken A. M. Hirschsprung & Sønner overtages af Skandinavisk Tobakskompagni.

Folkebevægelsen mod EF samler 16. september 6000 mennesker til møde i Forum.

Dronningt Margrethe indvier 30. september den nye S-bane fra København til Vallensbæk.

80.000 mennesker deltager l. oktober i en demonstration på Rådhuspladsen i København mod EF-tilslutning. Ved en folkeafstemning dagen efter med en valgdeltagelse på 89,5% stemmer 63,3% ja; 36,3% nej. Hovedstadsområdet viser et flertal af nej-stemmer.

Carlsberg fejrer 10. november 125 års jubilæum.

I november strejkes både på Den kgl. Porcelainsfabrik og i de tekniske afdelinger i Politikens Hus. Politiken og Ekstrabladet udkommer ikke i dagene 1.-14. december.

23. december demonstrerer 6-10.000 mennesker foran USA's ambassade mod bombningerne af Nordvietnam. Blandt talerne er folketingsmand Frode Jakobsen.

---

1973.

Danmark bliver l. januar medlem af EF.

Der er mindre nytårsskyderi i København end tidligere, men flere slagsmål.

Den kgl. Porcelainsfabrik overtager 2. januar aktiemajoriteten i Georg Jensens sølvsmedie.

Ved en razzia i Københavns underverden den 16. januar blev 26 personer anholdt, sigtet for handel med narkotika, hæleri, alfonseri, rufferi og bordelvirksomhed.

Ændringer af lovene om Statens Kunstfond og om statstilskud til kunstmuseer og kulturhistoriske museer vedtages 18. januar.

I KB-Hallen genvinder Tom Bogs 18. januar sit Europa-mesterskab i mellemvægtsboksning ved at besejre franskmanden Fabio Bettini.

Den kendte Røde Vejrmølle på Roskildevej i Glostrup nedbrænder 25. januar.

De forenede Bryggerier indfører ligeløn for kvindelige og mandlige bryggeriarbejdere i tapperiafdelingerne på Carlsberg og Tuborg.

Statens Pædagogiske Studiesamling åbner 15. februar i nye lokaler på Lersø Parkallé i København. Samtidig ændres samlingens navn til Danmarks Pædagogiske Bibliotek.

Universitetets rektor Thor A. Bak erklærer, at kontraktforskning for er- hvervslivet ikke hører hjemme på universiteter og læreanstalter.

4. marts drøftes på et møde af sygeplejersker spørgsmålet om at give patienterne sex-hjælp.

5. marts. Kommunalreformkommissionen har sendt et foreløbigt forslag om sammenlægning af kommuner i hovedstadsområdet til udtalelse hos kommunerne. Foruden sammenlægning af Dragør og St. Magleby, der allerede er besluttet, foreslås sammenlægning af Ballerup. Måløv og Ledøje-Smørum, af Sengeløse og Høje Tåstrup, at Torslunde-Ishøj og den sydlige del af Vallensbæk, af Herstederne og resten af Vallensbæk og af Brøndbyerne og Glostrup. Glostrup er imod en sammenlægning med Brøndbyerne.

Regeringen beslutter 6. marts efter kulturminister Niels Mathhiasens forslag at der skal udskrives en arkitektkonkurrence om anvendelse af kasernearealerne på Christianshavn. Det giver fristaden Christiania en frist på 3 år.

Borgerrepræsentationen vedtager 8. marts at gå i gang med udarbejdelsen af dispositionsplanen til den ny bydel på Vestamager.

Københavns Lufthavnsvæsen åbner 1. april Københavns Lufthavn, Roskilde, for trafik. Det er den første af en række satellit lufthavne, der skal aflaste Kastrup.

8. maj. Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Radikale indgår forlig om oprettelse af Hovedstadsrådet. Det får 37 medlemmer, som skal vælges ved indirekte valg blandt kommunalbestyrelses- og amtsrådsmedlemmer, der er de eneste valgbare. Lovforslag herom fremsættes 16. maj.

Dronning Margrethe indvier i anledning af Tuborgs 100 års jubilæum Nordens største øl-aftapningshal.

Købmagergade indvies 23. maj som gågade.

Hotel Scandinavia på Islands Brygge indvies 4.juni.

Flodhesten Maren i Københavns Zoo fejres på sin 50 års fødselsdag.

Professor Erling Olsen udpeges til formand for Hovedstadens Trafikråd.

I Brede har Nationalmuseet åbnet udstillingen "Den hvide Gud - og menneskene i Latinamerika".

Hotel Hafnia, Vester Voldgade 23, hærges 1. september om natten af brand. Der omkommer 35 mennesker, de fleste udlændinge. Branden giver anledning til iværksættelse af yderligere brandsikringer.

7. september kører et S-tog på vej fra Nørreport til Østerport ved udkørslen af tunnelen ind i et holdende S-tog. 2 passagerer dræbes og 23 kvæstes. Trafikken på linien er afbrudt i tre døgn.

Antallet af voldshandlinger er stigende.

B.T. er landets største dagblad med et dagligt oplag på 247.000, medens Ekstrabladet har 243.000.

Lyngby Storcenter – Nordeuropas største - indvies 2. oktober.

Ejendommen Vesterbrogade 58, der husede Kleis kendte kunsthandel, nedbrænder 17. oktober.

18. oktober indvier i Skindergade Dalai Lama det første danske buddhistiske tempel.

Nyhavns 300 års jubilæum fejres 19. oktober.

Adskillige ubeboede ejendomme besættes af slumstormere.

Det kgl. Bibliotek fejrer 17. december sit 300 års jubilæum.

---

1974.

Berlingske Tidende fejrer 3. januar 225 års jubilæum.

Igangsætningen af 25.000 boliger på Vestamager nedskæres af regeringen til 400 i forbindelse med et udstillingscenter. Overborgmester Urban Hansen anser dog ikke sagen for afgjort hermed.

En privat busforbindelse mellem Farum Midtpunkt og Københavns centrum startes af en beboerkomité i Farum Midtpunkt. Trafikrådet for hovedstadsregionen afslår 26. marts en ansøgning fra beboerne om koncession på ruten.

Færdselspolitiet demonstrerer 8. marts et nyt radarudstyr til præcisionskontrol af hastighedsgrænser.

Victor Borge dirigerer den 15. marts Det kgl. Kapel i Tivolis Koncertsal i overværelse af dronning Ingrid, Anne-Marie samt 2000 begejstrede tilhørere.

En bølge af pyromanbrande hærger den 28. marts inden for to timer flere gader på Nørrebro.

Tine Smedes, nyvalgt borgerrepræsentant for Kvindepartiet, udvises 1. april fra borgerrepræsentationens sal, da hun begynder at amme sit 7 måneder gamle barn.

Magistraten godkender 1. april arkitekt Erik Møllers projekt til et nyt "Industriens Hus" på Rådhuspladsen.

Københavns Fondsbørs tager 1. april sine nye lokaler i Fonnesbechs tidligere bygning på Nikolaj Plads i brug. Fondsbørsen havde indtil da være på Børsen.

På Rådhuset underskriver miljøminister Holger Hansen og den svenske landbrugsminister Svante Lundkvist den 5. april en overenskomst om bekæmpelse af forurening i Øresund.

Folketeatret åbner 19. april en ny intimscene: Hippodromen.

24. april protesterer Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse mod planerne om nedrivning af bygninger i Christiania.

’

Københavns Kvægtorv lukker 24. april med den begrundelse, at tiden er løbet fra den gamle handelsform.

DIF’s nye "Idrættens Hus" til 39 mill. Kr. indvies 7. juni i Brøndbyerne af dronning Margrethe.

8.230 cyklister i alle aldre deltager 9. juni i Berlingske Tidende’s 50 km. Motionstur "Sjælsø Rundt" – at bladet betegnet som verdens største cykelløb.

Borgmester Alfred Wassard erklærer 13. juni, at planerne om en motorsøgade i det indre København definitivt er opgivet.

13. juni fejrer Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole sit 200 års jubilæum på Frederiksberg Rådhus i overværelse af dronning Margrethe og prins Henrik.

Det kgl. Teater offentliggør 9. august sin repertoireplan på 70 forskellige stykker inden for skuespil, opera og ballet. Det er den mest omfattende repertoireplan i Europa.

I Fælledparken afholdes 24. august en "kvindefestival", arrangeret af Rødstrømperne med deltagelse af 20-25.000 kvinder og mænd under mottoet: "Ingen klassekamp uden kvindekamp".

Smørrebrødsforretningen ABC Restauranter A/S i København er trådt i likvidation og 120 ansatte afskediges, oplyses det 17. september.

På 12 kollegier i København indledes 1. november en huslejeboykot i protest mod huslejestigning uden en tilsvarende stigning i uddannelsesstøtten. Pengene indsættes på spærrede konti.

Det debatteres om der i folkeskolen foregår en venstreorienteret indoktrinering af eleverne.

Foreningen for Familieplanlægning og Danmarks Apotekerforening har i samarbejde med WHO den 15. november arrangeret et møde, hvor 200 læger drøfter, hvordan man kan genoprette tilliden til P-pillen efter Sundhedsstyrelsens forbud mod 5 P-pillemærker.

Et nyt politisk, satirisk ugeblad "Corsaren" udkommer 20. november med et prøvenummer i 60.000 eksemplarer.

På Christiansborg Slotsplads demonstrerer ca. 70.000 den 26. november mod arbejdsløsheden og regeringen Hartlings manglende evneltil at bekæmpe den.

Ca. 60 julenisser fra teatergruppen Solvognen uddeler 22. december i Magasin, du Nord forretningens bøger som julegaver til forbipasserende kunder. Politiet anholder 35 nisser, der sigtes for optøjer. En lignende begivenhed, men med færre nisser finder sted hos IIIum på Østergade.

---

1975.

19 narkomaner fra Christiania rejser 4. januar til Ægypten på nedtrapningstur. Gruppen skal opholde sig 3 måneder i Ægypten. Pengene indsamles ad frivillig yej.

Kofoeds Skole f1ytter 14. januar til en ny bygning i Nyrnberggade.

Skuespillerinden Clara Pontoppidan dør 22. januar i sit hjem i Ole Haslunds æresbolig på Lyngbyvej, 91 år gammel.

Borgerrepræsentationen godkender 17. februar arkitekt Erik Møllers omarbejdede projekt til "Industriens Hus" på Rådhuspladsen (se l. april 1974).

Havemanns Magasin på Vesterbro træder i likvidation.

Justitsminister Orla Møller fremsætter 2. marts forslag til en ny trafiklov, der bl. a. omfatter tvungen brug af sikkerhedsseler og styrthjelme, krav om knallertbevis og udvidet lygtetændingstid.

Dommer Niels Ehrenreich udnævnes til landets første forbrugerombudsmand.

Danmarks Radio fejrer 1. april 50 års fødselsdag.

Ca. 8000 mennesker hylder dronning Margrethe på Amalienborg på hendes 35 års fødselsdag den 16. april.

Politiet etablerer 19. maj højeste alarmberedskab ved en halv snes ambassader i København af frygt for terroraktioner. Interpol advarer om, at en gruppe terrorister med tilknytning til den tyske Baader-Meinhof-gruppe muligvis befinder sig i Skandinavien.

400 chauffører ved de private busruter i Københavns omegn nedlægger 2. juni arbejdet. De ønsker samme løn som de kommunalansatte. Strejken slutter 20. juni.

Vandet ved flere af vore badestrande er ved at blive renere, udtaler miljøstyrelsen.

Omkring 600 mandlige bryggeriarbejdere på Carlsberg nedlægger 18. juli arbejdet i protest mod, at kvindelige bryggeriarbejdere får højere akkordtillæg end mændene. Strejken griber om sig; øl bliver en mangelvare i København.

Repræsentanter for beboerne i Christiania erklærer sig 22. juli villige til at følge et ultimatum fra Københavns kommune om istandsættelse af en række bygninger i fristaden. Fristaden sættes i undtagelsestilstand i to uger, i hvilke reparationer og ændringer foretages i henhold til brandloven.

7. august er den varmeste dag, der nogensinde er registreret i København: 32,3 grader.

Kvindefestival åbnes 23. august i Fælledparken.

En Vilstrup-analyse viser, at hovedstadsregionens befolkning har mindst lyst til at bo i de områder sydvest for København, hvor de kommende års kraftige byudvikling skal foregå. De fleste foretrækker at bo i København, på Frederiksberg eller i kommunerne nord for København.

På grund af strejke fra 28. oktober til 7. november incl. bliver posten ikke bragt ud. Strejken omfatter 575 ansatte. Iflg. en hemmelig rapport fra fagbevægelsens top, citeret i uddrag i Berlingske Tidende, var det 2-300 venstreorienterede studenter, de såkaldte "kinesere", der organiserede denne og en række andre strejker, bl. a. på Carlsberg, Tuborg og B & W.

Ni mennesker omkommer under en voldsom brand på Nørrebro den 11. november. Folk i ejendommen Stengade 20 bliver grebet af panik. Mange må redde sig ved at springer ned i springlagener.

Der skal ofres op mod 60 mill. kr. på at sikre Amalienborg mod at synke sammen, Træfunderingerne under palæerne er angrebet af mastesvamp, der kan æde pælene op på mindre end 10 år.

Et treårigt forsøg på at lade folk uden normale forhåndskvalifikationer studere på Københavns Universitet på dispensation er slået fejl.

---

1976.

Nytårsraketter antænder to værdifulde gamle stråtækte huse i Dragør. Begge nedbrænder.

Christianias afvikling diskuteres. Myndighederne synes at foretrække "en blød landing".

4. marts vedtager borgerrepræsentationen en byplan for Christiania- området. Ifølge den skal der kunne blive plads til ca. 350 lejligheder, institutioner, sportsplads og grønt område. To fredede bygninger får lov at bestå (se 27. september).

4. marts åbner teaterdirektør Volmer Sørensen Amager Scenen, et nyt teater med 600 pladser, indrettet i lokaler, hvor der før var maskinfabrik og hestestalde.

Dronning Margrethe indvier 26. marts Københavns Kommunes nye hospital i Hvidovre.

800 typografer i Det Berlingske Hus beslutter på et møde at sige nej til alt overarbejde. 500 typografer skal afskediges over en 5 års periode. I alt beskæftiger Det Berlingske Hus ca. 865 typografer. Berlingske udkommer søndag den 9. maj kun i et begrænset oplag. Fra mandag den 31. maj er udgivelsen normal.

De papirkvaliteter, der kan fås ved genbrug af gamle aviser, vises i juni på udstillingen "Miljø og Sikkerhed" i København.

Konkurrencen om et nyt udenrigsministerium på Asiatisk Plads bliver vundet af arkitekterne, professor Halldor Gunnløggsson og Jørn Nielsen.

Der strejkes på Den kgl. Porcelainsfabrik. Ca. 10000 københavnske arbejdere demonstrerer 12. august foran Dansk Arbejdsgiverforenings bygning i Vester Voldgade i solidaritet med de strejkende. Efter 13 uger slutter strejken den 16. september.

El-forbundets 20. kongres i København kræver 31. august totalforbud mod overarbejde.

Københavns kommune forlanger 16. september, at forsvarsministeriet skal sætte bygningerne i Christiania i forsvarlig stand. Kommunen fralægger sig samtidig i et brev til ministeriet ethvert medansvar for, at bygningerne beboes ulovligt.

27. september oplyses det, at der skal udarbejdes et helt nyt forslag til en byplanvedtægt for Christiania. Overfredningsnævnet nægter at give Københavns kommune dispensation fra naturfredningsloven. Det hidtidige byplanforslag falder dermed til jorden.

København er den dyreste hovedstad inden for EF fremgår det af en undersøgelse, baseret på 700 almindelige forbrugsartikler.

Dronning Margrethe indvier 14. oktober Amtssygehuset i Herlev.

Det kgl. Teater har 29. oktober verdenspremiere på balletten "Cleopatra".

Henrettelsespladsen i Ryvangen skal være offentligt anlæg og forbindes med Mindelunden.

20. november udbryder en benzinstrejke. Mange petroleumsfyrede lejligheder kan ikke opvarmes, og adskillige virksomheder trues af lukning.

Den ny Centrumlinie, der siden foråret 1976 har drevet sejlads på Øresund mellem København og Malmø, beslutter på en ekstraordinær generalforsamling den 28. december at træde i likvidation.

---

1977.

500 pædagogiske medhjælpere strejker 3. januar. Strejken omfatter efterhånden 53 af 232 kommunale københavnske daginstitutioner. Arbejdsretten erklærer 26. januar strejken for ulovlig. Arbejdet genoptages 31. januar.

Andre end fuldtidsstuderende opnår 4. januar tilladelse til at følge enkeltkurser på universitetet.

Planstyreisen under miljøministeriet godkender 12. januar Københavns kommunes byplan for Christiania. På nær to bygninger skal arealet ryddes, hvorefter byplanen indebærer mulighed for etagebyggelse med 300 boliger og institutionsbyggeri. Knap en måned senere afsiger Østre Landsret 10. februar en dom, der juridisk tvinger indbyggerne til "uden varsel" at rømme samtlige boliger i det tidligere kaserneområde. Talsmænd for Christiania understreger, at de ikke ønsker nogen konfrontation med ordensmagten. En appel til Højesteret overvejes.

Som følge af det tekniske personales vægring ved at overholde ledelsens nye arbejdslister og betalingsformer i de tekniske afdelinger standser Det Berlingske Hus 30. januar produktionen af Berlingske Tidende og B. T. 1000 medarbejdere hjemsendes. En nødavis i 500.000 eksemplarer udgives 5. februar.

Forslag til en ny styrelseslov afvises 9. februar i Københavns universitets konsistorium. Det er de studerende, det teknisk-administrative personale og tre lærerrepræsentanter, der ikke vil acceptere forslaget.

Stigende arbejdsløshed.

En direkte udsendelse i fransk fjernsyn udsendes 24. februar fra Christiansborg. Prins Henrik er programvært.

Adgang til videregående uddannelser vil fra sommeren 1977 ske på baggrund af ansøgerens karakter kvotient og erhvervserfaring.

Tilgangen af studerende til Københavns universitet nedbringes fra 4900 i 1976 til 3900 i 1977.

1000 medarbejdere af Det Berlingske Hus' typografiske og litografiske personale, der nægter at følge arbejdsrettens kendelse om arbejdets genoptagelse, afskediges 26. marts med øjeblikkelig virkning. Personalet betragter sig som lockoutet og vil ikke anerkende afskedigelsen (27. marts).

Universalbanken erhverves 28. marts af firmaet DMK-Leasing, Tåstrup.

l. april er der 35 morgen- og eftermiddagsaviser, der ikke udkommer som følge af arbejdsnedlæggelser blandt typografer og litografer. Som eneste avis udkommer Aktuelt i udvidet oplag: 235.000 mod 160.000 før typografstrejken (10. april).

Nødaviser udsendes i stigende antal.

Flere universitetsinstitutter besættes 21. april i protest mod lukningen af tilgangen af studerende til den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på Roskilde universitetscenter i 1977. Besættelsen slutter 12. maj.

Striden i Det Berlingke Hus tilspidses 25. april. Demonstrationer og fysisk blokade af ejendommen. Politiet rydder gaden (25. april).

Kulturminister Niels Matthiasen indvier 4. maj en udvidelse af Mindelunden i Ryvangen med bl. a. pladsen, hvor 198 frihedskæmpere blev henrettet af tyskerne.

Den næsten 4 måneder lange konflikt i Det Berlingske Hus slutter 23. maj. Samtlige medarbejdere genantages, dog skal 250 mand afskediges.

Af Miljøministeriets badevandsoversigt for 1977 fremgår det bl.a, at badeforholdene i Øresund fra Amager og nordpå er blevet forbedret.

En Observa-analyse i Jyllands-Posten 5. juni viser, at 37% ønsker, at vi helt går over til "du" i tiltaleform.

21. juni udkommer Berlingske Tidende og B.T. i normalt oplag efter 121 døgns konflikt; den længste bladkonflikt i verdenshistorien.

En serie bombeeksplosioner hærger i løbet af efteråret København.

4. august standser forlystelsesetablissementet Lorry på Frederiksberg sine betalinger.

8. august rydder politiet en daginstitution i Todesgade, der har været besat af demonstranter fra Nørrebros Beboeraktion i protest mod bygningens nedrivning til fordel for boligbyggeri.

Overfredningsnævnet beslutter l. september, at det gamle Bella Center skal nedrives.

Tivolis lejemål med Københavns kommune sikres 13. september frem til år 2020.

24. september åbnes en S-togslinie til Farum.

Dansk Boldspil Union (DBU)s repræsentantskab vedtager 29. oktober indførelsen af professionel (betalt) fodbold. Forslaget vedtages med 95 stemmer for og 14 imod.

20.000 husstande må 30. oktober som følge af en faglig aktion blandt postarbejderne på Vesterbro Postkontor undvære deres post. Konflikten udvides på grund af den påståede voksende arbejdsbyrde til 17 postkontorer, omfattende 439 postarbejdere. Arbejdet genoptages 11. november 200 nye tjenestemandsstillinger foreslås oprettet.

Under en "bandekrig" på Amager den 6. november mellem. "Nøragersmindebanden" og "Nomaderne" dræbes en 24-årig mand. Af frygt for hævnaktioner opretholder politiet skærpet beredskab.

Hovedstadsrådet vedtager 18. november at etablere et, økonomisk sikkerhedsnet under kunstmuseet Louisiana i Humlebæk.

Ved valget til Københavns universitets styrende organer den 25. november indvælges en kvindelig rengøringsassistent i Konsistorium som repræsentant for det teknisk-administrative personale (TAP).

LO opretter 16. december et fond på 500.000 til kulturelle aktiviteter.

21. december meddeles det, at Mærsk Kemi A/S på Amager, herunder Pyrolyseværket, lukker med udgangen af februar 1978. 210 mand mister deres arbejde.

---

1978.

Det omvendte syvtal" oplyser 7. januar i et brev til Ekstra Bladet, at der vil blive to måneders bombestop, hvorefter han vil hjemsøge hele København.

En nytårsrapport fra Skattevæsenet oplyser, at, 1274 københavnske firmaer gik fallit i 1977 og efterlod en skattegæld på 37,5mill. kr.

10. januar offentliggør beboerne i Christiania en plan, der vil lamme Kastrup lufthavn og trafikken i store dele af København, hvis man med magt vil forsøge at rømme fristaden. 8. februar vedtager Folketinget en socialdemokratisk dagsorden, der giver Christiania endnu et par års frist.

Den 100-årige sangerindepavillon "Bakkens Hvile" på Dyrehavsbakken nedlægges af økonomiske grunde.

De første 18 kvindelige politibetjente møder 6. februar til tjeneste i København, efter endt uddannelse.

København præsenterer 21. februar sin længste stemmeseddel til et kommunevalg. Den er 1 m lang med 378 kandidater.

Lederen af Arhus Teater, Henrik Bering Liisberg, udnævnes til chef for Det kgl. Teater fra 1980.

'

Forsvaret lancerer special-uniform til gravide soldater.

Professor Ole Espersen udpeges til radiorådsformand.

ti.

Regeringens sikkerhedsudvalg kræver, at dronning Margrethe får en personlig sikkerhedsvagt.

Københavns vogmandslaug fejrer 29. april 500 års jubilæum.

"Bombemanden fra Gladsaxe" alias "Det omvendte syvtal" afslører sig selv under kommunisternes l. maj møde i Fælledparken, idet en bombe eksploderer mellem hænderne på ham. Det viser sig at være en 19-årig gymnasiast fra Hellerup.

Fra 13.-17. maj demonstrerer 500 bornholmske fiskere ved Langeliniekajen som protest mod regeringens og EF's fiskeripolitik.

Jordemødre demonstrerer 9. maj mod den planlagte nedlæggelse af Sct. Josephs Hospital.

I maj afholdes landsomfattende cyklistdemonstrationer med stor tilslutning fra alle samfundslag.

Lektor Inger Dübeck bliver 1. juni som den første kvinde dr. jur. på Københavns Universitet.

Tidligere statsminister Jens Otto Krag dør 22.juni i sit sommerhus i Skiveren.

Fagforbundenes forlag Fremad standser 4. juli sine betalinger.

Dansk Arbejdsgiverforenings formand Jens Thorsen offentliggør 6. juli en rapport om, at 25.000 jobs står ledige trods 165.828 ledige.

Det sidste af de gamle brune S-tog afgår kl. 15.44 den 6. juli fra Frederiksberg Station og udrangeres.

Ole Rømers observatorium i Vridsløsemagle findes af musiklærer Claus Thykier fra Bagsværd m. fl.

Efter en 80 km lang protestmarch fra Sydsjælland demonstrerer 25.000 mod atomkraft på Christiansborg Slotsplads den 27. august.

Ved en folkeafstemning 19. september går Danmark ind for 18 års valgret.

En brandstifter antænder 21. september flere bål i Bispebjergs Hospitals underjordiske gange.